Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne samt skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige indrejse, ophold og arbejde).

Af justitsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 12.12.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Preben Bang Henriksen som Venstres ordfører.

Tak. Venstres ordfører på sagen, hr. Karsten Lauritzen, kunne ikke være til stede. Jeg har lovet at læse hans tale op, og den er, som følger:

Vi behandler i dag regeringens forslag, L 95, om ændring af udlændingeloven. Forslaget handler om at styrke kontrolmulighederne for politiet ved landegrænser og i lufthavne og om skærpelse af bødeniveauet for udlændinges ulovlige indrejse, ophold og arbejde. Lovforslaget giver endvidere politiet en udtrykkelig hjemmel til at modtage relevante passageroplysninger fra toldmyndighederne og en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om kontrollen, herunder om politiets adgang til oplysninger til brug for kontrollens udførelse.

Derudover indeholder lovforslaget, at en nummerpladegenkendelse, som tidligere har været på forsøgsbasis, anvendes som permanent arbejdsredskab for dansk politi ved kontrol i grænseområder, herunder , at der opstilles stationære ANPG-kameraer i nær tilknytning til udvalgte steder ved grænsepassager suppleret af mobile kameraer i grænseområderne.

Venstre vil gerne kvittere for, at der i lovforslaget lægges op til en skærpelse af bødeniveauet og strafudmålingen for udlændinge, som ulovligt rejser ind, opholder sig og arbejder i Danmark. Det er et vigtigt signal at sende til udlændinge, at vi hæver straffen for ulovlig indrejse, ophold og arbejde, samt at der er en skærpelse af straffen i forhold til gentagelsestilfælde. Dog sætter vi spørgsmålstegn ved, om det er nok at skærpe strafudmålingen og øge bødeniveauet for at være kommet ind på ulovlig vis i Danmark. Det har de seneste dages debat jo også vist at man i allerhøjeste grad kan sætte spørgsmålstegn ved.

I forhold til den permanente brug af nummerpladescannere er Venstre som udgangspunkt positive over for brugen heraf, dog mangler forslaget en præcisering af brugen af nummerpladescannere, som jeg håber vi kan komme nærmere ind på, specielt under udvalgsbehandlingen. Det er bl.a. uklart, hvad der skal forstås ved »anonymiserede trafikdata«, og hvorvidt behandlingen af personoplysninger foretages inden for rammerne af persondataloven. Dertil er det vigtigt for Venstre, at det bliver gjort klart, hvilke oplysninger der må opbevares, til hvilket formål oplysningerne må anvendes, og i hvor lang tid oplysningerne opbevares. For Venstre er det centralt, at vi får lavet nogle konkrete regler for politiets brug af nummerpladescannere og oplysninger, som udkommer heraf.

Lovforslaget indeholder som sagt en bemyndigelse til justitsministeren, som giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kontrollen, bl.a. om politiets adgang til oplysninger til brug for kontrollens udførelse. Det er vigtigt for Venstre, at der bl.a. er så megen åbenhed om, hvilke beføjelser ministeren får, at udvalget orienteres løbende om processen og kan fastsætte reglerne.

Venstre har noteret sig, at Dansk Industri og Dansk Luftfart har udtrykt bekymring, hvad angår de administrative og økonomiske byrder, som erhvervet ifølge dem potentielt pålægges. Det er helt centralt, at vi ikke unødvendigt sender regningen videre til erhvervslivet, der i forvejen er offer for alt for høje afgifter og byrder. Det ligger Venstre meget på sinde, at vi altid arbejder for at sikre bedre rammevilkår for vores erhvervsliv, og derfor vil Venstre også stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen vedrørende bekymringen fra Dansk Industri og Dansk Luftfarts side.

Til sidst vil jeg sige, at Venstre er positive over for forslaget og ser gode takter i det. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi kan få præciseret nogle af de dele af lovforslaget, som Venstre har betænkeligheder ved. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Trine Bramsen som Socialdemokratiets ordfører.

Kriminaliteten i Danmark går ned på langt de fleste områder. Ikke siden 2007 har vi haft så få indbrud, og antallet af sommerhusindbrud er det laveste i 35 år. Det er positivt. Men kampen slutter ikke her. Den fortsætter, så længe danskere er ofre for kriminelles uønskede adfærd. Kriminelle krydser i stadig større omfang grænser. Det er ikke alene en udvikling, vi ser i Danmark, men i hele verden. Derfor skal vi naturligvis også indrette vores indsats over for kriminelle, så den modsvarer udviklingen.

Med forslaget her ønsker regeringen at styrke politiets kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne, herunder ved de indre grænser. Det drejer sig bl.a. om tilvejebringelse af en ny retslig ramme for politiets udførelse af kontrol med udlændinge i grænseområder og lufthavne samt justering af bødeniveauet for udlændinges ulovlige ophold i Danmark. Det betyder bl.a., at der gives grundlag for nummerplade- og passcannere, der er effektive redskaber til bekæmpelse af ulovligheder. Den intelligente grænsekontrol giver et godt grundlag for at kode de kriminelles adfærdsmønstre og på det grundlag sætte en stopper for deres uønskede aktiviteter – det være sig i forhold til både menneskesmugling, planlægning af terror, udenlandske tyvebander og ikke mindst ulovlig indrejse.

Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrollen, herunder om politiets adgang til oplysninger til brug for kontrollens udførelse, bl.a. oplysninger fra flyselskabernes bookingsystemer. Det er vel at mærke oplysninger, som allerede optages af flyselskaberne, og som kan bidrage til politiets arbejde med forebyggelse og opklaring af kriminalitet.

Som jeg startede med at sige, skal vi fra politisk hold konstant være parate til at sætte ind over for kriminelles uønskede adfærd med nye redskaber. Det er på den baggrund, at vi i dag diskuterer det her lovforslag. Med de ord skal jeg meddele, at vi Socialdemokrater støtter forslaget her.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Christian Langballe.

Tak for ordet. Jeg har et spørgsmål, for noget, der undrer mig ved det lovforslag, vi står med her, er det ganske enkle, at man laver en masse krumspring og en masse lappeløsninger, fordi man ikke tør eller vil indføre en egentlig grænsekontrol. Altså, der er jo for vores vedkommende ikke nogen tvivl om, at den mest intelligente kontrol er grænsekontrol. Der står nogle nede ved vores grænser og holder øje med den trafik, der går ind og ud, og det er naturligt at gøre det der, hvor Danmarks grænse begynder eller slutter.

Så jeg kan ikke forstå, hvorfor regeringen og Socialdemokratiet ikke er langt mere ambitiøse, sådan som vi er det, i forhold til simpelt hen nu at få indført den her grænsekontrol. For alt det her er jo bare krumspring. Man laver en kontrol, som ikke må kaldes en grænsekontrol, og som derfor ikke må stå ved grænsen. Den må godt være i en 20-kilometerszone; den må bare ikke være nede ved grænsen. Det er jo sådan noget, man har fundet ud af i den her Schengenutopi: at man ikke må have grænsekontrol.

Jeg vil spørge ordføreren om det her forhold.

Ordføreren.

Vi Socialdemokrater er optaget af den kontrol, der virker. Og må jeg ikke give et eksempel på, hvor den her grænsebomstankegang faktisk er ved at blive afskaffet. Ude i Københavns Lufthavn er det jo sådan, at der i dag sidder politifolk og kontrollerer alle, der går igennem; det er en fysisk kontrol af de mennesker, der går igennem. Der har faktisk været et ønske fra politiet om i stedet at få elektroniske passcannere, for så kan politiet bruge deres energi på de kriminelle, dem, der boner ud.

Det er jo et godt eksempel på, at det her med bare at placere en bom og noget mandskab ikke nødvendigvis er den bedste løsning, men at vi ved hjælp af teknologien og intelligent kontrol kan få ram på dem, der er problemet: tyveknægtene og de andre kriminelle.

Hr. Christian Langballe.

Altså, må jeg være så fri at sige: sludder, vrøvl og spin. Jeg ved godt, at Socialdemokratiet og andre partier her i Folketinget – meget dygtigt i øvrigt – fik det til at handle om, at vi ville have sat sådan en rød-hvid-malet bom op nede ved grænsen. Sikke dog noget sludder! Det har jo da aldrig nogen sinde været det, vi har tænkt os.

Det, vi har tænkt os, er bl.a. elektroniske passcannere, fint, glimrende for os, nummerpladescannere, glimrende for os. Vi siger bare, at det naturlige sted at lave kontrollen vil være ved grænsen. Det er meget enkelt, at der sidder nogle intelligente toldere dernede og også holder øje med trafikken. Men så placerer man bare de toldere et andet sted, længere oppe i landet, fordi de ikke må stå nede ved grænsen. Det synes vi jo er absurd.

Ordføreren.

Det er da så bare lidt bemærkelsesværdigt, at Dansk Folkeparti lige nu kører en storstilet annoncekampagne, hvor der netop er rød-hvide grænsebomme og et krav om, ja, grænsebomme. Men lad nu det ligge.

Det naturlige for os Socialdemokrater er at jagte de kriminelle, og derfor er vi optaget af, hvordan vi bedst muligt får ram på de kriminelle uden at genere ganske almindelige lovlydige borgere, der hver dag krydser grænsen i forbindelse med arbejde og lovlydige ærinder. Og jeg synes ærlig talt, det ville klæde Dansk Folkeparti, hvis de også begyndte at fokusere på at fange de kriminelle.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll, kort bemærkning.

I flere af høringssvarene udtrykkes der bl.a. også bekymring over, at Datatilsynet egentlig ikke er nok inde over det, hverken i forhold til nummerpladekontrollen eller passageroplysningerne, inden vi egentlig vedtager lovforslaget her i Folketinget. Det virker ikke, som om det er noget, der har indgået i overvejelserne hos ordføreren. Er der slet ikke nogen bekymringer fra Socialdemokraternes side for, om man kommer til at vedtage noget, man ikke ved hvad er? Så kan man jo i hvert fald på den korte bane glæde sig over, at man bemyndiger det til en partifælle, men det kan jo hurtigt blive anderledes, hvis vælgerne vil det. Har man ikke nogen bekymringer i den retning?

Ordføreren.

Vi Socialdemokrater har fuld tillid til, at justitsministeren vil varetage det ansvar, vi giver her i dag, med respekt for, at der selvfølgelig skal være den fornødne balance. Og så må jeg sige, at det jo ikke er sådan, at vi vedtager det her i dag, og så har Folketinget ikke et ord at skulle have sagt. Nej, vi har jo altid en mulighed for at gå ind og se ministeren efter. Det er vores forpligtelse som Folketing.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Skal jeg forstå på den måde, at Socialdemokratiet i virkeligheden slet ikke bekymrer sig om almindelige menneskers ret til et privatliv? Det kaster man bare over til justitsministeren. Det er jo ikke et svar. Jeg synes da, det er en grænseløst naiv tiltro til, at den til enhver tid siddende regering bare vil gøre det bedste. Der er i hvert fald for vores vedkommende en tiltro til, at nogle vil gøre det bedre end andre, men det er jo en politisk vurdering.

Det, der er det interessante, er: Har vi hånd i hanke med, hvad det er for nogle bemyndigelser, vi giver, og er der en bekymring, når Datatilsynet siger, at man faktisk ikke aner, hvad man gør, hverken på det ene eller det andet område? Nu har vi jo siddet sammen i arbejdsgruppen vedrørende digital sikkerhed og al den slags. Jeg er lige ved at sige, at det da er utroligt, at man kan ignorere de her høringssvar, samtidig med at man har siddet og lavet det arbejde. De to ting hænger overhovedet ikke sammen i min verden.

Ordføreren.

Må jeg ikke minde om, at vi har at gøre med et meget alvorligt problem. Terror er ikke for sjov. Vi ser i stadig større omfang, at kriminaliteten krydser grænser, og derfor er udgangspunktet for det lovforslag her ikke at skade ganske almindelige mennesker, ikke at snage i deres privatliv, men at få et effektivt redskab, så vi kan forebygge og så vi kan bekæmpe de mennesker, der har ondsindede ærinder.

Lad mig gentage, at jeg har fuld tillid til, at den bemyndigelse, som vi i dag diskuterer her i Folketinget, vil blive varetaget med respekt for den balance, og at vi selvfølgelig konstant vil kunne følge med i det arbejde her fra Folketingets side.

Så er der en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren ville uddybe svaret på spørgsmålet fra Liberal Alliance. Altså, der er jo ikke nogen grænser, som lovforslaget ligger lige nu. Der er en bemyndigelsesbestemmelse, hvor ministeren får lov til at bestemme, hvad for nogle oplysninger der må indsamles, hvor længe de må gemmes, hvad de må bruges til, hvem de må videregives til. Bekymrer det på ingen måde ordføreren, at oplysninger om, hvor danske borgere befinder sig, bare sådan vil kunne indsamles en masse, og at man ikke engang aner, hvad Datatilsynet siger til det endnu, andet end at de tidligere har udtrykt bekymring, da man prøvede på at gennemføre det bare sådan uden at spørge først?

Ordføreren.

Med det her lovforslag forholder det sig som med alle andre lovforslag: Vi forholder os meget nøje til, hvad der står; vi overvejer det naturligvis; vi vejer de fordele og ulemper, der kan være ved et lovforslag. I det her tilfælde er vi altså nået frem til hos Socialdemokraterne, at vi ikke er bekymrede over den bemyndigelse, som vi giver til ministeren. Vi har tillid til, at ministeren vil forvalte den med stor ansvarlighed. Og så må jeg også lige tilføje, at der jo ikke er tale om nye oplysninger. Der er tale om oplysninger, som flyselskaberne allerede indsamler.

Fru Pernille Skipper.

Nu skal jeg jo ikke sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor Socialdemokraternes ordfører stoler på den socialdemokratiske minister. Det giver god mening, og det er jeg også glad for at høre. Det lyder, som om det går godt i partiet. Super!

Har ordføreren måske en overvejelse om, at der kunne være nogle fra den anden side af Folketingssalen, der en dag satte sig på den ministerpost, og som måske var mindre optaget af borgernes datasikkerhed, ret til at holde egne personfølsomme oplysninger fortrolige, ret til privatliv, med hensyn til hvor man befinder sig henne hvornår, når man ikke er mistænkt for noget kriminelt?

Ordføreren.

Jamen generelt skal det være sådan i det her Folketing, at vi konstant følger ministrenes gøren og laden. Det vil sige, at går man ud over de beføjelser, vi mener er rimelige her i Folketinget, så er det jo klart, at vi skal skride ind, og jeg vil da ikke afvise, at der i et tænkeligt scenarie kan være en borgerlig minister, der går alt for langt. Men jeg mener faktisk, det er Folketingets opgave at overvåge ministeren, og i det her tilfælde har hverken jeg eller Socialdemokraterne grund til at betvivle, at justitsministeren vil forvalte den her bestemmelse med stor ansvarlighed.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Christian Langballe som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak. Schengensamarbejdet blev i sin tid båret frem af den utopiske idé om det grænseløse Europa. Ideen har den forudsætning, som er EU's forudsætning i dag, at nationalstaterne er noget skidt, og at grænserne udtrykker noget frygtelig ondt. Der må simpelt hen ikke være grænser, og derfor må der heller ikke være en grænsekontrol.

Forslaget i dag er sådan set udtryk for den utopiske idé om det grænseløse Europa og så det møde med virkeligheden, som finder sted lige i øjeblikket. Det forhold, at vi ikke har nogen grænsekontrol, har jo gjort, at de her kriminelle vender tilbage igen og igen. Ideen har altså lidt skibbrud i mødet med virkeligheden. Schengens ydre grænser er hullede som en si, og netop sikringen af de ydre grænser var jo selve forudsætningen for, at man skulle opgive grænsekontrollen. Udenlandske røverbander går på rov i Danmark; østeuropæiske kriminelle kommer igen og igen og begår kriminalitet i Danmark, selv om de er udvist. Vi har set det i medierne, og det er jo en grotesk farce, der finder sted.

Nu prøver man så med lappeløsninger, som man kalder intelligent kontrol eller grænseområdekontrol, for det må jo ikke hedde grænsekontrol. Lad mig sige det med det samme: Der findes i den nuværende situation kun én intelligent kontrol, og det er altså grænsekontrol. Alt andet er lappeløsninger.

Nuvel, forslaget er en lappeløsning, men det er da bedre end ingenting. Der er så et forhold, som jeg finder direkte besynderligt og egentlig også forargeligt – der følger nemlig slet ikke nogen penge med. Forslaget er udgiftsneutralt. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Hvordan forestiller man sig at der virkelig kan ændres afgørende på den nuværende kritiske situation, hvis der ikke sættes midler af til den forøgede kontrol, som man vil foretage?

Ja, det er en lappeløsning. Forslaget er så lavet efter både hollandsk og fransk forbillede, bl.a. ved at udvide kontrollen fra køretøjer til fly og skibe og også ved at give justitsministeren en bemyndigelse til at lave nogle retningslinjer for, hvordan kontrollen i grænseområdet – ja, sådan hedder det jo – kommer til at foregå. Og det er der jo sådan set behov for. De har i Holland, som man har som forbillede, lavet nogle regler, hvor det drejer sig om at tydeliggøre kontrollens intensitet og hyppighed og selektivitet – altså præmisserne for, hvor intenst, hvor ofte og hvordan stikprøvekontrollen kan foregå. Og på den måde kan man jo så komme uden om grænsekontrol eller det overhovedet at tale om det.

Det bliver også lavet sådan, at man kan udveksle oplysninger mellem toldmyndigheder og politi, og det er der så faktisk behov for, vil jeg mene, selv om man selvfølgelig skal holde kritisk øje med borgernes retssikkerhed – det er klart. Men lad mig lige nævne, at man i august, fordi man fra regeringens side mente, at der manglede hjemmel til at lave det her PIU-samarbejde, som var i gang i Københavns Lufthavn mellem Københavns Politi og tolderne, og som gjorde, at man kunne kontrollere og fange de kriminelle og dem, der ikke har noget at gøre i Danmark, ophævede det samarbejde. Hjemmelen til, at det samarbejde kan foregå, er væk, og dermed efterlader man betjentene i lufthavnen fuldstændig i ingenmandsland. Kontrolmyndighederne derude har selv givet udtryk for, at der er opstået en fuldstændig grotesk situation ude i Kastrup Lufthavn, hvor der – som en udtaler – kan gå en terrorist igennem, som før var blevet stoppet. Det er selvfølgelig utåleligt, at det er sådan, og jeg håber jo så også – det har vi spurgt om – at der faktisk kommer en forholdsvis hurtig løsning på den her situation. Så selvfølgelig skal der foregå en form for kontrol.

Det er så også fint nok, at bødestraffene forhøjes i forhold til ulovligt ophold og i forhold til det at arbejde ulovligt i Danmark. Vi så gerne, at de var endnu højere. Men bare lige for at sige det, som det er: Vi ville gerne have, at man var gået til biddet og havde indført en grænsekontrol, som er den eneste virkelig intelligente kontrol. Og det skal selvfølgelig suppleres med nummerpladescannere og passcannere osv. – glimrende.

Det er altså vores opgave at beskytte Danmark og danskerne, og det gøres bedst ved grænsen – det vil sige den grænse, der markerer, at der er noget, der hedder Danmark, og hvor danskerne lever deres liv. Den grænse udtrykker jo, at Danmark er en nationalstat, og grænsekontrollen udtrykker, at vi er villige til at forsvare Danmark imod bl.a. den her grænseoverskridende kriminalitet. Derfor vil vi også gerne i forbindelse med andenbehandlingen af dette lovforslag stille et ændringsforslag om at genindføre grænsekontrollen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for ordet, formand. Vi Radikale kan bakke op om, at man benytter skrappere midler til at foretage kontrol i grænseområder og lufthavne, eftersom det ligger inden for Schengenaftalen og allerede praktiseres i Holland. Der er behov for en vis grad af grænsekontrol baseret på intelligent politiarbejde og ikke baseret på gammeldags grænsekontrol. Det anerkender vi, og vi kan derfor støtte forslaget her.

Jeg vil dog også være ærlig og sige, at vi har været ret optaget af den automatiske nummerpladegenkendelse, også kendt som ANPG, og det vil vi også være fremadrettet. Det er uhyre smart, men der er også en risiko for, at det kan være en glidebane, for teknologien kan bruges til mangt og meget. Men på nuværende tidspunkt kan vi godt bakke op om politiets brug af ANPG.

Så samlet set kan vi fra radikal side støtte dette forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Der er ingen tvivl om, at intelligent grænsekontrol er vejen frem. Syd- og Sønderjyllands Politi havde jo indbudt både Retsudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integration til en dag – i mandags – hvor de fortalte om resultaterne med det, som de har afprøvet, og man må jo bare sige, at resultaterne er overbevisende.

Man har fået bedre muligheder for at gå efter omrejsende kriminelle, og i visse tilfælde begynder de nu endda at gå uden om Danmark, fordi de ved, at risikoen for at blive taget er markant. Hvis man skal tage deres ord for pålydende, er det i hvert fald bedre at bruge kræfterne på den her måde end at stoppe alle på må og få, og det tror jeg på at de ved noget om, for det er dem, der har det politifaglige overblik.

Så vi skal selvfølgelig gå den vej, og vi har også i SF varmt støttet tanken om nummerpladescannere. Vi synes faktisk, at det giver nogle rigtig gode muligheder. Vi har set i England, hvordan det faktisk får knaldet kriminelle, og hvordan man meget målrettet kan gå efter lige præcis dem. Der er også gode erfaringer med det testede udstyr i Danmark, så det kan helt sikkert være værdifuldt i kampen mod cabotage og omrejsende kriminelle.

Det eneste, jeg ikke er helt så glad for, er, at det her lovforslag ikke rigtig pinder ud, hvordan sådan en ordning skal se ud. Altså, vi ved ikke ret meget om, på hvilken måde data skal indsamles, på hvilke betingelser, og hvor længe de skal opbevares. Vi er en anelse bekymret ved bare at give ministeren fuldt go til at lave en ordning, fordi vi reelt ikke ved, hvad det er, vi siger ja til. Så det vil være rigtig, rigtig godt, at vi får en politisk vurdering af det spørgsmål, når man ved, hvordan ordningen skal indrettes.

Vi tænker da i hvert fald i SF, at man snart må have noget klart, eftersom ordningen er tiltænkt at træde i kraft allerede den 1. marts, så det må være tæt på. Vi er ikke så glade for i SF, at man skal overvåge alt og alle, og derfor er det yderst interessant for os at få nærmere viden om, hvordan det skal indrettes.

I forhold til passagerlister vil jeg sige, at det jo er et redskab, vi allerede har. Vi er rimelig betrygget ved, at det, ministeren lægger op til, er, at man skal gå efter de kriminelle, man skal ligesom have nogle i kikkerten. Det er ikke en overvågning af alt og alle og deres rejsemønstre. Det er lidt anderledes med det, man kigger på på EU-plan på nuværende tidspunkt. Den model kommer vi til at forholde os til senere, og den virker noget mere aggressiv end det, der lægges op til her.

Det er fint, at der også kommer en eller anden hjemmel til at gøre, som man gør i Frankrig og i Holland, hvor man kan lave ikke systematiske kontroller, men i hvert fald en form for grænsekontrol, når man står med helt særlige udfordringer som f.eks., at der kommer rigtig mange illegale rejsende på et tidspunkt, og man så kan reagere på den udfordring. Så det synes vi sådan set er fint, men vi må også sige, at der er nogle ting, som skal udbores i udvalgsbehandlingen, inden vi kan tage endelig stilling. Vi er overordnet positive, men vi har altså bekymringer i forhold til nummerpladescannerne.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Jeg vil godt anføre en enkelt bemærkning til ordførerens tale, for der var et udtryk, som overhovedet ikke optræder i forslaget, men som jeg forventer vil blive brugt i den igangværende debat, nemlig intelligent grænsekontrol. Det står der ikke noget om i forslaget. Der står intelligent kontrol af grænseområderne, men der står ikke intelligent grænsekontrol. Vi vil gerne have en intelligent grænsekontrol, det har vi sagt hele tiden, men det er bare ikke det, der er tale om her.

Ordføreren.

Det var vist mest en kommentar. Det, som Dansk Folkeparti sidst indførte, var jo heller ikke en grænsekontrol, selv om man talte rigtig meget om det, det var en toldkontrol. Jeg tror godt, man kan tillade sig at kalde det her, som forslaget giver mulighed for, for en intelligent grænsekontrol, forstået på den måde at det ikke nødvendigvis er kontrol på en stiplet linje af identitet og af pas, og hvor man ikke har mulighed for at stoppe alle sammen. Her kan man indrette sin – hvad kan man kalde det – grænsekontrol der, hvor man har en forventning om at de kriminelle befinder sig, så man går målrettet efter dem. Jeg kan kun opfordre til, at Dansk Folkepartis ordfører kommer på sådan et besøg hos Syd- og Sønderjyllands Politi, for de kan faktisk fortælle om ret markante resultater med lige præcis den her type.

Hr. Christian Langballe? Ikke mere. Så siger jeg tak til SF's ordfører. Så er det fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil starte med at sige, at vi i Enhedslisten sådan set er helt enig i det formål, der hedder, at ønsker vi i højere grad at blive bedre til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, som indebærer nogle af de mest forfærdelige kriminalitetsformer, man overhovedet kan forestille sig, så er en grænsekontrol et af de redskaber, der er nødvendig. Derfor synes vi også, at det her med at give en udvidet mulighed for, at politiet kan kontrollere køretøjer, er et fint element i lovforslaget – ikke mindst når man tænker på, at der er mennesker, der kommer til Danmark, som ikke har nogen tilknytning til Danmark, som ikke har familie her, som ikke har et liv her, men gentagne gange kommer til Danmark for at begå kriminalitet. Der foregår i høj grad menneskehandel fra Østeuropa, hvor mennesker lever under meget, meget fattigere kår, end vi gør her i Danmark, og nogle, især kvinder, bliver snydt, bedraget, tvunget til at komme med til Danmark, og for manges vedkommende så tvunget ud i prostitution eller tvangsarbejde. Det er ganske uhyggeligt, og det er noget af det, som jeg håber vi kan blive bedre til i Danmark at forhindre.

Når det er sagt, har vi i Enhedslisten et problem med de to bemyndigelsesbestemmelser, der også er i lovforslaget. Der er to bestemmelser, som giver ministeren mulighed for at fastsætte nogle regler senere. Det er for det første helt principielt en uskik, at ministre bare får bemyndigelse til at fastsætte regler, fordi de er svære. Det skal være, hvis ikke de er så vigtige, at man måske kan gøre det, men hvis de er svære og vigtige, er det en uskik at lade en minister udforme reglerne. Og hvis man gør, som den socialdemokratiske ordfører lige argumenterede for, nemlig sagde, at så længe Folketinget holder øje med ministrene og overvåger ministrenes arbejde, som jeg tror var det udtryk der blev brugt, så er det okay, kunne jeg sige, at så har vi ikke behov for et Folketing, for så kan vi sætte ministrene til at udforme lovgivningen, og så skal vi andre bare holde øje, og så kan vi sådan træde ind, hvis vi synes, det er forkert. Så i Enhedslisten er vi principielt imod, at man sådan slynger om sig med bemyndigelsesbestemmelser og da især i det her tilfælde, når begrundelsen er, at man simpelt hen ikke har kunnet finde ud af at udforme lovgivningen på en ordentligt måde, inden lovforslaget skal behandles, og så bliver man nødt til at lade ministeren udforme det senere, og så håber vi, det går godt. Det synes vi ikke er i orden.

Det andet er også indholdet af de to bemyndigelsesbestemmelser. Den ene giver politiet adgang til nogle passageroplysninger – noget, som jeg godt har hørt justitsministeren er svært begejstret for at politiet skal have adgang til, men som altså har været forsøgt forhandlet i EU i 2 år efterhånden, hvor parlamentet netop af hensyn til grundlæggende frihedsrettigheder har forhindret at køre en lovgivning igennem. Nu vil man så i stedet for give politiet direkte adgang til bookingsystemerne, give dem adgang til nogle mindre oplysninger, de oplysninger, der skal opbevares efter luftfartsloven, men dog stadig nogle personfølsomme oplysninger.

I lovforslaget er der to muligheder. Den ene er, at toldmyndighederne i forbindelse med deres arbejde fortæller politiet, at der er nogle oplysninger, der er interessante. Der er altså også, i modsætning til hvad SF's ordfører lige sagde, en direkte adgang for politiet til at kigge i oplysningerne. Det er i hvert fald det, der står i bemærkningerne. Derudover handler den anden bemyndigelsesbestemmelse om det her med overvågning af nummerplader. I Enhedslisten kan vi ikke have noget imod, at man tjekker, om en nummerplade er efterlyst, og vi har heller ikke noget imod, at det er en scanner, der tjekker, om en nummerplade er efterlyst, om en bil skal til syn, om forsikringen ikke er betalt, men vi har et problem, når man så også gemmer oplysningerne på positioner på alle de borgere, som ikke har gjort noget som helst galt, og som har fuldstændig styr på deres papirer og i øvrigt ikke er mistænkt for noget kriminelt.

De her oplysninger har man ikke kunnet finde ud af at afgrænse, man har ikke kunnet finde ud af at afgrænse, hvor mange oplysninger politiet må indhente, hvor lang tid de må gemmes, hvad de må blive brugt til, hvem politiet må dele de her oplysninger med, og det er man i en dialog med Datatilsynet om. Men fordi man ikke har kunnet finde ud af det, og fordi man ikke har kunnet finde ud af at afgrænse det, selv om det er i netop den afgrænsning, der ligger en eller anden form for retssikkerhed, har man besluttet sig for, at det nok er bedre bare at overlade det til ministeren. Og igen vil jeg sige, at det er problematisk, at fordi noget er svært, fralægger Folketinget sig ansvaret og lader det være op til minister og embedsværk. Det er både en praktisk problemstilling, og det er også en principiel problemstilling, at vi ikke ønsker at indføre et system, hvor ganske almindelige mennesker bliver overvåget på deres gøren og laden, når de ikke er mistænkt for noget kriminelt.

Så vil jeg slutte af med at sige, at jeg er ked af, at Venstres ordfører ikke kunne være til stede i dag, så man ikke kunne stille spørgsmål til Venstres ordfører, da Venstre jo også tidligere har været kritisk over for netop det her nummerpladegenkendelsesystem. Så hvis hr. Preben Bang Henriksen vil videregive til Venstres ordfører, at vi meget gerne hører om, hvad der har gjort, at Venstre ikke længere er kritisk over for nummerpladeregistreringssystemet, ville jeg værdsætte det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Ja, så er freden forbi – i hvert fald glæden. Nej, jeg glæder mig faktisk over om ikke andet så fru Pernille Skippers tale, når jeg nu ikke kan glæde mig over lovforslaget.

Det er selvfølgelig fint, at der er forskellige former for alvorlige forbrydelser, som man gerne vil gøre noget for bedre at kunne opklare. Det har vi sådan set ikke noget imod i Liberal Alliance. Men vi har noget imod, at justitsministeren kommer til Folketinget med sådan en gang makværk, som det her lovforslag i virkeligheden er. Sjældent har jeg dog set mage. Det er jo et fuldstændig ugennemarbejdet lovforslag, som Folketinget bliver præsenteret for, og hvis der var nogen form for rimelighed til, så sagde Folketinget til justitsministeren, at hun måtte gå hjem og lave arbejdet færdigt.

Sagen er den, at både hvad angår oplysninger om flypassagerer og spørgsmålet om scanning af nummerplader, har man ikke præcist afgrænset, hvad man vil, med hensyn til hvilke oplysninger der skal bruges på hvilken måde og i hvilket omfang. Det er Datatilsynet kritisk over for, og det er jo bagvendt, at Datatilsynet skal involveres, efter Folketinget har behandlet det, i stedet for at vi kunne få nogle klare svar på, hvordan Datatilsynet forholder sig til de her ting. Det er spørgsmålet om retssikkerhed, det er spørgsmålet om ret til privatliv, og det er spørgsmålet om ret til ikke at blive overvåget.

Jeg synes også, det er bemærkelsesværdigt, at den socialdemokratiske ordfører, når jeg spørger ind til de her problematikker, siger: Jo, jo, men det er jo, fordi det er et alvorligt problem. Det betyder på almindelig dansk, at jo mere alvorligt problemet er, jo mindre alvorligt skal vi tage spørgsmålet om retssikkerhed. Det er jo den fuldstændig omvendte verden og en fuldstændig bagvendt argumentation.

Jeg synes, at justitsministeren burde sætte skub i arbejdet med at få konkretiseret de her ting, sætte skub på dialogen med Datatilsynet og indkalde Folketingets partier til en drøftelse, sådan at vi kan få afgrænset de her ting på en betryggende måde, sådan at vi kan bekæmpe den alvorlige kriminalitet med respekt for retssikkerhed og borgernes privatliv. Det ville være en meget smuk gestus fra justitsministerens side, og det ville sikre, at vi får en bedre lovgivningskvalitet.

Liberal Alliance kan ikke på det foreliggende grundlag stemme for lovforslaget, men jeg vil bestemt ikke afvise, at vi, hvis justitsministeren vil være med til at igangsætte en sådan proces, som jeg lige har redegjort for, vil kunne ende med at stemme for et lovforslag. Men det kræver altså, at man får grundigheden, kvaliteten og processen i orden. Vi vil stille os på borgernes side, og så længe, det har den karakter, som det har nu, vil vi være modstandere af forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti er enige i, at der skal gøres mere for at forhindre ulovlig indvandring og indrejse. Vi er også enige i, at det er en god idé at benytte nye teknologiske løsninger og muligheder til at hjælpe politiet. Men vi vil bare som en sidebemærkning notere og gøre opmærksom på, at vi ikke tror, at man løser ret meget ved at sætte passcannere op ved grænsen. Det er en anelse naivt at tro, at kriminelle, der er udvist, stiller sig op i kø og sætter deres eget pas foran sådan en scanner. Så det er ikke nok, der skal mere til, og der skal være mere intelligent grænsekontrol.

Så nytter det ikke meget at give politiet flere muligheder, hvis der ikke kommer flere politifolk til at udføre opgaverne. Så hvis der ikke samtidig tilføres politiet flere ressourcer, vil den nye teknologi blive brugt meget mindre, og når det sker, vil det være på bekostning af andre opgaver, som så nedprioriteres. Derfor skal tingene gå hånd i hånd: nye metoder, intelligent kontrol, men det kræver flere politifolk og flere ressourcer.

Politiet har jo i forvejen rigeligt at se til, og der burde i det hele taget helt generelt tilføres politiet flere penge, så der kan komme flere politifolk på gader og stræder, der kan være med til at forhindre, at udviste eksempelvis kan rejse ind. Det var der jo et tv-program om i går, der på værste vis demonstrerede, at det foregår let. Men vi skal også være opmærksomme på, at vi er et land, der er omgivet af vand, så der er mange måder at komme ind i landet på.

Vi har tidligere foreslået, at overtrædelse af indrejseforbud skal straffes meget hårdere. Vi synes, det skal give 1 års fængsel, og det vil vi egentlig opfordre til at regeringen gør noget ved i en fart. Man kan på ingen måde være i tvivl om, at man overtræder et indrejseforbud, og i alt for mange tilfælde overtrædes indrejseforbuddet jo for at komme til Danmark, ind i Danmark, for at foretage ny kriminalitet. Det er derfor, vi mener, at en overtrædelse af et indrejseforbud skal straffes med minimum 1 års ubetinget fængsel.

Under udvalgsbehandlingen vil vi også bruge en del tid på at evaluere det nye automatiske nummerpladegodkendelsessystem. Vi mener ikke, at forslaget kan gå direkte til tredje behandling, før Datatilsynet har behandlet politiets notat om brugen af automatisk nummerpladegenkendelse. Årsagen til vores forbehold er jo, at vi vil være helt sikre på, hvad systemet bruges til, hvordan det bliver brugt, hvad data kan bruges til, og hvor længe data gemmes, og i det hele taget være sikre på, at det ikke kan eller skal bruges til masseovervågning.

Så det er altså med et vist forbehold, at vi på den ene side siger ja til en mere intelligent grænsekontrol, flere ressourcer, nye teknologier, men der er altså nogle ting, der skal være opfyldt, inden vi kan afgive støtte til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak for kommentarerne, der er kommet. Jeg forstår sådan set godt, at Folketinget også i detaljer har behov for at diskutere forslaget her, for det er klart, at når vi giver nye beføjelser og udvider rækkevidden af myndighedernes arbejde, skal det rejse en nødvendig debat.

Jeg vil også gerne gøre det meget klart, at som landets justitsminister vil jeg gerne vide mere om, hvad der sker ved vores grænser. Jeg vil gerne have, at vores myndigheder har flere muskler til at kunne klare den opgave. Det hænger jo ganske enkelt sammen med, at stadig mere af den kriminalitet, vi ser i Danmark, kommer ind via grænserne. Kriminaliteten er i dag grænseoverskridende i al væsentlighed. Aktuelle udfordringer i form af terror, men også mange andre meget alvorlige kriminalitetsformer som illegal indvandring, menneskesmugling, menneskehandel, indsmugling af narko, våben og en række andre alvorlige kriminalitetsformer krydser vores grænser, og derfor bliver vi nødt til at have bedre styr på, hvad der sker ved vores grænseovergange.

Man kan sige, at forslaget, vi behandler her, jo først og fremmest er et spørgsmål om, at vi fra myndighedsside gerne vil bekæmpe ulovlig indvandring og den kriminalitet, der er tilknyttet. Jeg tror på, at det er intelligent, målrettet, analysebaseret grænsekontrol, der skal til. For selv hvis man måtte ønske sig tilbage til de gode gamle dage, hvor der stod en og verfede biler ind til siden, så var det mig bekendt ikke alle biler, der blev bedt om at køre ind til siden.

Der er mange rejsende ind og ud af Danmark både ved den helt fysiske, åbenlyse grænse mellem Danmark og Tyskland, men også via Kastrup Lufthavn. Jeg besøgte lufthavnen i går, talte med vores politifolk derude. Vi taler lige nu om ca. 25 millioner indrejsende. Det vil ikke kunne lade sig gøre at kontrollere hver enkelt af dem, i hvert fald ikke, hvis vi vil bruge vores politiressourcer så klogt som muligt. Derfor vil det jo være at stikke danskerne blår i øjnene, hvis man siger, at vi vil kunne kontrollere hver enkelt indrejsende til Danmark.

Vi skal gøre noget andet. Vi skal med ny teknologi og med et bagvedliggende analyseapparat vide, hvor kontrollen skal sættes ind. Det er derfor, vi gerne vil bruge nummerpladescannerne; det er derfor, vi gerne, som den socialdemokratiske ordfører var inde på tidligere, vil bruge passcannere i Københavns Lufthavn. Det er fuldstændig rigtigt, at det, der er hele tanken med det, jo er, at de mange mennesker, der rejser ind og i øvrigt ud af Danmark alene med det formål at komme på arbejde eller på ferie, hurtigt skal igennem paskontrollen, for at vi så kan frigøre også politiressourcer til den rigtig væsentlige paskontrol, nemlig der, hvor der er mistanke om dokumentfalsk, hvor der er mistanke om, at det ikke er den rigtige person, der bærer passet, eller hvor der kan være rejsemønstre, der ser mistænkelige ud, eller hvor vi ved, at der kan være menneskesmuglingsruter. Det er det, der er hele tanken med det her.

Dermed lægger forslaget jo også op til, at politiet får både nye og effektive redskaber. Engang imellem kan man jo godt blive rundtosset, også som justitsminister, for Venstre har i offentligheden sagt, at der ikke er noget nyt i forslaget her, og andre partier siger, at der er så meget nyt, at de ikke vil stemme for det. Det er endda partier inden for samme politiske blok, så måske man også lige skulle tale sammen internt om, hvordan lovforslaget her skal forstås. Jeg tror såmænd nok, at det er hr. Simon Emil Ammitzbøll, der har ret, nemlig i at der er nye ting i forslaget her. Vi kan så selvfølgelig være uenige om, om det er den rigtige vej at gå eller ej.

Med alt det her siger jeg jo også, at i respekt for Schengensamarbejdet og de både muligheder og begrænsninger, det giver, er der behov for at nytænke vores udlændingekontrol, og det er det arbejde, som vi gerne vil i gang med.

Det er helt rigtigt, som flere har været inde på, at der er behov for at få fastsat nogle mere detaljerede regler i forhold til lovforslaget, der ligger her, og det kræver selvfølgelig, at justitsministeren holder tungen lige i munden. Det evner i hvert fald den justitsminister, der er nu. Det kan jeg godt give tilsagn om. Jeg har også ved flere lejligheder sagt, at jeg selvfølgelig vender tilbage til Folketinget, for det er en relevant diskussion for Folketingets partier.

For nu at blive helt konkret har jeg sagt, at når de overvejelser, der lige nu pågår mellem Datatilsynet og Rigspolitiet, er tilendebragt, vil jeg selvfølgelig vende tilbage til Folketinget. Nogle af de regler, der fortsat skal fastsættes nærmere, er om, hvor ofte kontrollerne skal og kan finde sted, hyppigheden, og hvad det er for en geografisk udstrækning, hvor de må foretages. Der kigger vi selvfølgelig ikke mindst til Holland, som har gode erfaringer allerede i dag.

Endelig er der spørgsmålet, som er rejst af Enhedslistens ordfører, om politiets selvstændige adgang til passageroplysninger, hvilket betyder, at politiet på et ikkesystematisk grundlag får adgang til oplysninger om bl.a. passagerers navne, fødselsdage, nationaliteter og visse oplysninger om flyafgange. Det er måske også vigtigt der at få sagt, at tidligere har politiet kun kunnet få sådanne oplysninger om flyankomster uden for Schengenområdet, og nu udvider vi det så til også at gælde inden for Schengenområdet. Så det er ikke et nyt regime som sådan. Det er en udvidelse af, hvilke passagerers oplysninger politiet kan få adgang til.

Jeg er altid optaget af, at vi finder den rette balance mellem myndighedernes evner, muligheder og kapacitet til at kunne imødegå, forebygge og bekæmpe kriminalitet og terror på den ene side og på den anden side det, der optager mange her, nemlig vores personlige frihed og retssikkerhed i det hele taget. Jeg vil altså sige, at når det handler om adgang til passageroplysninger, er jeg ikke bekymret. Det hænger jo ganske enkelt sammen med det faktum, at oplysningerne findes. Flyselskaberne, rejsebureauerne og andre aktører ved jo, hvem det er, der flyver i flyene, hvornår de ankommer til Danmark, hvor de er rejst fra, hvor de måtte have gjort ophold undervejs i deres rejse. Det er jo oplysninger, der findes. Det, vi har behov for i Danmark, er det, vi diskuterer i dag.

Jeg vil gerne have, at de danske myndigheder har adgang til de oplysninger, også inden for Schengenområdet. Og det hænger jo sammen med det, som hr. Christian Langballe sådan set meget korrekt påpeger, nemlig at der ikke er nogen europæiske politikere, der med respekt for sig selv kan påstå, at alle Schengenområdets ydergrænser står fuldstændig, som de skal. Det er jo også derfor, vi gerne vil have en ordentlig kontrol af de ydre grænser i Kastrup Lufthavn. Der har vi et særligt ansvar, som vi skal leve op til . Men der er jo ikke nogen i dag, der kan garantere, at alle, der rejser inden for Schengenområdet, er her på et lovligt grundlag. Derfor bliver vi også nødt til at skærpe indsatsen inden for Schengenområdets grænser, og det er altså noget af det, vi gerne vil opnå med forslaget her.

Så vil jeg sige om det her forslag, og det kommer også til at gælde i andre sammenhænge: Jeg kommer ikke til på noget tidspunkt og i henhold til nogen lovgivning at påstå, at noget ikke er vidtgående, hvis det er det. Vi har netop førstebehandlet et lovforslag her i Folketingssalen om at kunne fratage folk passet på grundlag af en formodning om udrejse som hellig kriger til Syrien. Det er et meget vidtgående forslag, og der er også her tale om nye beføjelser til myndighederne. Derfor skal vi selvfølgelig tænke os godt om. Det har vi gjort. Hvad angår den videre udmøntning, vil vi selvfølgelig gøre det på helt tilsvarende vis, og hvad angår interessen for de automatiske nummerpladescannere, som jeg fuldt ud forstår, vender jeg altså også tilbage til Folketinget.

Der er et par korte bemærkninger. Hr. Christian Langballe først.

Altså, vi har jo ikke sagt, at man ikke kan lave teknologiske løsninger i form af passcannere og nummerpladescannere. Glimrende. Det eneste, vi bare påpeger, er, at forslaget jo selv bærer præg af, at det eneste, man ikke må kalde det, er grænsekontrol, fordi grænsekontrol i forhold til den her Schengenutopi er et fyord. Det må ikke nævnes. Vi siger bare det enkle, at det mest intelligente sted at foretage grænsekontrol er ved grænsen. Det er sådan set bare det, vi påpeger. Jeg mener sådan set rent principielt, at politikerne i stedet for at smyge sig udenom burde gøre op med den her utopi og så virkelig sætte ind på at få lavet en effektiv grænsekontrol.

Det der med, at der står folk nede ved grænsen, hvad skulle der egentlig være galt med det? Selvfølgelig er der alle mulige andre ting, man kan gøre, selvfølgelig, klart. Men det, at man ikke må kalde det en grænsekontrol, og det, at der faktisk ikke må være nogen fysisk ved grænsen, som holder øje med, hvem der kommer ind, og hvem der går ud, forstår jeg simpelt hen ikke. Der var en historie i medierne forleden dag om, at en IS-tilhænger rejste fra Istanbul og op igennem Europa og blev standset i den engelske paskontrol. Jeg synes, det er ganske elementært, at er der sådan en kontrol, så vil det selvfølgelig gøre det bedre. Vi kan ikke lave et fintmasket net, der kan beskytte grænserne fuldstændig. Selvfølgelig kan vi ikke det. Det forestiller vi os heller ikke i vores parti.

Ministeren.

Derfor bør man jo også støtte det her, for hele hensigten med det her er jo at få en øget kontrol med, hvad der sker ved vores grænseovergange. Den person, der måtte støtte Islamisk Stat, og som rejser via Istanbul gennem Europa, ville jeg da gerne finde ved den danske grænse, hvis han krydser den. Og det er jo noget af det, vi kan, hvis vi både arbejder sammen på tværs af grænserne, men også har teknologien til at kunne genkende, hvad enten der er tale om pas eller dokumenter fra andre myndigheder, som man ved er falske, eller at man kender personens rejsemønster. Det er lige præcis det, det handler om. Det er at få en bedre kontrol med, hvad der sker ved vores grænseovergange, men gøre det på den mest intelligente måde. Det er sådan set det, der er hele formålet.

Hr. Christian Langballe.

Det er jo sådan set også min påstand, at en egentlig grænsekontrol – selvfølgelig kombineret med alle mulige andre ting – ville være den mest intelligente grænsekontrol.

Men jeg vil så godt lige spørge om en anden ting. Vi støtter jo faktisk forslaget; vi har faktisk tilkendegivet vores støtte til det her forslag, men en ting, der så bare undrer os, er, hvorfor der ikke følger nogle penge med. Når nu det viser sig, at problemet er så stort og alvorligt, hvor søren er pengene så henne? Det er jo fuldstændig udgiftsneutralt. Man regner med, at man med de samme ressourcer kan lave en effektiv og intelligent grænsekontrol – hvorfor er der ikke sat nogle penge af til det?

Ministeren.

Jeg vil først og fremmest kvittere for, at Dansk Folkeparti stemmer for forslaget. Det er jeg glad for, og jeg havde sådan set også regnet med det, og jeg håber selvfølgelig, at mange flere partier er med.

I forhold til det økonomiske spørgsmål er det jo sådan, at vi er gået i gang med meget af det, der ligger her. Vi vil gerne sikre et stærkere lovgivningsmæssigt grundlag for at kunne gøre det, men eksempelvis er brugen af automatiske nummerpladescannere noget, forligskredsen allerede har taget fat på. Vi har draget de første danske erfaringer, politiet siger, at det er et godt instrument, og nu vil vi så gerne have det hjemlet på en ordentlig måde.

Hvad angår passagerlisterne og hele det arbejde, der pågår omkring bl.a. Københavns Lufthavn, så er det i en rigtig god gænge, og som jeg selv så det i lufthavnen i går, har Københavns Politi jo valgt at opprioritere indsatsen i lufthavnen, hvad jeg synes er en klog beslutning.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll, en kort bemærkning.

Tak. Jeg har bare et par ting. Ministeren sagde, at man så godt kunne være uenige om retningen, og det er jeg sådan set ikke engang sikker på vi er. Jeg tror mere, at vi er uenige om, om afgrænsningen skal foretages af Folketinget eller justitsministeren, altså at det er der, uenigheden er. For jeg har svært ved at forstå, især når det af sådan mere forandrende karakter – jeg forstod, ministeren gav mig ret i, at der var noget nyt i forslaget – hvorfor man så ikke siger, at det er Folketinget, der laver afgrænsningen. Men det er vi så uenige om.

Så siger ministeren: Jeg vender tilbage til Folketinget med flere af de her ting. Hvad betyder det i praksis? Betyder det, at man vender tilbage til forligskredsen, eller at man vender tilbage til Retsudvalget, eller hvad er det, man vender tilbage til?

Ministeren.

Jeg vil foreslå, at jeg vender tilbage til Retsudvalget, for jeg tror, at interessen går bredere end i forligskredsen, og det har jeg allerede svaret til Folketinget: at når den diskussion, som pågår mellem Datatilsynet og Rigspolitiet, er færdig, gør jeg min stilling op sammen med regeringen, og så vil jeg selvfølgelig også vende tilbage til Folketinget.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er jo høfligt og venligt og alt muligt pænt, man kan sige om det, men det illustrerer for mig at se jo meget godt pointen, nemlig at ministeren efter sin vurdering vender tilbage til Folketinget, og så kan ministeren i øvrigt blæse Folketinget et stykke, for det betyder ikke så meget hvordan og hvorledes. Og så kommer der et folketingsvalg, og så går der et efterår, og hvad ved jeg, før man nogen sinde kommer til at forholde sig til det igen.

Det vil sige, at reglerne bliver, som ministeren synes, lige meget hvad Folketinget måtte mene om den sag. Og det er det, jeg synes er det ærgerlige, nemlig at man ligesom vender processen på hovedet. Jeg har egentlig lidt svært ved at forstå, at ministeren ikke synes, at det var det rigtigste, at det var Folketinget, der lavede de her regler, afgrænsede de her ting, så vi var sikre på, at der var en folkelig opbakning til retssikkerheden og ikke bare en ministeriel.

Ministeren.

Altså, man kan sige, at vi jo sådan set har tilkendegivet, at hvad angår indholdet af kontrollen – altså hvor ofte de må foregå, hvad den geografiske rækkevidde er, intensiteten, hyppigheden – forestiller vi os at lægge os meget tæt op ad de hollandske erfaringer. Så det er jo ikke sådan, at Folketinget lovgiver fuldstændig i blinde, og sådan bør det selvfølgelig heller ikke være.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.