Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94
Offentligt
1490634_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01440
Den 28. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. januar 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 16 til L 94, forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et
Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede
arealer og indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af
naturbeskyttelsesloven m.v.). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni
Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 16 (L 94)
I svar på MIU alm. del spørgsmål 150 og 151 af d. 23. december 2014 svarer
ministeren, at et beskyttet engområde kan vokse ud af beskyttelsen og dermed
inddrages til landbrugsdrift igen. Det anføres imidlertid, at ”Uudnyttede enge vil i
mange tilfælde udvikle sig til mose, rørsump, krat eller sumpskov og på de mere
tørre partier mod mere eller mindre tilgroede overdrev. I mange tilfælde vil arealet
således vedblive med at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, også
selvom arealet måtte udvikle sig til en anden naturtype…” Ministeren bedes
uddybe formuleringen ”mange tilfælde” – vil hovedparten af engarealerne udvikle
sig til en anden beskyttet naturtype eller vokse helt ud af beskyttelse, hvis de ikke
fortsat plejes?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvilket
jeg kan henholde til mig:
”Af forarbejderne til naturbeskyttelsesloven fremgår det, at de beskyttede ferske
enge er fremkommet ved påvirkning med græsning og høslæt af naturlige
kærsamfund (moser) og sumpskove. Ved slåning og græsning forhindres træer og
buske i at genindvandre og plantearter, der tåler nedbidning og afslåning fremmes.
Hvis engene ikke fortsat drives med græsning og høslæt eller f.eks. ikke er
omfattede af rydningspligt mv. på arealerne, må det forventes at hovedparten af
dem vil udvikle sig tilbage til moser og sumpskove. Disse naturtyper er også
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dette vil dog afhænge af de konkrete
naturmæssige vilkår og bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. ”
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk