PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94 Bilag 8
Offentligt

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 135 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 135 (alm. del)

I Naturplan Danmark står, at ”en udpegning på kortet medfører således ikke ny

regulering, der stiller erhvervsinteresser i arealanvendelse ringere, og vil derfor

heller ikke gøre det vanskelige at udvide husdyrproduktionen”. Kan ministeren

garantere, at der ikke vil være konsekvenser af Det Grønne Danmarkskort i

forbindelse med administration af anden lovgivning, således at landmænd, der får

jord udpeget til det Grønne Danmarkskort eller som ligger i nærheden af sådanne

arealer ikke kommer til at opleve sagsforløb, hvor udpegningerne får konsekvenser

for kommunernes sagsbehandling og afgørelser?

Svar

Med L 94 om bl.a. Grønt Danmarkskort får kommunerne til opgave at udpege et

Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort vil vise, hvor naturen findes i dag, og

hvordan den kan udvikles. Grønt Danmarkskort vil dermed udgøre den samlede

strategiske ramme, som den fremtidige naturindsats ønskes fokuseret indenfor, og

vil derfor skulle samtænkes med de udpegninger, som kommunerne allerede i dag

er forpligtet til at foretage af fx skovrejsningsområder, grønne korridorer

(økologiske forbindelser) og potentiel ny natur.

Jeg kan med hensyn til de nærmere retsvirkninger af Grønt Danmarkskort henvise

til vedlagte notat af 11. december 2014 fra Naturstyrelsen. Som det fremgår heraf,

vil udpegningen af et Grønt Danmarkskort i sig selv ikke have betydning for

behandlingen af sager efter f.eks. husdyrlovgivningen.

./.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135

Offentligt

NOTAT

Biodiversitet og arter

J.nr. NST-4101-00761

Ref. bpc

Den 11. december 2014

Retsvirkning af et Grønt Danmarkskort som foreslået i L 94

Med udkast til lovforslag om bl.a. Grønt Danmarkskort foreslås en ændring af

planloven, så kommunerne fremover i kommuneplanerne skal udpege arealer, der

vil indgå i et Grønt Danmarkskort. Et Grønt Danmarkskort vil vise, hvor naturen

findes i dag, og hvordan den kan udvikles, bl.a. baseret på de udpegninger som

kommunerne allerede i dag medtager i deres kommuneplaner.

Det fremgår af Naturplan Danmark, at ”Grønt Danmarkskort medfører ikke, at

lodsejere får pligt til at etablere natur eller iværksætte naturpleje inden for kortet.

En udpegning på kortet medfører således ikke ny regulering, der stiller

erhvervsinteresser i arealanvendelsen ringere og vil derfor heller ikke gøre det

vanskeligere at udvide husdyrproduktionen.”

Udpegningen til Grønt Danmarkskort lægger sig juridisk tæt op af den

eksisterende forpligtelse i kommuneplanen til at fastsætte retningslinjer for

”varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne” inden for kommunens grænser.

Kommunerne planlægger allerede i dag for naturinteresser i det åbne land og

foretager en udpegning af de relevante områder. Eksempler herpå er, hvor der

ønskes ny skov på sigt (skovrejsningsområder), hvor der ligger naturområder med

særlige naturbeskyttelsesinteresser, og hvor der kan laves grønne korridorer

(økologiske forbindelser)

Med et Grønt Danmarkskort tilføjes to nye forpligtelser,

som skal sikre at kommunerne fremover udpeger mere ensartet og strategisk for

naturen:

1) Styrket fokus på at skabe sammenhæng mellem de eksisterende

naturarealer – også på tværs af kommunegrænser.

2) Sikring af ensartethed i de kommunale udpegninger (ved brug af nationale

kriterier og et nyt forbedret fagligt grundlag – de Digitale Naturkort).

Grønt Danmarkskort vil dermed udgøre den samlede strategiske ramme, som den

fremtidige naturindsats ønskes fokuseret indenfor, og vil derfor skulle samtænkes

med de udpegninger, som kommunerne allerede i dag er forpligtiget til at

håndtere. Udpegningen til Grønt Danmarkskort bidrager hermed til et bedre

overblik over, hvor erhvervesinteresser fremover kan udvikle sig. Planlægningen

og den langsigtede indsats åbner derfor mulighed for større investeringssikkerhed

såvel for landbrugserhvervet som for naturindsatsen.

Udpegning til Et Grønt Danmarkskort og retsvirkning for borgere og

erhverv

Udpegningerne til et Grønt Danmarkskort bliver som nævnt foretaget i

kommuneplanens retningslinjer. Kommuneplanens retningslinjer har ingen

direkte retsvirkninger for borgerne, men udgør bl.a. grundlaget for behandling af

en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land. Det betyder

helt konkret, at en udpegning af områder til Grønt Danmarkskort ikke i sig selv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har retsvirkning for fx den landmand, som eventuelt har sin jord inden for

udpegningen. Sådan forholder det sig også i dag, hvor kommunerne udpeger fx

skovrejsningsområder og grønne korridorer, som indtegnes på kort i

kommuneplanen, men ikke har retsvirkning for borgere og virksomheder.

Selvom kommuneplanen som udgangspunkt ikke har retsvirkning over for borgere

og virksomheder, er kommunerne efter planloven forpligtet til at virke for

kommuneplanens gennemførsel i sin administration af konkrete afgørelser om fx

landzonetilladelse til at foretage udstykning.

I nogle sager kan planlovens virke for bestemmelser ikke tillægges betydning. Det

drejer sig om de sager, hvor Folketinget i forbindelse med vedtagelse af den

relevante lovgivning har fastlagt hvilke elementer, der skal indgå i afvejning af de

enkelte sager. Det drejer sig fx om husdyrgodkendelseslovgivningen. Baggrunden

herfor er, at Folketingets behandling af en lov (fx planlov) ikke kan ændre ved det,

som Folketinget har vedtaget i forbindelse med vedtagelse af en anden lov (fx

husdyrlov) med mindre det udtrykkeligt fremgår, at den pågældende lovgivning

har betydning for andre love. Dette er ikke tilfældet i lovforslaget om et Grønt

Danmarkskort. Kommuneplanens udpegninger og retningslinjer kan således ikke

tilsidesætte sektorlovgivningen. Kommunen skal derfor træffe sine afgørelser

inden for de rammer, som den gældende sektorlovgivning fastlægger.

Særligt om husdyrgodkendelseslovgivningen skal der henvises til, at den i vid

udstrækning normerer kommunalbestyrelsernes skønsbeføjelser for varetagelsen

af naturinteresserne i medfør af kommuneplanen i forhold til godkendelsespligtige

husdyrbrug. Det er derfor efter disse regler og ikke planloven og et Grønt

Danmarkskort, at kommunerne skal afgøre sager om fx udvidelse af husdyrbrug.

I andre sager end ovennævnte, hvor kommunalbestyrelserne ved Folketingets

vedtagelse af den relevante lov er tillagt videregående skønsbeføjelser, og hvor

sektorlovgivningen ikke nærmere angiver, hvilke kriterier, der skal lægges vægt på,

eller hvor forholdet alene reguleres af planloven, kan der efter omstændighederne

lægges vægt på udpegningen af et Grønt Danmarkskort. I afvejningen af hensynet

til flere interesser indgår det almindelige forvaltningsretlige

proportionalitetsprincip, det vil sige, at den vægt, som det Grønne Danmarkskort

tillægges, skal være proportionalt i forhold til andre interesser i arealanvendelsen.

Det må normalt antages, at der skal foreligge aktuelle planer om gennemførelse af

naturgenopretningsprojekter e.lign. af en vis tyngde i kombination med det

Grønne Danmarkskort, før der kan lægges væsentlig vægt på dette.

Der kan f.eks. være tale om, at hensynet til at gennemføre aktuelle projekter af

væsentlig betydning for naturen i kombination med det Grønne Danmarkskort

efter en konkret vurdering findes at veje tungere end hensynet til et etablere anlæg

til fritidsformål e.lign.

En række af kommunens afgørelser efter bl.a. naturbeskyttelses- og planloven vil

kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, som i sine afgørelser om fx

kommunens landzonetilladelser og efter husdyrgodkendelsesreglerne vil

efterprøve både retlige spørgsmål (om fx procedurer er overholdt) og om

kommunens afvejning i den konkrete sag er korrekt. Nævnet vil således fx kunne

ændre en tilladelse til et afslag og omvendt.

Realisering af Et Grønt Danmarkskort og retsvirkning for borgere og

erhverv

Realiseringen af et Grønt Danmarkskort sker gennem kommunernes

administration af kommuneplanens retningslinjer, idet et Grønt Danmarkskort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bidrager til overblik over naturens reelle og potentielle udviklingsmuligheder og til

overblik over udviklingen af de berørte erhvervs udviklingsmuligheder.

Ud over kommunernes administration af retningslinjerne for et Grønt

Danmarkskort vil også statens, Naturfondens og privates indsats for naturpleje,

naturgenopretningsprojekter, vådområdeprojekter og skovrejsning m.v. indgå i

realiseringen af et Grønt Danmarkskort. For private betyder det, at lodsejere kan

betjene sig af eksisterende tilskudsmuligheder, som findes nationalt og under EU’s

Landdistriktsprogram, til f.eks. at finansiere en omlægning af landbrugs- eller

skovbrugsdriften til mere naturvenlig drift, udtagning af lavbundsarealer og

skovrejsning.

Det må forventes, at noget af den potentielle natur, som udpeges for at skabe

sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, over årene selv vil

udvikle sig til værdifuld natur, idet lodsejeren lader denne udvikling finde sted.

Det kan ikke afvises, at der i sådanne områder kan være ønske fra lodsejere

(skovejere eller landmænd) om ændret arealanvendelse (fx udvidelse af

husdyrbrug eller bebyggelse i skov). I givet fald vil kommunen, som beskrevet

ovenfor, ud fra den relevante sektorlovgivning skulle træffe afgørelse og heri

inddrage kommuneplanens retningslinjer. Det er forventningen, at jo mere

værdifuld natur, som findes på arealerne, jo tungere vil den eksisterende

lovgivning (§ 3- og Natura 2000-reglerne) veje i afgørelsen i f.t. kommuneplanens

retningslinjer for et Grønt Danmarkskort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 136

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 136 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 136 (alm. del)

Kan ministeren slå fast, at der – som det er tilfældet med nationalparker –

kommer til at gælde de samme regler indenfor som uden for det Grønne

Danmarkskort?

Svar

Formålet med lovforslaget er, at kommunerne udpeger et Grønt Danmarkskort,

som skal udgøre den overordnede strategiske og planlægningsmæssige ramme for

den fremtidige naturindsats. Lovforslagets punkt om Grønt Danmarkskort

indeholder ikke nye regler, som i sig selv begrænser lodsejeres råderet over deres

jorder. Der kommer således til at gælde de samme regler inden for som uden for

Grønt Danmarkskort.

Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 135.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 137

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 137 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 137 (alm. del)

I Naturplan Danmark står, at ”de gode resultater beror på, at der findes opbakning

fra både landmændene og lokalbefolkningen”. Hvordan vil ministeren sikre, at der

sker inddragelse af lodsejere i forbindelse med udpegning af det Grønne

Danmarkskort?

Svar

Reglerne om udpegningen af Grønt Danmarkskort bliver med L 94 en del af

planloven. Det er et af planlovens hovedformål, at offentligheden i videst muligt

omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Efter planloven er kommunerne

forpligtede til at offentliggøre planforslag med en frist på 8 uger med mulighed for

indsigelser og høringssvar. I denne periode kan borgere, lodsejere, staten, andre

kommuner, interesseorganisationer, erhvervsvirksomheder m.v. kommentere på

planens indhold. Der vil derfor også være mulighed for at kommentere på forslaget

til de konkrete udpegninger af områder til Grønt Danmarkskort. Kommunen er

ikke efter planloven forpligtet til at ændre i planen på baggrund af indsigelserne.

Jeg er meget enig i, at den lokale forankring af naturindsatsen er rigtig vigtig. Jeg

er også opmærksom på, at øget lokal inddragelse i udpegningen af Grønt

Danmarkskort kan styrke kvaliteten af udpegningen og det efterfølgende arbejde

med at realisere Grønt Danmarkskort.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 138 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 138 (alm. del)

Vil ministeren oplyse, hvor mange bedrifter, der efter miljøministeriets vurdering

vil blive ramt så hårdt af et forbud mod at gødske og sprøjte arealer omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3, at det udgør eller har karakter af ekspropriation?

Svar

Et forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer gennemføres

som generel, erstatningsfri regulering. Det kan dog ikke helt udelukkes på forhånd,

at enkelte bedrifter kan blive ramt så atypisk hårdt, at der i det konkrete tilfælde

vil være tale om ekspropriation.

Det er efter domspraksis om indholdet af grundlovens § 73 om ekspropriation en

meget konkret vurdering fra sag til sag, hvornår der foreligger ekspropriation. Det

er derfor ikke muligt på forhånd at sige, hvor mange bedrifter, der vil kunne blive

ramt så atypisk hårdt, at det vil udgøre ekspropriation.

En ekspropriationsvurdering er således en helhedsvurdering, hvori der indgår en

række faktorer som vægtes i forhold til hinanden. I vurderingen af, om et forbud

mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer i et konkret tilfælde udgør

ekspropriation, indgår blandt andet, hvor stor en del af bedriftens landbrugsareal,

der berøres af forbuddet, hvilke konsekvenser forbuddet har for driften på de

pågældende arealer, hvilke økonomiske konsekvenser forbuddet vil have for

bedriften, herunder om forbuddet vil forhindre en rimelig økonomisk udnyttelse af

den pågældende ejendom, og om forbuddet rammer den pågældende bedrift

væsentlig anderledes end andre bedrifter.

Som det fremgår af det fremsatte lovforslag (L94) forventes det foreslåede forbud

kun i helt særlige tilfælde at udgøre ekspropriation. Hvis det viser sig, at enkelte

bedrifter – efter en vurdering fortaget på baggrund af de ovennævnte faktorer –

bliver ramt så atypisk hårdt, at det udgør ekspropriation, vil der i det konkrete

blive meddelt dispensation fra forbuddet, således at gødskning og sprøjtning kan

fortættes i overensstemmelse med hidtidig lovlig drift på de pågældende arealer,

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller blive foretaget ekspropriation, således at den pågældende får erstatning i

overensstemmelse med reglerne i grundloven.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 139 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 139 (alm. del)

Det fremgår af udkastet til lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven, at det

ikke er tilstrækkeligt at være økonomisk hårdt ramt af et forbud mod gødskning og

sprøjtning på § 3 arealer, for at indgrebet er udtryk for ekspropriation. Kan

ministeren oplyse, hvilke andre kriterier, der vil indgå i vurderingen af, om

forbuddet udgør eller har karakter af ekspropriation?

Svar

Der henvises til besvarelsen af MIU spørgsmål nr. 138 (alm. del).

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 140 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 140 (alm. del)

Kammeradvokaten har i forbindelse med randzoneloven vurderet, at såfremt 5 %

eller mere af en bedrifts samlede areal, skal udlægges som randzoner, taler det for

at indgrebet har karakter af ekspropriation. Vil ministeren oplyse, om et

tilsvarende ”5 %-loft” indgår i miljøministeriets vurdering af, hvorvidt forbuddet

mod at gødske og sprøjte arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, udgør

ekspropriation for en given bedrift? Ministeren bedes samtidig oplyse antallet af

bedrifter, hvor § 3 arealer med en gødningskvote udgør 5 % eller mere af

bedriftens samlede areal.

Svar

Det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer

indeholder ikke – som det er tilfældet i randzoneloven – et afskæringskriterium,

sådan at forbuddet maksimalt får virkning på en procentdel af en bedrifts

landbrugsareal.

Det foreslåede forbud kan således i relation til spørgsmålet om ekspropriation ikke

direkte sammenlignes med forbuddet i randzoneloven, da det forbud, jeg foreslår,

retter sig mod arealer med en tilstand, som alene er forenelig med ekstensiv

landbrugsdrift. Det er således ikke intensive landbrugsarealer, som f.eks.

kornmarker, som vil blive berørt af det foreslåede forbud. Endvidere omfatter det

foreslåede forbud ikke enhver form for drift af arealerne, men alene gødskning og

sprøjtning. Arealerne kan fortsat anvendes til f.eks. afgræsning og høslæt i det

omfang, dette er foreneligt med naturbeskyttelseslovens § 3.

Jeg har forespurgt Naturstyrelsen om antallet af bedrifter, hvor § 3-beskyttede

arealer med en tildelt gødskningsnorm udgør 5 % eller mere af bedriftens samlede

landbrugsareal. Naturstyrelsen har oplyst, at for ca. 5.300 bedrifter udgør § 3-

beskyttede arealer med en tildelt gødskningsnorm 5 % eller mere af bedriftens

samlede landbrugsareal. Det svarer til cirka halvdelen af de bedrifter, der forventes

berørt af et forbud mod gødskning og sprøjtning.

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt at understrege, at det ikke i sig selv er afgørende for en vurdering af,

om forbuddet mod gødskning og sprøjtning i et konkret tilfælde udgør et

ekspropriativt indgreb, om mere end 5 % af den pågælde bedrifts landbrugsreal

omfattes af forbuddet. Ekspropriationsvurderingen er en helhedsvurdering. Jeg

henviser i denne forbindelse til besvarelsen af MIU spørgsmål nr. 138 (alm. del).

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 141

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 141 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 141 (alm. del)

Vil ministeren oplyse, hvem der kommer til at behandle og afgøre ansøgninger om

dispensation fra forbuddet mod at gødske og sprøjte på § 3 arealer, og herunder

om der vil være mulighed for at klage over afgørelsen?

Svar

Lovforslaget indeholder en adgang for kommunalbestyrelsen til, efter den

almindelige bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, at dispensere til

enkeltforanstaltninger med sprøjtning mod invasive arter, herunder arter, der

efter anden lovgivning er pligt til at bekæmpe, som f.eks. kæmpebjørneklo.

Endvidere kan der dispenseres til sprøjtning mod arter som er giftige at spise for

græssende dyr. Kommunalbestyrelsens afgørelser herom er omfattet af den

almindelige adgang i naturbeskyttelseslovens § 78 til at klage til Natur- og

Miljøklagenævnet.

Lovforslaget indeholder herudover adgang for miljøministeren til at dispensere fra

forbuddet mod gødskning og sprøjtning og til at foretage ekspropriation i sager,

hvor forbuddet må anses for at være ekspropriativt. Jeg forventer at delegere

kompetencen til at træffe afgørelse i disse sager til Naturstyrelsen.

Afgørelse om ekspropriation kan, for så vidt angår ekspropriationserstatningens

størrelse, påklages af ejer og bruger af det pågældende areal til

Taksationskommissionen nedsat efter naturbeskyttelsesloven.

Afgørelse om dispensation i disse sager kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed. Enhver der har retlig interesse kan indbringe Naturstyrelsens

vurdering, såfremt kompetencen delegeres til Naturstyrelsen, af at forbuddet i et

konkret tilfælde ikke udgør et ekspropriativt indgreb, for domstolene.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 28. januar 2015

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 142 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 142 (alm. del)

Vil ministeren gøre rede for, hvilke konsekvenser et forbud mod gødskning og

sprøjtning vil have for plejen af de beskyttede områder?

Svar

Indledningsvis vil jeg slå fast, at et forbud mod gødskning og sprøjtning ikke vil

omfatte gødning afsat fra græssende dyr. Et forbud forhindrer derfor ikke, at der

fortsat kan ske pleje af arealet ved afgræsning i overensstemmelse med hidtil lovlig

drift i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 3.

Det kan dog ikke udelukkes, at nogle landmænd vil ophøre med afgræsning som

følge af et forbud, f.eks. som følge af, at foderværdien bliver for lav til at opretholde

den hidtidige drift.

I sådanne tilfælde kan konsekvensen være, at arealet over tid vil gro til, hvis ikke

anden vedligeholdelse af arealet finder sted. Det kan efter omstændighederne have

betydning for naturværdierne samt lokalt ændre på landskabsbilledet, herunder

påvirke de landskabsmæssige og kulturhistoriske værdier.

På arealer, hvor afgræsningen måtte ophøre, vil den almindelige rydningspligt på

landbrugsjorde,( jf. lov om drift af landbrugsjorder, jf. LBK nr. 191 af 12. marts

2009) i mange tilfælde betyde, at arealerne regelmæssigt skal ryddes for opvækst

(minimum hvert 5 år for træer og buske). Rydningspligten gælder på alle

ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan anvendes til jordbrugsmæssige formål,

dvs. at arealerne kan ryddes med almindelige landbrugsmaskiner. Derudover vil

der for græsarealer og udyrkede arealer, hvor der søges grundbetaling (tidligere

enkeltbetaling) også gælde et krav om, at plantedækket skal slås mindst en gang

årligt. Slåning eller rydning er ikke optimal naturpleje, men det forhindrer, at et

areal gror til i krat.

Det er samtidig min forhåbning, at landbruget – også på beskyttede naturarealer

hvor der ikke er rydningspligt m.v. efter disse bestemmelser – vil fortsætte med at

bidrage til at vedligeholde vores værdifulde lysåbne natur ved bl.a. afgræsning.

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg vil i den forbindelse nævne, at landmændene med den foreslåede ikrafttræden

af et forbud per 1. september 2017 vil have over 2 år (og altså tre

dyrkningssæsoner) til at foretage de ændringer der evt. måtte skulle til på

bedriften for at tilpasse sig forbuddet.

I det omfang, at afgræsning af arealerne vil ophøre, vil jeg henvise til Århus

Universitets vurdering af, at effekterne ved fortsat gødskning og sprøjtning vil

være mere alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt afgræsning.

Regeringen målrettede i landdistriktsprogrammet 2014 – 2015 tilskudsordningen

”tilskud til pleje af græs- og naturarealer”

til særlig udpegede arealer indenfor

Natura 2000-områderne. Dette vil derfor også gælde § 3-arealer, der ligger

indenfor særlig udpegede Natura 2000-områder, hvilket dog vil være en begrænset

del af de berørte § 3-arealer.

Det vil også være muligt efter ordningen at give tilskud til § 3-beskyttede arealer

med en god naturkvalitet (HNV-score på 5 eller derover) også udenfor Natura

2000-områder, såfremt der er overskydende midler til rådighed.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 28. januar 2015

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 143 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 143 (alm. del)

Når § 3 arealerne ikke længere kan gødskes og sprøjtes, vil det i flere tilfælde ikke

længere være rentabelt at tage slæt eller have græssende dyr på arealerne.

Hvordan vil miljøministeren forhindre, at disse arealer, der i mange tilfælde har

været plejet i en årrække, gror til og opnår en uønsket struktur?

Svar

Jeg kan henvise til mit svar på MIU alm. del spørgsmål nr. 142.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 28. januar 2015

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 144 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 144 (alm. del)

Vil ministeren redegøre for, om en øget tilgroning med f.eks. siv og krat på ferske

enge og strandenge, der ikke længere bliver plejet, vil have konsekvenser for de

landskabelige og kulturhistoriske værdier i landskabet?

Svar

Jeg kan henvise til mit svar på MIU alm. del spørgsmål nr. 142.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 28. januar 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 145 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 145 (alm. del)

Hvordan forestiller ministeren sig, at landmænd, der hidtil har anvendt § 3 arealer

med en gødningskvote som græsningsareal for deres kvæg, fremover har

græsningsarealer med en tilstrækkelig høj foderproduktion, der sikrer at dyrene

ikke taber sig, når de afgræsser arealerne?

Svar

Den i lovforslaget foreslåede ikrafttræden af forbuddet per 1. september 2017 giver

de berørte landmænd over 2 år (og altså tre dyrkningssæsoner) til at foretage de

ændringer, som måtte være nødvendige for at tilpasse bedriften de nye regler.

I løbet af denne tid, der er for den enkelte til at tilpasse sig de nye regler, vil der

være flere muligheder for at finde den bedste løsning herunder at supplere helt

eller delvist med grovfoder ved at købe det i stedet for at producere det selv,

forpagte græsarealer, omlægge arealer til græs, som kan anvendes til afgræsning,

eller andre løsninger.

Når der ikke længere må gødskes på de berørte § 3 arealer, så vil foderværdien

falde over en årrække. Det skal dog bemærkes, at ferske enge under normale

forhold har en naturlig god foderværdi sammenlignet med andre halvkultur og

naturtyper.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 28. januar 2015

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 146 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 146 (alm. del)

Hvordan forestiller ministeren sig, at landmænd, der hidtil har kunnet lave

grovfoder til deres kvægbesætninger på § 3 arealerne med gødningskvote,

fremover skal kunne sikre, at de har vinterfoder til deres dyr?

Svar

Jeg henviser til min besvarelse af MIU alm. del spørgsmål nr. 145.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 147

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 9. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 147 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Mathiesen (V).

Spørgsmål nr. 147 (alm. del)

Ministeren understreger i Naturplan Danmark, at det er afgørende at landbruget

er medspillere, hvis opgaven med at pleje den danske natur for alvor skal løftes.

Mener ministeren, at den bedste måde at gøre landbruget til medspillere på er ved

at indføre erstatningsfri, byrdefulde restriktioner i driften af § 3 arealer i form af et

forbud mod at gødske og sprøjte arealerne, og derefter tage for givet, at de

samme landmænd vil fortsætte med at pleje arealerne, selvom om denne pleje ikke

længere er rentabel?

Svar

Regeringen har taget en række vækstinitiativer til gavn for landbruget, og med

Naturplan Danmark har regeringen taget en række initiativer, der skal bidrage til

en bedre og mere sammenhængende natur. Regeringen understøtter herved både

vækst og beskæftigelse i landbruget og udvikling af en mangfoldig natur.

Landbruget spiller en vigtig og aktiv rolle i forbindelse med vedligeholdelsen af

vores lysåbne natur. Den indsats vil regeringen fortsætte med at understøtte.

Hovedparten af indsatserne i Naturplan Danmark er derfor baseret på frivillige

aftaler mellem lodsejere og staten og kompensation til de landmænd, der lægger

jord til nye naturprojekter, ligesom der kan opnås tilskud til pleje af græs- og

naturarealer.

Det kan være mindre attraktivt for nogle landmænd at fortsætte driften af en del af

de naturarealer, der ikke længere må sprøjtes og gødes, og at det kan betyde, at

driften af nogle at disse arealer fremadrettet vil ophøre.

Med Naturplan Danmark tager regeringen imidlertid en række initiativer for

generelt at øge plejen af vores naturarealer. Regeringen vil blandt andet styrke den

opsøgende og faciliterende indsats for at øge kendskabet blandt lodsejere om

tilskudsmuligheder og regler for naturpleje. Regeringen vil desuden gøre det mere

attraktivt for lodsejere at indgå aftaler om naturpleje inden for rammerne af

landdistriktsprogrammet ved at forhøje støttesatserne til pleje af naturarealer og

forenkle kontrolreglerne. Det forventes på den baggrund, at ca. 90.000 ha

naturarealer vil blive plejet med tilskud fra landdistriktsprogrammet i 2020, og jeg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har bestemt en positiv forventning om et samarbejde med landbruget herom.

Der

er dog endnu ikke er truffet beslutning om den endelige udformning af

landdistriktsprogrammet for 2016-2020.

Med hensyn til det i spørgsmålet anførte om, at der er tale om byrdefulde

restriktioner, kan jeg henvise til Naturstyrelsens beregninger, hvorefter godt 80 %

af de berørte bedrifter vil have et tab på op til 7.500 kr. om året. I sager, hvor

forbuddet må anses for at være ekspropriativt, vil der blive meddelt dispensation

eller udbetalt erstatning.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 148

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 28. januar 2015

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 148 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 148 (alm. del)

Kan ministeren garantere, at de arealer, der bliver omfattet af det vidtgående

forbud mod gødskning og sprøjtning, fremover vil kunne opnå tilskud til

naturpleje?

Svar

Tilskud til naturpleje gives via ordningen i det nuværende landdistriktsprogram

”tilskud til pleje af græs- og naturarealer”, der har til formål at yde tilskud til ejere

og forpagtere af græs- og naturarealer til at pleje arealerne med et højt

naturindhold.

Regeringen målrettede i landdistriktsprogrammet 2014 – 2015 tilskudsordningen

”tilskud til pleje af græs- og naturarealer” til særlig udpegede arealer indenfor Natura

2000-områderne. Dette vil derfor også gælde § 3-arealer, der ligger indenfor særlig

udpegede Natura 2000-områder, hvilket dog vil være en begrænset del af de berørte §

3-arealer.

Det vil også være muligt efter ordningen at give tilskud til § 3-beskyttede arealer med

en god naturkvalitet (HNV-score på 5 eller derover) også udenfor Natura 2000-

områder, såfremt der er overskydende midler til rådighed.

Ovennævnte tilskudsordning til naturpleje indgår i regeringens netop lancerede

naturplaner og forudsættes fremover finansieret af landdistriktsprogrammet for

2016-2020. Det foreslåede forbud mod sprøjtning og gødskning på § 3-arealer

foreslås først at træde i kraft 1. september 2017.

Jeg henviser derudover til min besvarelse af MIU spørgsmål nr. 147 (alm. del).

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 149

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 149 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 149 (alm. del)

Der er knap 400.000 ha beskyttede § 3 arealer. Mener ministeren, at det planlagte

forbud mod at gødske og sprøjte § 3 beskyttede arealer, der alene vedrører de mest

kulturprægede § 3 arealer med det mindste potentiale for en høj biodiversitet, er et

udtryk for en målrettet naturforvaltning?

Svar

Jeg mener, at det er udtryk for en målrettet naturforvaltning at styrke

biodiversiteten på de allerede beskyttede naturområder – herunder ferske enge,

som jo samtidig er arealer, der udnyttes ekstensivt af landbruget. Dette fremgår

også af Naturplan Danmark og er i overensstemmelse med anbefalingerne fra

Natur- og Landbrugskommissionen.

De § 3-beskyttede enge er vigtige levesteder for en del af Danmarks biodiversitet

som fugle, vilde blomster, insekter og padder, hvoraf flere er fredede, rødlistede

og/eller omfattet af EU’s naturdirektiver. En forbedring af levestederne på disse

enge er derfor et væsentligt skridt på vejen mod at bidrage til opfyldelsen af

Danmarks arbejde for at standse tilbagegangen i vores biodiversitet inden 2020.

De ferske enge er oftest beliggende i tilknytning til vandløb, søer og moser mv. og

et ophør med gødskning og sprøjtning af de beskyttede naturtyper vil derfor også

medvirke til samlet set at styrke naturens kvalitet og sammenhæng.

I et baggrundsnotat til Natur- og Landbrugskommissionen fra den 13. december

2012 redegør DCE for sammenhængen mellem tab af artsrigdom og tilført

kvælstof. Heraf fremgår, at der kan forventes en reduktion i artsantallet med netto

44 % over en årrække på under 20 år. Her er altså tale om forskellen på en eng, der

gødes, og en eng, der ikke er blevet gødet. Der ses således en tydelig negativ

sammenhæng mellem tilførsel af kvælstof og artstab.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 150 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 150 (alm. del)

DCE, Århus Universitet vurderer i et notat til NaturErhvervstyrelsen, at

strandenge og enge vil gro til på under 5 år ved ophør med landbrugsdrift. Kan

ministeren oplyse, om en eng, der ikke længere gødes, men heller ikke længere

bliver afgræsset eller får taget høslæt, og dermed gror til, bliver ved med at være en

naturtype, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, hvilket jeg

kan henholde mig til:

”Udgangspunktet for om en eng er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er om

det konkrete areal opfylder lovens definitioner af en beskyttet eng, herunder f.eks.

arealstørrelse, plantevækst, jordbund og fugtighed.

Der er en lang række faktorer, der påvirker, hvor hurtigt et engareal vokser til efter

ophør af græsning eller høslæt mv., herunder fx jordens næringsindhold, hvor

fugtigt arealet er, og hvilken plantevækst, der i forvejen er på arealet. Uudnyttede

enge vil i mange tilfælde udvikle sig til mose, rørsump, krat eller sumpskov og på

de mere tørre partier mod mere eller mindre tilgroede overdrev. I mange tilfælde

vil arealet således vedblive med at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3,

også selvom arealet måtte udvikle sig til en anden naturtype, men det vil til enhver

tid bero på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde”.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 151

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 151 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 151 (alm. del)

Kan ministeren bekræfte, at såfremt en eng gror til og efterfølgende vokser ud af §

3 beskyttelsen, så kan den lovligt inddrages i landbrugsdrift igen?

Svar

Jeg kan bekræfte, at hvis et område vokser ud af § 3-beskyttelsen, hvilket typisk

sker ved, at vegetationen ikke længere opfylder de kriterier, som fremgår af loven

og dermed ikke længere er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og det i øvrigt

ikke er omfattet af anden lovgivning, som forhindrer det, så kan området

inddrages i landbrugsdrift.

Kirsten Brosbøl

Oluf Engberg

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 152

Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4101-00761

Den 23. december 2014

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 9. december 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 152 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni

Matthiesen (V).

Spørgsmål nr. 152 (alm. del)

Kan ministeren bekræfte, at det foreslåede forbud mod at gødske arealer omfattet

af naturbeskyttelseslovens § 3, vil medvirke til at reducere udledningen af kvælstof

til vandmiljøet yderligere? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om denne

yderligere kvælstofreduktion vil blive modregnet i det samlede indsatskrav f.eks.

som et reduceret krav om efterafgrøder?

Svar

Det foreslåede forbud mod gødskning af § 3-områder vil reducere

kvælstoftilførslen til kystvande med ca. 200 tons kvælstof/år i gennemsnit. Det

sker, fordi det samlede kvælstofforbrug på landsplan reduceres i samme

størrelsesorden som den mængde kvælstof, der tidligere blev benyttet på § 3-

arealerne. Hvis det samlede kvælstofforbrug på landsplan ikke ændres, vil

forbuddet mod gødskning på § 3-arealer i stedet føre til, at kvælstofnormerne på

det resterende landbrugsareal ville blive højere. Dette ville samlet set betyde en

forøgelse af nitratudvaskningen til vandmiljøet, da der i et almindeligt sædskifte

udvaskes en større del af den tilførte gødning end på § 3- arealer, hvor

naturarealerne i højere grad optager og tilbageholder det tilførte kvælstof.

Kvælstofeffekten vil ikke blive modregnet i det nuværende efterafgrødekrav, men

vil blive indregnet i kvælstofindsatsen i de kommende 2. generations

vandområdeplaner, hvilket derved mindsker den nødvendige fremtidige indsats

med fx efterafgrøder mv.

Kirsten Brosbøl

Mads Leth-Petersen

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk