PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 93
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. februar 2015

Formueretskontoret

Katrine Drejer Vienberg

2015-0037-0116

1468885

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

fremtidsfuldmagter (L 93), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 23. januar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Preben Bang Henriksen (V).

Mette Frederiksen

Thomas Klyver

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om fremtidsfuldmagter (L 93):

”Vil ministeren yde teknisk bistand og redegøre for sin hold-

ning til et ændringsforslag, der sikrer, at der ved selve oprettel-

sen af en fremtidsfuldmagt skal være samme ”sikkerhedsforan-

staltninger” som ved oprettelsen af et testamente, jf. arveloven,

hvor enten to vidner eller en notar bevidner, at fuldmagtsgiver

er ved sine fulde fem?”

Svar:

Et ændringsforslag som anført i spørgsmålet kan efter Justitsministeriets

opfattelse formuleres på følgende måde:

”Æ

n d r i n g s f o r s l a g

til

Forslag til lov om fremtidsfuldmagter (L 93)

Af (…):

Til § 3

§ 3

affattes således:

”§

En fremtidsfuldmagt skal for at være gyldig oprettes

skriftlig og underskrives eller vedkendes for en notar eller un-

der samtidig tilstedeværelse af to vidner. Arvelovens § 63, stk.

2, og § 64, stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 3, og stk. 5, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

For hver fuldmagtsgiver kan der alene være oprettet én

fremtidsfuldmagt.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om nota-

rens virksomhed, opbevaring af en kopi af fremtidsfuldmagten,

indberetning til Bil- og Personbogen og adgangen til at få op-

lysninger om oprettede fremtidsfuldmagter.”

[Bestemmelse om oprettelse af fremtidsfuldmagter]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 4

§ 4, stk. 4,

udgår ”i Fremtidsfuldmagtsregistret”.

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 3 indebærer, at en

fremtidsfuldmagt for at være gyldig skal oprettes skriftligt og un-

derskrives eller vedkendes for en notar eller under samtidig tilste-

deværelse af to vidner, jf. stk. 1.

En fremtidsfuldmagt vil således efter ændringsforslaget kunne op-

rettes på to måder. Enten skal fuldmagten underskrives eller ved-

kendes for en notar (notarfremtidsfuldmagt), eller også skal fuld-

magten underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedevæ-

relse af to vidner (vidnefremtidsfuldmagt).

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at arvelovens § 63,

stk. 2, om foretagelse af notarialforretningen og arvelovens § 64,

stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 3, og stk. 5, om vidneoprettelse af testamen-

ter finder tilsvarende anvendelse for oprettelse af fremtidsfuld-

magter.

Ændringsforslaget vil dermed indebære, at formkravene til opret-

telse af fremtidsfuldmagter med enkelte tilpasninger vil svare til

arvelovens regler om oprettelse af testamenter, herunder i forhold

til indholdet af notarpåtegningen, kravene til de personer, som

kan fungere som vidner, og indholdet af vidnepåtegningen.

Den foreslåede

stk. 2

svarer til lovforslagets § 3, stk. 2, dog med

den konsekvensændring, at udtrykket ”Fremtidsfuldmagtsregi-

stret” udgår af stykket. Konsekvensændringen er en følge af, at

fremtidsfuldmagter, der oprettes for vidner – på samme måde som

vidnetestamenter – ikke vil skulle registres i et offentligt register i

forbindelse med oprettelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede

stk. 3

er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter

justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om notarens virk-

somhed, opbevaring af en kopi af fremtidsfuldmagten, indberet-

ning til Bil- og Personbogen og adgangen til at få oplysninger om

oprettede fremtidsfuldmagter.

Bemyndigelsen indebærer, at justitsministeren vil kunne fastsætte

nærmere regler om notarens virksomhed mv. i forhold til frem-

tidsfuldmagter, som svarer til de regler, der efter bekendtgørelse

nr. 1555 af 18. december 2007 om notarialforretninger med sene-

re ændringer gælder for oprettelse af notartestamenter.

Der vil således kunne fastsættes regler om, at oprettelse af frem-

tidsfuldmagter for notar vil skulle registreres i et register svarende

til Centralregistreret for Testamenter, der føres af Tinglysnings-

retten i tilknytning til Personbogen.

I konsekvens af ændringsforslaget vil tilbagekaldelse og ændring

af en fremtidsfuldmagt, inden fuldmagten er sat i kraft, skulle ske

for notar eller for vidner, idet det følger af lovforslaget § 21, stk.

2, at en fremtidsfuldmagt, der ikke er sat i kraft, kan ændres eller

tilbagekaldes i overensstemmelse med reglerne for oprettelse af

fremtidsfuldmagter, jf. § 3. Dette svarer til arvelovens § 67, stk. 1,

hvorefter tilbagekaldelse og ændring af et testamente skal ske i

overensstemmelse med reglerne for oprettelse af testamenter.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 4, stk. 4, hvorefter ud-

trykket ”Fremtidsfuldmagtsregistret” udgår, er en konsekvensæn-

dring som følge af ændringsforslagets nr. 1. Konsekvensændrin-

gen er en følge af, at fremtidsfuldmagter, der oprettes for vidner –

på samme måde som vidnetestamenter – ikke vil skulle registres i

et offentligt register i forbindelse med oprettelsen. Dermed vil det

ikke – som efter lovforslaget – være en betingelse for gyldig op-

rettelse af en fremtidsfuldmagt, at oprettelsen er sket i et offentligt

Justitsministeriet kan ikke støtte et sådant ændringsforslag. Det skyldes,

at ændringsforslaget bl.a. vil indebære, at borgerne ikke vil kunne oprette –

og senere ændre – fremtidsfuldmagter uden medvirken af notar eller vid-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner. Der vil dermed være tale om en væsentlig mere administrativ tung og

omkostningsfuld ordning end den, der er lagt op til med lovforslaget.

Borgerne vil således ikke, som det er tilsigtet i lovforslaget, nemt og hur-

tigt via en digital selvbetjeningsløsning kunne oprette og senere ændre en

fremtidsfuldmagt. I stedet vil borgerne være nødsaget til at skulle afvente

en notarforretning, der som udgangspunkt finder sted på dommerkontoret,

eller finde to uvildige vidner og indvi de pågældende i sagen. For notarop-

rettelse vil borgerne endvidere skulle betale en retsafgift på 300 kr., jf.

retsafgiftslovens kapitel 7.

Det bemærkes, at målgruppen for fremtidsfuldmagtsordningen ikke er be-

grænset til ældre eller personer, der har fået en stillet en demensdiagnose.

Ordningen rækker mange år frem og skal ses som en slags forsikring, som

alle borgere er målgruppe for at tegne. En for tung oprettelsesordning vil

kunne risikere at afholde personer fra at benytte ordningen.

Ændringsforslaget vil endvidere indebære, at fremtidsfuldmagter skal op-

rettes på papir og ikke digitalt. Dette afspejler efter Justitsministeriets op-

fattelse ikke samfundsudviklingen og den fælles offentlige digitaliserings-

strategi. En digital løsning vil således muliggøre en hensigtsmæssig IT-

understøttelse af ordningen og samspil med andre offentlige IT-systemer,

herunder de digitale selvbetjeningsløsninger, der anvendes som følge af

den obligatoriske digitale kommunikation mellem borgerne og det offent-

lige. Borgerne kan allerede i dag foretage meget væsentlige dispositioner

digitalt, f.eks. tinglysning af salg af fast ejendom, bankforretninger, opret-

telse af livstestamenter mv., og der kommer løbende flere områder til. Et

nyt retsinstitut som fremtidsfuldmagtsordningen bør således – også for at

være fremtidssikret – ligeledes være baseret på en digital løsning.

Det bemærkes i den forbindelse, at en fremtidsfuldmagt har en anden ka-

rakter end et testamente. Et testamente tager sigte på en bestemt fremtidig

begivenhed – fordeling af en persons aktiver ved dennes død – og har som

primær adressat den begrænsede kreds af personer og myndigheder, som

har del i skiftebehandlingen. En fremtidsfuldmagt tager derimod sigte på

løbende varetagelse af en persons økonomiske og personlige forhold, mens

den pågældende stadig er i live. Fremtidsfuldmagten kan således omfatte

mange forskellige mere eller mindre forudsigelige begivenheder og løben-

de involvere mange forskellige private såvel som offentlige interessenter.

En fremtidsfuldmagt kan endvidere ændres efter, at fuldmagten er trådt i

kraft, og den til enhver tid gældende fremtidsfuldmagt bør således løbende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være nemt tilgængelig for private og offentlige interessenter. Behovet for

IT-understøttelse af fremtidsfuldmagtsordningen, herunder i forhold til at

overføre data om fremtidsfuldmagter mellem IT-systemer, vil således være

markant større end i forhold til testamentsordningen.

Endvidere vil ændringsforslaget indebære, at der forud for ikraftsættelsen

af fremtidsfuldmagten kun vil være en offentlig registrering af oplysninger

om fremtidsfuldmagter, der er oprettet for notar, men ikke af vidneoprette-

de fremtidsfuldmagter. Dette kan efter omstændighederne indebære, at

vidnefremtidsfuldmagter først kommer for dagen i forbindelse med en an-

modning om ikraftsættelse. En sådan ordning vil ikke indebære den sam-

me sikkerhed for, at det er den korrekte og nyeste version af fremtidsfuld-

magten, der sættes i kraft, set i forhold til den ordning, som lovforslaget

lægger op til.

Som ved mange andre ordninger kan risikoen for misbrug i forhold til den

med lovforslaget foreslåede ordning ikke udelukkes med 100 pct. sikker-

hed. Ud over en sikker fastlæggelse af fuldmagtsdokumentets indhold gi-

ver den digitale oprettelsesordning imidlertid en væsentlig større sikkerhed

for, at det er fuldmagtsgiveren selv, der har oprettet fuldmagten, end en

underskrift på et papir, som i mange tilfælde anvendes ved almindelige

fuldmagter i dag.

Hertil kommer, at Statsforvaltningen i forbindelse med anmodningen om

ikraftsættelse vil skulle vurdere, om fremtidsfuldmagten er gyldigt opret-

tet, jf. lovforslagets § 7, stk. 3. Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt det

er fuldmagtsgiveren selv, der har oprettet fremtidsfuldmagten – eller om

vedkommende på oprettelsestidspunktet var i stand til at handle fornufts-

mæssigt – bliver fuldmagten ikke sat i kraft af Statsforvaltningen.

Det grundlag, som Statsforvaltningen har for at vurdere spørgsmålet om

fuldmagtsgiverens evne til at handle fornuftsmæssigt, vil i mange tilfælde

være væsentligt mere udbygget end den kortvarige samtale med fuld-

magtsgiveren, som en notar almindeligvis vil skulle bygge sin vurdering af

samme spørgsmål på. Den lægeerklæring, der som altovervejende ud-

gangspunkt indgår i Statsforvaltningens afgørelsesgrundlag, vil bl.a. inde-

holde oplysninger om det forudgående sygdomsforløb med henblik på, at

Statsforvaltningen får mulighed for at vurdere, om fuldmagtsgiverens var

habil på oprettelsestidspunktet. Hvis oplysningerne herom vurderes man-

gelfulde, eller der i øvrigt er anledning hertil, vil Statsforvaltningen i med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

før af lovforslagets § 6 kunne indhente yderligere oplysninger om fuld-

magtsgiverens helbredsmæssige tilstand på oprettelsestidspunktet.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den digitale oprettelsesmodel, som

lovforslaget lægger op til, er tidssvarende og udgør en passende balance

mellem de involverede hensyn, herunder i forhold til ordningens tilgænge-

lighed for borgerne og værnet mod misbrug.

Som det fremgår af pkt. II, 2.1 i den kommenterede høringsoversigt (REU

2014-15, L 93, bilag 1), har høringsparterne – bortset fra ét høringssvar fra

Danske Advokater m.fl. – ikke stillet spørgsmålstegn ved den valgte digi-

tale oprettelsesmodel. Organisationer som Hjernesagen og Alzheimersfor-

eningen, som repræsenterer fuldmagtsgiveres interesser, og Finansrådet,

KL og Danske Regioner, som repræsenterer de væsentligste tredjeparters

interesser, har således ikke stillet spørgsmålstegn ved en digital oprettel-

sesordning. Advokatrådet har heller ikke stillet spørgsmålstegn ved model-

len.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1.5. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger og pkt. II, 2.1 i den kommenterede høringsoversigt (REU 2014-15, L

93, bilag 1), hvor Justitsministeriets overvejelser om oprettelsesmodellen

er beskrevet.