PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 93
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. februar 2015

Formueretskontoret

Katrine Drejer Vienberg

2015-0037-0116

1471722

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om

fremtidsfuldmagter (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 26. januar 2015.

Mette Frederiksen

Thomas Klyver

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om fremtidsfuldmagter (L 93):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. januar

2015 fra Ældre Sagen, jf. L 93 - bilag 3.”

Svar:

Justitsministeriet har noteret sig, at Ældre Sagen udtrykker betænke-

lighed i forhold til indførelse af en fremtidsfuldmagtsordning. Dette står i

modsætning til de øvrige høringsparters positive holdning til lovforslaget,

jf. nærmere herom i pkt. II, 1 i den kommenterede høringsoversigt vedrø-

rende lovforslaget (REU 2014-15, L 93, bilag 1).

Ældre Sagen peger i stedet for en fremtidsfuldmagtsordning på, at forenin-

gen – med henblik på at give pårørende mulighed for at hjælpe et ældre

familiemedlem, hvis denne ikke længere kan handle på egne vegne – har

udviklet tre standarder til ”pårørendefuldmagter”, hvor ægtefæller med

almindeligt formuefællesskab og inden for dette kan give hinanden eller en

anden pårørende fuldmagt til at hjælpe i henholdsvis ”personlige forhold”,

”økonomiske forhold” eller med ”fast ejendom”. Ældre Sagen anfører, at

foreningen har valgt at udfærdige tre afgrænsede fuldmagter for at sikre, at

fuldmagtsgiver kan gennemskue bedre og mere præcist, hvad der gives

fuldmagt til.

Pårørendefuldmagterne er papirbaserede fuldmagter, som træder i kraft på

underskrivelsestidspunktet og derefter kan anvendes af fuldmægtigen.

Denne type fuldmagter benævnes generelt ”vedvarende fuldmagter”, fordi

de vedbliver med at være i kraft, uanset om fuldmagtsgiverens tilstand æn-

dres.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at en ordning med pårørendefuld-

magter ikke er en hensigtsmæssig eller tilstrækkelig løsning på de pro-

blemstillinger, som er baggrunden for forslaget om at indføre en fremtids-

fuldmagtsordning, jf. bl.a. pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det skyldes bl.a., at en vedvarende fuldmagt er en helt anden type fuld-

magt end en fremtidsfuldmagt. Ved en vedvarende fuldmagt bliver fuld-

mægtigen legitimeret til at handle på fuldmagtsgiverens vegne allerede fra

oprettelsestidspunktet og ikke først senere hen, når fuldmagtsgiveren ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

længere selv kan varetage sine forhold. Dette indebærer, at fuldmagtsgive-

ren ved at give en sådan vedvarende fuldmagt skal være indstillet på, at

fuldmægtigen fra og med oprettelsestidspunktet bliver legitimeret til at

handle på fuldmagtsgiverens vegne – f.eks. til at sælge fuldmagtsgiverens

faste ejendom – også selv om behovet for repræsentation endnu ikke er ak-

tuelt, fordi fuldmagtsgiveren stadig fuldt ud er i stand til at varetage sine

forhold selv, og måske aldrig vil blive aktuelt. En fremtidsfuldmagt vil

derimod først træde i kraft, når og hvis behovet opstår.

Endvidere bygger aftalelovens fuldmagtsregler, som vedvarende fuldmag-

ter gives i henhold til, grundlæggende på, at fuldmagtsgiver er habil og i

stand til at instruere og føre tilsyn med fuldmægtigen og om nødvendigt

tilbagekalde fuldmagten. Denne forudsætning svigter, når fuldmagtsgiver

ikke længere har evne til at varetage egne forhold, og medmindre fuld-

magtsgiveren kommer under værgemål, er der ikke nogen til at overtage

denne rolle. Selv om fuldmægtigen misbruger fuldmagten, vil fuldmagts-

giveren i disse tilfælde ofte ikke være i stand til at tilbagekalde fuldmag-

ten, der således vil blive ved med at gælde – i værste fald indtil fuldmagts-

giveren går konkurs, kommer under værgemål med fratagelse af den retli-

ge handleevne eller dør.

Efter den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning vil Statsforvaltningen for at

beskytte fuldmagtsgiveren føre tilsyn med fremtidsfuldmægtigene. Stats-

forvaltningen vil kunne sætte fremtidsfuldmagter ud af kraft, hvis frem-

tidsfuldmægtigene misbruger deres beføjelser.

Med vedvarende fuldmagter tages der endvidere ikke højde for, at aftale-

parter, herunder professionelle aftaleparter som banker, i mange tilfælde

vil være meget tilbageholdende med at acceptere en sådan fuldmagt, når de

får kendskab til, at fuldmagtsgiveren ikke længere har evne til selv at vare-

tage sine forhold. Det kan bl.a. skyldes frygt for, at aftalen vil være ugyl-

dig som følge af fuldmagtsgiverens tilstand. Konsekvensen heraf vil ofte

være, at fuldmægtigen – stik imod fuldmagtsgiverens forventning – ikke er

i stand til at handle på vedkommendes vegne. Det anførte opleves som et

meget stort problem hos de fleste af de interesseorganisationer mv., som

Justitsministeriet har været i kontakt med i forbindelse med udarbejdelsen

af lovforslaget.

Desuden tages der med pårørendefuldmagterne ikke højde for, at retsvirk-

ningerne af en fuldmagt i personlige forhold er usikre, fordi aftalelovens

fuldmagtsregler alene omfatter økonomiske aftaleforhold. Det indebærer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at fuldmagtsgiveren til trods for sine tilkendegivelser ikke kan være sikker

på, at fuldmægtigen rent faktisk kan handle på vedkommendes vegne.

Med lovforslaget gøres der op med de anførte problemstillinger, idet der

etableres en lovbestemt ordning, som indebærer en væsentlig mere betryg-

gende retsstilling for både fuldmagtsgivere og tredjeparter.

I forhold til Ældre Sagens synspunkt om fordelene ved forskellige og

afgrænsede fuldmagter bemærkes det, at det kan være vanskeligt at opret-

holde en adskillelse mellem en fuldmagt i økonomiske forhold og i person-

lige forhold. Som et eksempel herpå kan nævnes, at hvis en person ønsker

at ansøge sin kommune om et hjælpemiddel, vil ansøgningen herom være

et personligt forhold. Men hvis der er knyttet et element af egenbetaling

hertil, vil der samtidig være tale om et økonomisk forhold. Hvis en frem-

tidsfuldmægtig skal kunne varetage fuldmagtsgivers forhold i et sådant til-

fælde, må fremtidsfuldmagten nødvendigvis kunne omfatte både personli-

ge og økonomiske forhold.

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der bør være en obligato-

risk opdeling af fremtidsfuldmagter, som skitseret af Ældre Sagen. Der-

imod bør det være op til den enkelte fuldmagtsgiver at bestemme sin frem-

tidsfuldmagts indhold og omfang ud fra den pågældendes situation. Efter

den foreslåede ordning vil det således både være muligt at oprette en me-

get generel og bred fremtidsfuldmagt, men også at oprette en fremtids-

fuldmagt til kun at omfatte et eller flere nærmere afgrænsede forhold.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, må en fremtids-

fuldmagt i almindelighed forventes at blive oprettet som en generel fuld-

magt, der giver meget vide beføjelser til at handle på fuldmagtsgiverens

vegne. Det vil i almindelighed være i fuldmagtsgivers interesse, fordi det

på forhånd kan være vanskeligt at forudse, hvilke forhold der vil kunne

opstå behov for at repræsentere fuldmagtsgiver i. En for begrænset fuld-

magt kan føre til, at fuldmagtgivers forhold ikke vil kunne varetages,

hvorefter en værgemålssag kan være den eneste mulige løsning – og en af

grundene til at oprette en fremtidsfuldmagt vil ofte netop være ønsket om

at undgå værgemål.

Det bemærkes hertil, at Justitsministeriet – som det fremgår af pkt. 2.4.2

og 4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger – er opmærksom på, at

det kan være vanskeligt for borgerne at gennemskue de muligheder og

faldgruber, som aftalefriheden ved den foreslåede fremtidsfuldmagtsord-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning kan indebære. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet derfor

i samarbejde med relevante myndigheder og organisationer udarbejde en

vejledning om fremtidsfuldmagter. Der vil ligeledes blive udarbejdet stan-

dardkoncepter for fremtidsfuldmagter, der vil være udformet med henblik

på at dække, hvad der almindeligvis vil være behov for. Borgere med al-

mindelige behov vil således ikke være overladt til selv at skulle udarbejde

fremtidsfuldmagten fra bunden, men vil kunne vælge at benytte sig af dis-

se standardkoncepter.

For så vidt angår Ældre Sagens bekymring for en fremtidsfuldmagts-

ordnings betydning for fuldmagter, der er meddelt efter de gældende regler

i aftaleloven, bemærker Justitsministeriet, at lovforslaget ikke begrænser

adgangen til at meddele fuldmagt efter aftaleloven. Den foreslåede ordning

er et tilbud, som borgerne kan vælge at benytte sig af.

Lovforslaget vil imidlertid indebære en væsentlig mere betryggende rets-

stilling for både fuldmagtsgivere og tredjeparter, og borgerne vil forment-

lig af de grunde foretrække at benytte fremtidsfuldmagtsordningen.

I forhold til Ældre Sagens synspunkt om, at der i stedet for at indføre en

fremtidsfuldmagtsordning burde arbejdes på at forbedre værgemålssyste-

met, f.eks. ved hurtigere sagsbehandling og lettere adgang til at få udpeget

personer til varetagelse af forskellige delområder, bemærker Justitsmini-

steriet, at formålet med lovforslaget er at styrke borgernes selvbestemmel-

sesret ved at etablere et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål. Hen-

sigten er således, at borgerne på forhånd – og mens de er i stand til det –

kan få indflydelse på, hvordan deres forhold skal varetages, hvis de på et

tidspunkt ikke længere har evne til at varetage disse selv.

Værgemål bestemmes derimod af det offentlige på et tidspunkt, hvor den

omhandlede person er blevet ude af stand til selv at varetage sine forhold –

og dermed ofte ude af stand til at gøre sin indflydelse gældende under

værgemålssagen. En hurtigere sagsbehandling af værgemålssager og lette-

re adgang til at få udpeget personer til varetagelse af forskellige delområ-

der vil således ikke styrke borgernes selvbestemmelsesret, således som det

er tilsigtet med lovforslaget.