PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 94 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Det åbne land og Biodiversitet

og Arter

J.nr. NST-400-00087

Ref. Trsla, crnis, bpc

Den 25. november 2014

Høringsnotat

vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om

naturbeskyttelse

(Opfølgning

på dele af Naturplan Danmark om etablering af et Grønt

Danmarkskort, forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer og

indførsel af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af

naturbeskyttelsesloven)

Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 27. oktober 2014 med frist for

at afgive høringssvar den 17. november 2014. Lovforslaget har været tilgængeligt

på høringsportalen og er udsendt til en bred kreds af offentlige myndigheder,

branche- og interesseorganisationer m.v.

Naturstyrelsen har modtaget i alt 19 høringssvar fra ikke-ministerielle

høringsparter, hvoraf 7 høringsparter oplyser, at man ikke har bemærkninger til

lovforslaget, mens 12 høringsparter har bemærkninger til lovforslaget

Høringssvarene har berørt følgende punkter:

1. Generelle bemærkninger

2. Grønt Danmarkskort

3. Forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer

4. Vejledende bødeniveau for overtrædelser af naturbeskyttelsesloven

I det følgende gennemgås de væsentligste punkter fra høringssvarene og

Naturstyrelsens kommentarer hertil. Ønskes detaljerede oplysninger om

høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

Naturstyrelsens bemærkninger er skrevet med kursiv.

Ad 1. Generelle bemærkninger

mener, at Naturplan Danmark er et stort naturpolitisk fremskridt, og

foreningen håber på en bred politisk opbakning til planen og til de konkrete

indsatser, der skal udmønte dem. DN anfører videre, at foreningen bakker op om

lovforslagets tre elementer, og at det er glædeligt, at der tages lovmæssige

initiativer til i højere grad at sikre mere og bedre sammenhængende natur i

Danmark.

Friluftsrådet

udtrykker stor tilfredshed med, at regeringen med

lovforslaget udmønter helt centrale elementer af Naturplan Danmark, og at der

med lovforslaget følges op på tre af Natur- og Landbrugskommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anbefalinger.

Friluftsrådet

havde dog gerne set, at regeringen samtidig havde

valgt at følge op på flere af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

Ad. 2. Grønt Danmarkskort

Bemærkningerne til lovforslagets punkt omkring Grønt Danmarkskort kan

grupperes i følgende underemner:

2.1. Udpegningen af Grønt Danmarkskort

finder det relevant, at der etableres et Grønt Danmarkskort, der skal udgøre en

overordnet og sammenhængende planlægningsramme for naturen.

bakker op

om Grønt Danmarkskort, selvom foreningen gerne havde set, at lovforslaget

indeholdt mere bindende udpegninger.

foreslår videre, at det af

kommuneplanen skal fremgå hvilke interesser, der skal sikres på de enkelte

arealer inden for Grønt Danmarkskort med udgangspunkt i de interesser, der

ligger til grund for udpegningen.

Friluftsrådet

bakker op om forslaget om, at der

indføjes et nyt planemne i planloven, så kommuneplanerne fremover skal

indeholde retningslinjer for udpegning af områder til Grønt Danmarkskort, og

rådet noterer sig med tilfredshed, at kommunerne fremover får pligt til at inddrage

naturområder i et Grønt Danmarkskort, som samtidig bidrager til borgernes

rekreation.

Friluftsrådet

anbefaler samtidig, at friluftsliv indføres i loven som et

selvstændigt planemne.

DI og Landbrug & Fødevarer

fremhæver væsentligheden af, at erhvervets og

landbrugets interesser, herunder udviklingsmuligheder, inddrages, når der

planlægges for eksisterende og potentielle naturarealer, at der skal tages hensyn til

planlagte og fremtidige projekter ved udpegningen, og at der sikres fleksibilitet i

forhold til den fremtidige arealanvendelse.

Dansk Skovforening

Landbrug & Fødevarer

peger på, at naturindholdet

som grundlag for en udpegning af ”værdifuld natur” bør uddybes, og peger begge

på, at bemærkningernes begreb ”større skove” er uklart, ligesom det ikke er

indlysende, hvorfor ”større skove” i sig selv kan være et udpegningsgrundlag.

Dansk Skovforening,

foreslår, at ”Nye naturområder, som udvider eller skaber

sammenhæng…” i § 1 nr. 2 (ændring af planlovens § 11a, stk. 3, nr. 2) ændres til

”Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng…”.

Landbrug &

Fødevarer

mener, at udpegningsgrundlaget skal være veldokumenteret og også

bør inddrage bl.a. effekten af at sammenbinde arealer, at der ikke bør ske

udpegning, før der er gennemført en konsekvensvurdering for husdyrbrug og at

udpegning ikke bør ikke ske, hvis en sådan vurdering viser potentielle

konsekvenser for husdyrbrug. Endelig finder

Landbrug & Fødevarer

generelt,

at Natura 2000-områder som er landbrugsjorde i omdrift ikke bør udpeges. De

peger i den sammenhæng på, at ca. 20 % af det terrestriske Natura 2000-areal

ifølge analyser foretaget af Videnscenter for Landbrug udgøres af landbrugsjord i

omdrift.

Landbrug og Fødevarer

finder, at udpegningen bør ske løbende, og at der skal

være fokus på at undgå overudpegning ved at lægge ambitionsniveauet for

omfanget af udpegningen et sted, hvor der reelt er resurser til rådighed. Endelig

fremhæver

Landbrug og Fødevarer

lovforslagets bemærkninger om

kommunalbestyrelsernes mulighed for at tilpasse planlægningen til lokale forhold.

Naturstyrelsens bemærkninger

Naturstyrelsen bemærker generelt i f.t. kommuneplanlægning, at

kommuneplanen i den enkelte kommune indeholder de overordnede mål for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og fastsætter retningslinjer for

arealanvendelsen for en række emner og rammer for lokalplanernes indhold.

Planlægningen sker på baggrund af en afvejning af en række interesser både til

hensigtsmæssig erhvervsudvikling, natur og landskab.

Det er intentionen, at Grønt Danmarkskort skal udgøre den strategiske ramme

for kommunalbestyrelsernes varetagelse af de samlede naturinteresser, som

kommunalbestyrelserne vil skulle fastsætte retningslinjer for under det enkelte

planemne i kommuneplankataloget.

Det er et grundlæggende princip i planloven i dag, at det åbne land friholdes for

anden bebyggelse end den, der er nødvendig for landbrug, skovbrug og fiskeri.

Ud over udpegning af naturbeskyttelsesinteresserne vil kommuneplanerne også

indeholde kommunens udpegning af arealer til at varetage benyttelsesinteresser,

f.eks. by- og erhvervsområder, områder med særligt værdifulde landbrugsjorde

og områder til store husdyrbrug, biogasanlæg og vindmøller, hvor hensyn til

erhvervenes udvikling og særligt prioriteres.

Kommunerne fastsætter i dag også retningslinjer i kommuneplanerne for og

udpeger områder til naturbeskyttelsesinteresserne. Lovforslaget betyder, at

kommuneplanerne fremover også skal indeholde retningslinjer og

områdeudpegninger for et Grønt Danmarkskort.

Det er således forventningen, at udpegningerne af f.eks. erhvervsområder ikke

vil blive sammenfaldende med udpegningen til et Grønt Danmarkskort. Det vil

det statslige tilsyn af kommuneplanerne også bidrage til at sikre. Der bør derfor

normalt ikke være sammenfald og en interessekonflikt med de områder, hvor

hensyn til f.eks. investeringssikkerhed for store husdyrbrug prioriteres højst.

Udpegningen til Grønt Danmarkskort bidrager tværtimod til et bedre overblik

over, hvor erhvervesinteresser fremover kan udvikle sig. Planlægningen og den

langsigtede indsats åbner derfor mulighed for større investeringssikkerhed såvel

for landbrugserhvervet som for naturindsatsen.

I forhold til Landbrug og Fødevarers synspunkt om, at grundlaget for hvilke

områder, som skal udpeges, er uklart, kan bemærkes, at lovforslaget netop tager

udgangspunkt i, at kommunerne – med deres lokalkendskab – med

udgangspunkt i de nationale kriterier (bl.a. udpegning af eksisterende Natura

2000-områder på land samt øvrige eksisterende værdifulde naturområder) og

Digitale Naturkort konkret skal vurdere hvilke naturområder, som bør udpeges

til Grønt Danmarkskort. Kommunerne skal i denne vurdering tage

udgangspunkt i naturområder, hvor naturindholdet på forhånd er stort eller som

kan bidrage til en forbedret sammenhæng eller med en rimelig indsats kan

forbedres, og hvor tiltag for naturen derfor kan iværksættes

omkostningseffektivt. Det gælder f.eks. større skove. Dette vil sammen med en

definition på ”værdifulde naturområder” blive præciseret i bemærkningerne til

udkastet til lovforslag. Landbrug og Fødevarers forslag til en præcisering af det

2. nationale kriterium i § 11 a, stk. 3, nr. 2, vil endvidere blive imødekommet i

udkastet til lovforslag.

Landbrug og Fødevarers ønske om, at Natura 2000-områder, som anvendes til

landbrugsdrift, ikke skal indgå i udpegningen til Grønt Danmarkskort, kan

imidlertid ikke imødekommes. Det er således en grundpræmis i lovforslaget, som

udmønter Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om et nationalt

naturnetværk, at alle Natura 2000-områder på land skal udpeges og udgøre

rygraden i et Grønt Danmarkskort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår Friluftsrådets synspunkt om, at friluftsliv bør indføjes i

planloven som et selvstædigt planemne bemærkes, at planloven allerede

indeholder bestemmelser om varetagelsen af særligt rekreative interesser. Det

følger således af § 11 a, nr. 8, at ”Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer

for….8) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder

og andre rekreative områder” og af § 11 b, stk. 1, nr. 5, at: ”Rammer for indholdet

af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til…5)

byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer

til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til

boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller

erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål”. På den

baggrund vurderes det ikke nødvendigt at styrke det lovmæssige ophæng for den

regionale og kommunale varetagelse af rekreative og herunder friluftsmæssige

interesser yderligere.

2.2. Nationale kriterier og Digitale Naturkort

foreslår, at sikring af drikkevandsinteresser, større sammenhængende

landskaber, geologiske interesser og fredede områder føjes til det nationale

kriterium i lovforslagets § 11 a, stk. 3, nr. 3 (naturområder, som samtidig bidrager

til andre formål).

Bæredygtigt Landbrug

foreslår, at det præciseres i lovforslagets bemærkninger,

at de Digitale Naturkort er vejledende og ikke retligt bindende, og at det altid bør

bero på en konkret vurdering af det konkrete naturområde, om det falder indenfor

eller udenfor de givne kriteriet.

foreslår, at Digitale Naturkort integreres med

de øvrige arealdata i Danmarks Arealinformation.

understreger

væsentligheden af, at de Digitale Naturkort understøtter kommunale arbejdsgange

og, at der bør være fokus på, at kortene snarest kan anvendes af kommunerne, at

data kan tilgås, downloades og præsenteres, så det modsvarer det kommunale

data-set-up, og at kortene er en del af Danmarks Miljøportal.

Naturstyrelsens bemærkninger

Digitale Naturkort og de tre nationale kriterier vil udgøre et fagligt bidrag til

kommunernes udpegninger og skal samtidig medvirke til, at kommunerne

udpeger naturområder ud fra den samme overordnede prioritering og dermed

bidrage til øget ensartethed på tværs af kommunegrænser. Naturstyrelsen

forventer at udarbejde en vejledning om Grønt Danmarkskort, som bl.a.

forventes at indeholde konkrete eksempler på, hvordan planlægningen vil kunne

gavne biodiversiteten mest muligt og indfri synergieffekter med f.eks.

klimatilpasning og –forebyggelse, bedre vandmiljø eller rekreation.

Naturstyrelsen forventer endvidere i 2015 at afholde workshops for kommunerne

om det nye planemne og udmøntningen heraf i kommuneplanerne.

For så vidt angår DN’s ønske om at tilføje yderligere emner til de emner, som

kommunerne skal overveje under det 3. nationale kriterium (naturområder, som

samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning- og forebyggelse,

et bedre vandmiljø eller rekreation), bemærkes, at de emner, som fremgår af

lovteksten ikke er en udtømmende liste. Flere eksempler følger af

bemærkningerne og stammer fra det Tværministerielle udredningsarbejde

http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2014/okt/udredning-om-en-model-for-

et-nationalt-naturnetvaerk/.

Der er således ikke noget til hinder for, at

kommunerne vælger at inddrage andre elementer end de i lovteksten angivne. I

f.t. emnerne foreslået af DN bemærkes dog, at der for så vidt angår større

sammenhængende landskaber, geologiske interesser og fredede områder er tale

om emner, som allerede følger af den gældende lovs § 11 a. Det er således

Naturstyrelsens forventning, at kommunerne vil skulle inddrage disse planemner

i udpegningen af Grønt Danmarkskort bl.a. efter det første kriterium om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksisterende værdifulde naturområder og i øvrigt samtænke planlægningen af de

samlede naturinteresser.

For så vidt angår Bæredygtigt Landbrugs synspunkt om, at de Digitale

Naturkort bør være vejledende, bemærkes, at det følger af lovforslaget, at

kommunerne til deres udpegning får pligt til at anvende Digitale Naturkort.

Digitale Naturkort består imidlertid af en række kortlag, bl.a. et nyt

biodiversitetskortlag med data over levesteder for rødlistede arter, der er truede

eller sjældne og et nyt samlet kortlag over alle de kortlagte levesteder og

potentielle levesteder for rødlistede arter. Da der imidlertid er tale om data, hvor

der uundgåeligt hæfter sig en vis usikkerhed omkring de præcise lokaliteter og

arters tilstedeværelse til en hver tid, er der overladt et vidt skøn til kommunerne i

f.t. at anvende de viste data i sammenhæng med de tre nationale kriterier og

omsætte dem til konkrete udpegninger. Det er således forventningen, at den

enkelte kommunalbestyrelse på baggrund af de Digitale Naturkort og nationale

kriterier konkret vurderer, om de naturområder, som de Digitale Naturkort og

de nationale kriterier peger på, indeholder en naturkvalitet eller øvrige

egenskaber, som understøtter opbygningen af et Grønt Danmarkskort og derfor

bør udpeges. I den forbindelse lægges vægt på de enkelte kommunalbestyrelsers

muligheder for at tilpasse planlægningen til lokale forhold.

For så vidt angår DN’s forslag om at integrere Digitale Naturkort med de øvrige

arealdata i Danmarks Arealinformation bemærkes, at Naturstyrelsen er enig i,

at det på sigt er hensigtsmæssigt, at de Digitale Naturkort indgår sammen med

de øvrige arealdata i Danmarks Arealinformation (Miljøportalen)

I f.t. KL’s ønske, om at der skal være fokus på, at kortene snarest kan anvendes af

kommunerne, bemærkes, at de Digitale Naturkort allerede ligger tilgængelig på

Naturstyrelsens hjemmeside:

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-

plangroendk.

Naturstyrelsen holder særskilt workshop om de Digitale Naturkort

for udvalgte kommuner den 2. december og vil også afholde workshops om det

nye planemne i 2015.

2.3. Inddragelse af lodsejere og andre interessenter ved udpegningen

Landbrug og Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og Dansk Land- og

Strandjagt

finder det helt afgørende at udpegningen sker i dialog med lodsejere

og bygger på frivillighed.

Landbrug og Fødevarer

mener, at også nærliggende

husdyrbrug bør inddrages ved udpegningen, ligesom lodsejerne bør være

klageberettigede i forhold til kommunens udpegning. Endelig anføres, at

Naturstyrelsens vejledning bør udarbejdes under inddragelse af interessenterne.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Udpegningen af områder til Grønt Danmarkskort vil ske som en del af

kommuneplanens retningslinjer. Det er et af planlovens hovedformål, at

offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Efter planloven er kommunerne derfor forpligtede til at offentliggøre planforslag

med en frist på 8 uger med mulighed for indsigelser og høringssvar. I denne

periode kan borgere, staten, andre kommuner, interesseorganisationer,

erhvervsvirksomheder m.v. kommentere på planens indhold. Der vil derfor også

være mulighed for at kommentere på forslaget til retningslinjer for Grønt

Danmarkskort og den konkrete udpegning af områder til Grønt Danmarkskort.

Kommunen er ikke efter planloven forpligtet til at ændre i planen på baggrund af

indsigelserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Planlovens almindelige klageregler vil finde anvendelse, såfremt en lodsejer

ønsker at påklage en kommunes udpegning af områder til Grønt Danmarkskort.

Det indebærer, at klager over en kommunalbestyrelsens udpegning af områder

til Grønt Danmarkskort vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, som

vil kunne efterprøve retlige spørgsmål.

Endelig bemærkes i f.t. Landbrug & Fødevarer ønske om at blive inddraget i

arbejdet med vejledningen om et Grønt Danmarkskort, at Naturstyrelsen

forventer at sende et udkast til vejledning i høring blandt relevante interessenter.

2.4. Hvordan spiller udpegningen sammen med de øvrige emner i

kommuneplankataloget?

Landbrug og Fødevarer

efterspørger en beskrivelse af forholdet mellem det

foreslåede planemne og det allerede gældende planemne om naturinteresser.

foreslår, at sammenhængen mellem Grønt Danmarkskort og

beskyttelsesinteresserne i det åbne land som de varetages gennem planloven

tydeliggøres i bemærkningerne.

Naturstyrelsens bemærkninger

Grønt Danmarkskort skal udgøre den strategiske ramme for

kommunalbestyrelsernes varetagelse af de samlede naturinteresser, som

kommunalbestyrelserne fortsat vil skulle fastsætte retningslinjer for under det

enkelte planemne i kommuneplankataloget. Udpegningen af Grønt

Danmarkskort vil derfor skulle samtænkes med udpegningen af områder

omfattet af eksisterende planemner om natur. Det gælder særligt § 11 a, nr. 13,

om varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Men også øvrige relevante

emner i kommuneplankataloget vil på baggrund af afvejninger i den kommunale

planlægning kunne understøtte udpegning af et Grønt Danmarkskort. Der er

således ikke med lovforslaget tiltænkt en ændring af kravene til fastsættelse af

retningslinjer for de øvrige planemner. Dette vil blive præciseret i lovforslagets

bemærkninger.

2.5. Realisering af Grønt Danmarkskort

finder, at der mangler incitamenter for kommuner og lodsejere til at bidrage

med jord til et Grønt Danmarkskort og finder det problematisk, at virkemidlerne

baserer sig på frivillighed og midlertidige foranstaltninger.

foreslår derfor, at

det i relevant lovgivning sikres, at reduktion af jordbeskatning for arealer i

netværket, jordfordeling og målretning af landbrugsstøtten til arealer i netværk

udenfor Natura 2000-områderne, kan anvendes til virkeliggørelse af Grønt

Danmarkskort.

foreslår, at der skabes rammer for implementeringen af Grønt Danmarkskort,

f.eks. ved at give kommunerne adgang til at anvende jordfordeling i Natura2000

indsatsen.

DN, Friluftsrådet

peger på vigtigheden af en løbende og målrettet

opfølgning på udviklingen og fremdriften i naturnetværket.

Friluftsrådet

peger i

den forbindelse på miljøministerens mulighed for at bistå kommunalbestyrelserne

med vejledning og for at gøre indsigelser mod kommuneplaner, der ikke

kvantitativt eller kvalitativt lever op til forudsætningerne for et Grønt

Danmarkskort, herunder til koordinering på tværs af kommunegrænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturstyrelsens bemærkninger

DN’s ønske om reduktion af jordbeskatning og målretning af landbrugsstøtte for

arealer indenfor Grønt Danmarkskort ligger udenfor rammerne for lovforslaget.

Det er i øvrigt Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget i sin nuværende form

indeholder en balanceret model for realiseringen af et Grønt Danmarkskort

baseret på frivillige indsatser og et samarbejde mellem myndigheder, lodsejere

og interesseorganisationer. Med Naturplan Danmark forventes der etableret ca.

25.000 ha ny natur, og det forventes, at der plejes ca. 90.000 ha natur med

tilskud fra Landdistriktsprogrammet, samt igangsættes LIFE-naturprojekter og

indsatser for bedre biodiversitet i skovene. Det er derfor Miljøministeriets

vurdering at der med de kommende effekter af Naturplan Danmark inklusiv en

ny Naturfond vil blive en bred vifte af frivillige virkemidler som kan medvirke til

at realisere et Grønt Danmarkskort.

For så vidt angår DN’s ønske om, at jordfordeling kan anvendes som incitament

til at virkeliggøre Grønt Danmarkskort bemærkes, at instrumentet jordfordeling

allerede i dag kan anvendes. Det følger således af jordfordelingsloven, at

kommunerne kan oprette jordkøbsnævn og opnå bemyndigelse til at købe jord på

lige fod med staten.

Naturstyrelsen kan endvidere oplyse, at en række LDP-ordninger som fx

etablering af vådområder, udtagning af lavbundsarealer såvel som statslig og

privat skovrejsning kan ske uden for Natura 2000-områderne, og som sådan – i

det omfang kommunerne medtager disse nye naturområder i den kommende

naturplanlægning - kunne medgå til den gradvise udvikling af det Grønne

Danmarkskort.

For så vidt angår Friluftsrådets overvejelser omkring den statslige opfølgning på

den kommunale planlægning for Grønt Danmarkskort bemærkes, at der i den

gældende planlov er fastsat de generelle rammer for det statslige tilsyn med

kommuneplanlægningen. Miljøministeren skal således ifølge planloven hvert 4.

år offentliggøre en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. I

oversigten gengives de krav, som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese

de statslige interesser. Det er krav, som har hjemmel i enten planloven, anden

lovgivning, beslutninger i Folketinget, eller som stammer fra politiske aftaler..

Kravene omhandler f.eks. benyttelse og beskyttelse af det åbne land. Oversigten

udgør både et redskab for kommunerne i deres planlægning, og for

Naturstyrelsen ved vurderingen af, hvorvidt de statslige interesser er varetaget

eller om forslaget til en kommuneplan giver anledning til indsigelse.

Miljøministeren har i den forbindelse pligt til - på samtlige ministres vegne - at

gøre indsigelse mod kommuneplaner, hvis de strider mod overordnede

interesser. Det skal ske i løbet af offentlighedsperioden, og indsigelsen medfører,

at planforslaget ikke kan vedtages, før der er opnået enighed om indholdet. Det

er Naturstyrelsens forventning, at den kommende Oversigt over statslige

interesser i kommuneplanlægningen vil blive offentliggjort i starten af 2015. Heri

vil bl.a. indgå de statslige interesser for Grønt Danmarkskort.

2.6. Hvilke konsekvenser har udpegningen af Grønt Danmarkskort for

erhvervsinteresserne?

Landbrug & Fødevarer

tilkendegiver, at udpegningen af potentiel natur vil

kunne få store konsekvenser for de berørte lodsejere, særligt i forhold til fald i

arealernes værdi og anvendelsesmuligheder samt for fremtidige muligheder for

udvikling af husdyrproduktionen.

Landbrug og Fødevarer

anfører, at det af

lovforslaget tydeligt bør fremgå, hvilke konsekvenser en udpegning til potentiel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

natur vil have for ansøgninger om tilladelser og dispensationer efter både

planloven og anden lovgivning i eller i nærheden af de udpegede områder og

foreslår indsat følgende formulering i bemærkningerne: ”Udpegningen til

naturnetværk har i sig selv ikke nogen konsekvenser for den fortsatte anvendelse

af arealer til jordbrug og lignende aktiviteter. At et areal er udpeget som en del af

naturnetværket må ikke have nogen konsekvenser for miljøregulering af

jordbruget i generel forstand hverken i forbindelse med regulering af eksisterende

aktiviteter eller i forbindelse med kommunernes behandling af ansøgninger efter

anden lovgivning.”

Landbrug & Fødevarer

Dansk Land- og Strandjagt

finder, at lovforslaget indebærer en restriktion på anvendelsen af privat ejendom

og anfører som

Bæredygtigt Landbrug

på dialog og frivillighed som en

afgørende forudsætning for udpegning af arealer.

Landbrug & Fødevarer

anfører videre, at hvis det Grønne Danmarkskort viser sig at få betydning for

udvikling af landbrugsbedrifter og anvendelsen af arealer i eller i nærheden af

kortlagte områder, skal dette udløse erstatning til de berørte lodsejere.

Dansk Jægerforbund

er positive overfor et Grønt Danmarkskort, men finder

ikke, at det skal anvendes i fm. generelle tiltag vedrørende jagt i områderne.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen kan oplyse, at kommunernes planlægning allerede i dag

indebærer, at Danmark deles ind i områder, som udpeges til f.eks. by- og

erhvervsområder, områder med særlig værdifulde landbrugsjorder og områder

til store husdyrbrug, biogasanlæg og vindmøller. Andre områder udpeges til at

varetage beskyttelsesinteresser (natur, landskaber, skovrejsning m.v.). Det er

forventningen, at Grønt Danmarkskort vil blive udpeget der, hvor der i forvejen

er natur. Med et Grønt Danmarkskort skabes en masterplan for, hvor vores

naturområder findes lige nu, og hvor de skal udvikles og forbindes fremover. Og

et Grønt Danmarkskort bidrager således til et bedre overblik over, hvor

erhvervets interesser fremover skal udvikle sig. Planlægningen og den

langsigtede indsats åbner derfor mulighed for større investeringssikkerhed, ikke

mindst for landbrugserhvervet.

Udpegningerne til et Grønt Danmarkskort bliver som nævnt foretaget i

kommuneplanens retningslinjer. Kommuneplanens retningslinjer har ingen

direkte retsvirkninger for borgerne men udgør bl.a. grundlaget for behandling af

en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land. Det

betyder helt konkret, at en udpegning af områder til Grønt Danmarkskort ikke i

sig selv har retsvirkning for fx den landmand, som eventuelt har sin jord inden

for udpegningen. Sådan forholder det sig også i dag, hvor kommunerne udpeger

fx skovrejsningsområder og grønne korridorer, som indtegnes på kort i

kommuneplanen, men ikke har retsvirkning for borgere og virksomheder.

Selvom kommuneplanen som udgangspunkt ikke har retsvirkning overfor

borgere og virksomheder, er kommunerne efter planloven forpligtet til at virke

for kommuneplanens gennemførsel i sin administration af konkrete afgørelser

om fx landzonetilladelse til at foretage udstykning, udvidelse af husdyrbrug og

byggeri i skov.

I nogle sager kan planlovens virke for bestemmelser ikke tillægges betydning.

Det drejer sig om de sager, hvor Folketinget i forbindelse med vedtagelse af den

relevante lovgivning har fastlagt hvilke elementer, der skal indgå i afvejning af

de enkelte sager. Det drejer sig fx om husdyrlovgivningen. Baggrunden herfor er,

at Folketingets behandling af en lov (fx planlov) ikke kan ændre ved det, som

Folketinget har vedtaget i forbindelse med vedtagelse af en anden lov (fx

husdyrlov) med mindre det udtrykkeligt fremgår, at den pågældende lovgivning

har betydning for andre love. Dette er ikke tilfældet i lovforslaget om et Grønt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarkskort. Kommuneplanens udpegninger og retningslinjer kan således ikke

tilsidesætte sektorlovgivningen. Kommunen skal derfor træffe sine afgørelser

inden for de rammer, som den gældende sektorlovgivning fastlægger.

Særligt om husdyrgodkendelseslovgivningen skal der henvises til, at den i vid

udstrækning normerer kommunalbestyrelsernes skønsbeføjelser for varetagelsen

af naturinteresserne i medfør af kommuneplanen i forhold til

godkendelsespligtige husdyrbrug. Det er således efter disse regler og ikke

planloven og et Grønt Danmarkskort, at kommunerne skal afgøre sager om fx

udvidelse af husdyrbrug.

I andre sager end ovennævnte, hvor kommunalbestyrelserne ved Folketingets

vedtagelse af den relevante lov er tillagt store skønsbeføjelser, og hvor

sektorlovgivningen ikke nærmere angiver, hvilke

kriterier, der skal lægges vægt på, kan det være sagligt at lægge vægt på

udpegningen af et Grønt Danmarkskort. Det følger af det almindelige

forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at det Grønne Danmarkskort skal

afvejes i forhold til andre interesser i arealanvendelsen. Det må normalt antages,

at der tillige skal foreligge aktuelle konkrete naturprojekter i kombination med

det Grønne Danmarkskort, før der kan lægges væsentlig vægt på dette.

Kommunens afgørelser efter sektorlovgivningen vil kunne påklages til Natur- og

Miljøklagenævnet, som i sine afgørelser om fx kommunens landzonetilladelser og

efter husdyrgodkendelsesreglerne vil efterprøve både retlige spørgsmål (om fx

procedurer er overholdt) og om kommunens afvejning i den konkrete sag er

korrekt. Nævnet vil således fx kunne ændre en tilladelse til et afslag og omvendt.

Realiseringen af et Grønt Danmarkskort sker gennem kommunernes

administration af kommuneplanens retningslinjer, idet et Grønt Danmarkskort

bidrager til overblik over naturens reelle og potentielle udviklingsmuligheder og

til overblik over udviklingen af de berørte erhvervs udviklingsmuligheder.

Ud over kommunernes administration af retningslinjerne for et Grønt

Danmarkskort vil også statens, Naturfondens og privates indsats for naturpleje,

naturgenopretningsprojekter, vådområdeprojekter og skovrejsning m.v. indgå i

realiseringen af et Grønt Danmarkskort. For private betyder det, at lodsejere kan

betjene sig af eksisterende tilskudsmuligheder, som findes nationalt og under

EU’s Landdistriktsprogram, til f.eks. at finansiere en omlægning af landbrugs-

eller skovbrugsdriften til mere naturvenlig drift, udtagning af lavbundsarealer

og skovrejsning. Lovforslagets bemærkninger vil blive præciseret i

overensstemmelse med ovenstående.

Det skal endelig bemærkes, at Grønt Danmarkskort heller ikke forventes at få

betydning for udøvelse af jagt i områder omfattet af udpegninger til Grønt

Danmarkskort, idet lovforslaget ikke ændrer i gældende sektorlovgivning om

jagt.

2.7. De erhvervsøkonomiske konsekvenser af Grønt Danmarkskort

Dansk Skovforening

Landbrug og Fødevarer

finder, at beskrivelse af de

økonomiske konsekvenser ikke tager højde for konsekvenserne for de berørte

lodsejere og de erhvervs- og samfundsmæssige omkostninger. De peger særligt på

intentionen om, at der også skal udpeges nye potentielle områder, der kan skabe

sammenhæng, og at dette kan omfatte områder, der ikke i dag nødvendigvis er

omfattet af en særlig beskyttelse.

Dansk Skovforening

Landbrug og

Fødevarer

mener derfor, at lovforslaget i praksis kan få konsekvenser, navnlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor en aktivitet kræver godkendelse og hvor lovforslaget giver kommunen adgang

til at lægge afgørende vægt på planlægningen ved vurderingen af en konkret sag.

Samtidig finder

Landbrug og Fødevarer,

at der i bemærkningerne og i

forbindelse med gennemgangen af de økonomiske konsekvenser skal tages højde

for betydningen af ny natur for erhvervets fremtidige udviklingsmuligheder og af

kommunernes pligt til at virke for at kommuneplanen omsættes til virkelighed.

Naturstyrelsens bemærkninger

For så vidt angår de ovenfor beskrevne forventede økonomiske konsekvenser af

udpegningen af Grønt Danmarkskort bemærkes, at det er en grundpræmis for

realiseringen af Grønt Danmarkskort, at denne skal ske ved frivillighed. Der vil

således ikke kunne iværksættes naturindsatser, hvis ikke den pågældende

lodsejer ønsker det. Lodsejeren kan endvidere forvente at få fuld kompensation fx

i form af betaling efter gældende markedspriser i de berørte lokalområder ved

jordopkøb eller tilskud efter Landdistriktsprogrammet til iværksættelse af fx

naturvenlig drift, udtagning af lavbundsarealer m.v. I lyset heraf er det

Miljøministeriet ved Naturstyrelsens vurdering, at udpegning af et Grønt

Danmarkskort ikke vil indebære fald i jordpriserne for de lodsejere, som ligger

indenfor et Grønt Danmarkskort.

2.8. Ønsker om yderligere elementer i Grønt Danmarkskort

finder, at der mangler klare mål for, hvor stort et areal, der skal indgå i Grønt

Danmarkskort, og mål for hvilken naturkvalitet, der ønskes opnået på arealerne.

foreslår videre, at det af kommuneplanen skal fremgå, hvilke interesser der

skal sikres på de enkelte arealer inden for Grønt Danmarkskort med udgangspunkt

i de interesser, der ligger til grund for udpegningen af arealerne.

foreslår, at fremdriften følges for at sikre opfølgning og evaluering af de

ønskede mål, fx som et element i Landsplanredegørelsen.

foreslår videre, at

Grønt Danmarkskort også juridisk i planloven fremhæves som en national

interesse på linje med planlægning i kystområderne og i hovedstadsregionen.

foreslår yderligere, at der etableres tværkommunale fora med deltagelse af

interessenter, som sikrer fremdriften i et Grønt Danmarkskort, og at der etableres

et Nationalt Naturråd, som inspirerer og understøtter aktørerne og dokumenterer

netværkets fremdrift.

foreslår endvidere, at koordinering af den kommunale

udpegning sker i et mindre antal lovfæstede kommunale netværk, der evt. kan

udvides til at omfatte interessenter, når der skal udarbejdes kommuneplaner.

peger i forlængelse heraf på, at bindende indsatser, som Natura 2000-indsatsen,

eventuelt også kunne inddrages i sådanne fora, da Natura 2000-områderne udgør

rygraden i Grønt Danmarkskort.

Jægerforbundet

udtrykker bekymring for den generelle opfattelse af og

definition på værdifuld natur, og fremhæver, at naturen i det åbne land udgør

værdifulde levesteder for flora og fauna, som også bør prioriteres. Agerlandet skal

således ikke forbigås, når og hvor, der er vilje til at foretage naturforbedrende

tiltag uden for et Grønt Danmarks kort.

Naturstyrelsens bemærkninger:

For så vidt angår DN’s ønske om kvantitative mål for, hvor stort et areal, der

skal indgå i Grønt Danmarkskort er der lagt vægt på, at et Grønt Danmarkskort

er en overordnet planlægningsramme, som kun kan realiseres, hvis

myndigheder, interesseorganisationer, Naturfonden og lodsejere bidrager. Der

er derfor ikke fastsat kvantitative mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår Jægerforbundets synspunkt bemærkes, at det er intentionen

med Grønt Danmarkskort, at den fremtidige naturindsats skal målrettes og

prioriteres indenfor udpegningen af Grønt Danmarkskort uden, at det dog

udelukker en indsats for naturen, hvor den i øvrigt gør nytte.

For så vidt angår DN’s ønske om, at fremdriften i realiseringen af Grønt

Danmarkskort løbende evalueres bemærkes, at Naturstyrelsen i

Landsplanredegørelser efter Grønt Danmarkskort er udpeget, vil medtage en

evaluering i fremdriften af realiseringen af Grønt Danmarkskort. Dertil

kommer, at kommunalbestyrelsen efter planloven er forpligtet til inden

udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode at offentliggøre

en strategi for kommuneplanlægningen. Denne strategi skal bl.a. indeholde

oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af

kommuneplanen.

For så vidt angår DN’s forslag om, at Grønt Danmarkskort skal fremgå af

planlovens kapitel om landsplanlægning på linje med fx planlægning i

kystområderne bemærkes, at den foreliggende model netop bygger videre på den

eksisterende kommunale planlægning for dermed at sikre, at et Grønt

Danmarkskort samtænkes med den eksisterende planlægning for

naturinteresserne og kan basere sig på det fornødne lokalkendskab ude i

kommunerne.

For så vidt angår DN’s og KL’s forslag om at etablere lokale fora eventuelt med

deltagelse af interessenter, som kan bidrage til den lokale udpegning af Grønt

Danmarkskort bemærkes, at der i forvejen findes en række lokale og

tværkommunale fora, som drøfter natur og planlovgivning. Det gælder fx

kommunernes Grønne Råd, som typisk beskæftiger sig med bl.a. naturbenyttelse

(adgang og friluftsliv i et bredt perspektiv), naturbeskyttelse (fredninger,

naturpleje, naturgenopretning), planlægning af det åbne land, natur- og

miljøformidling og grønne partnerskaber.

Særskilt i f.t. KL’s forslag om, at indsatser, der er bindende for myndigheder, som

Natura 2000-indsatsen, eventuelt kunne inddrages i fora, som drøfter Grønt

Danmarkskort, bemærkes, at der allerede i dag som foreskrevet i miljømålsloven

foregår et samarbejde på tværs af kommunegrænser og myndighedsgrænser om

opfølgning af indsatsprogrammet i Natura 2000-planerne, og at der under hele

planprocessen sker interessentinddragelse.

For så vidt angår DN’s forslag om oprettelse af et Nationalt Naturråd bemærkes,

at det ligger udenfor lovforslagets rammer, om der skal etableres et Nationalt

Naturråd.

Øvrige bemærkninger

Landbrug og Fødevarer

opfordrer generelt set miljøministeren til at foretage

en revision af Natura 2000-udpegningerne, så arealer i omdrift tages ud af

udpegningen. Landbrug og Fødevarer peger som argument herfor på, at de

eksisterende udpegninger i et vist omfang blev lavet ud fra andre forhold end de

naturbeskyttelsesmæssige, herunder bl.a. linjeføringer og anden arrondering af

områderne, og at der endvidere ikke på udpegningstidspunktet var klarhed over

konsekvenserne af udpegningerne.

Landbrug & Fødevarer

anfører videre, at udpegning af potentiel natur og

udsigten til, at der etableres nye naturområder vil kunne få helt afgørende

betydning for blandt andet husdyrbrug. Foreningen peger på ændringen af

husdyrloven i 2011, hvor kravene til Natura 2000 områder og anden natur blev

skærpet. Efter foreningens opfattelse indebærer loven blandt andet, at de

specifikke ammoniakreduktionskrav blev ændret fra et krav om maksimale

merdeposition til et krav om maksimal totaldeposition for en række naturtyper, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samtidig blev langt flere naturarealer omfattet af konkrete eller vejledende lovkrav.

Landbrug og Fødevarer

anfører, at ammoniakreglerne kan blive en alvorlig

hæmsko for udvikling af husdyrproduktionen, hvis der som en konsekvens af

Grønt Danmarkskort kommer flere nye naturområder, eller hvis eksisterende små

naturområder sammenbindes eller udvides.

Naturstyrelsens bemærkninger

Der henvises til styrelsens bemærkninger til L&Fs kommentarer til udpegningen

af Grønt Danmarkskort, se under 2.1. Udpegningen af Grønt Danmarkskort

ovenfor.

For så vidt angår Landbrug & Fødevarers synspunkter vedrørende Grønt

Danmarkskorts indirekte betydning for administrationen af ammoniakreglerne i

husdyrgodkendelsesloven og den tilhørende bekendtgørelse bemærkes, at Grønt

Danmarkskort ikke medfører ændringer i sektorlovgivningen, herunder

husdyrgodkendelsesloven og administrationen heraf. Det er på den baggrund

Miljøministeriets vurdering, at udpegning af potentiel ny natur i medfør af Grønt

Danmarkskort ikke i sig selv vil kunne udløse skærpede ammoniakkrav over for

godkendelsespligtige husdyrbrug. For en uddybende beskrivelse af Grønt

Danmarkskorts generelle betydning for erhvervsinteresserne henvises til

høringsnotatets afsnit 2.6.

Ad 3. Forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer

Danmarks Naturfredningsforening, Akademiraadets Landskabsudvalg

Friluftsrådet

bakker op om forslaget.

Landbrug & Fødevarer,

Bæredygtigt Landbrug,

Dansk Skovforening,

Dansk Land- og Strandjagt

og AGRINORD

er imod det foreslåede forbud.

3.1 Naturpleje

Landbrug & Fødevarer

anfører, at der er risiko for naturpleje i form af høslæt

og afgræsning i høj grad vil ophøre på de berørte arealer, hvilket bl.a. vil medføre

tilgroning.

Landbrug & Fødevarer

anfører endvidere, at det er paradoksalt, at

de arealer, der bliver omfattet af forbuddet, som udgangspunkt ikke vil være

berettiget til at opnå tilskud til naturpleje efter landdistriktsprogrammet, da

tilskudsmidlerne fra 2015 målrettes mod arealer med en relativt høj naturværdi

(HNV-score større end eller lig med 5).

Dansk Skovforening

anfører, at mange

skovenge danner grundlag for afgræsning og naturpleje. Væsentlige biologiske

værdier på græsningsarealer vil gå tabt, hvis ikke arealer kan opretholdes med en

tilstrækkelig næringsværdi for det afgræssende kvæg, da det kan føre til ophør af

afgræsning.

finder det relevant, at naturtilstanden på § 3-arealerne sikres ved,

at der fastsættes regler, der forbyder eller begrænser muligheden for at gødske og

sprøjte, og at det f.eks. kan ske i synergi med tilskud til naturpleje. Endvidere

anfører

KL,

at en model kunne være, at der sideløbende med den foreslåede model

indføres forhøjede tilskud til pleje af § 3-naturarealer. Dette kan ske over

Landdistriktsprogrammet, hvor den eksisterede ordning kan målrettes sådanne

arealer.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen er enig i, at det foreslåede forbud vil kunne have den konsekvens,

at afgræsningen af visse arealer ophører som følge af at foderværdien bliver for

lav til at opretholde den hidtidige drift. Det er som udgangspunkt bedst, hvis

afgræsningen af engene kan fortsætte af hensyn til at sikre så gode forhold som

muligt for de lyskrævende dyre- og plantearter. Men skulle der være arealer,

hvor afgræsningen ophører, har DCE for Natur- og Landbrugskommissionen

vurderet, at effekterne af fortsat gødskning og sprøjtning generelt vil være mere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt afgræsning. Biodiversitetseffekten er

således størst ved at ophøre med at gødske og sprøjte.

Landdistriktsprogrammets tilskudsordning til pleje af græs- og naturarealer vil

fra 2015 blive justeret, så afgræsning af arealer, der ikke dyrkes, kan få et tilskud

på 2.600 kr. pr. ha mod i dag 2.000 kr. pr. ha. Det er fortsat primært § 3-arealer,

der er beliggende i Natura 2000-områder, der kan få tilskud via ordningen. Det

forventes, at regeringen ved udgangen af 2014 har fastlagt fordelingen af

landdistriktsmidlerne for programperioden 2016-2020.

En andel af de § 3-beskyttede arealer, der bliver berørt af forbuddet mod

gødskning og sprøjtning og som er beliggende udenfor Natura 2000-områderne

vil ikke umiddelbart kunne opnå tilskud efter landdistriktsprogrammet efter de

nuværende ordninger. Det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning skal

medvirke til at forbedre naturtilstanden på de beskyttede arealer.

3.2 Udtagelse af arealer, der anvendes til afgræsning for økologiske

husdyr fra forbuddet mod gødskning

Økologisk Landsforening

finder det rimeligt at fritage de økologiske

producenter fra forbuddet mod gødskning, såfremt arealerne afgræsses, fordi

økologisk drift gør en forskel for miljøet generelt og for de pågældende § 3-

beskyttede arealer, når arealerne i tilknytning til § 3-beskyttede arealerne bliver

drevet økologisk. Økologisk Landsforening noterer, at det fremgår, at ministeren

kan fastsætte krav til husdyrtætheden på arealer, der fritages fra forbuddet.

Foreningen anfører, at det er meget vigtigt, at disse krav rummer mulighed for, at

landmanden kan tage hånd om sine dyr. Økologisk Landsforening anfører

endvidere, at selvom foreningen kan bakke op om, at økologer fritages fra

forbuddet mod gødskning, vil foreningen gerne præsentere et alternativ som

består i en ændring af harmonireglerne, sådan at § 3-beskyttede arealer, der

afgræsses, kan indgå direkte i opgørelsen af harmoniarealet.

Danmarks

Naturfredningsforening

foreslår, at arealer, der anvendes til afgræsning for

økologiske husdyr, ikke undtages fra forbuddet mod gødskning, men at arealerne i

fremtiden skal kunne regnes med i en bedrifts harmoniareal, forudsat at arealerne

afgræsses, og at de på nuværende tidspunkt indregnes i bedriftens harmoniareal.

Friluftsrådet

er af den opfattelse, at et sådan forbud bør gælde alle § 3-

beskyttede arealer og stiller sig undrende over for, at der lægges op til at undtage

arealer, der anvendes til afgræsning for økologiske husdyr.

Dansk Skovforening

savner naturmæssige begrundelser for, at ministeren kan undtage arealer, der

anvendes til afgræsning for økologiske husdyr fra forbuddet mod gødskning.

Lovforslaget bør ikke favorisere en bestemt landbrugsmæssig driftsform på

bekostning af en anden, når den naturmæssige effekt vi de forskellige driftsformer

er ens.

Landbrug & Fødevarer

finder det konstruktivt, at regeringen gerne vil

fremme den økologiske produktion, men mener at dette bør ske på anden vis end

ved restriktioner for det konventionelle landbrug. Landbrug & Fødevarer anfører

hertil, at afgræsning med konventionelt kvæg har samme positive effekt som

afgræsning med økologisk kvæg.

Bæredygtigt Landbrug

anfører, at

undtagelsen af arealer, der anvendes til afgræsning for økologiske husdyr, fra

forbuddet mod gødskning udgør diskrimination.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Som det fremgår af udkastet til lovforslag foreslås undtagelsen af arealer, der

anvendes til afgræsning for økologiske husdyr på baggrund af regeringens

målsætning for økologisk jordbrug og de særlige krav, der stilles til at dyrene går

ude og græsser en stor del af året, hvorfor der er et særligt behov for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opretholdelse af en tilstrækkelig foderproduktion på disse arealer. Undtagelsen

er altså ikke begrundet i naturhensyn.

Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at ændre i reglerne om

harmonikrav til husdyrbrug. Det vil fortsat med de nuværende regler være

således at arealer, hvor man ikke må eller i praksis kan udbringe

husdyrgødning, ikke kan medregnes som harmoniarealer. Dog sådan, at

husdyrgødning afsat på arealer uden gødningskvote kan fraregnes i

harmoniregnskabet. For økologiske bedrifter betyder det, at hvis bedriften får lov

til at udbringe husdyrgødning på deres § 3-arealer, så vil disse stadig kunne

medregnes fuldt ud som harmoniarealer. Miljøstyrelsen vurderer, at en ændring

af harmonireglerne er uhensigtsmæssig, da det vil medføre væsentlig

administrativ usikkerhed om generelle regler.

3.3 Dispensation fra forbuddet mod sprøjtning

Danmarks Naturfredningsforeningen

ønsker, at invasive arter så vidt muligt

skal bekæmpes med andre midler end sprøjtning.

Landbrug & Fødevarer

Bæredygtigt Landbrug

anfører, at sprøjtning til bekæmpelse af invasive arter

som kæmpebjørneklo og flyvehavre ikke bør kræve dispensation.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Forbuddet mod at foretage tilstandsændringer i § 3 betyder, at der allerede i dag

er krav om dispensation til sprøjtning i det omfang der ikke er tale om hidtidig

lovelig drift, idet sprøjtning til bekæmpelse af bestemte arter vil medføre en

tilstandsændring på arealet. Efter de gældende regler vurderer

kommunalbestyrelsen i det konkrete tilfælde, om der kan meddeles dispensation

til sprøjtning, herunder i hvilket omfang og på hvilken måde sprøjtning kan

foretages. Kommunalbestyrelsen vurderer ligeledes, om andre

bekæmpelsesmetoder er mere hensigtsmæssige end sprøjtning i det konkrete

tilfælde, og om disse derfor i stedet skal anvendes. Med den foreslåede

bestemmelse er der lagt op til, at denne praksis fortsættes.

3.4 Økonomi

Bæredygtigt Landbrug

mener, at vurderingen af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser af det foreslåede forbud er for optimistiske.

Bæredygtigt

Landbrug

Landbrug & Fødevarer

mener, at det foreslåede forbud vil have

betydning for mere end 35.000 ha, og at oplysninger om jordværditab bør fremgå

af lovforslagets bemærkninger, da det bl.a. har betydning for fremtidige

finansieringsmuligheder.

Landbrug & Fødevarer

henviser til Videncentret for

Landbrug, som har beregnet et årligt driftstab på op til 5.000 kr. pr. ha og et

gennemsnitligt tab på 1.500 kr. pr. ha, og at 45.000 ha vil være berørt af

forbuddet.

Økologisk Landsforening

finder det rimeligt, at staten sikrer, at det

er muligt at blive økonomisk kompenseret, med et naturplejetilskud, for det tab,

som forbuddet medfører i form af ophør af retten til Økologisk Arealtilskud.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Københavns Universitet ved Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi (IFRO)

har foretaget vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. IFRO

konkluderer, at indkomsttabet fra de berørte arealer primært er knyttet til den

manglende mulighed for at gøde arealerne. Konsekvensen af forbuddet mod at

sprøjte, vurderer IFRO som værende af begrænset betydning ifm. driftstabet.

IFRO vurderer, at der ved en tilførsel på 130 kg N/ha, som er den N-norm langt

størstedelen af arealerne har (afgrødekode 252), vil være et driftstab på

gennemsnitlig 1.000 kr./ha. Der findes imidlertid også arealer med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvælstofnormer på op til 312 kg N/ha. For disse arealer vurderer IFRO, at

driftstabet vil kunne være på op til 2.157 kr./ha. Naturstyrelsens vurdering er

generelt, at tildeling af gødningsmængder på op til 312 kg N/ha eller mere ikke

er foreneligt med tilstedeværelsen af § 3-beskyttet natur. Det vurderes endvidere

ikke at være sandsynligt, at det i sådanne tilfælde kan gøres gældende, at der er

tale om en hidtidig lovlig drift (som skal have været til stede ved lovens

ikrafttræden tilbage i 1992). Har arealet været tildelt så store mængder gødning

på daværende tidspunkt, er det ikke sandsynligt, at arealet dengang har levet op

til de kriterier i naturbeskyttelsesloven, som ligger til grund for den vejledende §

3-registrering. Ud over driftstabet kan forbuddet mod gødskning medføre tab af

harmoniareal, som IFRO har vurderet vil medføre en omkostning på op til 480

kr./ha i øget forpagtningsafgift i de områder, hvor husdyrtætheden er større end

1,o dyrenhed pr. hektar. På baggrund af Naturstyrelsens estimater vil

omkostningen være aktuel på ca. 40 pct. af de berørte arealer.

I beregningen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser har Naturstyrelsen

indledningsvis estimeret, hvor mange hektar § 3-natur, der bør regnes et

potentielt erhvervsøkonomisk tab for. Estimatet på ca. 35.000 ha, der fremgår af

lovforslaget, som har været sendt i høring, er baseret på de data, som på

daværende tidspunkt (ultimo 2013) var tilgængelige. Ultimo november 2014

forelå der imidlertid opdaterede data for de vejledende registrerede § 3-områder

på baggrund af Naturstyrelsens § 3-registreringsprojekt, hvor der er foretaget

en landsdækkende gennemgang og registrering af de § 3-beskyttede naturtyper.

Naturstyrelsen har på den baggrund opdateret beregningen af de

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Analyserne er foretaget på bagrund af NaturErhvervstyrelsens (markkort-)data

fra 2013, som indeholder oplysninger om, hvilken afgrødetype der er anmeldt for

de enkelte arealer ifm. ansøgning om landbrugsstøtte. Til hver afgrødetype

knytter der sig en kvælstofnorm. Da der ikke findes tilgængelige landsdækkende

data for tildelingen af gødning på mark-niveau, er kvælstofnormen lagt til grund

for, at arealet potentielt tildeles gødning, og at et forbud mod gødskning dermed

vil kunne have en erhvervsøkonomisk konsekvens. Markkort-datasættet er

derefter blevet sammenkørt med data fra ultimo november 2014 over de

vejledende registrerede § 3-beskyttede arealer (opdaterede data fra § 3-

registreringsprojektet).

Der er lagt til grund for analysen, at der i forvejen gælder et forbud mod at gøde

naturtyperne hede og mose (jf. bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven) og i

praksis også overdrev

, hvorfor disse naturtyper er udeladt af beregningen af de

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes er randzonearealer (data fra

ultimo 2014) ikke regnet med, da der også her gælder et forbud mod at gøde.

Økologiske arealer anvendt til afgræsning er også udeladt, da disse arealer i

lovforslaget foreslås undtaget, hvorfor forbuddet ikke vil medføre et driftstab på

disse arealer. Endelig er visse afgrødetyper udeladt af analyserne, da disse ikke

er forenelige med, at der skulle være beskyttet § 3-natur (fx vårbyg og

vinterhvede) samt arealer omfattet af Tøndermarksloven, som jf. lovforslaget er

undtaget fra forbuddet.

Driftstabet vil kunne medføre et tab i jordværdi. Miljøministeriet har beregnet

det potentielle jordværditab til at være 1,17 mia. kr. Beregningen bygger på en

Selve eksistensen af denne naturtype er som udgangspunkt ensbetydende med, at der ikke hidtil har

været gødsket, og derved er der heller ikke en hidtidig lovlig drift at fortsætte på arealet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbagediskontering af de fremtidige årlige driftstab på 1.300 kr./ha (de 47,1 mio.

kr. divideret med de 36.400 ha) samt forventningen om, at ændringen vil berøre

et areal på 36.400 ha. I beregningen er anvendt en kalkulationsrente på 4 %.

IFRO har bekræftet, at dette i deres øjne er en korrekt måde at beregne

jordværditabet på. I forlængelse heraf har IFRO anført, at det berørte areal

udgør ca. 1 % af landbrugsarealet, og at den samlede reduktion i landbrugets

kapitalværdi udgør omkring 0,33 %. Dette vurderer IFRO er et begrænset tab,

selvom det for nogle bedrifter kan have en større betydning, hvilket

Naturstyrelsen også anerkender. Såfremt der er tale om bedrifter, der rammes

atypisk hårdt, hvorved konsekvenserne af forbuddet kan få karakter af

ekspropriation, vil der for disse bedrifter være mulighed for at søge om

dispensation eller at få erstatning.

Disse tab skal imidlertid sammenholdes med de gevinster som erhvervet har fået

i forbindelse med en række vækstinitiativer, som regeringen har taget, herunder

aftale om Vækstplan for Fødevare, som regeringen indgik med Venstre, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Regeringen understregede i

forbindelse med fremlæggelsen af den politiske aftale, at der udestod en

opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens naturanbefalinger, sådan at

opfølgningen blev afbalanceret, som det var hensigten fra Natur- og

Landbrugskommissionen. Det er denne opfølgninger, der sker nu.

Fsva. mulighederne for naturplejetilskud vil Landdistriktsprogrammets

tilskudsordning til pleje af græs- og naturarealer fra 2015 blive justeret, så

græsning af arealer, der ikke dyrkes, kan få et tilskud på 2.600 kr. pr. ha mod i

dag 2.000 kr. pr. ha. Det er fortsat primært § 3-arealer i Natura 2000-områder,

der kan få tilskud via ordningen. Det forventes, at regeringen ved udgangen af

2014 har fastlagt fordelingen af landdistriktsmidlerne for programperioden

2016-2020.

3.5 Ekspropriation

Dansk Skovforening

stiller sig uforstående overfor, at eventuelle tilfælde af

ekspropriation ikke vurderes ud fra de økonomiske konsekvenser på den enkelte

ejendom, og ønsker oplyst, hvilke andre kriterier end de økonomiske, der skal

være afgørende for vurderingen.

Danmarks Naturfredningsforening

ønsker,

at det præciseres i lovforslaget, hvornår der er tale om ekspropriationslignende

situationer.

Landbrug & Fødevarer

Bæredygtigt Landbrug

anfører, at

det foreslåede forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer

udgør ekspropriation, herunder fordi forslaget medfører, at de berørte arealer ikke

længere vil kunne drives i landbrugsmæssig sammenhæng, da afgræsning ikke

længere vil være rentabel.

Naturstyrelsens bemærkninger:

I vurderingen af om en lodsejer bliver ramt på en måde af det foreslåede forbud,

så der er tale om ekspropriation, indgår en række forhold, herunder hvilke

økonomiske konsekvenser forbuddet vil have i det konkrete tilfælde og om

bedriften rammes væsentligt anderledes af forbuddet end andre bedrifter.

Det er ikke muligt på forhånd at liste op, hvilke kriterier og hensyn der vil indgå,

da der efter grundlovens ordning er tale om en konkret vurdering af den enkelte

sag. De økonomiske virkninger vil dog altid indgå som et væsentligt element i

denne vurdering.

3.6 Afgørelse om dispensation i konkrete tilfælde af ekspropriation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer

Dansk Skovforening

ønsker, at eventuelle

dispensationer skal være tidsubegrænsede.

Friluftsrådet

er bekymret for, om

bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 3a, stk. 3, vil give ministeren fri

adgang til at dispensere fra forbuddet. Friluftsrådet anbefaler, at

dispensationsadgangen kun benyttes i ganske særlige tilfælde og i yderst

begrænset omfang, samt at bestemmelsen gøres tidsbegrænset til en

overgangsperiode på 5 eller 10 år.

Økologisk Landsforening

anfører, at det er

væsentligt, at ministeren, i tilfælde af at de § 3-beskytede arealer udgør en

betydelig del af bedriften, udnytter muligheden for at dispensere for forbuddet

mod gødskning, idet det ellers vil have karakter af ekspropriation.

Bæredygtigt

Landbrug

mener ikke, at rækkeviden af bemyndigelsen til, at ministeren kan

fastsætte regler om dispensation er beskrevet godt nok. Fordelingen mellem stat

og kommuner er uklar.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Bemærkningerne til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse om, at

dispensationer skulle kunne gøres tidbegrænsede til f.eks. 10 år er udgået af

udkastet til lovforslag. Dispensation som følge af, at forbuddet har karakter af

ekspropriation, vil derfor være tidsubegrænsede.

Som det fremgår af lovforslaget bemærkninger er det alene tanken at anvende

dispensationsmuligheden i sager, hvor forbuddet har karakter af ekspropriation.

Det er i øvrigt fortsat kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at afgøre

om et areal er omfattet af § 3.

3.7 Forbuddet mod gødskning

Danmarks Jægerforbund

anfører, at det er forbundets klare opfattelse, at

fodring af ænder ikke skal betragtes som gødskning.

Danmarks

Naturfredningsforening

ønsker, at forbuddet mod gødskning skal omfatte

indirekte gødskning af søer ved udsætning af andehold i søer.

Bæredygtigt

Landbrug

henviser til lovforslagets bemærkninger om, at forbuddet ikke

omfatter gødning afsat direkte på arealet fra græssende dyr, i det omfang det sker i

overensstemmelse med hidtidig lovlig drift og ikke medfører en tilstandsændring. I

denne forbindelse ønskes bekræftet, at hidtidig lovlig drift kan fortsættes også, når

det medfører en tilstandsændring, da det er driften der er beskyttet.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen bemærker, at fodring af ænder ikke skal anses som gødskning i

den foreslåede bestemmelses forstand. Naturstyrelsen har ikke fundet anledning

til at udvide forbuddet til også at omfatte indirekte gødskning af søer som følge

af udsætning af andehold. Naturstyrelsen bemærker hertil, at i det omfang

udsætning af andehold i en § 3-beskyttet sø vil medføre en tilstandsændring i

søen, herunder som følge af fodring, kan dette kun finde sted efter dispensation

fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Det er ikke den hidtidige lovlige drift der er beskyttet. Efter § 3 må der ikke

foretages tilstandsændringer på de beskyttede arealer. At hidtidig lovlig drift kan

fortsættes betyder, at den drift, der foregik da arealet blev omfattet af

beskyttelsen, kan fortsættes i samme omfang og på samme måde fordi dette

netop ikke vil medføre en tilstandsændring.

3.8 Forbuddet mod sprøjtning

Landbrug & Fødevarer

mener, at udsagnet om, at belastningen med

sprøjtemidler er steget med 35 % i perioden 2007-2011 er unuanceret, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bæredygtigt Landbrug

ønsker en redegørelse for, hvor oplysningerne stammer

fra. Bæredygtigt Landbrug ønsker endvidere oplyst, om lovforslagets bemærkning

om, at en afgift skal fremme anvendelse af mindre belastende sprøjtemidler

betyder, at der er en ny afgift på vej. Endelig ønskes oplyst, hvordan der skelnes

mellem belastende og ikke-belastende sprøjtemidler, når der kun godkende

midler, der ikke skader miljøet. Bæredygtigt Landbrug spørger, hvorfor der ikke

henvises til pesticidforordning i lovforslagets bemærkninger om forbuddets

omfang.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af Regeringens sprøjtemiddelstrategi fra februar 2013, Beskyt vand,

natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015, at sprøjtemidlernes

belastning i Danmark er steget med 35 % siden 2007. Se link:

http://mst.dk/virksomhed-

myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/sproejtemiddelstrategi-2013-

2015/

I bemærkninger i udkastet til lovforslag er det præciseret, så det fremgår, at den

afgift der henvises til er en ændring af den oprindelige pesticidafgift, som

medfører at afgiften på de enkelte midler differentieres efter midlernes

belastning af sundhed og miljø. Ændringen af afgiften er sket. Der er således ikke

tale om en kommende afgift eller afgiftsændring.

3.9 Øvrige bemærkninger

Danmarks Naturfredningsforening

er helt uforstående overfor forbuddets

meget sene ikrafttrædelse. Foreningen mener ikke, at der er sagligt begrundede

hensyn for, at udskyde datoen for ikrafttræden med 2 år, sammenholdt med

naturplanens overordnede målsætninger for naturen i Danmark. Foreningen

foreslår derfor, at man af hensyn til den kommende dyrkningssæson fastsætter

ikrafttrædelsesdatoen for forbuddet til 1. september 2015.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Det foreslås, at forbuddet træder i kraft den 1. september 2017 for at give

lodejerne, i særdeleshed landbruget, mulighed for at indrette sig på forbuddet,

herunder at finde anden afsætning til den husdyrgødning, der hidtil har været

udbragt på de § 3-beskyttede arealer.

Bæredygtigt Landbrug

anfører, at formanden for Natur- og

Landbrugskommissionen lagde vægt på, at kommissionens anbefalinger skulle

udmøntes samtidig, men at stramningerne nu indføres først.

Miljøministeriets bemærkninger:

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative

fremlagde i foråret 2014 aftale om Vækstplan for Fødevarer, som bl.a. fulgte op

på anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer og samtidig understøttede en

række af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om vækst og

udvikling i landbruget.

Regeringen understregede i forbindelse med fremlæggelsen af den politiske

aftale, at der udestod en opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens

naturanbefalinger, sådan at opfølgningen blev afbalanceret, som det var

hensigten fra Natur- og Landbrugskommissionen. Det er denne opfølgning, der

sker nu.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer

anfører, at det foreslåede forbud vil gribe ind i den

hidtidige praksis og derfor medføre tilstandsændringer på de berørte arealer med

henblik på at skabe anden natur end den, der oprindeligt blev beskyttet.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Det foreslåede forbud vil give en bedre beskyttelse af de arealer, der er omfattet

af § 3 og som i dag gødskes og sprøjtes ved at give bedre betingelser for de

kvælstoffølsomme arter, der er karakteristiske for de beskyttede naturtyper.

Landbrug & Fødevarer

anfører, at det ligger udenfor formålet med

naturbeskyttelsesloven og § 3 ”at sikre en væsentlig forbedring af biodiversiteten

på de beskyttede naturområder”.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Det foreslåede forbud ligger inden for naturbeskyttelseslovens formål som bl.a.

omfatter beskyttelse af naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt

deres levesteder og forbedring, genoprettelse og tilvejebringelse af områder der

er af betydning for vilde dyr og planter. Der er foretaget sproglige tilretninger i

bemærkningerne i udkastet til lovforslag, så dette fremgår mere klart.

Landbrug & Fødevarer

anfører, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at

de § 3-beskyttede arealer alene er vejledende registreret, og at lodsejer ikke

informeres, når der vejledende registreres § 3-beskyttet natur på lodsejerens

arealer.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Det foreslåede forbud er en forenkling af den gældende retstilstand, hvorefter de

arealer der ikke har en hidtidig lovlig drift i form af gødskning og sprøjtning

allerede er omfattet af et forbud. § 3-beskyttelsen indtræder, når de biologiske

kriterier for, at der er tale om en af de beskyttede naturtyper, er opfyldt. Der sker

således ikke en ændring i det retssikkerhedsmæssige grundlag for § 3-

beskyttelsen.

Landbrug & Fødevarer

anfører, at det er vigtigt, at den reducerede

kvælstofudvaskning som følge af forbuddet godskrives i det samlede indsatskrav

vedrørende kvælstofudledning fra landbruget.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Den reducerede kvælstoftilførsel, som følge af et forbud mod gødskning på alle §

3-beskyttede arealer, indgår i kvælstofindsatsen i 2. generation af

vandområdeplanerne. Det præcise omfang af effekten vil afhænge af placeringen

af de berørte § 3-arealer, da det kun er i del af landet, at der er et

kvælstofindsatsbehov i forhold til vandplanerne. Der bliver taget højde for

reduktionen i kravene til landbruget.

Landbrug & Fødevarer og AGRINORD

anfører, at fremstillingen af DCE’s

oplysninger om en forventet reduktion i artsantallet på 44 % over en kort årrække

ved en årlig tilførsel på 130 kg./N/ha/år er unuanceret og fagligt problematisk.

AGRINORD

anfører endvidere en lang række kritikpunkter til DCE og IFRO’s

faglige vurderinger, som er udarbejdet til Natur- og Landbrugskommissionen.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Der er foretaget sproglige præciseringer i udkastet til lovforslag fsva. de 44 %, så

det fremgår tydeligere af DCE’s konklusion, at der er en negativ sammenhæng

mellem tilførsel af kvælstof ud over tålegrænsen og tab af artsrigdom, generelt.

Dette udsagn giver ikke svar på, hvor stor den forventede effekt vil være af at et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ophør med at gøde og sprøjte de § 3-beskyttede arealer. Det ændrer ikke på

vurderingen af, at et forbud mod gødskning og sprøjtning, vil have en væsentlig

positiv effekt på biodiversiteten. Studier fra Danmark og fra udlandet viser, at

der vil kunne gå fra ca. 5-15 år (evt. længere) før et tidligere intensivt drevet

areal opnår samme naturkvalitet, som et ugødet naturareal afhængigt af de

lokale forhold, herunder mulighederne for indvandring af planter og dyr fra

tilstødende arealer samt af hvor intensivt arealet tidligere er blevet gødet og

sprøjtet og af mulighederne for pleje af arealet. Effekten af at ophøre med at gøde

og sprøjte § 3-arealerne vil dog kunne konstateres umiddelbart og medføre

forbedringer af naturkvaliteten år for år, og vil dermed medvirke til at stoppe

biodiversitetstilbagegangen.

Landbrug & Fødevarer

Bæredygtigt Landbrug

anfører, at forbuddet har

betydning for eksisterende miljøgodkendelser.

Miljøministeriets bemærkninger:

For landmænd med en miljøgodkendelse eller tilladelse efter husdyrbrugloven

(godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af

husdyrbrug), kan forbuddet mod gødskning medføre, at de ikke har tilstrækkelig

udbringningsareal, herunder til overholdelse af vilkår i godkendelsen/tilladelsen.

I sådanne tilfælde har landmanden pligt til at anmelde nye arealer til

kommunen. Er arealerne mere sårbare, end de arealer de udskiftes med, kan det

medføre krav om tillægsgodkendelse. I den forbindelse kan det blive nødvendigt

for landmanden at finde andre udbringningsarealer, afsætte mere

husdyrgødning til andre bedrifter eller biogasanlæg eller anvende flere

virkemidler som f.eks. flere efterafgrøder.

AGRINORD

har på vegne af 5 lodsejere anført, at arealer, som lodsejerne har

købt af NaturErhvervstyrelsen med overtagelse den 28. februar 2014, vil falde

betydeligt i værdi ved indførelse af det foreslåede forbud, idet en stor del af

arealerne vil blive berørt af forbuddet, da der er tale om § 3-bskyttede engarealer

med en hidtidig lovlig drift med gødskning.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen anser dette høringssvar som en henvendelse om en konkret sag

mellem en række lodsejere og NaturErhvervstyrelsen vedrørende jordsalg.

Naturstyrelsen har derfor efter aftale med NaturErhvervstyrelsen videresendt

henvendelsen til NaturErhvervstyrelsens besvarelse.

Ad 4. Vejledende bødeniveau for overtrædelser af

naturbeskyttelsesloven

Danmarks Naturfredningsforening

bakker op om forslaget og hilser forslaget

om øget bødeniveau og ensartet praksis for overtrædelser af

naturbeskyttelsesloven meget velkomment. Et øget bødeniveau har længe været

tiltrængt, og understøtter desuden Naturplanens grundlæggende intention om at

gøre en reel forskel for Danmarks natur.

finder det relevant, at bødeniveauet

moderniseres og dermed hæves. Det vil i højere grad bringe niveauet i

overensstemmelse med lignende overtrædelser indenfor anden lovgivning.

Friluftsrådet

er tilfreds med, at lovforslaget lægger op til at følge Natur- og

Landbrugskommissionens anbefaling om at skærpe bødeniveauet for overtrædelse

af naturbeskyttelseslovens § 3. Friluftsrådet ønsker, at der ved lovens

administration skal lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin

beliggenheden kan have for almenheden. Rådet ønsker i denne forbindelse at pege

på, at Naturbeskyttelseslovens bl.a. har til formål at give befolkningen adgang til at

færdes og opholde sig i naturen, og at en hindring af dette kan inddrages i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse med straffeudmålingen. Endvidere er Friluftsrådet tilfreds med, at der

i lovbemærkningerne redegøres for, at minimumsniveauet på 5.000 kr. for

privates henkastning af affald i naturen ikke er møntet på f.eks. små mængder

skovtursaffald, og at et bødeniveau i sådanne tilfælde anses for passende at være

på 1.000 kr.

Landbrug & Fødevarer

Bæredygtigt Landbrug

er imod

forslaget om et hævet vejledende bødeniveau for overtrædelser af

naturbeskyttelseslovens § 3.

4.1 Det foreslåede vejledende bødeniveau for overtrædelser af § 3

Landbrug & Fødevarer

mener, at det foreslåede vejledende niveau er for højt,

når mange overtrædelser sker i god tro og arealer alene er vejledende registreret.

Det anføres, at i sager om oprensning af vandløb, at det i praksis kan være

vanskeligt at afgrænse, hvad der må anses som sædvanlig vedligeholdelse.

Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der ikke skal være tale om så høje bøder i

førstegangstilfælde, hvis overtrædelsen er sket ved simpel uagtsomhed.

Bæredygtigt Landbrug

anfører, at jo højere straffe, der idømmes, desto mere

intens bør prøvelse og dokumentation være. De foreslåede skærpede straffe er

efter Bæredygtigt Landbrugs mening ikke proportionale og bør derfor helt fjernes.

Bæredygtigt Landbrug finder det endvidere urimeligt, at landmænd skal straffes

for simpel uagtsomhed.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Udkastet til lovforslag indeholder et vejledende bødeniveau for overtrædelser af §

3. Det følger af straffelovens § 19, at der kan straffes for uagtsomme

overtrædelser af naturbeskyttelsesloven. Et vejledende bødeniveau på 20.000 kr.

for overtrædelser af § 3 svarer til niveauet i miljøbeskyttelsesloven for

overtrædelser af bestemmelserne om forurening af grundvand, vandløb, søer og

havet. Det er vurderet, at det er et passende vejledende bødeniveau. Det er

domstolene, der vurderer beviserne og fastsætter bødestraffen i konkrete sager

efter at have vurderet overtrædelsens karakter og eventuelle skærpende eller

formildende omstændigheder.

Oprensning af vandløb i overensstemmelse med kravene i vandløbslovens § 27

eller i et regulativ betragtes som sædvanlig vedligeholdelse og kan ske uden

dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

4.2 den foreslåede ændring af naturbeskyttelseslovens § 89

Landbrug & Fødevarer

Dansk Skovforening

anser bestemmelsen om, at

det vil være en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i

forbindelse med udøvelse af erhverv for at være unuanceret. Det bør være

karakteren af skaden, der er afgørende for bødestraffens størrelse. Det anføres

hertil, at det vil kunne være et selvstændigt skærpende element, hvis

overtrædelsen i erhvervsmæssigt øjemed er sket med det formål at sikre en

økonomiske gevinst.

Bæredygtigt Landbrug

spørger til, hvorfor det er en

skærpende omstændighed, at en overtrædelse sker som led i udøvelsen af et

erhverv.

Friluftsrådet

anbefaler, at det vejledende bødeniveau for

sammenlignelige overtrædelser på hhv. miljøbeskyttelses- og

naturbeskyttelseslovens område ensrettes, og at det fastholdes, at det skal

betragtes som en skærpende omstændighed, at en overtrædelse er begået i

forbindelse med udøvelse af erhverv, og at der ved bødeudmålingen skal tages

hensyn til naturbeskyttelseslovens formål.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Det foreslås, at der i naturbeskyttelseslovens § 89 indsættes et nyt stykke 5 med

samme ordlyd som miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 5. Forslaget skal sikre et

ensartet strafgrundlag i de to love.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det må forventes, at personer, der udøver erhvervsvirksomhed har sat sig ind i

gældende regler på det pågældende erhvervs område, og at disse personer har en

særlig viden på området. Der bør derfor kunne stilles særlige krav til

agtpågivenhed hos personer, der udøver erhvervsvirksomhed.

Det er op til domstolene at vurdere en sags konkrete omstændigheder og ud fra

denne vurdering fastsætte en passende straf. Det bemærkes, at de foreslåede

bødestørrelser i forslaget til ændring af naturbeskyttelsesloven er vejledende for

domstolene.

4.3 Øvrige bemærkninger

Bæredygtigt Landbrug

henviser til lovforslaget bemærkninger om, at

Naturstyrelsen har indhentet 32 bødeforlæg og domme i perioden 2011 og frem til

og med 2011 og spørger, om der er tale om en periode eller et år, og hvorfor netop

år 2011 er valgt.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Naturstyrelsen har modtaget 32 afgørelser fra Rigsadvokaten om straf ved

bødeforlæg eller dom. Afgørelserne er fra perioden 2011-2013. Dette er

præciseret i udkastet til lovforslag. Naturstyrelsen har indhentet afgørelser fra

en periode på 3 år for at få et indblik i sanktionsniveauet for overtrædelser af

naturbeskyttelseslovens § 3.

Danmarks Jægerforbund

stiller sig særdeles kritisk overfor, at

foranstaltninger til jagt særligt skal fremhæves i lovbemærkningerne som værende

af negativ indflydelse på den beskyttede natur. Det er forbundets opfattelse at

formuleringen i lovbemærkningerne væsentligt skærper gældende lovgivning,

hvilket ikke kan accepteres.

Naturstyrelsens bemærkninger:

Foranstaltning til jagt vil efter omstændighederne kunne være i strid med

forbuddet mod tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens § 3. I de tilfælde vil

foranstaltningerne kun kunne ske efter dispensation.

Der er foretaget en sproglig præcisering i udkastet til lovforslag, så det fremgår

tydeligere, at der er tale om en oplistning af eksempler på foranstaltninger, der

kan udgøre en overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3.