Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling)
L 96 Bilag 1
Offentligt
Notat
Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om
folkekirkens økonomi (Ophævelse af revisionsklausul)
Kirkeministeriet har den 13. oktober 2014 sendt forslag til lov om ændring af
lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi i høring med en frist til den 10.
november 2014.
Forslaget vedrører en ophævelse af en revisionsklausul i lov om ændring af lov
om folkekirkens økonomi. Revisionsklausulen pålægger ministeriet at fremsæt-
te et lovforslag om revision af lov om folkekirkens økonomi i relation til stifts-
rådene og deres kompetencer m.v. i folketingsåret 2014-15.
Lovforslaget er sendt i høring hos samtlige biskopper, stiftsøvrighederne,
stiftsrådene, alle menighedsråd, alle provstiudvalg, Landsforeningen af Menig-
hedsråd Danmarks Provsteforening og Den danske Præsteforening.
Vi høringsfristens udløb har ministeriet modtaget i alt 9 høringssvar. Et af sva-
rene er fælle fra henholdsvis biskop, stiftsråd og stiftsøvrighed, et anden er
fælles fra hhv. en biskop og en stiftsøvrighed, hvilket betyder, at i alt 12 har
kommenteret på forslaget.
Høringssvarene fordeler sig på følgende kategorier:
•
•
•
•
•
•
Biskopper: 3 høringssvar (fra hhv. biskoppen over Roskilde Stift, bi-
skoppen over Århus Stift og biskoppen over Viborg Stift)
Stiftsøvrigheder: 2 høringssvar (fra hhv. Stiftsøvrigheden i Roskilde
Stift og Stiftsøvrigheden i Viborg Stift)
Stifter: 1 høringssvar (Fyens Stift)
Stiftsrådene: 2 høringssvar (fra hhv. Roskilde Stiftsråd, og Viborg Stifts-
råd)
Provstiudvalg: 1 høringssvar (fra Vejle Provstiudvalg)
Foreninger: 3 høringssvar (fra hhv. Landsforeningen af Menighedsråd,
Danmarks Provsteforening og Den danske Præsteforening).
Dato: 10. november 2014
Dokument nr. 127876/14
Sagsbehandler
Christina Hyldgaard Jacobsen
Bemærkninger til forslaget om ophævelse af revisionsklausul
Fælles for alle høringssvarene er, at de ingen bemærkninger har eller tilslutter
sig forslaget.
Øvrige bemærkninger
Danmarks Provsteforening henviser dog supplerende til, at hvis der sker en
ændring af stiftsrådenes rolle og kompetencer, så kan det være nødvendigt på
ny at se på behovet for revision.
Dette kan ministeriet tilslutte sig.
Landsforeningen af Menighedsråd anfører, at de vil benytte lejligheden til at
minde om foreningens holdning til valgformen, når det gælder valg til provsti-
udvalg og stiftsråd. Til dette formål har Landsforeningen af Menighedsråd ved-
lagt deres brev af 23. september 2013 til ministeriet.