Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt
19. november 2010
Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld
dansk natur
Indledning
Indtil 1. januar 2007 lå opgaven med administration og registrering af naturbeskyttelseslovens § 3
hos amterne – på baggrund af en gennemført førstegangsregistrering af arealerne i 1992-1995. Efter
kommunalreformen er det kommunernes ansvar at varetage administration og registrering af § 3 -
naturen.
Et serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens § 3 viser, at den nuværende registrering ikke er
fyldestgørende, og at der er fejl i de registrerede naturarealer i størrelsesordenen 15 – 20 pct. Et
ufuldstændigt registreringsgrundlag gør det vanskeligt at administrere naturbeskyttelsesloven,
samtidig med, at dette grundlag er essentielt for korrekt administration af anden lovgivning, f.eks.
husdyrloven.
Det er et areals faktiske tilstand, og ikke om det er registreret, der er afgørende for, om det er
beskyttet. Det vil imidlertid være en styrkelse af informationen til lodsejere, når de også på et kort
kan identificere, hvor den beskyttede natur findes på deres ejendom.
En forbedret registrering er således en gevinst for stat, kommuner, lodsejere og offentligheden og
ikke mindst for naturen.
Miljøministeriet og KL ønsker med denne aftale at forbedre den nuværende registrering. Der er
enighed om, at både stat og kommuner bidrager hertil. Parterne er enige om at gennemføre en
ambitiøs og målrettet indsats, der skal sikre, at den vejledende registrering af § 3-områderne er
opdateret over hele landet inden udgangen af 2013 og at kommunerne i forlængelse heraf løbende
vedligeholder registreringerne ud fra en præcisering af den gældende lovgivning. Staten bidrager
ved denne aftale med midler til at forbedre basisregistreringen i perioden 2011-2013. Kommunerne
bidrager med en løbende vedligeholdelse af registreringen, sådan som det fremgår af denne aftale.
Sammenfatning af DMU’s undersøgelse
DMU’s undersøgelse af status for den registrerede § 3 natur i Danmarks Miljøportal viser, at der
samlet set er en afvigelse på 15-20 % i forhold til de faktiske forhold. Afvigelserne skyldes både, at
der er registreret § 3 natur, som ikke kan erkendes på luftfotos og at der er arealer, som fremtræder
på luftfotos som natur uden at være registreret i Danmarks Miljøportal. Samlet set viser
undersøgelsen, at der er mere § 3 natur, end der er registreret i Danmarks Miljøportal.
Inden for de undersøgte 500 km
2
er der konstateret afvigelser på de registrerede arealer i Danmarks
Miljøportal svarende til 7.4 % af det undersøgte § 3-areal. Hertil kommer § 3-arealer, der ikke er
registreret i Danmarks Miljøportal i dag. Arealet heraf svarer til en forøgelse af det vejledende
registrerede naturareal på samlet set 8-14 %. Årsagen til, at der alene kan angives et interval, er at
der ikke gennemført tilstrækkelige feltundersøgelser til at kunne angive en mere præcis
størrelsesorden.
Undersøgelsen er opbygget, så der er foretaget stikprøver i 1-2 kommuner fra alle de amter, der
tidligere foretog og vedligeholdt registreringen. Afvigelserne i § 3 registreringerne er meget uens
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497241_0002.png
fordelt mellem de kommuner, som indgår i undersøgelsen. F.eks. er der enkelte kommuner, hvor
der kan være tale om en potentiel forøgelse af § 3 arealet med mere end 50 %.
1. Et opdateret registreringsgrundlag (2011-2013)
Parterne er enige om, at der med de initiativer, som fremgår af denne aftale, kan etableres en
opdateret landsdækkende vejledende registrering af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Opdatering af registreringen skal gennemføres i perioden 2011-2013 og finansieres af
Miljøministeriet med op til 36 mio. kr.
Registreringen opdateres ved en kvalitetssikring af alle registrerede § 3-områder i Danmarks
Miljøportal samt naturarealer, der potentielt er § 3-områder, men ikke i dag er registreret i
Danmarks Miljøportal i overensstemmelse med afsnit A i bilag 1. Dette gøres ved at sammenligne
den eksisterende registrering i Danmarks Miljøportal med luftfotos, og herefter gennemføre den
nødvendige feltregistrering, hvor der forekommer afvigelser mellem luftfoto og registreringerne i
Danmarks Miljøportal. Efter feltregistrering opdateres registreringslaget i Danmarks Miljøportal.
De arealer, hvor der forekommer ikke-registreret natur, besigtiges og feltregistreres. De arealer,
hvor der forekommer registreret natur, der ikke fremtræder som natur feltregistreres (eksklusiv
søer).
2. Vedligeholdelse af registreringerne efter 2013
Parterne er enige om vigtigheden af, at kommunerne foretager en løbende vedligeholdelse af
registreringsgrundlaget også efter 2013.
Der indføres med denne aftale en præcisering af, hvad den gældende lovgivnings krav om en
vedligeholdelse af registreringerne indebærer. Hver kommune skal således indenfor10-årige
intervaller gennemgå det samlede registrerede og potentielle § 3-areal i kommunen og sammenligne
dette med luftfoto fra hele kommunen. De steder, hvor der konstateres afvigelser, kontrolleres
afvigelserne, og der gennemføres nødvendige feltbesigtigelser for at kunne opdatere registreringen i
Danmarks Miljøportal.
Indholdet af den løbende vedligeholdelse præciseres i en bekendtgørelse i overensstemmelse med
bilag 1 til aftalen. Der er tale om en præcisering af vedligeholdelsesopgaven indenfor den
nuværende lovgivning og parterne er enige om, at dette ikke giver anledning til regulering i henhold
til DUT-principperne.
3. Danmarks Miljøportal
For at understøtte denne aftale er parterne indstillet på at prioritere en udvikling af redskaber i
Miljøportalen, som fremmer kommunernes muligheder for indrapportering til og anvendelse af
Arealinformationen og Naturdatabasen.
I bilag 2 til aftalen er skitseret hvilket tiltag, der er enighed om at iværksætte i forhold til udvikling
af natur- og arealdatabaserne. Finansieringen heraf sker indenfor de eksisterende rammer og den
eksisterende finansieringsmodel for DMP.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Opfølgning og monitorering
Parterne er enige om, at det er afgørende, at der løbende kan følges op på, at registreringerne bliver
udført som forudsat med denne aftale, og at vedligeholdelsen sker på det præciserede grundlag.
Der er enighed om, at gennemførelsen af ovenstående indsats vil ske i tæt dialog og samarbejde
mellem stat og kommuner. Endvidere er der enighed om, at der hermed er skabt de nødvendige
rammer for en opdateret vejledende registrering af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
For at følge udviklingen i den løbende vedligeholdelse af registreringen vil Miljøministeriet og KL
foretage en vurdering af indsatsen i 2018.
Skulle der vise sig behov for yderligere drøftelser, kan begge parter tage initiativ hertil.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1497241_0004.png
Bilag 1
A. Krav til opdateret § 3-registrering i perioden 2011-2013
Med Miljøministeriet som projektansvarlig gennemfører Miljøministeriet og KL i samarbejde et
nationalt dækkende projekt, som på den mest omkostningseffektive måde sikrer en opdateret § 3
registrering i perioden 2011-2013.
Trin 1 Kortlægning/forberedelse
a) Gennemgang af eksisterende registreringer i Danmarks Miljøportal i forhold til nyeste
luftfoto. Gennemgang/ screening af ikke registrerede naturområder i forhold til hidtil
registrerede § 3-områder (ny natur og hidtil ikke registreret § 3 natur).
b) Planlægning af besigtigelse, hvor der forekommer ikke registrerede naturområder i forhold
til hidtil registrerede § 3-områder (ny natur, eksisterende ikke-registreret § 3-natur). Der
foretages dog ikke besigtigelse, hvor der er tale om konstaterede søer, idet disse entydigt kan
identificeres og afgrænses ved hjælp af luftfoto.
c) Planlægning af og gennemførsel af den nødvendige besigtigelse, hvor der forekommer
registreret natur i Danmarks Miljøportal, som ikke fremtræder som natur på luftfoto. Der
foretages dog ikke feltregistrering af søer idet disse som udgangspunkt kan identificeres og
afgrænses ved hjælp af luftfoto. Såfremt der i projektet kan opnås en nettobesparelse ved en
historisk analyse af luftfoto frem for at foretage en feltregistrering, vil dette blive indarbejdet
i registreringen for de relevante naturtyper.
Trin 2 Besigtigelse
a) Verifikation og præcisering af områdeafgrænsning.
b) Udfyldelse af basisregistrering på § 3 feltskema fra Danmarks Miljøportal (A4 ark).
Basisregistreringen sikrer bestemmelse af hovednaturtypen og evt. undertype, herunder også
udfyldelse af strukturparametre og en planteliste for området.
1
Trin 3 Efterbehandling
a) Indrapportering i Danmarks Miljøportal (§ 3-arealet i DAI, og feltdata i naturdatabasen) ved
at præcisere eksisterende polygoner, indrapportere nye polygoner og udtage polygoner, hvor
der ikke findes § 3-natur.
b) Arealer, hvor registreret § 3-natur i Danmarks Miljøportal ikke kan genfindes på opdaterede
luftfoto, og feltregistrering ikke kan afklare forholdet videreformidles alle de i processen
indsamlede data og informationer til kommunerne – såfremt ophavsret til luftfoto mv. gør
det muligt. Den nærmere tilrettelæggelse af videreformidling af det nationale projekts
resultater til kommunerne aftales mellem Miljøministeriet og KL i forbindelse med
projektets iværksættelse. Formålet er at fremme en effektiverende myndighedshåndtering i
kommunerne.
c) I takt med oplysninger om § 3 arealerne indsamles gøres disse løbende tilgængelige for
kommunerne via DMP.
1
Følgende felter på feltskemaet i DMP udfyldes: Stednavn mv. basisdata, angivelse af undertyper ved afkrydsning,
vegetationsstruktur, drift, naturtypekarakteristiske strukturer samt hydrologi og kystsikring. Derudover udfyldes feltet
med typiske arter for naturtypen - som minimum ved en ikke-systematisk registrering af arter, der kan dokumentere
naturtypen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
B. Krav til kommunernes vedligeholdelse af § 3-registrering
Den fremtidige vedligeholdelse af registreringerne indebærer, at hver af landets kommuner løbende
indenfor 10-årige perioder regnet fra 1. januar 2011 gennemgår det samlede registrerede § 3-areal i
Danmarks Miljøportal, og sammenholder dette med opdaterede luftfoto for hele kommunen.
Formålet er at ajourføre registreringen af § 3-natur.
Eventuelle afvigelser undersøges nærmere, og der foretages besigtigelse med henblik på
verifikation. Årsager til eventuelle ændringer klarlægges og eventuelle overtrædelser af § 3-
beskyttelsen forfølges. Nye eller ikke tidligere registrerede § 3-områder indberettes i Danmarks
Miljøportal.
Der stilles ikke krav til besigtigelse af de registrerede afvigelser, hvor der findes entydig
dokumentation, der afklarer områdets § 3 status, fx § 3 dispensation truffet af kommune eller amt.
Hvor der er tale om søer, foretages ikke feltregistrering, idet disse som udgangspunkt kan
identificeres og afgrænses ved hjælp af luftfoto.
Kommunerne formidler årligt oplysninger om den løbende vedligeholdelse af § 3-registreringerne.
Disse oplysninger sammenstilles af Miljøministeriet. For at sikre at indsamlingen af oplysninger
sker omkostningseffektivt vil det eksisterende skema om kommunernes tilsyns- og plejeaktiviteter
blive tilføjet oplysning herom. Indberetningens nærmere omfang og tilrettelæggelse aftales nærmere
mellem ministeriet og KL.
Når sagsbehandling i øvrigt giver anledning til, at et § 3-område konstateres, indskrænkes eller
udvides (§ 3-tilladelser/-dispensationer, naturgenopretningsprojekter mv.) eller der konstateres
ændring i naturtypen skal kommunen løbende opdatere på Danmarks Miljøportal.
Som en integreret del af denne aftale indføjes metoden til løbende vedligeholdelse som angivet
ovenfor under afsnit B i en bekendtgørelse og de tilhørende vejledninger på området opdateres på
dette punkt. Der er enighed om, at dette udgør den nødvendige præcisering af den gældende
lovgivnings krav om løbende vedligeholdelse af § 3-registreringen.
Den enkelte kommune gør, som led i denne aftale, information om naturbeskyttelseslovens § 3 og §
3-arealerne i kommunen tilgængelig på sin hjemmeside.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 2
Behov for forbedrede funktioner i Danmarks Miljøportal i forbindelse med kommunernes
opdatering af den vejledende § 3 registrering.
Danmarks Miljøportal er et vigtigt omdrejningspunkt for registrering af områder omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. De beskyttede områder og deres afgrænsning registreres som
polygoner på et digitalt kort/luftfotogrundlag i Arealinformationen og de tilhørende data om
vegetation, tilstand mv. registreres i Naturdatabasen. Oplysningerne i Miljøportalen udgør således et
centralt grundlag for kommunernes administration og håndhævelse af naturbeskyttelsen og anden
lovgivning og sags-administration. Desuden er oplysninger om den beskyttede natur en nyttig kilde
til information for lodsejere m.fl.
Udviklingen af Miljøportalen har i høj grad hidtil fokuseret på at udvikle webservices, som private
leverandører og/eller myndighederne kan udvikle og integrere systemer til. DMPs bestyrelse har i
sin redegørelse fra oktober 2011 konstateret, at private leverandører kun i begrænset omfang har set
en forretningsmæssig interesse i at udvikle systemer, der integrerer til naturdatabasen og derfor er
en række brugerdefinerede behov endnu ikke tilgodeset. Bestyrelsen har derfor tilkendegivet, at den
sammen med de involverede myndigheder vil sikre, at der tages initiativ til at etablere de
nødvendige løsninger.
Der er behov for at forbedre en række funktioner og redskaber i Arealinformationen og
Naturdatabasen og sammenhængen mellem de to databaser for bl.a. at kunne facilitere arbejdet med
at opdatere registreringen af de § 3-beskyttede naturområder. Disse forbedringer vil samtidig
bidrage til en forbedret facilitering af andre parters behov.
Naturdatabasen
Det skal være muligt at,
Foretage masseupload af data fra PC til naturdatabasen, således at oplysninger ikke skal
tastes direkte ind i databasen,
registrere data direkte (online) i databasen fra mobil løsning i felten,
foretage integration af data fra GPS,
udtrække statusrapporter for opdatering af § 3-registreringen.
Arealinformationen
Det skal være muligt at,
foretage masseupload af data (registrerede polygoner og naturtype) fra PC,
registrere og tilrette polygoner og naturtyper fra mobil løsning i felten,
etablere mulighed for integration af data fra GPS,
udtrække statusrapporter for opdatering af § 3-registreringen.
Sammenhængen mellem Arealinformationen og Naturdatabasen
Det skal være muligt at,
foretage samtidigt upload af polygon og naturdata i en arbejdsgang,
foretage samvisning af udvalgte data (beskyttede områder, naturtyper, artsdata,
strukturparametre, invasive arter, naturtilstand mv.) fra Naturdatabasen på kortudsnit i
Arealinformationen,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
foretage klik på kortet og derved tilgå oplysninger i naturdatabasen tilknyttet det
pågældende areal
Det er en målsætning at udarbejde løsninger, der kan være drift 1. maj 2011. Der kan dog være
funktioner, hvor det ikke er muligt at nå dette indenfor denne tidsfrist. Alle løsninger skal være
kvalitets – og fremtidssikrede i forhold til de behov, der er for de væsentligste dataleverancer.
Ovenstående initiativer skal indarbejdes i Miljøportalens foreliggende delstrategier og handleplaner
for Arealinformationen og Naturdatabasen. Der er således fortsat opbakning fra aftalens parter til
disse strategier og de øvrige elementer, der indgår i dem.