Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 95
Offentligt
1494237_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. februar 2015
Politikontoret
Rebekka Høj-Jørgensen
2015-0037-0119
1475839
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Styrkede kontrolmuligheder i grænseområ-
der og lufthavne samt skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige
indrejse, ophold og arbejde) (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 28. januar 2015.
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Styrkede kontrolmuligheder i græn-
seområder og lufthavne samt skærpelse af bødeniveau for udlændin-
ges ulovlige indrejse, ophold og arbejde) (L 95):
”Ministeren bedes redegøre for, hvad der forstås ved ”anony-
miseret trafikdata” i forbindelse med brug af nummerplade-
scannere?”
Svar:
1.
Den 7. november 2014 sendte Justitsministeriet et udkast til det nu
fremsatte lovforslag i høring. Af punkt 2.8.2 i lovudkastets almindelige
bemærkninger var anført, at automatisk nummerpladegenkendelse
(ANPG) forventes anvendt til bl.a. indsamling af anonymiseret trafikdata.
Datatilsynet afgav den 5. december 2014 et høringssvar vedrørende lov-
forslaget, hvori tilsynet bemærkede, at begrebet ”anonymiseret trafikdata”
efter tilsynets opfattelse var uklart, og tilsynet opfordrede på den baggrund
til, at begrebet blev præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Det pågældende afsnit i bemærkningerne er i lyset heraf ændret i det frem-
satte lovforslag.
Da lovforslaget ikke regulerer de generelle spørgsmål, som knytter sig til
anvendelsen af ANPG, er begrebet ”anonymiseret trafikdata” eller andre
spørgsmål i relation til ANPG ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne.
Som oplyst i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende lov-
forslaget har Rigspolitiet den 19. januar 2015 indgivet en forelæggelse af
ANPG-projektet til Datatilsynet. Forelæggelsesnotatet, som er vedlagt som
bilag til den nævnte besvarelse, indeholder bl.a. en nærmere beskrivelse af
de mere tekniske aspekter ved ANPG.
2.
Som det ligeledes fremgår af afsnit 2.8.3.2 i de almindelige bemærknin-
ger til det fremsatte lovforslag, vil oplysninger indsamlet via ANPG blive
brugt til tilrettelæggelse af en mere målrettet udlændingekontrol inden for
den retlige ramme i udlændingelovens § 38, stk. 6.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der herved forstås indsamling af stati-
stiske oplysninger om trafikflow og oplysninger på nationalitet på de aflæ-
ste registreringsnumre mv. med henblik på at sikre, at udlændingekontrol
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sker analysebaseret set ud fra, hvor og hvornår det giver størst effekt at fo-
retage udlændingekontrollen.
3