L 94, som vi andenbehandler her i dag, er et lovforslag, som er fremsat af miljøministeren, og et lovforslag, som selv efter rigtig, rigtig mange spørgsmål og rigtig mange svar og efter flere samråd i Miljøudvalget stadig efterlader rigtig mange mennesker i uvished.
Lovforslaget tager tusindvis af hektarer brugbar landbrugsjord ud af ordinær drift, og konsekvenserne for landmændene er en regning i millionklassen grundet tabt jordværdi ud over forringet kreditværdighed, rentestigninger i banken og tvungen ændring af deres produktion.
Hvor mange mon vil have mulighed for at fortsætte i deres erhverv med de her ændringer i deres produktion?
Mange landmænd bliver med dette lovforslag stavnsbundet.
De vil have svært ved at kunne sælge gården, de vil ikke kunne lave et generationsskifte, og de vil ej heller kunne få økonomi i den produktion, som de ellers måske har arbejdet med i mange, mange år.
Regningen for dette lovforslag ender altså hos de danske landmænd.
Vi har i Miljøudvalget haft foretræde af flere landboforeninger, af flere forskellige landmænd, og jeg har med egne øjne været ude at kigge på, hvordan de her ændringer af § 3-områderne kommer til at påvirke landmændene rundtomkring i landet.
Regeringen anslår i lovforslaget, at landmændenes tab vil være omkring 47 mio.
kr., men her må jeg sige, at jeg måske tror, man har glemt at medregne det værditab, der sker, på jorden.
Jeg kan oplyse, at alene de landmænd, som har haft foretræde for Miljøudvalget, taler om hver især at få et værditab på mellem 3 og 4 mio.
kr.
på deres ejendom.
Når så miljøministeren siger, at disse landmænd jo får tre sæsoner til at omlægge deres produktion i, understreger det for mig, at det ville være en rigtig god idé, hvis miljøministeren tog ud og talte med nogle af de her landmænd, som bliver påvirket af lovforslaget her.
Lovforslaget påvirker nemlig allerede nu landmændenes mulighed for eventuelt at kunne forny kassekreditten; allerede nu, mens vi står eller sidder her i salen og drøfter tingene, påvirkes deres mulighed for, når de skal i banken og have fornyet kassekreditten, at få den fornyet, eller for den sags skyld i det hele taget fremadrettet muligheden for at optage nye lån.
Til sidst vil jeg gerne understrege, at Venstre gerne vil den natur, som vi jo alle sammen på tværs af partierne også gerne vil passe på.
Men vi må sige, at det undrer os, at man fra regeringens side vælger at tage netop 10 pct.
jord ud, som jo er med til at skabe masser af vækst og arbejdspladser i landdistrikterne – vækst og arbejdspladser, som jeg jo ellers mener at ministre i den selv samme regering også mener er vigtige.
Og derfor kan Venstre altså ikke støtte dette lovforslag.