Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 93
Offentligt
1518174_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. april 2015
Formueretskontoret
Helene Bendtsen
2015-0037-0116
1553329
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om
fremtidsfuldmagter (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 26. marts 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Preben Bang Henriksen (V).
Mette Frederiksen
/
Lennart Houmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om fremtidsfuldmagter (L 93):
”Kan ministeren bekræfte, at der i begge i de spørgsmål 8 an-
givne situationer fordres udarbejdelse af en skriftlig fuld-
magt?”
Svar:
Efter den med lovforslaget foreslåede ordning skal en fremtidsfuldmagt
som hovedregel oprettes skriftligt i Fremtidsfuldmagtsregistret ved anven-
delse af en digital løsning. Undtagelsesvis vil en fremtidsfuldmagt endvi-
dere kunne oprettes ved, at fuldmagtsgiveren for Statsforvaltningen under-
skriver fuldmagten, således at Statsforvaltningen påser den pågældendes
identitet og underskrift mv. og derefter drager omsorg for registreringen.
Fremtidsfuldmagten vil i de pågældende situationer være oprettet i lovfor-
slagets forstand fra og med det tidspunkt, hvor fuldmagten registreres i
Fremtidsfuldmagtsregistret. Registreringen vil som udgangspunkt ske
umiddelbart i forlængelse af underskriften, således at der ikke vil forløbe
en længere tidsperiode mellem underskriften og registreringen og dermed
kunne opstå tvivl om, hvorvidt fuldmagtsgiveren i mellemtiden har mistet
evnen til at handle fornuftsmæssigt.
Efter det af Venstre stillede ændringsforslag skal en fremtidsfuldmagt op-
rettes skriftligt og efterfølgende underskrives eller vedkendes for en notar
eller under samtidig tilstedeværelse af to vidner. Derefter skal fremtids-
fuldmagten registreres i Fremtidsfuldmagtsregistret for at være gyldigt op-
rettet. Hvornår registreringen af fuldmagten skal finde sted, og om det vil
være fuldmagtsgiveren, notaren eller vidnerne, der vil skulle foretage regi-
streringen, fremgår ikke af ændringsforslaget.
Det af Venstre stillede ændringsforslag vil indebære, at fremtidsfuldmagter
– i modsætning til den med lovforslaget foreslåede ordning – skal oprettes
og underskrives på papir og ikke digitalt, selvom der efterfølgende vil
skulle foretages en digital registrering, for at fremtidsfuldmagten vil være
gyldigt oprettet. Om Justitsministeriets bemærkninger til en sådan papirba-
seret ordning henvises der til besvarelsen af 6. februar 2015 af spørgsmål
nr. 1 vedrørende lovforslaget.
Ændringsforslaget vil endvidere indebære, at der vil kunne forløbe en læn-
gere tidsperiode mellem underskrivelsen eller vedkendelsen og registrerin-
gen af fremtidsfuldmagten. Dermed vil der kunne opstå tvivl om, hvorvidt
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– eller forekomme tilfælde hvor – fuldmagtsgiveren i den mellemliggende
periode har mistet evnen til at handle fornuftsmæssigt. I sådanne tilfælde
vil fremtidsfuldmagten ikke være gyldigt oprettet og kan dermed ikke sæt-
tes i kraft – uanset at fuldmagtsgiveren opfyldte betingelserne for at opret-
te fremtidsfuldmagten på underskriftstidspunktet.
3