PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94 Bilag 15
Offentligt

Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A

og B til L94 og alm del samrådsspørgsmål N og O

stillet af Folketingets Miljøudvalg

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål A til L94

Vil ministrene redegøre for de økonomiske

udfordringer for landbruget i forbindelse med L94,

samt hvilke overvejelser der gøres omkring den

økonomiske kompensation til landbruget?

Samrådsspørgsmål B til L94

Ministrene bedes redegøre for regeringens

overvejelser omkring vækst. Hvordan stemmer

tiltagene i L 94 overens med regeringens ønske om

vækst i forlængelse af regeringens vækstpakke, hvor

landbruget blev styrket med halveringen af

randzonearealet, når dette, jf. udtalelse under

besvarelse af samrådsspørgsmål D den 13. november

2014 blot modregnes i dette lovforslag?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Villum

Christensen (LA) og Anni Matthiesen (V).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MIU alm del samrådsspørgsmål N

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for

økonomi og arbejdspladser i dansk fødevareerhverv;

herunder slagterier, mejerier, og landbrug, som følge

af miljøministeriets lovforslag om Naturplan

Danmark og Vandområde planer 2015-2021, samt

relatere det til fødevareerhvervets nuværende

situation på baggrund af Ruslandskrisen?

MIU alm del samrådsspørgsmål O

Hvordan harmonerer disse økonomiske konsekvenser

med ønsket om vækst og flere arbejdspladser i

fødevareerhvervet, som ministeren selv lægger op til

i ’Vækstplan for fødevarer’ fra April 2014?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Henrik Høegh

(V).

Svar

Indledning

Tak for muligheden for, at komme i udvalget igen og

diskutere Naturplan Danmark, for det er jo det L94

sådan set handler om – nemlig den

lovgivningsmæssige opfølgning på Naturplan

Danmark. Jeg har aftalt med Erhvervs- og

Vækstministeren, at jeg svarer for os begge, det er jo

stillet til begge ministre, men da det vedr. et

lovforslag på mit område, på Miljøministeriets

område svarer jeg. Og jeg forstår, at det er ok at

svare samlet på de fire spørgsmål. Der er jo et vist

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overlap mellem, hvad spørgerne er interesserede i at

høre om.

Regeringen ønsker både et stærkt landbrugserhverv

og en natur, der trives og er i fremgang. Vi er enige

med Natur- og Landbrugskommissionen i, at vi kan

finde løsninger, som både kan give udvikling i

landbrugserhvervet, beskytte vores miljø og skabe

mere og rigere natur. Natur, miljø og vækst er ikke

nødvendigvis modsætninger, men kan og skal

arbejde sammen.

Derfor insisterer vi også på, at vi på den ene side vil

skabe udvikling i landbruget, bl.a. via en række af de

initiativer, som også fremgik af motivationen her,

som vi jo lavede en fælles aftale om med Vækstplan

for Fødevarer i april sidste år, samtidig med at vi

med aftale om Vækstplan for Fødevarer jo også blev

enige om, at regeringen i efteråret skulle fremlægge

forslag til den fremtidige natur- og vandindsats efter

2015 med et fortsat højt ambitionsniveau.

Med Naturplan Danmark og lovforslaget om Grønt

Danmarkskort, forbud mod sprøjtning og gødskning

på § 3-områder og ændret bødeniveau for

overtrædelse af naturbeskyttelsesloven ønsker vi at

forbedre den danske naturtilstand.

Med Naturplan Danmark har regeringen sat en

tydelig retning for naturen frem mod 2050. Naturplan

Danmark er vores vision for, hvordan Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bliver et grønnere land med en mere mangfoldig

natur. Naturplan Danmark er også Danmarks

biodiversitetsstrategi, der følger op på FN’s og EU’s

mål for biodiversitet i 2020.

Vi er nødt til at se på helheden, hvis vi skal sikre, at

Danmark bliver grønnere og får en mere mangfoldig

natur. Danmark skal være et land, hvor der både er

plads til landbruget, og hvor naturen trives.

Og nu mere specifikt til spørgsmål A om de

økonomiske konsekvenser for landbruget og

kompensation til landbruget.

Regeringen har åbent fremlagt de forventede

økonomiske konsekvenser for landbruget som følge

af det her lovforslag, hvor forbuddet mod sprøjtning

og gødskning på § 3 arealer gennemføres som en

generel erstatningsfri regulering.

Det fremgår både af bemærkningerne til lovforslaget,

og ikke mindst af det notat jeg oversendte til

udvalget den 17. december sidste år. Her kan man

tydeligt læse, hvilke økonomiske konsekvenser

lovforslaget har, og hvordan vi har beregnet dem.

I forhold til et Grønt Danmarkskort i sig selv giver

lovforslaget ingen negative økonomiske

konsekvenser for erhvervet. Der er tale om, at vi får

en mere strategisk planlægning for naturen på tværs

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af kommuneskel og ud fra ensartede kriterier. Det må

være i alles interesse – også landbrugets.

Jeg har ikke lagt skjul på, at forbuddet mod

sprøjtning og gødskning vil medføre et driftstab for

erhvervet på op til 47,1 mio. kr. årligt.

Miljøministeriets beregninger viser, at for godt 80 %

af de bedrifter der berøres af forslaget, vil der være

tale om et driftstab på op til 7.500 kr. årligt. Som det

også fremgår af notatet, jeg oversendte til udvalget,

har IFRO anført, at den samlede reduktion i

landbrugets kapitalværdi udgør omkring 0,33 %,

hvilket de vurderer, er et begrænset tab.

Jeg har heller ikke lagt skjul på, at enkelte bedrifter

kan blive ramt hårdere. Derfor er det også sikret, at

de bedrifter, der måtte blive ramt så hårdt, at det har

karakter af ekspropriation, de vil have mulighed for

at få dispensation eller erstatning.

Derudover indføres forbuddet også med en

overgangsordning, som betyder, at landbruget har 3

dyrkningssæsoner, så man har tid til at tilpasse

driften, inden forbuddet træder i kraft.

Overgangsordningen og muligheden for dispensation

kombineret med, at lovforslaget gennemføres som en

generel erstatningsfri regulering, betyder at der ikke

gives økonomisk kompensation til lodsejerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nu så til spørgsmål B om, hvordan det her lovforslag

hænger sammen med regeringens ønske om vækst i

landbrugserhvervet.

Jeg vil gerne sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at

oppositionen på den her måde tænker i

modsætninger, når det handler om natur og landbrug

og fødevareerhverv.

Som jeg også nævnte under samrådet om Naturplan

Danmark i november sidste år, så er regeringen jo

kommet med en række vækstinitiativer, herunder

vores fælles aftale om Vækstplan for Fødevarer, der

har været til gavn for landbruget. Regeringen har

fokus på, at der skabes balance mellem mulighederne

for vækst i erhvervet og gode vilkår for naturen.

Med Vækstplan DK, Vækstplan for Fødevarer og

senest vækstpakken ”Danmark helt ud af krisen” som

den overordnede ramme, ja der har regeringen jo

imødekommet en række ønsker og kommet

fødevareklynge samlet set i møde på en lang række

punkter.

Som jeg har nævnt, fremgik det klart af den politiske

aftale om Vækstplan for Fødevarer fra 2. april 2014,

at regeringen i efteråret 2014 ville ”fremlægge

forslag til den fremtidige natur- og vandindsats efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2015 med et fortsat højt ambitionsniveau.”

Det

fremgår direkte af aftalen. Og det her lovforslag er

fuldt i tråd med den aftale.

Det regeringen vil med dette lovforslag det er, at

gøre noget for naturen – men der er ikke tale om, at

vi nu ruller alle vækstinitiativerne tilbage.

Omvendt må jeg forstå på oppositionen, at man har

et meget ensidigt fokus og vil rulle en masse af

miljøinitiativer tilbage som denne her regering har

taget – udover at man ikke vil støtte det her – altså nu

må vi afvente den fortsatte udvalgsbehandling. Jeg

venter i spænding på at høre om der er dele af

forslaget som oppositionen vil støtte. Men ud over at

man i hvert fald er kritisk over for elementer af det

her forslag, så har Venstre, Konservative og Dansk

Folkeparti fremlagt en landbrugspakke, som ifølge

vores vurdering vil sætte vores miljøindsats mange år

tilbage. Det synes jeg, er en forkert vej at gå og et

udtryk for, at oppositionen ikke ønsker den samme

balance i denne her tilgang som regeringen gør. Og

hvordan oppositionen så kan komme frem til, at de

økonomiske konsekvenser der følger af det her

lovforslag, de udligner de gevinster, som erhvervet

har fået tidligere? Det har jeg meget svært ved at se.

Så der synes jeg, man bør have lidt proportionssans

og prøve at se på de samlede initiativer som

Nederst afsnit 1,4 i aftaleteksten fremgår:

”Regeringen

vil i efteråret 2014

fremlægge forslag til den fremtidige natur- og vandindsats

efter 2015 med et fortsat højt ambitionsniveau.” Se vedlagte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regeringen har taget – også i fht. at understøtte vækst

og udvikling i landbruget.

Så til spørgsmål N om konsekvenserne for

fødevareerhvervet i forhold til økonomi og

arbejdspladser som følge af lovforslaget om

Naturplan Danmark og Vandområdeplanerne for

2015-2021 og i relation til ”Ruslandskrisen”

Jeg har svaret delvist under besvarelsen af spørgsmål

A for lidt siden på det her spørgsmål, men jeg vil

selvfølgelig gerne også drøfte lovforslaget i en lidt

bredere sammenhæng. Så det synes jeg er fint at få

det adresseret også.

Jeg vil starte med at sige, at den generelle

erhvervsmæssige situation for landbruget, herunder

konsekvenserne af det russiske importforbud, er et

emne, der bør drøftes med fødevareministeren og jeg

ved også, at fødevareministeren er kaldt i samråd

netop om landbruges økonomiske situation og det

russiske importforbud – og jeg forstår, at det samråd

finder sted 11. marts i Fødevareudvalget.

For så vidt angår det lovforslag vi diskuterer her L94

kan jeg dog supplere det jeg tidligere har sagt med, at

det samlede driftstab på 47,1 mio. kr. årligt, som

denne lovgivning påfører landbruget, ikke er af en

sådan størrelse, at Miljøministeriet vurderer, at det

vil få store konsekvenser for landbrugserhvervet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til sammenligning vil udviklingen i salgspriser på fx

svinekød og mejeriprodukter ifølge IFRO-

publikation om Landbrugets Økonomi 2014 falde fra

2014 til 2015 med hhv. 2,2 mia. kr. og 1,6 mia. kr.

Blandt andet på grund af ændret international

efterspørgsel og produktion herunder som følge af

det russiske importforbud. Så det har altså i

sammenligning langt større betydning, end de 47,1

mio. kr., som § 3-forbuddet vil koste landbruget.

Den foreslåede indsats i vandområdeplanerne for

2015-2021 har som forslaget ligger – det der er sendt

i høring – ingen negative erhvervsøkonomiske

konsekvenser for landbruget. De landbrugsrelaterede

indsatser omfatter alene fuldt kompenserede

indsatser som vådområder, udtagning af

lavbundsjorde og vandløbsrestaurering.

Udvalget spørger så i spørgsmål O til, hvordan de

økonomiske konsekvenser harmonerer med et ønske

om vækst og flere arbejdspladser i

fødevareerhvervet.

Som allerede nævnt er regeringen meget optaget af,

at vi sikrer balance mellem gode vilkår for naturen

og hensynet til erhvervslivet. Fuldt i tråd med

anbefalingerne fra Natur- og

Landbrugskommissionen. Og som sagt er det også i

tråd med den politiske aftale om Vækstplan for

Fødevarer, der blev indgået for under et år siden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens vækst-politik for fødevareerhvervene

går hånd i hånd med en stærk naturpolitik. Vi ser det

ikke som enten eller, men i stedet som både og.

Afslutning

Som afrunding vil jeg meget gerne – også her i dag

på samrådet, som jeg også gjorde under 1.

behandlingen af det her lovforslag – appellere til, at

oppositionen støtter op om den del af lovforslaget,

der handler om det Grønne Danmarkskort. Jeg har

forstået, at § 3-forbuddet har man meget vanskeligt

ved at se sig selv bakke op om, men der har dog

været nogle positive signaler i forhold til det Grønne

Danmarkskort.

Der synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at vi får skabt

en strategisk tilgang til kommunernes

naturplanlægning. Kommunerne tænker jo langsigtet

i deres planlægning, og derfor er det også vigtigt med

bred politisk opbakning. Og jeg forstår, at det her er

noget som bakkes op bredt i kommunerne og derfor

så har jeg også tilbudt, at hvis der er en interesse for

at bakke op om den del, så er jeg indstillet på at dele

lovforslaget sådan, at vi får mulighed for at stemme

separat om den del, der handler om det Grønne

Danmarkskort og delen om § 3-forbuddet. Så det

tilbud står stadig ved magt og jeg håber meget, at vi i

løbet af udvalgsbehandlingen, som jo ikke er afsluttet

endnu, kan komme nærmere en bred opbakning til

den del.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt, at vi får den bedst mulige lokale

forankring af den her indsats. Og der noterede jeg

mig også på samrådet i november om Naturplan

Danmark, at Venstre var meget optaget af den del –

altså den lokale forankring og inddragelse i det

Grønne Danmarkskort, så det er jeg jo selvfølgelig

også nysgerrig på, om man stadig er optaget af, fordi

jeg agter også nu - i den resterende

udvalgsbehandling - at fremsætte et ændringsforslag,

der skal skabe lokale naturråd - i tråd med det som

Venstre har ytret ønske om og opfordret til at jeg gør.

Jeg forestiller mig at oprette op til 25 lokale naturråd.

De skal rådgive kommunerne i deres planlægning for

et Grønt Danmarkskort og de lokale råd kan på den

måde bidrage til, at planlægningen sker på tværs af

kommunegrænserne.

Så igen en opfordring til at bakke op om den del og

sikre at vi får en bred lokal inddragende proces og en

bred politisk forankring af den langsigtet indsats der

skal til for at mere og bedre sammenhængende natur.

Så med den opfølgning på Naturplan Danmark som

ligger med det her lovforslag, så mener jeg, vi tager

et vigtigt skridt i retningen af at sikre, at Danmark

bliver et grønnere land med en mere mangfoldig

natur – med en god balance mellem hensynet til

vores natur og hensynet til vores erhverv.