L 93 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm., om lovforslaget er baseret på europarådets recommmendation R (99) 4, og om der deri er omtalt forhold vedrørende oprettelse af fremtidsfuldmagten af relevans for det af Venstre stillede ændringsforslag, til justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 93
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. april 2015

Formueretskontoret

Helene Bendtsen

2015-0037-0116

1575576

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov

om fremtidsfuldmagter (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 20. april 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Preben Bang Henriksen (V).

Mette Frederiksen

Lennart Houmann

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 93 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm., om lovforslaget er baseret på europarådets recommmendation R (99) 4, og om der deri er omtalt forhold vedrørende oprettelse af fremtidsfuldmagten af relevans for det af Venstre stillede ændringsforslag, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om fremtidsfuldmagter (L 93):

”Lovforslaget er baseret på europarådets recommmendation R

(99) 4. Ministeren bedes oplyse, om der heri er omtalt forhold,

vedrørende oprettelse af fremtidsfuldmagten af relevans for det

af Venstre stillede ændringsforslag – og i givet fald drage om-

sorg for oversættelse heraf.”

Svar:

Som det fremgår af pkt. 1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, føl-

ger den med lovforslaget foreslåede fremtidsfuldmagtsordning i det væ-

sentlige bl.a. Europarådets rekommandationer på området, dvs. rekom-

mandationen fra 1999 om legal beskyttelse af personer, der ikke er i stand

til at handle fornuftsmæssigt

, og i forlængelse heraf rekommandationen

fra 2009, der specifikt omhandler fremtidsfuldmagter

Rekommandationen fra 2009 indeholder en række overordnede principper

om fremtidsfuldmagter, herunder om formkrav, indhold og omfang, regi-

strering og certificering, ikrafttræden, tilsyn og ophør. Principperne søger

bl.a. at afstemme balancen mellem ordningens enkelhed og private karak-

ter over for behovet for en offentlig kontrol af hensyn til fuldmagtsgive-

rens retssikkerhed, når den pågældende ikke er i stand til at varetage sine

anliggender. Der kan herom henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Princip 5 og 8 i europarådsrekommandationen fra 2009 omhandler bl.a.

oprettelse af fremtidsfuldmagter. Efter princip 5 bør en fremtidsfuldmagt

udformes skriftligt og indeholde en udtrykkelig ikrafttrædelsesbestemmel-

se. Endvidere bør medlemsstaterne overveje, hvilke betingelser og meka-

nismer der kan sikre dokumentets gyldighed. Som supplement hertil bør

medlemsstaterne efter princip 8 overveje indførelse af et offentligt certifi-

kations- og registreringssystem for meddelelse, tilbagekaldelse og ikraft-

træden af fremtidsfuldmagter.

Den forklarende rapport vedrørende rekommandationen indeholder en

række kommentarer til princip 5 og 8 i pkt. 106-115 og pkt. 130-144.

Recommandation no. R (99) 4 on principles concerning the protection of incapable

adults

Recommandation CM/Rec. (2009) 11 on principles concerning continuing powers of at-

torney and advance directives for incapacity

Kommentarerne tager i vidt omfang udgangspunkt i elementer af gældende

fuldmagtsordninger i de enkelte medlemsstater, herunder drages der bl.a.

sammenligninger til såkaldte ”vedvarende fuldmagter”, forstået som fuld-

magter, der er meddelt af fuldmagtsgiveren, mens vedkommende var habil,

og som vedbliver med at være i kraft, uanset om fuldmagtsgiverens til-

stand ændres. Om de danske almindelige fuldmagtsregler i aftaleloven

henvises der til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I den forklarende rapports pkt. 111 (princip 5) anføres det bl.a., at regler

og procedurer til sikring af en fremtidsfuldmagts gyldighed bør tages i be-

tragtning ved dokumentets underskrivelse eller bekræftelse. Endvidere an-

føres det, at formålet hermed er at få bekræftet, at fuldmagtsgiveren på det-

te tidspunktet er i stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke genstand for

utilbørlig påvirkning, og eventuelt tillige at fuldmagtsgiveren har kendskab

til dokumentets indhold og er informeret om konsekvenserne heraf. Hen-

synet bag anbefalingen er at undgå, at en svækket fuldmagtsgiver bliver

udsat for pres af personer, der har interesse i at få en fuldmagt, som kan

anvendes, når fuldmagtsgiveren ikke længere er i stand til selv at handle. I

den forbindelse henledes opmærksomheden på procedurerne vedrørende

oprettelse af testamenter, som i nogle medlemsstater også følges vedrøren-

de oprettelse af (almindelige) fuldmagter. Endelig anføres det, at kravene

til sikring af fremtidsfuldmagtsdokumentets gyldighed mv. skal afvejes i

forhold til, at det ikke må være for vanskeligt og bureaukratisk at oprette

dokumentet.

I den forklarende rapports pkt. 112-114 anføres det, at der afhængig af

lovgivningen i den enkelte medlemsstat kan stilles forskellige krav til op-

rettelse af fuldmagter, herunder anvendelse af vidner, notar, en domstols-

ansat eller en anden person med særlige kvalifikationer, hvilket er ordnin-

ger, der kendes i nogle medlemsstater.

Af pkt. 130 (princip 8) fremgår det bl.a., at et offentligt certificerings- og

registreringssystem kan vedrøre oprettelse og/eller ikrafttræden af frem-

tidsfuldmagter. Det understreges på ny, at den rette balance mellem selv-

bestemmelse og behovet for en vis grad af offentlig kontrol skal findes i

den enkelte medlemsstats ordning.

I pkt. 136 peges der på, at der i medlemsstater, hvor der eksisterer et nota-

rialsystem, f.eks. kan gives beføjelser til notaren til at certificere en frem-

tidsfuldmagts ikrafttræden, og at fremlæggelse af medicinske oplysninger

om fuldmagtsgiverens helbredstilstand for notaren kan indgå i den forbin-

delse.

I pkt. 137, 138 og 140 anføres det, at både frivillig og obligatorisk registre-

ring af vedvarende fuldmagter forekommer i flere lande, og at registre-

ringstidspunktet og formålet med registreringen varierer i de forskellige

ordninger, f.eks. sker registrering i nogle lande på oprettelsestidspunktet

og i andre lande ved en fuldmagts ikrafttræden.

Europarådsrekommandationen fra 2009 og den forklarende rapport er til-

gængelig på Europarådets hjemmeside på følgende link og via Folketin-

gets hjemmeside som baggrundsmateriale vedrørende lovforslaget:

http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/cdcj/CDCJ%20Recommendation

s/CM_Rec(2009)11E_Principles%20on%20powers%20of%20attorney.pdf

Det bemærkes afslutningsvis, at kommentarerne i den forklarende rapport

vedrørende europarådsrekommandationen tager udgangspunkt i kendte op-

rettelsesordninger i nogle af de i alt 47 lande, der er medlem af Europarå-

det, og hvis individuelle retstraditioner i sagens natur er præget af større og

mindre forskelligheder, ligesom tilgangen til og omfanget af digitalisering

af samfundet i de enkelte lande. Bl.a. sådanne faktorer vanskeliggør en

sammenligning af f.eks. ordninger vedrørende oprettelse af fuldmagter el-

ler testamenter isoleret set, hvortil kommer omfanget af den teknologiske

og digitale udvikling over de forløbne seks år efter rekommandationens

afgivelse i 2009. Endelig bemærkes det, at Europarådet udgør rammerne

for et mellemstatsligt samarbejde de 47 lande imellem, og at rekommanda-

tionen derfor indeholder de overordnede rammer for elementerne af en

fremtidsfuldmagtsordning, som derefter kan indføres i de enkelte med-

lemsstater i en form, der passer til det pågældende lands retstradition og

samfundsstruktur i øvrigt.