Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 93
Offentligt
1507124_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. marts 2015
Formueretskontoret
Christina Hjeresen
2015-0037-0116
1508755
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
fremtidsfuldmagter (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 24. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Liselott Blixt (DF).
Mette Frederiksen
/
Lennart Houmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om fremtidsfuldmagter (L 93):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der
sikrer, at fuldmagtsgiver kan lave en fremtidsfuldmagt, der
vedrører stillingtagen og samtykke til behandling, således man
i det væsentligste sidestiller de forhold, som en fremtidsfuld-
magt kan omfatte, med de forhold som der kan fastsættes vær-
gemål for. Der henvises til høringssvar fra Danske Regioner.”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til lovforslagets § 10, er fremtidsfuldmægtigens beføjel-
ser i personlige forhold baseret på de almindelige regler om repræsentation
i forhold til offentlige myndigheder. I det omfang der i anden lovgivning
er fastsat særlige regler om repræsentation, som begrænser den almindeli-
ge adgang til at lade sig repræsentere, vil fremtidsfuldmægtigens beføjelser
derfor blive begrænset tilsvarende. Sådanne begrænsninger findes bl.a. i
sundhedsloven vedrørende stillingtagen og samtykke til behandling. Til
brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet derfor indhentet
et bidrag fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der den 10. marts
2015 har oplyst følgende:
”Som det fremgår af bemærkningerne til L 93, er fremtids-
fuldmægtigens beføjelser begrænset, i det omfang der i anden
lovgivning er fastsat særlige regler om repræsentation, herun-
der for hvem og i hvilket omfang en borger kan lade sig repræ-
sentere.
På sundhedsområdet er der i vidt omfang gennem sundhedslo-
ven taget stilling til, om og i hvilket omfang en patient kan la-
de sig repræsentere, herunder også hvem repræsentanten i så
fald kan være.
For så vidt angår stillingtagen til behandling, er udgangspunk-
tet i sundhedsloven, at patienten selv skal give informeret sam-
tykke til enhver form for behandling. For børn under 15 år og
for varigt inhabile er det imidlertid muligt at gennemføre be-
handlingen med et stedfortrædende samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren hhv. den nærmeste pårørende eller
værge. En fremtidsfuldmægtig kan ikke efter gældende ret give
et sådant stedfortrædende samtykke.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med vedhæftede ændringsforslag sidestilles en fremtidsfuld-
mægtig med en værge, således at en fremtidsfuldmægtig kan
tage stilling til de samme forhold, som en værge kan efter gæl-
dende ret.
Initiativet er efter min opfattelse yderst relevant, for det hand-
ler om et emne, der ligger regeringen meget på sinde; patien-
ters autonomi, selvbestemmelse og retsstilling. Det er et mål
for regeringen, at både patienter og pårørende i øget omfang
inddrages i beslutninger om behandling. Det har betydning for
et godt og tilfredsstillende forløb i sundhedsvæsenet. Og for
kvaliteten af behandlingen.
Betydningen for patienternes reststilling er imidlertid også år-
sagen til, at jeg ikke på nuværende tidspunkt kan støtte æn-
dringsforslaget.
Det er min opfattelse, at så vigtigt et spørgsmål kræver grundi-
ge overvejelser om konsekvenserne, herunder fordele og ulem-
per, og at relevante interessenter inddrages, forinden vi tager
en beslutning herom.
Derudover er det min opfattelse, at omfanget af behovet for re-
gelændringer i sundhedsloven for at opnå det tilsigtede resultat
med forslaget kræver en grundigere undersøgelse, end det er
muligt inden for denne tidsfrist, således at det undgås, at der
opstår utilsigtede og uhensigtsmæssige situationer for patien-
ten.
Tilsvarende er der behov for en nærmere vurdering af behovet
for eventuelle konsekvensrettelser i anden lovgivning.
Jeg anbefaler derfor i stedet, at forslaget drøftes nærmere i
sundhedsudvalget, og at vi i den forbindelse inddrager forsla-
get som led i en større gennemgang af sundhedslovens sam-
tykke- og repræsentationsregler, herunder en eventuelt udvi-
delse af personkredsen og tilkendegivelsesmulighederne i livs-
testamenteordningen.
Det er derfor min opfattelse, at forslaget ikke skal inddrages i
forbindelse med behandlingen af L 93.
Såfremt udvalget imod min anbefaling vælger at arbejde videre
med forslaget på indeværende tidspunkt, foreslås et ændrings-
forslag som vedhæftet.”
Det af Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse udformede ændringsfor-
slag vedlægges.
3