Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 95 Bilag 5
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 95
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. februar 2015
2.udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne samt skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige indrejse,
ophold og arbejde)
[af justitsministeren (Mette Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2014 og var
til 1. behandling den 23. januar 2015. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 7. november
2014 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 49.
Den 17. december 2014 sendte justitsministeren de indkom-
ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger [og politiske bemærkninger]
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter ikke lovfor-
slaget. EL er enige i intentionen om øget kontrol ved græn-
serne, som et redskab til at forhindre og efterforske grænse-
overskridende kriminalitet. EL støtter derfor den del af for-
slaget, der giver mulighed for øget kontrol med køretøjer i
grænseområder. Lovforslaget indeholder dog også to be-
myndigelsesbestemmelser om hhv. politiets adgang til pas-
sageroplysninger og implementering af såkaldt ANPG-sy-
stemer, som giver politiet mulighed for at overvåge, regi-
strere og gemme nummerplader og position m.v. på biler,
der tilhører personer, som ikke er mistænkt for kriminalitet.
Det handler altså ikke kun om at tjekke, om en bil f.eks. er
efterlyst, men også om at gemme og registrere færden på al-
mindelige borgere. Disse to tiltag er både meget indgribende
for så vidt angår borgernes grundlæggende frihedsrettighe-
der og samtidig ikke klart defineret i lovforslaget. Lovfor-
slaget overlader derimod den nærmere udformning til mini-
steren. Det finder EL stærkt problematisk, fordi det dermed
ikke er klart, hvor stort et indgreb i borgernes frihedsrettig-
heder, lovforslaget reelt indebærer.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke re-
præsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske ud-
talelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af <>
Til § 2
1)
Datoen »1. marts 2015« ændres til: »1. april 2015«.
DokumentId
Journalnummer