Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt
1490636_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01440
Den 28. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. januar stillet følgende spørgsmål nr. 18
til L 94, forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et
Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven m.v.), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 18 (L 94)
I Naturstyrelsens notat om ”Retsvirkningen af et Grønt Danmarkskort som
foreslået i L94” af 11. december 2014 står følgende: ”I afvejningen af hensynet til
flere interesser indgår det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip,
det vil sige, at den vægt, som det Grønne Danmarkskort tillægges, skal være
proportionalt i forhold til andre interesser i arealanvendelsen. Det må normalt
antages, at der skal foreligge aktuelle planer om gennemførelse af
naturgenopretningsprojekter el. lign. af en vis tyngde i kombination med det
Grønne Danmarkskort, før der kan lægges væsentlig vægt på dette.” Kan
ministeren bekræfte, at dette betyder, at en udpegning til potentiel natur i medfør
af det Grønne Danmarkskort, ikke vil have nogen betydning i forbindelse med
kommunernes administration af anden lovgivning med mindre, der foreligger
aktuelle planer om naturgenopretningsprojekter el. lign., og at kommunerne
derfor ikke må tage dette forhold med i deres sagsbehandling med mindre, der
foreligger aktuelle planer om naturgenopretningsprojekter eller lign. (jf. svar på
MIU alm. del spørgsmål 135)?
Svar
Når kommunerne administrerer anden lovgivning, om fx udstykning og byggeri i
landzone vil hensynet til udpegningen af Grønt Danmarkskort indgå i kommunens
vurdering af, om der kan gives tilladelse. Det vil en række andre hensyn dog også –
ikke mindst hensynet til lodsejerens økonomiske interesse – men også hensyn til
eksisterende natur, landskaber m.v. Sådan er det også i dag, når kommunen
træffer afgørelser.
Derfor kan Grønt Danmarkskort ikke principielt afvises at have en betydning. Men
som det fremgår af det notat, der henvises til i spørgsmålet, må det dog i forhold til
potentiel natur udpeget til Grønt Danmarkskort normalt antages, at der skal
foreligge aktuelle planer om gennemførelse af naturgenopretningsprojekter eller
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lignende af en vis tyngde i kombination med det Grønne Danmarkskort, før der
kan lægges væsentlig vægt på dette. Det er derfor Naturstyrelsens vurdering, at
hvis der foreligger private eller offentlige interesser af en vis tyngde i
arealanvendelse vil udpegning af natur til Grønt Danmarkskort ikke i praksis have
betydning i forbindelse med kommunernes administration af anden lovgivning
med mindre, der tillige foreligger aktuelle planer om naturgenopretningsprojekter
eller lignende, der vejer tungere.
Jeg vil samtidig tilføje, at jeg forventer, at kommunerne planlægger for ny natur på
en måde, så der ikke i praksis opstår konflikter med (andre) private eller offentlige
interesser.
Jeg kan således ikke se, hvorfor en kommune skulle planlægge for natur på en
måde, så det kan begrænse muligheder for udvikling og vækst i kommunen. Og
skulle sådanne konflikter opstå, er der jo intet til hinder for, at kommunen ændrer
sin planlægning.
For så vidt angår husdyrgodkendelsesreglerne henvises til besvarelsen af MIU alm.
del spørgsmål 135.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2