PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-401-01440

Den 28. januar 2015

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. januar 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 9 til L 94, forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om

naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et

Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede

arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af

naturbeskyttelsesloven m.v.). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 9 (L 94)

Forbuddet mod gødskning og sprøjtning vil medføre væsentligt forøgede udgifter i

kommunerne. Hvordan vil ministeren sikre, at Naturplan Danmark ikke vil blive

for omkostningsfuld og lede til øget bureaukrati i kommunerne?

Svar

Det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer

medfører en forenkling af administrationen for kommunerne. Det skyldes, at

kommunerne på de fleste § 3-beskyttede arealer kun skal påse, om forbuddet

overholdes.

I dag skal kommunerne først fastlægge den hidtidige lovlige drift på det

pågældende §3-areal og derefter påse, om driften forsat er i overensstemmelse

med den hidtidige lovlige drift. Det er således i dag forskelligt fra areal til areal,

hvilken drift der er tilladt, hvilket vanskeliggør kommunernes tilsynsopgave.

Hvis en lodsejer er i tvivl om, hvorvidt et areal er omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3, kan lodsejeren få svar herpå fra kommunen via en

forespørgselsordning.

Naturstyrelsen har netop foretaget en større opdatering af den vejledende

registrering af § 3-beskyttede områder, sådan at kommunerne nu har et rigtig godt

værktøj i forbindelse med forespørgsler.

Såvel den opdaterede vejledende registrering som det foreslåede forbud mod

gødskning og sprøjtning vil kunne betyde, at kommunerne i en periode vil

modtage flere forespørgsler end sædvanligt. Det er dog min opfattelse, at udsving i

antallet af henvendelser generelt ligger inden for rammerne af kommunernes

eksisterende opgave med varetagelsen af naturbeskyttelseslovens § 3, og at det

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

primært er den nye vejledende registrering der må formodes at medføre øgede

henvendelser til kommunerne. Dette særligt set i lyset af, at forbuddet forslås først

at skulle gælde fra den 1. september 2017.

En eventuel stigning i antallet af forespørgsler som følge af forbuddet mod

gødskning og sprøjtning skal sammenholdes med den forenkling af kommunernes

tilsynsopgave som forbuddet også medfører, jf. ovenfor.

I forhold til det anførte i spørgsmål nr. 11 (L 94) om kommunernes opgave med at

føre tilsyn med, om der sprøjtes i overgangszonen, adskiller opgaven sig ikke fra

den opgave kommunerne har i dag med at fastslå beskyttede arealers beliggenhed

og udstrækning.

Som det fremgår af lovforslaget er adgangen for kommunerne til at dispensere til

enkeltforanstaltninger med sprøjtning mod invasive ikke-hjemmehørende arter

mv. isoleret set en ny bestemmelse. Men i mange tilfælde vil sprøjtning på § 3-

beskyttede arealer allerede i dag forudsætte, at kommunen meddeler dispensation,

fordi sprøjtning medfører en tilstandsændring. Det er derfor kun sprøjtning, der er

en fortsættelse af en hidtidig lovlig drift på arealet, som i dag kan ske uden

dispensation.

Det er derfor min opfattelse, at det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning

på § 3-beskyttede arealer samlet set ikke vil medføre væsentlige administrative

eller økonomiske konsekvenser for kommunerne.

For så vidt angår forslaget om Grønt Danmarkskort fremgår det af lovforslaget, at

forslaget forventes at indebære øgede administrative konsekvenser for

kommunerne. Planlægning for og herunder udpegning af egnede områder i et

Grønt Danmarkskort baserer sig dog i høj grad på eksisterende viden i

kommunerne og bygger ovenpå den hidtidige planlægning for

naturbeskyttelsesinteresserne og økologiske forbindelser samt øvrige planemner,

som varetager naturinteresser.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg