FORBUD MOD GØDSKNING OG SPRØJTNING
PÅ § 3-BESKYTTEDE AREALER
– En del af L 94 - Forslag til lov om ændring af lov om planlægning
og lov om naturbeskyttelse.
Landbrug & Fødevarer har været meget i pressen og givet indtryk
af, hvor stort et problem det vil være for landbruget, hvis denne
lovændring bliver vedtaget. Danmarks Naturfredningsforening vil
gerne give dig et nuanceret billede af de fremførte påstande.
•
PÅSTAND:
§ 3-arealerne er kun vejledende registreret, og denne registrering
er ikke bindende. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om et så indgribende
forslag kan gennemføres på dette grundlag.
SVAR:
Danmarks Naturfredningsforening mener, at der pt. findes det mest
opdaterede kortgrundlag for § 3 og grundlaget derfor ikke bliver meget bedre
end det, der foreligger nu, medmindre det besluttes fysisk at besigtige alle
danske § 3-områder (hvoraf skønsmæssigt 70-80 % aldrig er blevet besøgt).
Det er rigtigt, at § 3-arealerne er vejledende registreret og dermed ikke binden-
de. Naturstyrelsen har de sidste 4 år (2011-14), lavet et stort § 3-eftersyn, hvor
samtlige § 3-arealer i Danmark er blevet gennem-gået og kortlagt. Alle kommu-
nerne har af Naturstyrelsen fået overleveret en ”pakke” med § 3-natursager,
som kommunen så kunne kommentere – var den § 3-natur, som Naturstyrelsen
havde registreret, rigtig, eller havde kommunen nogle oplysninger om ændret
og dermed lovlig drift på nogle arealer? Denne store opgave med at kortlægge
al § 3-natur er færdig, og Naturstyrelsen arbejder pt. på afrapporteringen.
•
PÅSTAND:
Der er fortsat stor usikkerhed om de konkrete § 3-registreringer, dels
fordi mange arealer alene er registreret via luftfoto, dels er der ikke fuldstændig
klare retningslinjer for, hvornår et areal er beskyttet, og hvornår det ikke er.
SVAR:
Danmarks Naturfredningsforening kan ikke genkende Landbrug & Føde-
varers bemærkning om de uklare retningslinjer for, hvornår et areal er beskyt-
tet efter § 3 eller ej. Det er kommunen (eller Naturstyrelsen), der ved besigti-
gelse fastlægger, om et areal lever op til beskyttelsen. Er en lodsejer i tvivl om
et areal er korrekt registreret, kan han henvende sig til kommunen, for at få
området besigtiget. Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødeva-
rer imødekom senest i 2011 kritikken ved i fællesskab med Naturstyrelsen af
lave en folder om § 3-natur, der blev sendt til landets 90.000 jordbrugere.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at den registrering af § 3-naturen,
som der pt. foreligger, er den mest retvisende og opdaterede der har været
siden 1992, hvor § 3-beskyttelsen trådte i kraft.
Det er korrekt, at mange af arealerne er registreret ud fra luftfotos, men alle
de arealer, hvor der var en uoverensstemmelse mellem § 3-registrering i det
eksisterende kortmateriale, og det som kunne ses på de nyeste luftfotos, er
blevet besigtiget af en natur- og botanik kyndig person. Jf. ovenfor, har alle
kommunerne fået mulighed for at komme med yderligere oplysninger til de
registreringer som Naturstyrelsen har lavet. På den måde er div. lovlig drift på
§ 3-arealer blevet registreret.
•
PÅSTAND:
I mange tilfælde vil det ikke være rentabelt at afgræsse eller tage
høslæt på arealerne længere. Det betyder færre køer på græs, og dermed min-
dre naturpleje.
SVAR:
Danmarks Naturfredningsforening mener, at DCEs vurderinger er
korrekte og at den positive effekt af sprøjte- og gødskningsophør overstiger
effekten af eventuelt færre græssende kvæg. Årsagen er, at særligt gødske-
de enge som oftest er tømt for artsindhold og kun tilgodeser de allermest
almindelige arter. Jf. et notat (Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi. Vurdering af omfang og konsekvenser af sprøjtning og gødsk-ning af