Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 95 Bilag 6
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 95
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. februar 2015
3.udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne samt skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige indrejse,
ophold og arbejde)
[af justitsministeren (Mette Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 1 og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr.
2 til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2014 og var
til 1. behandling den 23. januar 2015. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 7. november
2014 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 49.
Den 17. december 2014 sendte justitsministeren de indkom-
ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger [og politiske bemærkninger]
Venstres medlemmer af udvalget har efter 1. behandlin-
gen stillet en række spørgsmål angående ministerens befø-
jelser, brug af nummerpladescannere og anvendelse af den
information, som ANPG’en giver, samt ministerens kom-
mentarer til Dansk Industris og Dansk Luftfarts bekymrin-
ger angående øgede økonomiske byrder. V kvitterer for sva-
rene fra ministeren. Dog er der to forhold, som er værd at
bemærke.
I forhold til spørgsmål nr. 2 svarer ministeren: »Det lig-
ger mig meget på sinde, at straffe, herunder bødestraffe,
håndhæves. Jeg vil bede mine embedsmænd overveje, om
inddrivelsen af bøder for ulovlig indrejse, ophold og arbejde
kan sikres endnu bedre i praksis.« V vil gerne bede om at få
spørgsmål 2 genoptrykt, ligesom V vil holde ministeren op
på ministerens svar.
Derudover har V bemærkninger i forhold til ministerens
svar på spørgsmål nr. 13. Her skriver ministeren i sit svar:
»Som det fremgår af notatet, er det Rigspolitiets vurdering,
at skitsen overholder persondataloven og således ikke kræ-
ver lovændringer. Det er nu op til Datatilsynet, som er den
uafhængige tilsynsmyndighed i forhold til persondataloven,
at tage stilling hertil.« Det undrer V, at Justitsministeriet ik-
ke har ventet med at sende lovforslaget til Folketinget, da
der mangler afklaring i forhold til brug af ANPG’en og
overholdelse af persondataloven. V havde principielt set, at
der kommer en afklaring fra Datatilsynet, inden forslaget
blev fremsat i Folketingssalen, hvormed de vide myndig-
hedsbeføjelser til ministeren kunne være indskrænket bety-
deligt.
Slutteligt mener V dog, at der i lovforslaget er tale om
stramninger af udlændingeloven, og V ser flere positive
takter i forhold til forhøjelse af strafudmåling til personer,
der bryder deres forbud mod indrejse, ophold og arbejde, og
V kan derfor tilslutte sig forslaget.
DokumentId
Journalnummer