Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 93 Bilag 8
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 93
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. marts 2015
3. udkast (ændringsforslag fra DF)
til
Betænkning
over
Forslag til lov om fremtidsfuldmagter
[af justitsministeren (Mette Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2
til lovforslaget og Dansk Folkepartis medlemmer af udval-
get har stillet ændringsforslag nr. 4 - 5 til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2014 og var
til 1. behandling den 23. januar 2015. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 27. oktober
2014 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 24.
Den 10. december 2014 sendte justitsministeren de indkom-
ne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
en skriftlig henvendelse fra Ældresagen.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger [og politiske bemærkninger]
<>
Venstres medlemmer af udvalget hilser lovforslaget sær-
deles velkommen.
Lovforslaget sikrer, at den usikkerhed, der i dag eksiste-
rer vedrørende brug af generalfuldmagter, erstattes af en sik-
ker og formaliseret ordning. Lovforslaget sikrer endvidere,
at den raske fuldmagtsgiver får mulighed for selv at vælge
den person, der skal forvalte de personlige og økonomiske
forhold hos fuldmagtsgiver, såfremt denne måtte komme i
en situation, hvor vedkommende ikke kan varetage egne for-
hold.
Lovforslaget må endvidere forventes at medføre, at den
formaliserede udpegning af værger i henhold til den derom
gældende lovgivning, ikke længere vil være så udpræget,
hvilket også hilses med glæde, idet omkostninger og admi-
nistrativt arbejde herved bliver mindre.
Lovforslaget lider imidlertid af den mangel, at der ikke er
nogen sikring af, at fuldmagtsgiver på tidspunktet for fuld-
magtens oprettelse er i en mental tilstand, hvor
vedkommende kan overskue egne handlinger. Således kan
der være en risiko for, at fuldmagtsgiver udnyttes af en uve-
derhæftig fuldmagtsmodtager. For – i videst muligt omfang
– at undgå en sådan situation, foreslår V i ændringsforslaget,
at de samme gyldighedsbetingelser som ved testamentsop-
rettelse skal være gældende ved fuldmagtsoprettelse. Det
foreslås derfor, at fuldmagten skal oprettes enten for to fuld-
magtsvidner eller for en notar, der bevidner, at fuldmagtsgi-
ver er i stand til fornuftsmæssigt at oprette en fremtidsfuld-
magt, egenhændigt har underskrevet den og har erklæret sig
bekendt med dens indhold.
[Retsudvalget noterer sig følgende udtalelse fra Sund-
heds- og Forebyggelsesudvalget:
DokumentId
Journalnummer