Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 93 Bilag 10
Offentligt
1522684_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2014
Formueretskontoret
Helene Bendtsen
2014-7720-0009
1327501
UDKAST
Forslag
til
Lov om fremtidsfuldmagter
Kapitel 1
Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter
§ 1.
Den, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at handle fornuftsmæssigt,
kan oprette en fremtidsfuldmagt til at træde i kraft, hvis den pågældende
på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller
helbred eller lignende ikke længere evner at varetage sine forhold inden
for de områder, som er omfattet af fuldmagten.
§ 2.
En fremtidsfuldmagt kan gives til en eller flere fremtidsfuldmægtige
med henblik på at varetage fuldmagtsgivers økonomiske og personlige
forhold. Fuldmagten kan begrænses til at angå et eller flere bestemte
forhold.
Stk. 2.
Der kan i fremtidsfuldmagten indsættes en eller flere subsidiære
fremtidsfuldmægtige,
som
skal
træde
i
funktion,
hvis
fremtidsfuldmægtigene, jf. stk. 1, er forhindret i at varetage hvervet, jf. §
7, stk. 2 og 3, og §§ 13, 25 og 26.
Stk. 3.
Det kan i fremtidsfuldmagten bestemmes, at en tredjepart skal have
indseende med den, der har fremtidsfuldmagt.
§ 3.
En fremtidsfuldmagt skal for at være gyldig oprettes skriftligt i
Fremtidsfuldmagtsregistret ved anvendelse af den digitale løsning, som
stilles til rådighed herfor, jf. dog stk. 3, 2. pkt.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Stk. 2.
For hver fuldmagtsgiver kan der alene være oprettet én
fremtidsfuldmagt i Fremtidsfuldmagtsregistret.
Stk.
3.
Justitsministeren
fastsætter
nærmere
regler
om
Fremtidsfuldmagtsregistreret, herunder om hvem der har adgang til
registreret og om oprettelse og registrering af fremtidsfuldmagter,
herunder hvordan oprettelsen nærmere foretages. Justitsministeren
fastsætter endvidere regler om, i hvilke tilfælde oprettelse af
fremtidsfuldmagter kan ske uden anvendelse af den digitale løsning, som
stilles til rådighed, og om, hvordan oprettelsen i disse tilfælde foretages.
Kapitel 2
Fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse
§ 4.
En anmodning om at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft indgives af
fuldmagtsgiveren eller fremtidsfuldmægtigene til Statsforvaltningen.
Stk. 2.
Forinden anmodning indgives af fremtidsfuldmægtigene, skal
anmodningens indgivelse drøftes med fuldmagtsgiver, medmindre denne
ikke er i stand til at forstå betydningen heraf. Hvis fuldmagtsgiver i
tilknytning til drøftelsen udtaler sig imod anmodningen, kan denne ikke
indgives.
Stk. 3.
Forinden anmodning indgives af fremtidsfuldmægtigene, skal
fuldmagtsgiverens nærmeste pårørende underrettes om anmodningens
indgivelse og om deres adgang til at gøre indsigelse imod
fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse over for Statsforvaltningen.
Stk. 4.
En anmodning afvises, hvis fremtidsfuldmagten ikke er gyldigt
oprettet i Fremtidsfuldmagtsregistret, jf. § 3, eller hvis anmodningen ikke
opfylder de i §§ 5 og 8 fastsatte krav, og kravene ikke kan forventes
opfyldt inden for en af Statsforvaltningen fastsat kortere frist.
§ 5.
En anmodning efter § 4, stk. 1, skal vedlægges en lægeerklæring om,
at fuldmagtsgiveren er kommet i den tilstand, jf. § 1, som
fremtidsfuldmagtens ikrafttræden er betinget af, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Statsforvaltningen kan se bort fra kravet om lægeerklæring, jf. stk.
1, hvis det på anden måde er godtgjort, at fuldmagtsgiveren befinder sig i
den i stk. 1 nævnte tilstand. Statsforvaltningen kan endvidere se bort fra
kravet om lægeerklæring, hvis anmodningen indgives af fuldmagtsgiveren,
og fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen heraf.
Stk. 3.
En anmodning, der indgives af fremtidsfuldmægtigene, skal
indeholde en erklæring på tro og love om, at de i § 4, stk. 2 og 3, nævnte
2
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
foranstaltninger er foretaget. Er drøftelsen med fuldmagtsgiver undladt,
skal anmodningen indeholde en redegørelse herfor.
§ 6.
Statsforvaltningen kan undtagelsesvis og uden samtykke indhente
yderligere oplysninger om fuldmagtsgivers forhold, i det omfang dette er
nødvendigt for sagens behandling.
Stk. 2.
Forvaltningsmyndigheder inden for social- og sundhedsområdet og
private udbydere af social service og sundhedsydelser meddeler på
anmodning fra Statsforvaltningen, jf. stk. 1, oplysninger om
fuldmagtsgivers forhold.
Stk. 3.
Statsforvaltningen kan afkræve personer, der har kendskab til
fuldmagtsgiveren, de oplysninger, som anses nødvendige for sagens
behandling, jf. stk. 1.
§ 7.
Statsforvaltningen træffer afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i
kraft, hvis fuldmagtsgiver må anses for at være i en tilstand som
omhandlet i § 1, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Fremtidsfuldmagten kan ikke sættes i kraft i forhold til
fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige, som ikke er fyldt
18 år, er under værgemål eller har oprettet en fremtidsfuldmagt, der er
trådt i kraft.
Stk. 3.
Fremtidsfuldmagten kan ikke sættes i kraft, hvis det på grundlag af
de foreliggende oplysninger findes betænkeligt. Knytter betænkeligheden
sig alene til en bestemt del af fremtidsfuldmagten eller til en bestemt
fremtidsfuldmægtig
eller
subsidiær
fremtidsfuldmægtig,
kan
Statsforvaltningen sætte fremtidsfuldmagten delvist i kraft.
§ 8.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om anmodninger om
ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, herunder om udformningen af
anmodningen og de oplysninger, der skal fremgå af anmodningen,
udformningen af lægeerklæringen, fremtidsfuldmægtigenes adgang til at
indhente lægeerklæringen, udformningen af tro og love-erklæringen og
krav om anvendelse af digital kommunikation. Justitsministeren kan
endvidere fastsætte nærmere regler om Statsforvaltningens underretning af
berørte personer om fremtidsfuldmagters ikraftsættelse.
Kapitel 3
Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger
3
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
§ 9.
Den, som har givet en anden fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold,
bliver umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved
fremtidsfuldmægtigens handlinger i fuldmagtsgiverens navn og inden for
fuldmagtens område.
Stk. 2.
§ 11, stk. 1, § 20, § 23, 1. pkt., § 25, § 26 og § 27, stk. 1, i lov om
aftaler og andre retshandler på formuerettens område finder tilsvarende
anvendelse for en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold.
§ 10.
Den, som har givet en anden fremtidsfuldmagt i personlige forhold,
repræsenteres inden for fuldmagtens område af fremtidsfuldmægtigen i
forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for
det offentlige.
§ 11.
Er der flere fremtidsfuldmægtige, har disse hver for sig de i §§ 9 og
10 nævnte beføjelser, medmindre andet er bestemt i fremtidsfuldmagten.
Stk. 2.
Subsidiære fremtidsfuldmægtige har alene de i §§ 9 og 10 nævnte
beføjelser, hvis fremtidsfuldmægtigene er forhindret i at varetage hvervet,
jf. § 7, stk. 2 og 3, §§ 13, 25 og 26.
Kapitel 4
Fremtidsfuldmægtigenes pligter m.v.
§ 12.
Den, der har fremtidsfuldmagt, skal følge fremtidsfuldmagtens
anvisninger og inden for fuldmagtens område varetage fuldmagtsgiverens
interesser, herunder så vidt muligt inddrage fuldmagtsgiveren og dennes
ægtefælle eller samlever, før fuldmagten anvendes i vigtigere forhold.
Stk. 2.
Fremtidsfuldmægtigen skal opbevare fornøden dokumentation for
de dispositioner, som er foretaget på fuldmagtsgiverens vegne.
§ 13.
Den, der har fremtidsfuldmagt, kan ikke på fuldmagtsgivers vegne
indgå retshandler med sig selv eller i øvrigt anvende fremtidsfuldmagten i
forhold, hvor der kan foreligge modstridende interesser.
§ 14.
Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, skal holde
fuldmagtsgiverens midler adskilt fra sine egne. Det gælder dog ikke, hvis
fremtidsfuldmægtigen er fuldmagtsgiverens ægtefælle eller samlever.
§ 15.
Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan ikke på
fuldmagtsgivers vegne yde gaver. Det gælder dog ikke sædvanlige gaver,
4
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
hvis værdi ikke står i misforhold til fuldmagtsgiverens kår, eller gaver, der
er bestemt i fremtidsfuldmagten.
§ 16.
Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan ikke
forpligte fuldmagtsgiveren ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for
tredjemands gæld.
§ 17.
Hvis ikke andet er bestemt, kan den, der har fremtidsfuldmagt, af
fuldmagtsgivers midler få dækket nødvendige omkostninger til varetagelse
af det i fremtidsfuldmagten bestemte hverv.
§ 18.
Tilsidesætter den, der har fremtidsfuldmagt, sine pligter, er denne
erstatningsansvarlig over for fuldmagtsgiveren for skade, der forvoldes
ved forsætlig eller uagtsomt forhold.
§ 19.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtiges pligter og
vederlag, herunder om pligt til regnskabsførelse og en øvre beløbsgrænse
for vederlag.
Kapitel 5
Forholdet til andre fuldmagter
§ 20.
Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan
tilbagekalde andre fuldmagter inden for fremtidsfuldmagtens område, som
er meddelt af fuldmagtsgiveren.
Stk. 2.
Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan meddele
andre fuldmagt til på fuldmagtsgiverens vegne at varetage et nærmere
afgrænset økonomisk forhold inden for fremtidsfuldmagtens område. En
sådan fuldmagt kan ikke omfatte dispositioner, som fremtidsfuldmægtigen,
jf. kapitel 4, er afskåret fra selv at foretage på fuldmagtsgivers vegne.
Kapitel 6
Tilsyn
§ 21.
Statsforvaltningen fører tilsyn med den, der har fremtidsfuldmagt.
Stk. 2.
Bliver Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde
opmærksom på forhold, som må antages at stride mod fuldmagtsgiverens
interesser, kan Statsforvaltningen iværksætte en undersøgelse af forholdet.
5
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Stk. 3.
Den, der har fremtidsfuldmagt, skal efter anmodning give de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, og efterkomme
Statsforvaltningens påbud.
Stk. 4.
Statsforvaltningen kan i øvrigt indhente oplysninger i det omfang,
det er nødvendigt for at varetage tilsynet. § 6, stk. 2 og 3, finder i den
forbindelse tilsvarende anvendelse.
Kapitel 7
Tilbagekaldelse, ændring og ophør af en fremtidsfuldmagt
§ 22.
Den, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, jf. § 1, kan tilbagekalde
eller ændre fuldmagten, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
En fremtidsfuldmagt, der ikke er sat i kraft, kan tilbagekaldes eller
ændres i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af
fremtidsfuldmagt, jf. § 3.
Stk. 3.
En fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft, kan tilbagekaldes eller
ændres, hvis fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen heraf.
Statsforvaltningen træffer efter anmodning fra fuldmagtsgiveren afgørelse
herom. § 21, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 23.
Hvis det er bestemt i fuldmagten, kan den, der har indseende med
fremtidsfuldmægtigene, jf. § 2, stk. 3, over for Statsforvaltningen helt eller
delvist tilbagekalde en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft.
§ 24.
En fremtidsfuldmagt ophører, hvis fuldmagtsgiveren kommer under
værgemål. Dette gælder dog ikke, hvis værgemålet angår bestemte forhold,
der ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten, eller som den, der har
fremtidsfuldmagt, er afskåret fra at foretage, jf. §§ 12, 13 og 15.
Stk. 2.
En fremtidsfuldmagt ophører ved fuldmagtsgiverens død.
Stk. 3.
Ved ophør efter stk. 1 og 2 finder aftalelovens § 24 tilsvarende
anvendelse.
§ 25.
En fremtidsfuldmagt ophører, hvis fremtidsfuldmægtigen frasiger sig
hvervet, kommer under værgemål eller har oprettet en fremtidsfuldmagt,
der sættes i kraft.
Stk. 2.
Er der andre fremtidsfuldmægtige eller subsidiære
fremtidsfuldmægtige, som fortsat kan varetage hvervet, vedbliver
fremtidsfuldmagten med at være i kraft med de pågældende fuldmægtige.
6
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
§ 26.
Statsforvaltningen kan uden for de tilfælde, der er omfattet af §§ 24
og 25, træffe afgørelse om en fremtidsfuldmagts ophør, herunder delvise
ophør, hvis betingelserne for dens ikraftsættelse, jf. § 7, ikke længere er til
stede.
§ 27.
Statsforvaltningens afgørelser om ikraftsættelse, tilbagekaldelse,
ændring eller ophør af en fremtidsfuldmagt har virkning fra det tidspunkt,
hvor afgørelsen tinglyses i Personbogen.
Stk. 2.
En tilbagekaldelse af en fremtidsfuldmagt omfattet af § 23 har
virkning fra tidspunktet for Statsforvaltningens tinglysning af en
meddelelse herom i Personbogen.
Stk. 3.
Bliver Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde
opmærksom på, at en fremtidsfuldmagt er ophørt af andre grunde end
nævnt i stk. 1 og 2, eller at en fremtidsfuldmægtig eller subsidiær
fuldmægtig er ophørt med at varetage hvervet, foranstalter
Statsforvaltningen tinglysning af en meddelelse herom i Personbogen.
§ 28.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligt til at
underrette Statsforvaltningen om en fremtidsfuldmagts ophør, herunder
krav om anvendelse af digital kommunikation, og om Statsforvaltningens
underretning af berørte personer om fremtidsfuldmagtens tilbagekaldelse
og ophør.
Kapitel 8
Påklage og gebyr
§ 29.
Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til
Civilstyrelsen af fuldmagtsgiveren, fuldmagtsgiverens ægtefælle eller
samlever, fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige.
Stk. 2.
For afgørelser omfattet af § 27, stk. 1, er fristen for klage 4 uger
efter, at afgørelsen er tinglyst i Personbogen. For øvrige afgørelser er
fristen for klage 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
§ 30.
Justitsministeren kan efter forhandling med økonomi- og
indenrigsministeren fastsætte regler om betaling af gebyr for anmodninger
om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, jf. § 4.
Kapitel 9
7
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.
§ 31.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 32.
I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007,
som ændret ved § 8 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 221 af 21.
marts 2011 og § 8 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 16, stk. 1,
indsættes efter nr. 3 som nye numre:
”4) den pågældendes fremtidsfuldmægtig,
5) den, der har indseende med den pågældendes fremtidsfuldmægtig, og
som har tilbagekaldt fremtidsfuldmagten,”.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 6-8.
2.
I
§ 16, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”Statsforvaltningen kan uden anmodning indlede en sag om værgemål i
tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft efter anmodning
herom, eller hvor fremtidsfuldmagten tilbagekaldes eller ophører, jf.
kapitel 2 og 7 i lov om fremtidsfuldmagter.”
3.
I
§ 47
indsættes efter ”værgen”: ”eller en fremtidsfuldmægtig” og efter
”værgemål”: ”eller har oprettet en fremtidsfuldmagt, der er trådt i kraft”.
§ 33.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§ 32 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
8
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Nærmere om baggrunden for lovforslaget og evaluering
2.1. Europarådets rekommandationer
2.2. Lovgivning i de øvrige nordiske lande
2.3. Behovet for lovregulering
2.4. Formål og hovedhensyn bag fremtidsfuldmagtsordningens udformning
2.5. Lovevaluering
3. Gældende ret
3.1. De aftaleretlige fuldmagtsregler
3.2. De forvaltningsretlige regler om repræsentation
3.3. Værgemål
4. Lovforslagets udformning
4.1. Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter
4.2. Fuldmagtens ikrafttræden og offentliggørelse
4.3. Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger
4.4. Fremtidsfuldmægtigens pligter mv.
4.5. Tilsyn med fremtidsfuldmægtigen
4.6. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagten
5. Ligestillingsvurdering af lovforslaget
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
9
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
1.
Indledning
1.1.
I dansk ret findes der ingen særskilt lovgivning om fuldmagter, der
gives til at repræsentere fuldmagtsgiver i økonomiske og personlige
forhold, hvis fuldmagtsgiveren på et senere tidspunkt som følge af sygdom
eller svækkelse ikke længere evner at varetage sine forhold (såkaldte
fremtidsfuldmagter).
I det omfang fremtidsfuldmagter gyldigt kan meddeles efter gældende ret,
er de primært reguleret af de almindelige aftaleretlige regler om
fuldmagter. Efter Justitsministeriets opfattelse tager aftalelovens
fuldmagtsregler ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de særlige forhold,
som knytter sig til fremtidsfuldmagter, bl.a. idet aftaleloven alene gælder
for fuldmagter i økonomiske forhold. Anvendelsen af de almindelige
aftaleretlige regler om fuldmagt kan således i mange tilfælde skabe en
falsk tryghed hos fuldmagtsgiveren om, at det fremtidige
repræsentationsforhold både i økonomiske og personlige forhold er
fastlagt.
Alternativet hertil er i dag det offentligt fastsatte værgemål, der først bliver
aktuelt på et tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere er i stand til at
varetage sine forhold, og derfor i mange tilfælde ikke kan få indflydelse på
værgemålssagen. Hertil kommer, at det for mange kan opleves som meget
indgribende, når det er det offentlige, der skal bestemme, hvad der er bedst
for den pågældende.
1.2.
Formålet med lovforslaget er på denne baggrund at styrke retten til
selvbestemmelse og gøre det muligt under betryggende former at påvirke
eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller andet tab af mental
kapacitet.
Der lægges med lovforslaget op til – som et enkelt og privatretligt
alternativ til værgemål – at etablere et nyt retsinstitut om
fremtidsfuldmagter, der indebærer, at borgerne kan få større indflydelse
på, hvordan deres forhold skal varetages, hvis de på et tidspunkt ikke
længere evner at varetage disse selv.
Den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning indebærer nærmere, at personer,
der f.eks. diagnosticeres med en demenssygdom, under betryggende
former, og mens de pågældende er i stand til det, selv kan udpege den eller
10
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
de personer, der på et senere tidspunkt eventuelt skal varetage de
pågældendes interesser. Ordningen har dog et bredt sigte, og personer, der
ikke aktuelt er syge, men som ønsker at sikre sig i tilfælde af senere
sygdom eller f.eks. en ulykke, som medfører, at de pågældende
midlertidigt eller varigt ikke kan varetage deres interesser, kan således
også benytte ordningen.
Den, der får fremtidsfuldmagt, vil over for omverdenen opnå en
lovbestemt legitimation til at repræsentere fuldmagtsgiveren og derved
også få en reel mulighed for at varetage fuldmagtsgiverens interesser.
Aftaleparter mv. vil ligeledes opnå en betryggende retsstilling.
1.3.
Den foreslåede ordning med fremtidsfuldmagter følger i det
væsentlige Europarådets rekommandationer på området og den lovgivning,
der allerede er indført eller overvejes indført i de fleste øvrige nordiske
lande, jf. nærmere herom under pkt. 2.1. nedenfor.
Hovedpunkterne i den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning er således
følgende:
Der foreslås en lovregulering af
oprettelse, registrering
og
indhold
af
fremtidsfuldmagter. Reguleringen indebærer, at en fremtidsfuldmagt kan
oprettes af enhver, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at handle
fornuftsmæssigt. Fremtidsfuldmagten kan omfatte såvel økonomiske som
personlige forhold, og der kan udpeges en eller flere fremtidsfuldmægtige
og subsidiære fuldmægtige. De subsidiære fuldmægtige kan træde i
funktion, hvis den (primære) fremtidsfuldmægtig bliver forhindret.
Fremtidsfuldmagter skal oprettes i et elektronisk register, så der opnås
bevismæssig sikkerhed for indholdet. Oprettelsen skal som hovedregel ske
ved hjælp af en digital løsning, som stilles til rådighed for borgerne.
Adgangen til at oprette og registrere fremtidsfuldmagter bliver således
enkel og let tilgængelig, herunder også for personer, der måtte have en
travl hverdag, og som dermed ikke behøver at afsætte tid i f.eks.
arbejdstiden til at oprette eller registrere fuldmagten ved en offentlig
myndighed.
Der foreslås endvidere en regulering af fremtidsfuldmagters
ikrafttræden.
Der lægges op til, at en fremtidsfuldmagt sættes i kraft på
fuldmagtsgiverens
eller
fremtidsfuldmægtigens
initiativ,
når
fuldmagtsgiveren som følge af sygdom, svækket mental funktion eller
11
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
helbred eller lignende ikke længere evner at varetage sine forhold inden
for de områder, som er omfattet af fuldmagten. Fuldmagtsgiveren eller
fremtidsfuldmægtigen anmoder Statsforvaltningen om at sætte
fremtidsfuldmagten i kraft og fremlægger i den forbindelse bl.a. lægelige
oplysninger om fuldmagtsgivers helbredstilstand. Ved Statsforvaltningens
sagsbehandling og afgørelse om ikraftsættelse opnås en sikkerhed i
fuldmagtsforholdet til gavn for fuldmagtsgiveren, fuldmægtigen og
tredjemænd. Afgørelser om ikraftsættelse tinglyses i Personbogen,
hvormed fuldmagten bliver umiddelbart tilgængelig for aftaleparter og
offentlige myndigheder, og fuldmægtigen bliver legitimeret til at råde.
Det foreslås desuden en regulering af fremtidsfuldmægtigens
pligter.
Fremtidsfuldmægtigen skal således varetage fuldmagtsgivers interesser,
herunder følge fuldmagtens anvisninger og så vidt muligt inddrage
fuldmagtsgiver, dennes ægtefælle mv., før fuldmagten anvendes i vigtigere
forhold.
Der foreslås endeligt regler om
tilsyn, tilbagekaldelse
og
ophør
af
fremtidsfuldmagter. Før fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse kan
fuldmagten frit tilbagekaldes og ændres på samme måde, som den er
oprettet. Herved opnås en smidig adgang til at ændre fuldmagten, hvis
forholdene ændrer sig. Efter ikraftsættelsestidspunktet kan fuldmagten
tilbagekaldes og ændres, hvis fuldmagtsgiver forstår betydningen heraf.
Herudover lægges der op til, at Statsforvaltningen af hensyn til
fuldmagtsgiveren får et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen,
således at Statsforvaltningen først indleder en tilsynssag, når
Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde bliver
opmærksom på forhold, som må antages at stride mod fuldmagtsgivers
interesser. Der lægges således ikke op til, at Statsforvaltningen – som det
er tilfældet ved værgemål – skal godkende dispositioner, der påtænkes
foretaget.
2.
Nærmere om baggrunden for lovforslaget og evaluering
2.1. Europarådets rekommandationer
2.1.1.
I 1999 vedtog Europarådet en rekommandation om legal beskyttelse
af personer, der ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt
(Recommendation no. R (99) 4 on principles concerning the legal
protection of incapable adults).
12
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Det blev bl.a. anbefalet i rekommandationens princip 2(7), at
medlemsstaterne overvejede behovet for en nærmere regulering af
ordninger, hvorefter en person, som er i stand til at handle
fornuftsmæssigt, kan træffe beslutning om, hvad der skal ske ved
efterfølgende svækkelse eller tab af evne til at handle fornuftsmæssigt.
Endvidere blev det anbefalet i princip 5(2), at medlemsstaterne ved
fastlæggelse af graden af beskyttelse af sårbare personer tog mindre
formelle ordninger end f.eks. værgemål i betragtning.
Den europæiske komité for juridisk samarbejde anmodede i forlængelse
heraf i 2007 komitéen for eksperter på det familieretlige område om at
udarbejde en rekommandation om fremtidsfuldmagter. Dette arbejde er
udmøntet i Europarådets rekommandation om fremtidsfuldmagter fra 2009
(CM/Rec. (2009) 11 on principles concerning continuing powers of
attorney and advance directives for incapacity).
Rekommandationen fra 2009 indeholder en række anbefalinger og
overordnede principper om myndige personers adgang til at beslutte, hvem
der i tilfælde af eventuel fremtidig svækkelse eller tab af evnen til at
handle fornuftsmæssigt skal repræsentere de pågældende og handle på
deres vegne i økonomiske og personlige forhold.
Det overordnede hensyn bag rekommandationen er, at personer, der pga.
sygdom, alder eller svækkelse helt eller delvist mister evnen til at handle
fornuftsmæssigt, i videst muligt omfang bevarer deres uafhængighed,
rettigheder og personlige integritet. Endvidere bør personer – mens den
fulde evne til at handle fornuftsmæssigt er i behold – kunne udnytte
selvbestemmelsesretten over eget liv til at vælge en specifik fremtidig
repræsentant.
Efter rekommandationen bør fremtidsfuldmagter anvendes frem for
iværksættelse af et egentligt værgemål, i det omfang dette er muligt.
Rekommandationen indeholder en række overordnede principper om
fremtidsfuldmagter, herunder om formkrav, indhold og omfang,
registrering og certificering, ikrafttræden, tilsyn og ophør. Principperne
søger bl.a. at afstemme balancen mellem ordningens enkelthed og private
karakter over for behovet for en offentlig kontrol af hensyn til
fuldmagtsgiverens retssikkerhed, når den pågældende ikke er i stand til at
varetage sine anliggender.
13
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
2.2. Lovgivning i de øvrige nordiske lande
2.2.1.
I forlængelse af de nævnte rekommandationer er der i de fleste
øvrige nordiske lande indført lovgivning om fremtidsfuldmagter eller
overvejelser herom i gang.
I Finland blev der i 2007 indført lovgivning om fremtidsfuldmagter (Lag
om intressebevakningsfullmakt 25.5.2007/648). I Norge trådte regler
herom i kraft i sommeren 2013 (kapitel 10. Fremtidsfullmakter mv. i lov
om vergemål, LOV-2010-03-26-9).
I maj 2014 blev der i Sverige offentliggjort en udredning med tilhørende
lovudkast om fremtidsfuldmagter (DS2014:16 Framtidsfullmakter) med
sigte på ikrafttræden den 1. januar 2016.
2.3. Behovet for lovregulering
2.3.1.
I dag kan der for personer, der på grund af sygdom eller svækkelse
ikke er i stand til at varetage deres økonomiske eller personlige forhold,
iværksættes værgemål efter værgemålslovens regler herom.
Værgemål er en offentligretlig foranstaltning, der kan besluttes uden
samtykke og efter omstændighederne også uden inddragelse af den, som
værgemålet angår. Det skyldes, at den pågældendes på det tidspunkt, hvor
et værgemål bliver aktuelt, i mange tilfælde vil være i en tilstand, hvor
vedkommende ikke med mening vil kunne inddrages i sagsbehandlingen.
De gældende værgemålsregler giver ikke mulighed for, at en person på det
tidspunkt, hvor vedkommende stadig selv kan varetage sine forhold, kan få
indflydelse på, hvordan den pågældendes forhold skal varetages, når
vedkommende ikke længere er stand til det selv. Hvis en person ønsker at
få en sådan indflydelse på eget liv og fremtidige forhold, kan den
pågældende oprette en fuldmagt i overensstemmelse aftalelovens
fuldmagtsregler.
2.3.2.
Patientforeninger
og
interesseorganisationer,
herunder
Alzheimersforeningen og Ældresagen, og nogle hospitaler vejleder og
tilråder i dag relevante patientsgrupper at meddele fuldmagt til en eller
flere nære pårørende, før en tilstand eller sygdom forværres, og den
pågældende dermed bliver ud af stand til at varetage sine forhold.
14
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Standardblanketter til udformning af generelle fuldmagter – både til
varetagelse af økonomiske og personlige forhold – kan findes på bl.a. en
række foreningers og organisationers hjemmesider.
Det må således antages, at fuldmagter i dag bliver anvendt i vidt omfang,
særligt af ældre mennesker og fysisk eller mentalt svækkede personer, der
føler behov for bistand til at varetage deres økonomiske og personlige
anliggender i mere eller mindre (u)begrænset omfang, og der er ikke
forhold, der tyder på, at behovet bliver mindre i fremtiden.
Antallet af personer, der diagnostiseres med en demenssygdom, f.eks.
Alzheimers sygdom, er stigende. Ifølge nøgletal fra Danmarks Statistik
(januar 2014) menes 90.000 mennesker at have en demenssygdom, heraf
menes 50.000 at have Alzheimers sygdom. Der konstateres omtrent 15.000
nye tilfælde af demens hvert år. Kendetegnet ved sygdomme af denne type
er, at personen på diagnosetidspunktet normalt er i stand til at varetage
sine forhold, men kan forudse og er bevidst om, at vedkommende inden
for en længere eller kortere årrække ikke længere vil være i stand til det.
Det kan i sådanne tilfælde indebære en stor tryghed for den pågældende
person på forhånd at kunne tilrettelægge fremtiden, herunder bl.a.
bestemme, at en person, som vedkommende nærer tillid til og har en
relation til, skal tage over, når den pågældende ikke længere er i stand til
det selv. Også andre sygdomme eller lidelser end demenssygdomme kan
afstedkomme et behov for, at andre varetager en persons forhold. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis en person kommer ud for en trafikulykke, og
som følge deraf ligger i koma i en periode efterfølgende.
2.3.3.
Anvendelsen af de almindelige aftaleretlige regler om fuldmagt i de
anførte situationer kan imidlertid skabe en falsk tryghed og uberettiget
forventning
hos
fuldmagtsgiveren
om,
at
det
fremtidige
repræsentationsforhold både i økonomiske og personlige forhold er
fastlagt.
Aftalelovens fuldmagtsregler giver alene adgang til repræsentation i
forhold til aftaler og retshandler på formuerettens område (såkaldte
økonomiske forhold). Fuldmagtsreglerne i aftaleloven giver omvendt ikke
retsgrundlag for repræsentation i personlige forhold, og retsvirkningerne af
mange af de generelle fuldmagter, der oprettes i dag, er således usikre.
Aftalelovens fuldmagtsregler bygger endvidere grundlæggende på, at
fuldmagtsgiver er habil og i stand til at instruere og føre tilsyn med
15
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
fuldmægtigen og om nødvendigt tilbagekalde fuldmagten. Denne
forudsætning svigter, når fuldmagtsgiver ikke længere evner at varetage
egne forhold, og medmindre fuldmagtsgiveren kommer under værgemål,
er der ikke nogen til at overtage denne rolle.
Desuden vil aftaleparter, herunder professionelle aftaleparter så som
banker, der får kendskab til, at fuldmagtsgiver ikke evner at varetage sine
forhold, i mange tilfælde være meget tilbageholdende med at acceptere en
fuldmagt af frygt for, at aftalen vil være ugyldig som følge af
fuldmagtsgivers tilstand, eller at den konkrete aftale ikke er omfattet af
fuldmagten. De pågældende afviser således at indgå aftale med
fuldmægtigen, og det medfører, at fuldmægtigen – i modsætning til
fuldmagtsgiverens forventning, da fuldmagten blev meddelt – ikke er i
stand til at varetage fuldmagtsgiverens interesser. Det anførte opleves som
meget stort problem hos de fleste af de interesseorganisationer mv., som
Justitsministeriet har været i kontakt med i forbindelse med udarbejdelsen
af dette lovforslag.
2.4. Formål og hovedhensyn bag fremtidsfuldmagtsordningens udformning
2.4.1.
I lyset af det ovenfor under pkt. 2.3 anførte er der efter
Justitsministeriets opfattelse behov for, at der – som et enkelt og
privatretligt alternativ til det offentligt fastsatte værgemål – etableres en
fremtidsfuldmagtsordning, som indebærer, at personer, der f.eks.
diagnosticeres med en demenssygdom, under betryggende former selv kan
udpege den eller de personer, der sidenhen skal varetage de pågældendes
interesser, og at disse personer over for omverdenen vil opnå en
lovbestemt legitimation til at repræsentere fuldmagtsgiveren og derved
også få en reel mulighed for at varetage fuldmagtsgiverens interesser.
Også aftaleparter mv. vil opnå en mere betryggende retsstilling.
Det overordnede formål med lovforslaget er således at styrke retten til
selvbestemmelse og gøre det muligt under betryggende former at påvirke
eget liv og fremtidige forhold for derved at tilgodese behovene hos
personer, der f.eks. får en diagnose, som indebærer, at de kan forudse, at
de på et tidspunkt ikke længere vil evne at varetage deres forhold.
Ligeledes kan ordningen være en sikkerhed for personer, der ikke aktuelt
er syge, men som ønsker at sikre sig i tilfælde af, at de pågældende på et
tidspunkt – varigt eller forbigående – bliver ude af stand til at varetage
deres interesser, f.eks. som følge af en ulykke.
16
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Lovforslaget tilsigter på den baggrund at skabe klarhed om rammerne for
fremtidsfuldmagter. Dette skaber tryghed og sikkerhed for den enkelte
fuldmagtsgiver og fuldmægtig, men også for den tredjemand, som en
fuldmægtig indgår aftaler med på fuldmagtsgiverens vegne, og for
offentlige myndigheder mv., som fuldmagtsgiveren lader sig repræsentere
over for. En sådan tryghed og sikkerhed ved ordningen er afgørende for, at
fuldmagtsgiveren reelt opnår selvbestemmelse og indflydelse på sit eget
liv og fremtidige forhold.
2.4.2.
Den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning bygger endvidere på
princippet om aftalefrihed. Fuldmagtsgiver vil således – ligesom efter de
almindelige fuldmagtsregler, der anvendes i dag – selv kunne bestemme,
hvad der skal stå i fuldmagten. Justitsministeriet er opmærksomt på, at det
efter omstændighederne kan være vanskeligt for den enkelte borger at
overskue de muligheder og faldgrupper, der ligger heri. Justitsministeriet
vil derfor – hvis lovforslagets vedtages – i samarbejde med bl.a. de berørte
interesseorganisationer og myndigheder udarbejde en vejledning om
udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a. vil omfatte en indføring i
retsvirkningerne af fremtidsfuldmagter og de forhold, som almindeligvis
bør tages højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter. Vejledningen
vil endvidere indeholde koncepter for fremtidsfuldmagter, der er udformet
med henblik på at dække, hvad der almindeligvis vil være behov for.
Fremtidsfuldmagtsordningen tilsigtes at være et tilbud, som borgerne kan
vælge at benytte sig af. Hvis den berørte person derimod er mest tryg ved,
at værgemålssystemet i givet fald bringes i anvendelse, vil der fortsat være
samme muligheder for at komme under værgemål som i dag. Hvis den
berørte person foretrækker en fuldmagt efter de almindelige aftaleretlige
fuldmagtsregler, vil der også fortsat være de samme muligheder for at
meddele en sådan fuldmagt med samme retsvirkninger, som tilfældet er i
dag.
2.4.3.
Den foreslåede ordning tilsigter desuden at være et enkelt og
privatretligt alternativ til de offentligt fastsatte værgemål.
I lyset heraf tager ordningen navnlig sigte på den persongruppe, der
opfylder helbreds- og evnemangelskriterierne for at komme under
værgemål, jf. herved værgemålslovens § 5, stk. 1 og 2, jf. nærmere herom
under pkt. 3.3.1.
17
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Ligesom det er tilfældet for personer under værgemål efter de nævnte
bestemmelser og ved andre fuldmagtsforhold, vil fuldmagtsgiver fortsat
være myndig og kunne handle på egen hånd, i det omfang den pågældende
evner det.
Det er ikke hensigten, at ordningen skal have karakter af (mini)værgemål.
Når det offentlige går ind og fastsætter et værgemål for en person uden
samtykke fra den pågældende, må der nødvendigvis være en række
retsgarantier, et tilsyn og andre kontrolforanstaltninger, der beskytter den,
som værgemålet angår. Med fremtidsfuldmagtordningen vil den berørte
person selv have besluttet, hvordan den pågældendes forhold skal
varetages, når vedkommende ikke længere er i stand til det selv, herunder
vil den pågældende have valgt den eller de personer, der skal varetage
opgaven. Derfor afstedkommer en fremtidsfuldmagtsordning ikke det
samme behov for retsgarantier, tilsyn og kontrolforanstaltninger som
værgemål.
I lyset heraf lægges der med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen skal
have et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen, således at
Statsforvaltningen først indleder en tilsynssag, hvis Statsforvaltningen
gennem henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold,
som må antages at stride mod fuldmagtsgivers interesser. Der lægges
således ikke op til, at Statsforvaltningen – som det er tilfældet ved
værgemål – skal godkende dispositioner, som fremtidsfuldmægtigen
påtænker at foretage. Tanken bag dette er, at når fuldmagtsgiver har tillid
til, at fremtidsfuldmægtigen kan varetage opgaven, så bør samfundet også
have tillid til fuldmægtigen, indtil der kommer forhold for dagen, som
giver grundlag for andet.
I de fleste familier må det forventes, at ægtefællen og børnene tager over,
når fuldmagtsgiver ikke længere evner det selv, sådan som det i mange
tilfælde allerede forekommer i dag. I velfungerende familier må det
således forventes, at ordningen kan fungere uden behov for, at det
offentlige følger aktivt med.
Opstår der imidlertid i det konkrete fuldmagtsforhold behov for, at det
offentlige træder til med tilsyn og kontrolforanstaltninger for at beskytte
fuldmagtsgiver, indebærer den foreslåede ordning, at Statsforvaltningen vil
have mulighed herfor. Om nødvendigt kan Statsforvaltningen sætte
fremtidsfuldmagten ud af kraft og fastsætte et værgemål i stedet, hvis der
18
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
er behov for de væsentligt mere udbyggede retsgarantier, tilsyns- og
kontrolforanstaltninger, som er indeholdt i værgemålsordningen.
2.5. Lovevaluering
2.5.1.
Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en
rapport om erfaringerne med den nye lovgivning. Justitsministeriet vil
derfor, hvis lovforslaget vedtages, udarbejde en sådan rapport til
Folketinget. En sådan rapport kan f.eks. indeholde oplysninger om antallet
af oprettede og ikraftsatte fremtidsfuldmagter, om antallet af tilsynssager
og afgørelser om ophør af fremtidsfuldmagt, og om udviklingen i sager på
værgemålsområdet siden ordningens ikrafttræden mv.
Justitsministeriet vil til brug for rapporten indhente oplysninger fra
Statsforvaltningen og Civilstyrelsen, som vil kunne bidrage med de
almindelige erfaringer med hensyn til den nye lovgivning.
Justitsministeriet vil endvidere indhente bidrag fra interesseorganisationer,
advokater mv., der har berøring med ordning. Erfaringerne fra de berørte
myndigheder og organisationer kan danne baggrund for overvejelser om et
eventuelt behov for at præcisere eller ændre reglerne.
Det tilstræbes, at rapporten kan blive oversendt til Folketinget fem år efter
lovforslagets ikrafttræden.
3. Gældende ret
3.1. De aftaleretlige fuldmagtsregler
3.1.1.
De gældende regler om fuldmagt fremgår af kapitel II i aftaleloven
(lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område).
Aftaleloven finder anvendelse i forhold til formueretlige (økonomiske)
aftaleforhold. Dette indebærer, at fuldmagtsreglerne kun angår
repræsentation i økonomiske forhold, mens repræsentation i forhold til
personlige forhold ikke er omfattet.
3.1.2.
En fuldmagt stiftes ved fuldmagtsgivers erklæring. Efter
omstændighederne kan selv fuldmagtsgivers adfærd eller handlinger i
øvrigt anses for en erklæring med den retsvirkning, at der er etableret et
fuldmagtsforhold.
19
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Det er ikke i aftaleloven nærmere reguleret, hvordan en fuldmagt kan
oprettes. Dette følger imidlertid indirekte af ophørsreglerne i aftalelovens
§§ 12-18. En fuldmagt kan således oprettes ved en særlig erklæring –
mundtlig eller skriftlig – fra fuldmagtsgiveren til tredjemand, jf.
aftalelovens § 13. Fuldmagtsgiveren kan endvidere offentligt bekendtgøre
fuldmagten, f.eks. i medierne eller ved meddelelse til en kreds af
forretningsforbindelser eller lignende, jf. aftalelovens § 14. En fuldmagt
kan derudover oprettes skriftligt og gives til fuldmægtigen med henblik på,
at den pågældende kan have den i sin besiddelse og vise den til
tredjemand, når vedkommende handler på fuldmagtsgivers vegne, jf.
aftalelovens § 16. En fuldmagt kan endvidere oprettes alene ved
fuldmagtsgiverens mundtlige (eller skriftlige) erklæring til fuldmægtigen
om at foretage en bestemt handling, jf. aftalelovens § 18.
3.1.3.
Efter de gældende regler i aftaleloven træder en fuldmagt i kraft på
tidspunktet for fuldmagtsgiverens erklæring, dvs. typisk på
oprettelsestidspunktet. Det betyder, at fuldmægtigen fra og med dette
tidspunkt, og indtil fuldmagten ophører, kan forpligte fuldmagtsgiveren.
Fuldmagtsgiveren kan dog begrænse fuldmagten – f.eks. tidsmæssigt eller
til en bestemt begivenhed – således at fuldmagten først får virkning senere.
3.1.4.
Det følger af aftalelovens § 10, stk. 1, at fuldmagtsgiver bliver
umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved den
retshandel, som fuldmægtigen foretager i fuldmagtsgiverens navn og inden
for fuldmagtens grænser.
Efter de gældende regler beror omfanget og rækkevidden af en fuldmagt
(fuldmagtens grænser) på fuldmagtsgivers erklæring, enten til tredjemand
eller fuldmægtigen. Således kan der gives fuldmagt til at foretage en
nærmere afgrænset disposition, f.eks. at indløse en bestemt check i banken,
såvel som til generelt at foretage en flerhed af dispositioner på
fuldmagtsgivers vegne på et eller flere områder, f.eks. at foretage
fuldmagtsgivers bankforretninger. Med en såkaldt generalfuldmagt får
fuldmægtigen vide beføjelser til at handle på fuldmagtsgivers vegne. Det
beror på fuldmagtsgivers bestemmelse, om fuldmagt gives til en eller flere
fuldmægtige, der enten kan råde hver for sig eller i forening.
Endvidere følger det af aftalelovens § 11, stk. 1, at fuldmagtsgiver ikke
bindes ved en retshandel, der ligger inden for fuldmagtens grænser, hvis
20
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
tredjemand indså eller burde have indset, at fuldmægtigen overskred sin
beføjelse (fuldmagtsgiverens anvisninger til fuldmægtigen).
Efter de gældende regler i aftaleloven bliver fuldmagtsgivers juridiske
handleevne ikke begrænset af udstedelse eller oprettelse af en fuldmagt.
Det indebærer, at fuldmagtsgiveren kan handle med bindende virkning
sideløbende med fuldmægtigen.
Efter aftalelovens § 25, stk. 1, 1. pkt., har den, der handler som
fuldmægtig, ansvaret for at have fornøden fuldmagt til at handle på
fuldmagtsgiverens vegne.
3.1.5.
Aftaleloven regulerer ikke det interne forhold mellem
fuldmagtsgiver og fuldmægtigen. Tilsyn og konsekvenser af
interessekonflikter mellem fuldmægtig og fuldmagtsgiver er således ikke
reguleret i aftaleloven. Fuldmagtsreglerne synes dog at bygge på en
forudsætning om, at fuldmagtsgiver er habil og således løbende har indsigt
i og kan drøfte fuldmagtsforholdet med fuldmægtigen. Hvis
fuldmagtsgiver ikke er tilfreds med fuldmægtigen, eller hvis fuldmægtigen
overtræder sine beføjelser, kan fuldmagtsgiver tilbagekalde fuldmagten.
I selve fuldmagtskonstruktionen ligger også en pligt for fuldmægtigen til at
varetage fuldmagtsgivers interesser, herunder at følge fuldmagtsgivers
anvisninger. I modsat fald kan fuldmægtigen efter omstændighederne blive
erstatningsansvarlig.
3.1.6.
En fuldmagt bevarer sin gyldighed, indtil fuldmagtsforholdet er
bragt til ophør. Det indebærer, at fuldmagtsforholdet som udgangspunkt
består, indtil fuldmagtsgiveren i overensstemmelse med aftalelovens §§
12-18 har tilbagekaldt fuldmagten. Dette gælder, medmindre fuldmagten
er begrænset til en specifik handling, i tid eller er gjort uigenkaldelig.
Uigenkaldelighed forudsætter, at dette er i tredjemands interesse, eller –
hvis uigenkaldeligheden er i fuldmægtigens interesse – at
fuldmagtsforholdet ikke er særlig omfattende. Såkaldte generalfuldmagter
kan i overensstemmelse hermed ikke gøres uigenkaldelige.
Ophør af fuldmagt, herunder ved tilbagekaldelse, er indgående reguleret i
aftalelovens §§ 12-18. Bestemmelserne foreskriver, hvilke skridt over for
fuldmægtigen og tredjemand, som fuldmagtsgiver skal foretage for at
tilbagekalde fuldmagten. En fuldmagt skal tilbagekaldes på samme måde,
som den er stiftet.
21
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
3.1.7.
Der stilles ikke i aftaleloven habilitetskrav til fuldmagtsgiveren.
Fuldmagtsreglerne synes dog at hvile på en forudsætning om, at
fuldmagtsgiver er habil, men spørgsmålet om f.eks. tilbagekaldelse af
fuldmagten efter et tidspunkt, hvor fuldmagtsgiver er mentalt svækket eller
har mistet evnen til at handle fornuftsmæssigt, er ikke nærmere reguleret.
Det følger dog af bl.a. aftalelovens § 22, at hvis fuldmagtsgiveren kommer
under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6, får tredjemand ikke bedre ret ved en retshandel
indgået ved fuldmægtig, end hvis retshandlen var indgået direkte med
fuldmagtsgiveren. Efter værgemålslovens § 6, stk. 2, er den, der er frataget
handleevnen, umyndig og kan som udgangspunkt ikke forpligte sig ved
retshandler eller råde over sin formue. Et fuldmagtsforhold ”ophører”
således i praksis, hvis fuldmagtsgiveren kommer under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne.
Efter retspraksis er en fuldmagt fortsat gyldig, selv om en fuldmagtsgiver
på grund af mental svækkelse ikke kan antages at være i stand til at
tilbagekalde den. Således fandt Vestre landsret i dommen gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 1979, side 627, at en generalfuldmagt til at
bestyre en persons formue og foretage alle dispositioner mv., herunder
bl.a. at give møde i ethvert dødsbo, hvori personen var arving, var
fyldestgørende grundlag for, at fuldmægtigen kunne begære boet udleveret
til privat skifte, selv om fuldmagtsgiver på daværende tidspunkt på grund
af sin helbredstilstand ikke var i stand til at tilbagekalde fuldmagten.
Ved fuldmagtsgiverens død fortsætter fuldmagtsforholdet og har virkning i
forhold til dødsboet, medmindre det følger af særlige omstændigheder, at
det skal bortfalde, jf. aftalelovens § 21, stk. 1, 1. pkt. Fuldmagtsgiverens
dødsbo kan bringe fuldmagten til ophør ved at indrykke proklama i
Statstidende, jf. aftalelovens § 21, stk. 2.
3.2. De forvaltningsretlige regler om repræsentation
3.2.1.
Det fremgår af forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at den, der er
part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig
repræsentere eller bistå af andre. Det betyder, at enhver som udgangspunkt
har ret til at benytte sig af en partsrepræsentant.
22
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Bestemmelsen suppleres af en almindelig retsgrundsætning om
partsrepræsentation, hvorefter det princip, der har fundet udtryk i § 8
vedrørende afgørelsessager, gælder i videre omfang på ulovbestemt
grundlag, bl.a. i forhold til faktisk forvaltningsvirksomhed.
3.2.2.
Der er ikke i forvaltningsloven fastsat regler om, hvem der kan
repræsentere eller bistå en part. Parten kan derfor lade sig repræsentere
eller bistå af såvel sagkyndige – f.eks. af en advokat eller af en revisor –
som af andre. Da den, der repræsenterer andre, i visse tilfælde kan pådrage
sig straf- og erstatningsansvar, vil det normalt kunne kræves, at den, der
repræsenterer en part, er myndig. Parten vil i almindelighed også kunne
lade sig repræsentere af en interesseorganisation.
Omkostningerne ved eventuel sagkyndig bistand er myndigheden
uvedkommende, medmindre myndigheden har særlig hjemmel eller pligt
til at dække udgifterne.
Den myndighed, der behandler sagen, afgør, om den, der optræder som
partsrepræsentant, skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden
måde godtgøre, at den pågældende kan optræde som repræsentant for
parten.
Er den, der optræder på partens vegne, advokat, revisor, landinspektør eller
socialrådgiver, eller optræder den pågældende i øvrigt typisk som
partsrepræsentant inden for det pågældende forvaltningsområde, vil der i
almindelighed ikke være grund til at forlange dokumentation for
fuldmagtsforholdet, medmindre det er særligt begrundet i sagens karakter
eller omstændighederne i øvrigt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor
sagsbehandlingen vil kunne påføre den pågældende part økonomiske
omkostninger eller i øvrigt få afgørende betydning for den pågældende
parts personlige forhold. Navnlig vil der kunne være grund til at forlange
dokumentation for fuldmagtsforholdet i de tilfælde, hvor myndigheden
ikke i forvejen er eller i løbet af sagsbehandlingen kommer i kontakt med
parten selv eller på anden måde kan konstatere, at parten er indforstået
med, at sagen er under behandling.
Parten kan lade sig repræsentere i forbindelse med hele sagens behandling,
men kan også vælge kun at lade sig repræsentere under en del af sagens
behandling eller alene at lade sig bistå under møder med forvaltningens
personale.
23
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
3.2.3.
Virkningen af partsrepræsentation er, at partsrepræsentanten træder i
partens sted.
Har en person således ladet sig repræsentere af en anden, bør henvendelser
fra myndigheden om sagens behandling og om sagens afgørelse normalt
gives til den pågældende repræsentant. Når det findes hensigtsmæssigt,
kan der også gives underretning til parten selv. Fremsætter en part
anmodning om, at henvendelser fra myndigheden også eller i stedet rettes
til parten selv, bør myndigheden efterkomme anmodningen. Har parten
kun været repræsenteret eller bistået under en tidligere del af sagen, skal
underretning gives til parten selv.
Efter forvaltningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., kan en myndighed dog kræve,
at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens
afgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor det i lovgivningen er bestemt,
at en part skal medvirke personligt ved sagens behandling, eller hvor
partens personlige medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af
betydning, som f.eks. ved udstedelse af pas eller hvis en undersøgelse af
partens person er et nødvendigt led i sagens oplysning, f.eks. en
lægeundersøgelse i en arbejdsskade- eller førtidspensionssag.
3.2.4.
Efter forvaltningslovens § 8, stk. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1, 1.
pkt., ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå
findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.
Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at der kun i ganske
særlige tilfælde bør nægtes en part adgang til at lade sig repræsentere eller
bistå af andre under sagens behandling.
Undtagelsesbestemmelsen indebærer, at myndigheden må foretage en
konkret afvejning af på den ene side partens interesse i at få den
pågældende bistand og på den anden side de hensyn, der taler for at
afskære partens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå.
Undtagelsesbestemmelsen vil f.eks. kunne tænkes anvendt i tilfælde, hvor
parten under et møde med myndigheden ønsker sig bistået af flere
personer og myndigheden af hensyn til sagsbehandlingen, ro og orden eller
af hensyn til andre parter, finder at burde begrænse antallet af bisiddere
eller helt at udelukke andre end parterne selv fra at deltage i mødet.
24
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Hvis den pågældende repræsentant eller ønskede bisidder er ganske uegnet
til at varetage partens interesser eller måske direkte vil kunne skade parten,
kan undtagelsesbestemmelsen i særlige tilfælde også tænkes anvendt af
hensyn til parten selv.
3.3. Værgemål
3.3.1.
Efter værgemålslovens § 5, stk. 1, kan der iværksættes værgemål for
en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller
hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred
er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.
Værgemålet kan efter bestemmelsens stk. 3 begrænses til at angå
økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender, hvis der
kun er grund til at have en værge på dette område. Værgemålet kan
tilsvarende begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte
personlige anliggender, f.eks. beslutning om at den pågældende skal flytte
i en plejebolig.
I modsætning til fuldmagtsreglerne i aftaleloven kan et værgemål således
også omfatte repræsentation i personlige forhold.
Efter værgemålslovens § 5, stk. 2, kan der endvidere iværksættes
værgemål for en person efter vedkommendes egen anmodning herom, hvis
den pågældende har behov herfor, fordi den pågældende på grund af
sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine
økonomiske anliggender. Dette værgemål kan alene omfatte økonomiske
forhold.
Efter værgemålslovens § 7 kan der iværksættes samværgemål for en
person, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende
tilstand har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage
andre økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom.
Samværgemålet kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller
anliggender, og samværgen og den pågældende handler i forening i
anliggender, der er omfattet af værgemålet.
Personer, der er under værgemål, er fortsat myndige, medmindre de også
er frataget den retlige handleevne. Efter værgemålslovens § 46 er en aftale
dog ikke bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der
på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk
25
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede
evnen til at handle fornuftmæssigt. Var den anden part i god tro, kan der,
uanset om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det
findes rimeligt, tillægges parten erstatning for det tab, som aftalen har
medført, jf. § 46, stk. 3.
I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold,
kan den retlige handleevne fratages, hvis dette er nødvendigt for at hindre,
at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske
interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk
udnyttelse, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt.
Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig
ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt, jf.
§ 6, stk. 2.
Efter værgemålsreglerne kan en person ikke fratages den retlige
handleevne i personlige forhold. Uanset om en person er under værgemål,
herunder frataget den retlige handleevne, vil vedkommende således fortsat
være ”myndig” i personlige forhold.
Et værgemål skal afpasses efter den pågældendes behov og må ikke være
mere omfattende end nødvendigt. Der kan ikke ske en fratagelse af
handleevnen efter § 6, hvis den pågældendes interesser i tilstrækkeligt
omfang kan tilgodeses ved værgemål efter § 5, jf. værgemålslovens § 8,
stk. 1.
3.3.2.
Retspraksis viser, at tilstedeværelsen af en (general)fuldmagt kan
betyde, at værgemål, f.eks. for demente personer, kan undlades. Således
fandt Østre Landsret i dommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1994,
side 581, at der som følge af en gyldig generalfuldmagt ikke var behov for
at umyndiggøre en 86-årig dement person, selv om betingelserne for
umyndiggørelse i formueretlig henseende var opfyldt. Mens
fuldmagtsgiver var hospitalsindlagt med en dobbeltsidig hjerneblødning,
var der oprettet generalfuldmagt under medvirken af henholdsvis overlæge
og afdelingssygeplejerske som vitterlighedsvidner. Fuldmagten var givet
til den pågældendes ene søn og en mangeårig bekendt til at råde i forening.
Østre Landsret fandt, at den med fuldmagten iværksatte ordning var
hensigtsmæssig og tilstrækkelig.
26
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Endvidere fandt Østre Landsret i dommen gengivet i Tidsskrift for
Familie- og Arveret 2013, side 95, at der ikke var fuldt tilstrækkeligt
grundlag for at fastslå, at en plejehjemsanbragt dement person havde
behov for værgemål, fordi der ikke var grund til at antage, at hans
ægtefælle – som håndterede hans pengesager på baggrund af en fuldmagt –
ikke ville eller kunne varetage hans behov i fornødent samarbejde med
plejehjemmet.
3.3.3.
Et værgemål træder i kraft ved Statsforvaltningens henholdsvis
rettens afgørelse.
Retsvirkningerne af et værgemål er, at værgen handler på den pågældendes
vegne i de anliggender, der er omfattet af værgemålet, jf. værgemålslovens
§ 5, stk. 4.
Ved behandlingen af sager om værgemål skal Statsforvaltningen eller
retten oplyse sagen, jf. værgemålslovens § 18, stk. 1. I den forbindelse skal
der indhentes en lægeerklæring om den pågældendes helbred, jf. lovens §
18, stk. 2, fra en læge, der har et godt kendskab til den pågældende.
Erklæringen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvorvidt den pågældende
er i en tilstand omfattet af lovens § 5, stk. 1 eller 2, eller § 7, stk. 1, om
tilstanden er varig eller forbigående, og om tilstandens betydning for den
pågældendes evne til at varetage sine anliggender. Efter værgemålslovens
§ 19, stk. 1, skal den person, som sagen angår, have ret til at gøre sig
bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og afgive en skriftlig
eller mundtlig udtalelse til sagen, medmindre den pågældende ikke med
nytte kan udtale sig om spørgsmålet.
En afgørelse om, at en person under økonomisk værgemål fratages sin
retlige handleevne, bliver tinglyst (i Personbogen), jf. værgemålslovens §
6, stk. 3. Personbogen føres elektronisk af Tinglysningsretten.
I forhold til værgemål generelt underretter Statsforvaltningen eller retten
ægtefællen og værgen om bl.a. en anmodning om fastsættelse af
værgemål, om ophævelse eller ændring af værgemål, og om afgørelsen i
sagen, jf. værgemålslovens § 20. Hvis den pågældende ikke er gift eller er
separeret, skal der i rimeligt omfang ske underretning af forældre, voksne
børn eller andre blandt de nærmeste, jf. værgemålslovens § 20, stk. 2.
27
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
3.3.4.
Værgens beføjelser og pligter er fastsat i værgemålslovens kapitel 4.
Efter værgemålslovens § 24 skal værgen inden for hvervets omfang
varetage interesserne for den, der er under værgemål.
Efter lovens § 25 skal værgen sørge for, at den pågældendes formue
bevares og giver rimeligt udbytte, og at indtægterne anvendes til gavn for
den, der er under værgemål.
I værgemålslovens § 26 er der fastsat et princip om medindflydelse.
Således skal værgen spørge den, der er under værgemål, før der træffes
beslutning i vigtigere anliggender, dog bl.a. ikke hvis den pågældende ikke
forstår sagens betydning.
Efter værgemålslovens § 33, stk. 1, bestyrer værgen til en gift person i
forening med den pågældendes ægtefælle den del af fællesboet, der er
omfattet af værgemålet. Efter værgemålslovens § 33, stk. 3, er værgemålet
i sådanne tilfælde, hvis en anden end ægtefællen er beskikket som værge,
ikke omfattet af det sædvanlige tilsyn.
En værge kan efter værgemålslovens § 31 blive erstatningsansvarlig over
for den, der er under værgemål, hvis værgen med forsæt eller ved
uagtsomhed tilsidesætter sine forpligtelser. Efter værgemålslovens § 12,
stk. 1, kan beskikkelsen fratages en værge, bl.a. hvis den pågældende
misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet.
3.3.5.
Efter værgemålsloven og værgemålsbekendtgørelsen er der fastsat et
meget udbygget tilsyns- og kontrolsystem i forhold til værgemål.
Værger står således under tilsyn af Statsforvaltningen. Hvis der bestyres
midler i en forvaltningsafdeling (en særlig afdeling i en bank eller
sparekasse) står værgen tillige under forvaltningsafdelingens tilsyn.
Hovedreglen er i den forbindelse, at kontante midler, aktier, obligationer,
pantebreve og andre værdipapirer, der er omfattet af værgemålet, skal
bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut.
Statsforvaltningen skal herudover bl.a. godkende en række dispositioner,
inden de foretages.
Forbrug af formue, der er omfattet af et værgemål, kræver altid
statsforvaltningens godkendelse, jf. værgemålslovens § 39.
28
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Køb og salg af fast ejendom for den, der er under værgemål, samt
pantsætning
kræver
godkendelse
fra
Statsforvaltningen,
jf.
værgemålsbekendtgørelsen § 6. Godkendelse kræves til al erhvervelse af
fast ejendom, også selv om ejendommen helt eller delvist er en gave, eller
den arves.
Gældsstiftelse ud over, hvad der sædvanligt kræves til fyldestgørelse af
den pågældendes fornødenheder, kan kun ske med Statsforvaltningens
godkendelse, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 7.
Værgen skal have Statsforvaltningens godkendelse til at yde gaver af
indtægten, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 8. Godkendelse kræves dog
ikke, hvis gaven har en ubetydelig værdi.
Generelt gælder, at værgen skal have statsforvaltningens godkendelse af
enhver usædvanlig disposition, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.
Det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvad der er så usædvanligt, at
det kræver statsforvaltningensgodkendelse. Værgen kan dog f.eks. ikke
indgå forlig med et forsikringsselskab på den pågældendes vegne uden
Statsforvaltningens godkendelse.
3.3.6.
Hvis forholdene ændrer sig, skal en afgørelse om værgemål ændres
til et mindre eller mere indgribende værgemål, jf. værgemålslovens § 9. Et
værgemål skal ophæves, hvis betingelserne for det ikke længere er opfyldt,
jf. værgemålslovens § 10.
Efter værgemålslovens § 16, stk. 1, kan anmodning om værgemål eller om
ændring eller ophævelse af værgemål, jf. §§ 5-10, fremsættes af den, der er
under værgemål, eller af dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller
andre blandt de nærmeste, af værgen, en skifteværge eller en særlig værge,
af
kommunalbestyrelsen,
regionsrådet
eller
politidirektøren.
Statsforvaltningen kan efter værgemålslovens § 16, stk. 2, uden
anmodning behandle spørgsmål om ændring og ophævelse af værgemålet
samt om værgebeskikkelse og ændring heraf.
4. Lovforslagets udformning
4.1. Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter
29
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
4.1.1.
Som anført i pkt. 1.2, lægges der med lovforslaget op til – som et
enkelt og privatretligt alternativ til værgemål – at etablere et nyt retsinstitut
om fremtidsfuldmagter, der indebærer, at borgerne kan få indflydelse på,
hvordan deres forhold skal varetages, hvis de på et tidspunkt ikke længere
evner at varetage disse selv.
I lyset heraf bør enhver person, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at
handle fornuftsmæssigt, efter Justitsministeriets opfattelse have adgang til
at oprette en fremtidsfuldmagt, og lovforslaget er udformet i
overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
4.1.2.
De gældende aftaleretlige regler om fuldmagter indebærer
aftalefrihed i forhold til fuldmagtens indhold.
Efter
Justitsministeriets
opfattelse
bør
den
foreslåede
fremtidsfuldmagtsordning på den baggrund også bygge på princippet om
aftalefrihed. Fuldmagtsgiver vil således – ligesom ved de fuldmagter, der
anvendes i dag – selv kunne bestemme, hvad der skal stå i fuldmagten, og
derved kunne ”skræddersy” fuldmagten, så den passer til netop den
pågældendes behov og ønsker.
Justitsministeriet er opmærksomt på, at det efter omstændighederne kan
være vanskeligt for den enkelte borger at overskue de muligheder og
faldgrupper, der ligger i aftalefriheden. Snarere end at begrænse
aftalefriheden finder Justitsministeriet, at disse spørgsmål bedst adresseres
ved oplysning og vejledning. Justitsministeriet vil derfor – hvis
lovforslagets vedtages – i samarbejde med bl.a. de berørte
interesseorganisationer og myndigheder udarbejde en vejledning om
udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a. vil omfatte retsvirkningerne
af fremtidsfuldmagter og de forhold, som almindeligvis bør tages højde for
ved udformning af fremtidsfuldmagter. Vejledningen vil endvidere
indeholde koncepter for fremtidsfuldmagter, der er udformet med henblik
på at dække, hvad der almindeligvis vil være behov for.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse de anførte betragtninger.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
30
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
4.1.3.
Efter princip 3 i europarådsrekommandationen fra 2009 skal
medlemsstaterne overveje, om en fremtidsfuldmagt bør kunne gives i
forhold til såvel økonomiske som helbredsmæssige og andre personlige
forhold.
Det er allerede muligt i dag at give fuldmagt til varetagelse af økonomiske
forhold, jf. nærmere herom pkt. 3.1 ovenfor om aftalelovens
fuldmagtsregler, men det er usikkert, i hvilket omfang der gyldigt kan
meddeles fuldmagt i personlige forhold.
Justitsministeriet finder, at en fremtidsfuldmagtsordning af hensyn til
fuldmagtsgiverens selvbestemmelsesret bør være så indholdsmæssigt bred
som muligt. Hvis ordningen skal kunne fungere som et enkelt og
privatretligt alternativ til værgemål, må fremtidsfuldmagtsordningen også i
det væsentlige kunne omfatte de forhold, som der kan fastsættes værgemål
for – dvs. både økonomiske og personlige forhold.
Hertil kommer, at det ofte for den relevante persongruppe kan være
vanskeligt at adskille økonomiske og personlige forhold fra hinanden. Hvis
f.eks. en person ønsker at flytte på et plejehjem, vil ansøgningen herom til
kommunen være et personligt forhold. Når der efterfølgende skal indgås
en lejekontrakt til boligen på plejehjemmet, vil det være et økonomisk
forhold. Hvis en fremtidsfuldmægtig skal kunne varetage fuldmagtsgivers
interesser i et sådant tilfælde, må fremtidsfuldmagten nødvendigvis kunne
omfatte både personlige og økonomiske forhold.
At der er behov for, at fremtidsfuldmagtsordningen kan omfatte personlige
forhold, illustreres også af, at der i dag – til trods for de usikre
retsvirkninger – i mange tilfælde meddeles fuldmagter, som angiver at
gælde personlige forhold, jf. pkt. 2.3.2 ovenfor.
På den anførte baggrund finder Justitsministeriet, at den foreslåede ordning
bør omfatte fuldmagt i både personlige forhold og økonomiske forhold, og
lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Der kan om Justitsministeriets overvejelser i forhold af rækkevidden af
repræsentationsadgangen i personlige og økonomiske forhold henvises til
pkt. 4.3 nedenfor.
Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
31
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
4.1.4.
Efter de aftaleretlige regler om fuldmagt kan der meddeles fuldmagt
til en eller flere fuldmægtige. Efter værgemålsreglerne udpeges kun én
værge.
Justitsministeriet har i lyset heraf overvejet, om der bør kunne udpeges
flere fremtidsfuldmægtige.
Imod flere fremtidsfuldmægtige taler bl.a., at der kan være risiko for, at
flere fremtidsfuldmægtiges dispositioner eller påtænkte dispositioner vil
være forskellige, hvilket efter omstændighederne kan være uheldigt i
forhold til at varetage fuldmagtsgiver interesser.
For en adgang til at indsætte flere fremtidsfuldmægtige
fuldmagtsgivers selvbestemmelsesret og aftalefriheden.
taler
Det kan efter Justitsministeriets opfattelse af flere grunde være
uhensigtsmæssigt at begrænse ordningen til én fremtidsfuldmægtig. F.eks.
har personer forskellige evner, der kan gøre det hensigtsmæssigt, at
fuldmagtsgiver har mulighed for at vælge en fremtidsfuldmægtig til at
varetage nogle forhold og en anden fremtidsfuldmægtig til at varetage
andre forhold. Flere fuldmægtige vil endvidere kunne aflaste hinanden,
hvilket vil gøre det mindre byrdefuldt at påtage sig hvervet. Derudover vil
fuldmagtsgiver efter omstændighederne blive sat i en meget vanskelig
situation, hvis den pågældende f.eks. har flere børn og er nødsaget til at
vælge det ene barn frem for det andet barn til at varetage opgaven.
I forlængelse heraf skal det tilføjes, at hvis den omtalte risiko ved at tillade
flere fremtidsfuldmægtige måtte realiseres i det konkrete tilfælde, vil
Statsforvaltningens som tilsynsmyndighed kunne reagere, jf. pkt. 4.5
nedenfor.
I lyset heraf finder Justitsministeriet ikke, at risikoen ved at tillade flere
fremtidsfuldmægtige kan begrunde en begrænsning af den adgang til at
udpege flere fuldmægtige, der i dag følger af de almindelige aftaleretlige
fuldmagtsregler, i en kommende fremtidsfuldmagtsordning. Der lægges
således med lovforslaget op til, at der kan udpeges flere
fremtidsfuldmægtige, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.
Justitsministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at der bliver
adgang til at udpege subsidiære fremtidsfuldmægtige, der kan træde i
funktion, hvis den eller de (primære) fremtidsfuldmægtige måtte blive
32
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
forhindret i at varetage hvervet. Justitsministeriet bemærker i den
forbindelse, at en fremtidsfuldmagt efter omstændighederne kan være
gældende i mange år, hvorunder også fremtidsfuldmægtigens forhold kan
ændre sig – f.eks. hvis fremtidsfuldmægtigen selv mister evnen til at
varetage sine forhold.
Ordningen er på denne baggrund udformet således, at der også kan
udpeges subsidiære fremtidsfuldmægtige, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
4.1.5.
Efter princip 5 i europarådsrekommandationen fra 2009 bør
fuldmagten udformes skriftligt og indeholde en udtrykkelig
ikrafttrædelsesbestemmelse. Medlemsstaterne bør også overveje, hvilke
betingelser og mekanismer der kan sikre dokumentets gyldighed.
Endvidere bør der efter Europarådsrekommandationens princip 8 indføres
et offentligt certifikations- og registreringssystem for meddelelse,
tilbagekaldelse og ikrafttræden af fremtidsfuldmagter.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse afgørende for en velfungerende
fremtidsfuldmagtsordning, at fremtidsfuldmagtens indhold kan fastlægges
med tilstrækkelig sikkerhed, og at det kan fastlægges, at det er
fuldmagtsgiver – og ikke en anden person – der opretter fuldmagten.
På den baggrund bør fremtidsfuldmagter efter Justitsministeriets opfattelse
oprettes skriftligt i et register.
Justitsministeriet har i den forbindelse overvejet flere modeller for en
sådan oprettelses- og registreringsordning (notaroprettelse, oprettelse for
vidner og digital oprettelse).
Justitsministeriet har i første række overvejet at indføre en ordning, der
svarer til de gældende regler vedrørende oprettelse af testamenter.
Testamenter kan oprettes for notar eller under medvirken af vidner.
Fordelen ved notaroprettelse er, at notaren – der i øvrigt er en uvildig
offentlig myndighed – har erfaring med at vurdere, hvorvidt personer
fornuftsmæssigt er i stand til at foretage en given disposition. Endvidere
kan det anføres, at et personligt fremmøde for det offentlige kan minimere
risikoen for, at en person under pres meddeler fuldmagt. Ved
33
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
notaroprettelse opnås også sikkerhed for dokumentets indhold. Omvendt er
notaroprettelse en mere formel og tung ordning end oprettelse under
medvirken af vidner. Dertil kommer, at det for den enkelte kan være
omstændeligt at skulle bestille tid til en notarforretning og i visse tilfælde
lade sig transportere over en længere geografisk afstand for at underskrive
fuldmagten for notaren. Dette kan risikere at afholde personer fra at
benytte ordningen.
Oprettelse under medvirken af vidner er en uformel og let tilgængelig
privat ordning. Omvendt er der mindre kontrol med, om fuldmagtsgiver
handler under tvang eller er i stand til at handle fornuftsmæssigt, ligesom
der ikke opnås sikker fastlæggelse af fuldmagtens indhold. Oprettelse for
vidner indebærer endvidere, at fuldmagtsgiver nødvendigvis må inddrage
personer, der er ikke nærstående, idet nærstående ikke kan virke som
vidner. Det kan afholde nogle personer fra at oprette en fremtidsfuldmagt,
fordi forholdet opfattes som et meget privat anliggende, som man ikke
ønsker at inddrage perifert bekendt direkte i. Der kan i den forbindelse i
øvrigt henvises til, at de overvejelser, der ved indførelsen af den nye
arvelov i 2007 var om at afskaffe adgangen til at oprette vidnetestamenter,
jf. kapitel, 12, afsnit 3.2.2, i betænkning nr. 1473/2006 om revision af
arvelovgivningen mv. Vidneoprettelse af fremtidsfuldmagter er valgt i
Norge, Finland og peges på i Sverige. Det bemærkes, at notarialfunktionen
ikke kendes i Finland, Norge og Sverige i forhold til testamentsoprettelse.
Justitsministeriet har endeligt overvejet en ordning, der svarer til
livstestamentsordningen. Ved et livstestamente kan det bl.a. bestemmes, at
der ikke ønskes livsforlængende behandling, hvis døden er uafvendelig, jf.
sundhedslovens § 26, stk. 2, nr. 1. Livstestamenter oprettes fortrinsvis
elektronisk og underskrives med digital signatur.
En sådan ordning har den fordel, at den er enkel og bredt tilgængelig for
alle borgere, herunder også for borgere, der har en travl hverdag. Samtidig
indebærer underskrift med digital signatur en kontrol af, om det er
fuldmagtsgiver, der opretter fuldmagten. Denne kontrol svarer til den
kontrol foretages i en lang andre tilfælde f.eks. ved oplysninger og
indberetninger til SKAT eller afgivelse af erklæringer ved modtagelse af
visse offentlige ydelser, ved bankforretninger og meget andet. En digital
oprettelsesordning vil endvidere have den fordel, at der opnås sikkerhed
for dokumentets indhold, fordi fuldmagtsgiveren selv kan lagre
fremtidsfuldmagten digitalt.
34
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Efter Justitsministeriets opfattelse skal der være en passende balance
mellem på den ene side beskyttelse af fuldmagtsgiveren mod misbrug og
på den anden side, at ordningen skal være et enkelt og privatretligt
alternativ til værgemål.
En digital oprettelses- og registreringsordning er efter Justitsministeriets
vurdering mest hensigtsmæssig og tidssvarende og stemmer overens med
strategien om fuld digital kommunikation mellem borgere og det offentlige
frem mod 2015. Oprettelse for vidner, som er valgt i Norge, Finland og
peges på i Sverige, giver efter Justitsministeriets opfattelse ikke den
samme sikkerhed for dokumentets indhold som en digitalmodel og
indebærer i øvrigt, at dokumentet skal forelægge i fysisk form.
Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at der ikke er samme
sikkerhed forbundet med ordningen, som f.eks. ved at indføre krav om
notaroprettelse. Justitsministeriet finder imidlertid, at den mere
begrænsede sikkerhed i en digitaloprettelsesordning i vist omfang opvejes
af Statsforvaltningens prøvelse på ikraftsættelsestidspunktet, jf. nærmere
herom under pkt. 4.2 nedenfor. Derudover vil aftalelovens
ugyldighedsregler finde anvendelse. En fremtidsfuldmagt, der er falsk eller
er fremkaldt ved tvang, vil således som altovervejende hovedregel ikke
være bindende for fuldmagtsgiveren, uanset at den er oprettet i
Fremtidsfuldmagtsregisteret. Det samme vil være tilfældet, hvis
fuldmagten er ugyldig efter andre såkaldt stærke ugyldighedsgrunde.
En digital oprettelsesordning bør dog i lyset af den relevante persongruppe
suppleres af en mere traditionel ordning, hvorefter fremtidsfuldmagter
undtagelsesvist kan oprettes og underskrives fysisk med efterfølgende
indlevering og registrering i Fremtidsfuldmagtsregistet. Dermed vil
personer, der af forskellige årsager, f.eks. handicap eller manglende it-
kompetencer, ikke er i stand til at oprette en fremtidsfuldmagt digitalt, ikke
i praksis blive afskåret fra at benytte sig af ordningen.
Den nærmere udformning af oprettelses- og registreringsordningen findes
mest hensigtsmæssigt gennemført i administrativt fastsatte regler, idet der
herved løbende vil kunne sikres en tidssvarende løsning, og lovforslaget er
udformet i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
35
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
4.2. Fuldmagtens ikrafttræden og offentliggørelse
4.2.1.
Efter princip 7 i europarådsrekommandationens fra 2009 skal
medlemsstaterne fastlægge, hvordan det skal bedømmes, om
fuldmagtsgiveren har oplevet sådan svækkelse eller tab af evne til at
handle fornuftsmæssigt, at fuldmagten dermed træder i kraft.
Af retssikkerhedsmæssige grunde finder Justitsministeriet, at
fremtidsfuldmagten bør sættes i kraft af en offentlig instans svarende til
den model, der er valgt i Finland, og som der peges på i Sverige. Når der
med lovforslaget lægges op til denne ordning, er det navnlig begrundet i, at
retsvirkningerne af en fremtidsfuldmagt indtræder på det tidspunkt, hvor
fuldmagtsgiver ikke længere evner at varetage sine forhold. Af hensyn til
fuldmagtsgiver bør der derfor på dette tidspunkt være en kontrol af, om der
er forhold, der gør det betænkeligt at sætte fuldmagten i kraft. En model,
som den, der er valgt Norge, hvorefter det er fremtidsfuldmægtigen, der
beslutter, at fuldmagten træder i kraft, er på denne baggrund fravalgt. Efter
den norske ordning er det frivilligt, om fremtidsfuldmægtigen ønsker at få
fuldmagtens ikrafttræden stadfæstet af det offentlige.
Justitsministeriet skal i den forbindelse også bemærke, at det, der bl.a. har
vist sig at være et stort problem ved den hidtidige anvendelse af
fuldmagter, har været, at aftaleparter ikke har tillid til, at der kan indgås en
gyldig og for fuldmagtsgiveren forpligtende aftale med fuldmægtigen,
enten pga. tvivl om gyldigheden af fuldmagtsforholdet, eller om hvorvidt
et konkret aftaleforhold er omfattet af fuldmagten. Det er således
nødvendigt, at fremtidsfuldmægtigene over for omverdenen klart fremstår
som legitimerede til at repræsentere fuldmagtsgiveren for derved at opnå
en reel mulighed for at varetage fuldmagtsgiverens forhold og interesser.
Dette opnås bl.a. ved, at det er en offentlig myndighed, der beslutter at
sætte fremtidsfuldmagten i kraft og dermed legitimerer dens gyldighed.
4.2.2.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil Statsforvaltningen være rette
myndighed til at træffe afgørelse om en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse.
Statsforvaltningen har erfaring med værgemålsager, der har mange
fællestræk
med
de
påtænkte
myndighedsopgaver
i
fremtidsfuldmagtsordningen. Det drejer sig navnlig om at vurdere, hvornår
en persons helbredstilstand er af en sådan karakter, at personen ikke evner
at varetage sine økonomiske og personlige forhold. Statsforvaltningen har
36
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
dermed gode forudsætninger
fremtidsfuldmagter.
for
at
behandle
sager
vedrørende
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at Statsforvaltningen skal
varetage de myndighedsopgaver, som der lægges op til med
fremtidsfuldmagtsordningen.
4.2.3.
Initiativet til at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft bør efter
Justitsministeriets
opfattelse
som
udgangspunkt
være
hos
fremtidsfuldmægtigen, idet fuldmagtsgiveren i mange tilfælde ikke selv vil
være i stand til at indgive en anmodning. Dette svarer til den ordning, der
valgt i Norge og Finland, og som der peges på i Sverige.
Det bemærkes i den forbindelse, at fremtidsfuldmagtsforholdet må
forventes at bygge på en nær relation og tillid mellem fuldmagtsgiveren og
fremtidsfuldmægtigen. Dermed må det forventes, at fremtidsfuldmægtigen
er bekendt med og har indvilget i at påtage sig hvervet. Det må også
forventes, at fremtidsfuldmægtigen har løbende kontakt med
fuldmagtsgiveren og dermed indsigt i den pågældendes tilstand.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør det dog ikke alene være
fremtidsfuldmægtigene, der kan anmode om ikraftsættelse af en
fremtidsfuldmagt. I nogle tilfælde vil fuldmagtsgiveren – uanset sin
tilstand – være i stand til selv at anmode Statsforvaltningen om at sætte
fremtidsfuldmagten i kraft. Det må forventes, at fuldmagtsgivere – selvom
de på grund af sygdom, svækket mental funktion eller helbred ikke evner
at varetage deres forhold – i nogle tilfælde er bevidste om konsekvensen af
deres tilstand og kan udtrykke ønske om, at fremtidsfuldmagtens sættes i
kraft, og at de ligeledes forstår betydningen heraf. Der henvises i den
forbindelse til, at der også efter værgemålsloven, jf. § 5, stk. 2, og § 7, er
adgang til, at den berørte person selv kan anmode om værgemål eller
samværgemål.
Justitsministeriet finder således, at der også bør være mulighed for, at
fuldmagtsgiveren kan anmode om ikraftsættelse af fuldmagten.
Sammenfattende foreslås det med lovforslaget, at en sag om en
fremtidsfuldmagts ikraftsættelse indledes ved, at fremtidsfuldmægtigene
eller
fuldmagtsgiveren
indgiver
en
anmodning
herom
til
Statsforvaltningen.
37
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
4.2.4.
Justitsministeriet har dernæst overvejet, på hvilket grundlag
Statsforvaltningen skal træffe afgørelse, og hvordan dette grundlag skal
tilvejebringes.
I lyset af, at fremtidsfuldmagtsordningen tilsigtes at være et enkelt og
privatretligt alternativ til værgemål, finder Justitsministeriet, at det som
udgangspunkt bør være den, der anmoder om ikraftsættelsen – navnlig
fremtidsfuldmægtigen – som skal tilvejebringe grundlaget for afgørelsen.
Da ikraftsættelse er betinget af fuldmagtsgiverens helbredsforhold, foreslås
det, at anmodningen skal vedlægges en lægeerklæring fra fuldmagtsgivers
privatpraktiserende læge, speciallæge eller læge på hospital eller andet
behandlingssted vedrørende fuldmagtsgiverens aktuelle helbredstilstand.
Tilsvarende lægeerklæringer anvendes i værgemålssager.
Det tilsigtes, at Statsforvaltningen som udgangspunkt alene på grundlag
heraf skal kunne tage stilling til fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse. Der
lægges med lovforslaget op til, at justitsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om udformningen af lægeerklæringen, således at det
sikres, at Statsforvaltningen deri kan finde det fornødne grundlag for
afgørelsen, jf. lovforslagets § 8.
Da anmodning om en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse normalt vil blive
indgivet af fremtidsfuldmægtigen, er det således den pågældende, der på
forhånd skal sørge for at indhente lægeerklæringen. Der lægges med
lovforslaget derfor op til, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om fremtidsfuldmægtigens adgang til at indhente en lægeerklæring
om fuldmagtsgiverens forhold, jf. lovforslagets § 8. Det vil endvidere være
fremtidsfuldmægtigen, der i første omgang skal afholde de udgifter, der er
forbundet med udarbejdelsen af lægeerklæringen. Henset til, at der er tale
om en nødvendig udgift, der har sammenhæng med varetagelsen af
hvervet som fremtidsfuldmægtig, vil fremtidsfuldmægtigen efterfølgende
kunne få dækket udgifterne af fuldmagtsgiverens midler, jf. lovforslagets §
17.
Efter den foreslåede ordning vil kravet om lægeerklæring efter
Statsforvaltningens skøn dog kunne undlades. Dette drejer sig bl.a. om
tilfælde, hvor det på anden måde er godtgjort, at den relevante tilstand er
indtrådt, eller hvor det ikke er muligt at fremlægge en lægeerklæring,
38
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
f.eks. fordi fuldmagtsgiveren ikke er endeligt udredt eller ikke egentligt
diagnosticeret. Det drejer sig endvidere, om det tilfælde, hvor
fuldmagtsgiver indgiver anmodningen, og denne vurderes i stand til at
forstå betydningen heraf. Det forudsættes dog, at Statsforvaltningen er
tilbageholdene med at se bort fra kravet om lægeerklæring – også i
tilfælde, hvor det fuldmagtsgiveren, der indgiver anmodningen – fordi
formålet med og retsvirkningerne af en fremtidsfuldmagt er knyttet
uløseligt sammen med helbreds- og evnemangelskriteriet, jf. lovforslagets
§ 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
Der kan også være andre tilfælde, hvor lovforslagets udgangspunkt om, at
den, der anmoder om ikraftsættelse, er forpligtet til at oplyse sagen, og om
at grundlaget for Statsforvaltningens prøvelse udgøres af den fremlagte
lægeerklæring, bør fraviges. Der lægges således op til, at
Statsforvaltningen – i lighed med sine beføjelser i værgemålssager – vil
kunne indhente yderligere oplysninger om fuldmagtsgiverens forhold, hvis
Statsforvaltningen finder det betænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det
foreliggende grundlag, jf. lovforslagets § 6. Er det f.eks. tvivlsomt, om
betingelserne for fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse er indtrådt, kan
Statsforvaltningen på eget initiativ oplyse sagen yderligere. Dette stemmer
overens med forvaltningsmyndigheders almindelige forpligtelse til at
oplyse en sag i fornødent omfang, førend der træffes afgørelse, selvom
den, der anmoder om en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse, efter
lovforslaget som udgangspunkt er pålagt at oplyse sagen.
Statsforvaltningens indhentelse af yderligere oplysninger vil ske i
overensstemmelse med reglerne i persondataloven om, hvornår en
myndighed må behandle – herunder indhente og videregive –
personoplysninger.
Efter persondatalovens § 6 kan almindelige personoplysninger behandles,
hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen,
jf. § 6, stk. 1, nr. 1, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en
række nærmere angivne interesser opregnet i bestemmelsens stk. 1, nr. 2-7.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, kan følsomme personoplysninger,
herunder oplysninger om helbredsmæssige forhold, som udgangspunkt
ikke behandles. Behandling kan dog bl.a. ske, hvis den registrerede har
givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen, jf. § 7, stk. 2, nr. 1, eller
39
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres
gældende eller forsvares, jf. § 7, stk. 2, nr. 4.
Efter persondatalovens § 8, stk. 1, kan oplysninger om strafbare forhold,
væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7,
stk. 1, nævnte bl.a. videregives i tilfælde, hvor den registrerede har givet
sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, jf. § 8, stk. 2, nr. 1,
videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der
klart overstiger hensynet til de interesser, som begrunder
hemmeligholdelsen, jf. § 8, stk. 2, nr. 2, eller hvis videregivelsen er
nødvendig for, at en offentlig myndighed kan udføre sine opgaver, eller er
påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. § 8, stk. 2, nr.
3.
Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der
udfører opgaver inden for det sociale område, kun videregive de i stk. 1,
nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis
betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et
nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed
kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.
Efter persondatalovens § 8, stk. 4, må private behandle oplysninger om
strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private
forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har givet sit
udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er
nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart
overstiger hensynet til den registrerede.
De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den registreredes
udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det
sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet
til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der
begrunder hemmeligholdelse.
Persondatalovens regler om behandling – herunder indhentelse og
videregivelse – af personoplysninger forudsætter, at der foretages en
konkret vurdering af hver enkelt oplysning for sig.
Med forslagets § 6 fraviges de nævnte regler ved, at der uden samtykke og
uden, at der foretages en konkret vurdering af hver enkelt oplysning for
sig, kan indhentes oplysninger fra f.eks. forvaltningsmyndigheder inden
40
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
for social- og sundhedsområdet og private udbydere af social service og
sundhedsydelser.
Bestemmelsen indebærer, at Statsforvaltningen kan pålægge offentlige
myndigheder og private udbydere af socialservice og sundhedsydelser at
videregive oplysninger til Statsforvaltningen, når de anses for nødvendige
for sagens behandling.
Det bemærkes, at persondatalovens §§ 6-8 alene angår spørgsmålet om,
hvornår vedkommende forvaltningsmyndighed som dataansvarlig er
berettiget
til at videregive personoplysninger. Spørgsmålet om, i hvilket
omfang myndigheden er
forpligtet
til at videregive sådanne oplysninger til
andre forvaltningsmyndigheder, reguleres blandt andet af den generelle
bestemmelse
om
pligtmæssig
videregivelse
til
en
anden
forvaltningsmyndighed i forvaltningslovens § 31. Bestemmelsen omfatter
dog kun offentlige myndigheder. Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2,
har således selvstændig betydning i forhold til private udbydere af
socialservice og sundhedsydelser.
Det bemærkes, at det følger af § 43, stk. 1, i sundhedsloven, at
sundhedspersoner med patientens samtykke kan videregive oplysninger
om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre
fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer
m.fl. til andre formål end behandling.
Det følger af § 43, stk. 2, nr. 1, i sundhedsloven, at videregivelse af de i
stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden patientens samtykke, når det følger
af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal
videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for
den modtagende myndigheds sagsbehandling.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
4.2.5.
I lyset af, at initiativet til fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse som
udgangspunkt påtænkes at være hos fremtidsfuldmægtigen, har
Justitsministeriet
overvejet,
hvordan
fuldmagtsgiveren
mest
hensigtsmæssigt bør inddrages i ikraftsættelsesprocessen.
Justitsministeriet har i første række overvejet den ordning, der gælder i
værgemålssager, hvorefter Statsforvaltningen foretager en høring af den
berørte person, medmindre den pågældende ikke med nytte kan udtale sig
41
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
om spørgsmålet, jf. værgemålslovens § 19, stk. 1. I nogle værgemålssager
vil høringen foregå skriftligt, mens den i andre sager vil foregå ved, at den
pågældende indkaldes til et møde hos Statsforvaltningen. Det vil typisk
være tilfældet, hvis anmodning om værgemål fremsættes af den
pågældende person selv, jf. værgemålslovens § 5, stk. 2, eller hvis der er
tale om en anmodning om samværgemål, jf. værgemålslovens § 7. Den
beskrevne ordning svarer til den ordning, der følges i Finland.
Efter
Justitsministeriets
opfattelse
taler
hensynet
til,
at
fremtidsfuldmagtordningen skal være et enkelt og privatretligt alternativ til
værgemål – og at det er fuldmagtsgiverens eget valg at benytte ordningen
– imod, at Statsforvaltningen skal høre fuldmagtsgiveren som i
værgemålssager.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at det formentlig vil
være det naturligste i mange familier, at det er de nære pårørende – og ikke
en offentlig myndighed som Statsforvaltningen – der tager den måske
svære samtale med fuldmagtsgiver om, at denne ikke længere evner at
varetage sine forhold, hvis den pågældende ikke selv har forståelse herfor.
I modsætning til mange værgemål, har den berørte person i
fremtidsfuldmagtsordningen selv valgt, at sagen vil kunne indledes,
herunder selv valgt, hvem der skal varetage vedkommendes forhold, og
fastsat rammerne for, hvordan det skal ske.
Med inspiration fra den model, der peges på i Sverige, lægges der på den
baggrund op til en ordning, hvorefter fremtidsfuldmægtigen får pligt til at
drøfte anmodningens indgivelse med fuldmagtsgiveren. Drøftelsen kan
dog undlades, hvis fuldmagtsgiver ikke er i stand til at forstå betydningen
heraf. Hvis fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen af sagen
og udtaler sig imod fuldmagtens ikraftsættelse, kan anmodningen ikke
indgives.
Tilsvarende den ordning, der peges på i Sverige – og for at understrege
vigtigheden af spørgsmålet over for fremtidsfuldmægtigen – lægges der op
til, at fremtidsfuldmægtigen på tro og love skal erklære over for
Statsforvaltningen, at en sådan drøftelse med fuldmagtsgiveren har fundet
sted. Er drøftelsen undladt, skal fremtidsfuldmægtigen redegøre herfor
over for Statsforvaltningen. Dermed vil der blive foretaget en prøvelse af,
hvorvidt den manglende drøftelse var berettiget. Statsforvaltningen vil i
den forbindelse kunne støtte sig til de lægeoplysninger, som er fremlagt.
Hvis Statsforvaltningen finder, at drøftelsen burde være foretaget, kan
42
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Statsforvaltningen iværksætte høring af fuldmagtsgiveren på samme måde
som ved værgemål.
Herudover bør fremtidsfuldmægtigene have pligt til at underrette
fuldmagtsgiverens nærmeste pårørende om indgivelsen af anmodningen,
således at de pågældende over for Statsforvaltningen får mulighed at gøre
indsigelse imod fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse. Det foreslås, at
fremtidsfuldmægtigen tilsvarende skal afgive en erklæring på tro og love
om, at denne underretning er foretaget. En eventuel indsigelse vil herefter
kunne indgå i Statsforvaltningens samlede afgørelsesgrundlag.
Det forhold, at erklæringen afgives på tro og love, indebærer, at
fremtidsfuldmægtigene vil kunne straffes, hvis de forsætligt afgiver en
falsk erklæring, jf. straffelovens § 161.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 4 og 5 og bemærkningerne hertil.
4.2.6.
Justitsministeriet har endvidere overvejet omfanget af den prøvelse,
som Statsforvaltningen skal foretage i forbindelse med en afgørelse om at
sætte en fremtidsfuldmagt i kraft.
I lyset af, at ordningen tilsigtes at være et enkelt og privatretligt alternativ
til værgemål, som den berørte person selv har valgt, lægges der med
lovforslaget op til en væsentligt mindre intensiv prøvelse, end den
Statsforvaltningen foretager ved værgemål.
Selv om de helbreds- og evnekriterier, der er betingelse for
fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse, svarer til kriterierne i værgemålslovens
§ 5, stk. 1 og 2, lægges der således op til, at Statsforvaltningen i langt
højere grad end i værgemålssager tager anmodningens indgivelse som
udtryk for, at ikraftsættelsesbetingelserne er opfyldt. Når en
fuldmagtsgiver har valgt, at en person skal agere som fremtidsfuldmægtig,
må det også i almindelighed kunne tages som udtryk for, at fuldmagtsgiver
har tillid til, at den pågældende kan vurdere, hvornår tiden er inde til, at
fremtidsfuldmagten skal træde i kraft.
Følgende udgangspunkt bør efter Justitsministeriets opfattelse gælde for
Statsforvaltningens prøvelse: Hvis de lægelige oplysninger dokumenterer
en sygdomstilstand eller svækkelse, der i almindelighed fører til, at
personer ikke evner at varetage deres forhold, kan Statsforvaltningen i
43
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
almindelighed også lægge til grund, at anmodningens indgivelse er udtryk
for, at tilstanden er indtrådt.
Der vil derfor som det klare udgangspunkt ikke være anledning til at
indhente yderligere oplysninger.
Giver lægeerklæringen derimod anledning til usikkerhed om, hvorvidt
tilstanden er indtrådt, eller foreligger der andre oplysninger, f.eks.
indsigelser, som gør det betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft –
og denne betænkelighed ikke umiddelbart afkræftes ved at foretage de
undersøgelsesskridt, som Statsforvaltningen tillægges mulighed for at
foretage – vil Statsforvaltningen skulle afslå anmodningen om at sætte
fremtidsfuldmagten i kraft.
Ud over tvivl om fuldmagtsgiverens helbredsmæssige tilstand vil
oplysninger, der indikerer, at fuldmagtsgiveren har været under pres eller
tvang til at meddele fuldmagten eller i øvrigt på oprettelsestidspunktet må
antages ikke have været i stand til at handle fornuftsmæssigt, kunne danne
grundlag for, at Statsforvaltningen afslår at sætte fremtidsfuldmagten i
kraft. I overensstemmelse med aftalerettens almindelige regler vil
grundlaget for fremtidsfuldmagten i disse tilfælde ikke være til stede, og
fuldmagten kan derfor ikke sættes i kraft.
Endvidere vil fremtidsfuldmagtens indhold efter omstændighederne også
kunne danne grundlag for afslag – f.eks. hvis fuldmagten indeholder
instruktioner til fremtidsfuldmægtigen om ulovlige handlinger. Desuden
vil tvivl om fremtidsfuldmægtigenes evner til at varetage hvervet eller
andre forhold, som kan give anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt
fremtidsfuldmagtsforholdet vil kunne fungere på betryggende vis, kunne
danne grundlag for afslag.
Knytter betænkeligheden sig alene til en bestemt del af
fremtidsfuldmagten eller til en bestemt fremtidsfuldmægtig eller subsidiær
fremtidsfuldmægtig, lægges der med lovforslaget op til, at
Statsforvaltningen kan sætte fremtidsfuldmagten delvist i kraft.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at fremtidsfuldmagtsordningen er
tænkt som et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål, og ordningen
vil som følge heraf ikke være egnet til at håndtere komplicerede tvister
mv. I det omfang der i forbindelse med Statsforvaltningens prøvelse
kommer forhold for dagen, som gør det betænkeligt at sætte
44
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
fremtidsfuldmagten i kraft, er det således ikke hensigten, at
Statsforvaltningen gennem omfattende undersøgelser mv. søger at
fremskaffe det fornødne grundlag for at afgøre komplicerede tvister. Hvis
det betænkelige forhold ikke umiddelbart kan afkræftes ved de
undersøgelsesskridt, som Statsforvaltningen umiddelbart kan foretage
inden for rammen af ordningen, skal anmodningen om ikraftsættelse
således afslås.
Hvis Statsforvaltningen afslår at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, vil
Statsforvaltningen i stedet kunne indlede en værgemålssag, hvis der
vurderes at være behov herfor. Værgemålssystemmet vil med de langt
mere udbyggede retsgarantier for de berørte, herunder direkte adgang til
domstolsprøvelse, være mere egnet til at løse komplicerede tilfælde.
Lovforslaget er
betragtninger.
udformet
i
overensstemmelse
med
det
anførte
Der henvises nærmere til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
4.2.7.
Som følge af de retsvirkninger, der er forbundet med en
fremtidsfuldmagts ikraftsættelse, bør Statsforvaltningens afgørelser herom
efter Justitsministeriets opfattelse kunne påklages til Civilstyrelsen.
Justitsministeriet finder, at de personer, der direkte berøres af afgørelsen,
bør være klageberettigede, dvs. fuldmagtsgiveren, fremtidsfuldmægtigene
og eventuelle subsidiære fuldmægtige.
Afgørelsen om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt kan imidlertid
ligeledes have stor betydning for fuldmagtsgiverens ægtefælle eller
samlever. På den baggrund foreslås det, at de pågældende ligeledes bliver
klageberettigede.
En fortløbende klageadgang og deraf følgende usikkerhed om
fuldmagtsforholdet kan risikere at svække ordningens effektivitet og
funktionsdygtighed til skade for fuldmagtsgiveren. Det forslås derfor, at
der fastsættes en klagefrist på fire uger i forhold til klage over
Statsforvaltningens afgørelse om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt.
Efter Justitsministeriets opfattelse afstemmer en klagefrist på fire uger
således hensynet til fuldmagtsforholdets stabilitet over for de
klageberettigedes tidsmæssige mulighed for at indgive klagen rettidigt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 29 og bemærkningerne hertil.
45
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
4.2.8.
Justitsministeriet har endeligt overvejet, hvordan en afgørelse om
ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt skal bekendtgøres.
Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer en betryggende
fremtidsfuldmagtsordning, at der skal være en høj grad af tillid til
fremtidsfuldmagtens gyldighed blandt aftaleparter og offentlige
myndigheder mv. Justitsministeriet har derfor overvejet, om afgørelsen om
at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft – i lighed med ægtepagter og
afgørelser om værgemål med fratagelse af retlig handleevne – skal
tinglyses i Personbogen.
Fordelen ved at tinglyse i Personbogen er bl.a., at den ikraftsatte fuldmagt
bliver offentlig tilgængelig, og såvel private som offentlige tredjeparter
kan enkelt og hurtigt foretage opslag heri. Dermed bliver
fremtidsfuldmægtigens legitimitet til at handle på vegne af
fuldmagtsgiveren offentligt bekendtgjort på en måde, der sikrer en høj
grad af tillid til fremtidsfuldmagtsforholdet. Hvis ordningen på anden
måde skal sikres tilsvarende legitimitet og tilgængelighed, vil der være
behov for regler, procedurer og administration vedrørende relevante
tredjeparters mulighed for adgang til et register over ikraftsatte
fremtidsfuldmagter, idet konsekvensen af en vanskeligere og mere
begrænset adgang for tredjeparter til at gøre sig bekendt med ikraftsatte
fremtidsfuldmagter kan være, at nogle parter ikke har tillid til
fuldmagtsforholdet og derfor ikke vil eller er tilbageholdende med at indgå
aftaler med fuldmægtigen.
Ulempen ved at tinglyse i Personbogen er bl.a., at også uvedkommende
tredjeparter vil kunne finde oplysninger om fremtidsfuldmagten i
Personbogen. Denne risiko er dog i et vist omfang imødegået af, at
misbrug af oplysninger i Personbogen vil kunne straffes, jf.
tinglysningslovens § 50 e.
Justitsministeriet finder efter en samlet vurdering, at fordelene ved at
tinglyse fremtidsfuldmagter i Personbogen vægter højere end ulemperne.
Efter Justitsministeriets opfattelse er sikring af fuldmægtigens legitimitet
til at handle på fuldmagtsgiverens vegne over for en bred kreds af
tredjeparter meget tungtvejende. Der lægges på den baggrund op til en
ordning, hvorefter afgørelse om at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft
tinglyses i Personbogen, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse
hermed.
46
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 28 og bemærkningerne hertil.
4.3. Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger
4.3.1.
I lighed med, hvad der i dag gælder efter aftaleloven, foreslås det, at
fremtidsfuldmægtigen i økonomiske forhold ved at handle i
fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens grænser kan binde
fuldmagtsgiver, som om den pågældende selv handlede, jf. herved
aftalelovens § 10.
I økonomiske forhold lægges der således op til en ordning, der er baseret
på de almindelige aftaleretlige fuldmagtsregler. Fremtidsfuldmægtigenes
beføjelser vil således svare til de beføjelser, som enhver anden fuldmægtig
i økonomiske forhold har efter aftaleloven, jf. nærmere herom under pkt.
3.1 ovenfor.
Fremtidsfuldmagter må i almindelighed forventes at blive oprettet som en
generalfuldmagt, der giver meget vide beføjelser til at handle på
fuldmagtsgivers vegne. Dette har sammenhæng, at det kan være vanskeligt
på forhånd at forudse, hvilke forhold der vil kunne opstå behov for at
repræsentere fuldmagtsgiver i, og en for begrænset fuldmagt kan føre til, at
fuldmagtsgivers interesser ikke vil kunne blive varetaget, når
fuldmagtsgiver ikke længere selv kan. En fuldmagt med vide beføjelser vil
således i almindelighed være i fuldmagtsgiverens interesse.
Den foreslåede ordning vil på den baggrund indebære, at der lovligt vil
kunne meddeles fuldmagt til at varetage alle fuldmagtsgivers økonomiske
forhold, hvorved fremtidsfuldmægtigen vil være bemyndiget til at indgå
alle de aftaler inden for formueretsområdet, som fuldmagtsgiver selv
gyldigt kunne indgå, da vedkommende evnede at varetage sine
økonomiske forhold. Ordningen vil endvidere indebære, at aftaler med
fremtidsfuldmægtigen er gyldige, selv om fuldmagtsgiveren ikke er i stand
til at handle fornuftsmæssigt.
I aftaleforhold mellem en forbruger og en erhvervsdrivende tredjepart er
der i lovgivningen i visse tilfælde fastsat pligter for tredjeparten til f.eks. at
meddele oplysninger til forbrugeren. Det gælder f.eks. efter
kreditaftalelovens §§ 7 a-7 b, hvorefter kreditgiveren er pålagt pligt til at
meddele forbrugeren en række oplysninger forud for aftaleindgåelsen med
henblik på at sætte forbrugeren i stand til at træffe et oplyst valg om
47
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
aftaleindgåelsen. Kreditgiveren er endvidere efter kreditaftalelovens § 7 c
forpligtet til at foretage en kreditvurdering af forbrugeren forud for
indgåelse af en kreditaftale med den pågældende.
I sådanne tilfælde vil den foreslåede ordning i almindelighed indebære, at
oplysninger, som tredjeparten er forpligtet til at meddele forbrugeren, kan
meddeles til fremtidsfuldmægtigen, når denne på vegne af
fuldmagtsgiveren og inden for fuldmagtens område ønsker at indgå en
aftale med tredjeparten. Ønsker en fremtidsfuldmægtig i økonomiske
forhold f.eks. at optage eller omlægge et lån i fuldmagtsgiverens faste
ejendom eller foretage investeringer for fuldmagtsgiverens midler, skal
realkreditinstituttets eller bankens information og rådgivning herom
således rettes til fuldmægtigen, mens den information og rådgivning, der
gives, skal tage udgangspunkt i fuldmagtsgiverens forhold, herunder i
hvad fremtidsfuldmægtigen har meddelt realkreditinstituttet eller banken
herom. Den ovenfor omtalte kreditvurdering, som realkreditinstituttet eller
banken er forpligtet til at foretage, skal på samme måde foretages på
grundlag af fuldmagtsgiverens forhold. I den forbindelse bemærkes det, at
fremtidsfuldmægtigen vil have pligt til at varetage fuldmagtsgiverens
interesser og inddrage den pågældende i vigtigere forhold, jf. pkt. 4.4.1 og
lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil, men det påhviler ikke
tredjeparten at sikre, at fremtidsfuldmægtigen har iagttaget disse pligter.
Tredjeparten kan således i almindelighed gå ud fra, at
fremtidsfuldmægtigens tilkendelser er udtryk for fuldmagtsgiverens vilje
og vil skulle følges på samme måde, som hvis tilkendegivelserne var
afgivet fuldmagtsgiveren selv.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med det anførte.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.
4.3.2.
For så vidt angår personlige forhold har Justitsministeriet overvejet
rækkevidden af de beføjelser, som fremtidsfuldmægtigen skal have i
sådanne forhold.
Justitsministeriet har
for det første
overvejet at indføre en ordning, der
svarer til en værges beføjelser i personlige forhold. Disse beføjelser er
imidlertid ganske vidtgående – navnlig i forhold til mere private forhold,
som f.eks. spørgsmål om at afskære besøg fra familiemedlemmer, religiøse
forhold mv. Udøvelsen af sådanne beføjelser kan efter omstændighederne
være meget konfliktskabende og vil dermed være vanskelige at forene med
48
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
en ordning, der skal fungere som et enkelt og privatretligt alternativ til
værgemål.
Justitsministeriet har
for det andet
overvejet at indføre en ordning, hvorved
fremtidsfuldmægtigen får adgang til at repræsentere fuldmagtsgiveren i
forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for
det offentlige, f.eks. private plejehjem.
Fremtidsfuldmægtigens beføjelser vil ved denne ordning være baseret på,
at fremtidsfuldmægtigen kan repræsentere fuldmagtsgiver – som om
fuldmagtsgiver selv agerede i forhold til det konkrete spørgsmål – inden
for rammerne af, hvad der er muligt efter de almindelige regler om
repræsentation
i
forhold
til
offentlige
myndigheder
(forvaltningsmyndigheder og domstole mv.).
I lyset af, at fremtidsfuldmagtsordningen tilsigtes at være et enkelt og
privatretligt alternativ til værgemål, finder Justitsministeriet, at den anførte
model om repræsentation i forhold til offentlige myndigheder er mest
hensigtsmæssig, og lovforslaget er udformet i overensstemmelser hermed.
Afgørende for afgrænsningen af fremtidsfuldmægtigens beføjelser i
personlige forhold vil herefter være, om fuldmagtsgiver – på det tidspunkt,
hvor vedkommende selv kunne varetage sine forhold – inden for
rammerne af de almindelige regler om repræsentation over for offentlige
myndigheder kunne have valgt at lade sig repræsentere i sagen mv. i
forhold til en offentlig myndighed m.v. Der kan om adgangen til at lade
sig repræsentere i forhold til forvaltningsmyndigheder henvises til pkt. 3.2
ovenfor.
Den foreslåede ordning indebærer således, at en fremtidsfuldmægtig inden
for rammerne af fremtidsfuldmagten vil kunne indgive ansøgninger på
fuldmagtsgivers vegne, herunder ansøgninger om hjælpeforanstaltninger,
tilskud, pension mv. Fremtidsfuldmægtigen vil endvidere kunne udøve
partsrettigheder, herunder søge aktindsigt, modtage afgørelser og anden
korrespondance fra offentlige myndigheder mv. I det omfang der i en sag
er behov for at partshøre, vil partshøringen ligeledes skulle rettes til
fremtidsfuldmægtigen.
Fremtidsfuldmægtigen vil også over for offentlige myndigheder og
private, når disse udfører opgaver for det offentlige, kunne komme med
tilkendegivelser med hensyn til pleje og omsorg af fuldmagtsgiveren.
49
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Fremtidsfuldmægtigen vil endvidere kunne meddele samtykke på vegne af
fuldmagtgiver, f.eks. et samtykke til at behandle personoplysninger om
fuldmagtsgiveren, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1.
Fremtidsfuldmægtigen vil desuden på fuldmagtsgiverens vegne kunne
udøve rettigheder efter sundhedsloven og lade sig repræsentere i
behandlingssammenhænge i det omfang, hvor fuldmagtsgiveren hidtil efter
denne lovgivning har kunnet lade sig repræsentere af en anden person,
f.eks. i forhold til muligheden for aktindsigt i egen journal, samtykke til
videregivelse af oplysninger og vejledning på de regionale patientkontorer.
Den berørte myndighed eller institution vil i almindelighed skulle anse en
f.eks. ansøgning fra fremtidsfuldmægtigen som udtryk for fuldmagtsgiver
vilje, og vil ikke have anledning til at tage kontakt til fuldmagtsgiver i
sagen.
Efter omstændighederne kan en myndighed dog kræve, at fuldmagtsgiver
medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvor det i lovgivningen er bestemt, at en part skal
medvirke personligt ved sagens behandling, eller hvor partens personlige
medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning, som f.eks.
ved udstedelse af pas eller hvis en undersøgelse af partens person er et
nødvendigt led i sagens oplysning, f.eks. en lægeundersøgelse i en
arbejdsskade- eller førtidspensionssag. Der vil dog i disse tilfælde i
almindelighed ikke være noget til hinder for, at den pågældende kan lade
sig bistå af andre, f.eks. have fremtidsfuldmægtigen med som bisidder. En
fremtidsfuldmægtig kan således ikke på fuldmagtsgiverens vegne f.eks.
indgå ægteskab, begære separation eller skilsmisse, oprette livstestamente
mv.
En myndighed kan endvidere efter omstændighederne også afslå at lade
fremtidsfuldmægtigen repræsentere fuldmagtsgiver i et personligt forhold,
hvis fuldmagtsgivers interesser i at kunne lade sig repræsentere eller bistå
findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.
I det omfang der således i anden lovgivning er fastsat særlige regler om
repræsentation, der begrænser den almindelige adgang til at lade sig
repræsentere, vil fremtidsfuldmægtigens beføjelser blive begrænset
tilsvarende. Det er f.eks. tilfældet efter visse bestemmelser i social- og
50
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
sundhedslovgivningen, hvoraf en udtrykkelig opregning af personer, der
på en andens vegne kan samtykke til f.eks. behandling er opregnet.
Det bemærkes, at hvis der konkret er behov for at træffe beslutninger i
medfør af f.eks. sociallovgivningen, f.eks. om bopæl, kan der efter
værgemålslovens § 5, stk. 3, iværksættes et – supplerende – værgemål med
henblik herpå. I sådanne tilfælde kan en fremtidsfuldmægtig i personlige
forhold f.eks. tillige udpeges som værge.
Særligt i forhold til plejetestamenter bemærkes følgende:
Efter servicelovens § 83, stk. 4, skal kommunen ved tilrettelæggelsen af
pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt
respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til
bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). I et plejetestamente kan
personen med demens tilkendegive ønsker for den fremtidige pleje og
omsorg, mens vedkommende endnu er i stand til det. Plejetestamenter
understøtter en person med demens i at kunne få indflydelse på hans eller
hendes eget liv. Plejetestamentet er vejledende for den indsats, som
plejepersonalet skal udføre i forhold til plejen af en borger med demens på
det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere er i stand til selv at give
udtryk for sine ønsker. At plejetestamenter er vejledende skyldes, at
forholdene for en borger med demens kan have ændret sig, siden
plejetestamentet blev skrevet. Uanset at fuldmagtsgiveren har oprettet et
plejetestamente, vil fremtidsfuldmægtigens bestemmelse på den baggrund
gå forud herfor.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil.
4.3.3.
Ifølge princip 9 i Europarådsrekommandationen fra 2009 bør
meddelelse af fuldmagten ikke påvirke fuldmagtsgiverens juridiske
handleevne, selv om fuldmægtigen råder på den pågældendes vegne.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Fratagelse af en persons retlige handleevne vil således fortsat alene kunne
ske i forbindelse med værgemål og efter domstolsprøvelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 9 og 10 og bemærkningerne
hertil.
51
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
4.3.4.
Lovforslaget indeholder endvidere regler, om forholdet mellem flere
fremtidsfuldmægtige
eller
subsidiære
fremtidsfuldmægtige,
og
fremtidsfuldmægtiges afgang til at tilbagekalde andre fuldmagter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 11 og 20 og bemærkningerne
hertil.
4.4. Fremtidsfuldmægtigens pligter mv.
4.4.1.
Efter Europarådsrekommandationens princip 10 omfatter
fremtidsfuldmægtigens rolle en pligt til at handle i overensstemmelse med
fuldmagten og fuldmagtsgiverens interesser, herunder så vidt muligt
løbende at informere og rådføre sig med fuldmagtsgiveren.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at den, der har fremtidsfuldmagt,
skal følge fremtidsfuldmagtens anvisninger og inden for fuldmagtens
område varetage fuldmagtsgiverens interesser, herunder så vidt muligt
inddrage fuldmagtsgiveren og dennes ægtefælle eller samlever, før
fuldmagten anvendes i vigtigere forhold, jf. lovforslagets § 12. Herved
fastlægges den grundlæggende ramme for en fremtidsfuldmægtigens
virksomhed.
Fremtidsfuldmægtigen skal således for det første følge de anvisninger, som
fuldmagtsgiver har fastsat i fremtidsfuldmagten.
Fremtidsfuldmægtigen har ifølge forslaget for det andet pligt til at varetage
fuldmagtsgivers interesser inden for fuldmagtens områder. Dette indebærer
ikke blot en ret, men også en egentlig pligt til at anvende
fremtidsfuldmagten med henblik på at varetage fuldmagtsgiver forhold. En
fremtidsfuldmægtig, der ikke varetager fuldmagtsgivers forhold – f.eks.
undlader at sikre, at der betales husleje og andre fornødenheder – vil
således ikke opfylde denne til pligt.
Der er i den forbindelse også med lovforslaget lagt op til, at
fremtidsfuldmægtigen – så længe fuldmagtsgiver kan forstå betydningen
heraf – har pligt til at inddrage fuldmagtsgiveren i vigtigere forhold.
Pligten tilsigtes nærmere at bestå i at informere og rådføre sig med
fuldmagtsgiver.
52
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
I tilfælde, hvor fuldmagtsgivers ægtefælle eller samlever ikke er
fremtidsfuldmægtig, finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt, at den
pågældende ægtefælle henholdsvis samlever tillige inddrages.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.
4.4.2.
Efter
Europarådsrekommandationens
princip
11
bør
medlemsstaterne regulere, hvorledes eventuelle interessekonflikter mellem
fuldmagtsgiver og fuldmægtigen bør håndteres.
I lyset heraf foreslås det, at fremtidsfuldmægtigen ikke på fuldmagtsgivers
vegne skal kunne indgå retshandler med sig selv eller i øvrigt anvende
fremtidsfuldmagten i forhold, hvor der kan foreligge modstridende
interesser
mellem
fuldmagtsgiveren
og
fremtidsfuldmægtigen.
Fremtidsfuldmægtigen vil således ikke kunne anvende fremtidsfuldmagten
til f.eks. at sælge fuldmagtsgiverens bolig til sig selv. I sådanne tilfælde vil
der i stedet efter lovforslagets § 30, nr. 3, kunne beskikkes en særlig værge
for fuldmagtsgiveren med henblik på varetagelse af den konkrete
disposition, hvis der ikke vil være andre fremtidsfuldmægtige eller
subsidiære fremtidsfuldmægtige, der kan handle på fuldmagtsgiverens
vegne.
Der henvises til lovforslagets §§ 13 og 30 og bemærkningerne hertil.
Justitsministeriet foreslår herudover – med inspiration fra
værgemålsreglerne – en række mere specifikke regler om
fremtidsfuldmægtigens pligter og beføjelser mv., der navnlig har til formål
at imødegå situationer, hvor der kan være særlig risiko for
interessekonflikter og misbrug.
4.4.3.
Det foreslås således bl.a., at en fremtidsfuldmægtig skal holde
fuldmagtsgiverens midler adskilt fra egne midler, jf. lovforslagets § 14.
Justitsministeriet har i den forbindelse overvejet, om der bør være pligt til
også at holde fællesejemidler adskilt i tilfælde, hvor fremtidsfuldmægtigen
er fuldmagtsgiverens ægtefælle. Herom bemærkes følgende:
Efter gældende ret er retsvirkningerne af, om ægtefæller har
formuefællesskab eller særeje, begrænsede under ægteskabets beståen.
Retsvirkningerne indtræder reelt først ved formuefællesskabets ophør, dvs.
ved separation, skilsmisse eller død. Efter lov om ægteskabets
53
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
retsvirkninger (retsvirkningsloven) har ægtefæller således ikke pligt til at
holde særeje- og fællesejemidler adskilt. Er midlerne blevet
sammenblandet, har parterne (eller ved død deres arvinger) ved en
bodeling mulighed for at godtgøre, hvilke aktiver, der – helt eller delvist –
er fælleseje eller særeje. I praksis har mange ægtepar formentlig overladt
det til den ene ægtefælle at varetage ægtefællernes økonomiske forhold,
hvilket typisk medfører, at parternes aktiver sammenblandes, uanset om
der er tale om fælles- eller særeje.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør parternes valg af, hvordan deres
daglige økonomi skal forvaltes, herunder hvilken parts midler, der f.eks.
anvendes til forbrug, faste udgifter eller opsparing, ikke blive påvirket af
en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse i tilfælde, hvor den ene ægtefælle er
fremtidsfuldmægtig og den anden fuldmagtsgiver. Der lægges derfor med
lovforslaget op til, at pligten til at holde fuldmagtsgivers midler adskilt fra
fremtidsfuldmægtigens ikke skal gælde i disse tilfælde. Reglen er således
ikke til hinder for, at en ægtefælle, der bliver fremtidsfuldmægtig, fortsat
vil kunne have f.eks. fælles bankkonto med fuldmagtsgiver. Det samme
bør efter Justitsministeriets opfattelse gælde i faste samlivsforhold. En
fuldmagtsgiver, der måtte ønske en adskillelse af midlerne, vil i
overensstemmelse med almindelig aftalefrihed i fuldmagten kunne
fastsætte betingelser for fuldmægtigens virke, herunder om at
fuldmagtsgiverens særejemidler eller specifikke aktiver skal holdes adskilt
fra parternes øvrige formue, eller at den pågældendes – sær- eller
fællesejemidler – skal anvendes til f.eks. opsparing frem for forbrug. I
sådanne tilfælde vil den ægtefælle eller samlever, der er
fremtidsfuldmægtig, efter lovforslagets § 12, have pligt til at efterleve
fuldmagtsgivers bestemmelse. I modsat fald vil der være tale om misbrug
af fuldmagtsforholdet med den konsekvens, at Statsforvaltningen i
forbindelse med en tilsynssag har mulighed for at bringe
fuldmagtsforholdet til ophør.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.
4.4.4.
Der foreslås endvidere en regulering af adgangen til at yde gaver.
Der lægges således med lovforslaget op til, at fremtidsfuldmægtigen ikke
på fuldmagtsgivers vegne skal kunne yde gaver, jf. lovforslagets § 15.
Dette gælder dog ikke sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold
til fuldmagtsgiverens kår. Almindelige gaver til jul og fødselsdage mv. til
personer, som fuldmagtsgiveren er knyttet til, vil således kunne ydes.
Desuden vil der kunne ydes gaver, der er bestemt i fremtidsfuldmagten,
54
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
hvilket ligger i forlængelse af fremtidsfuldmægtigens pligt til at følge
fuldmagtens anvisninger.
I forlængelse af forbuddet mod gaver lægges der med lovforslaget også op
til, at fremtidsfuldmægtigen ikke skal kunne forpligte fuldmagtsgiveren
ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld, idet
sådanne løfter har samme karakter som gaver, jf. lovforslagets § 16.
I tilknytning til fastsættelse af fremtidsfuldmægtigens pligter foreslås
endelig en regel om erstatningsansvar. Hvis fremtidsfuldmægtigen således
tilsidesætter sine pligter, vil vedkommende være erstatningsansvarlig over
for fuldmagtsgiveren for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt
forhold, jf. lovforslagets § 18.
4.4.5.
Henset til, at fremtidsfuldmagtsforholdet beror på en privat aftale,
finder Justitsministeriet ikke, at regler om en egentlig honorering af
fremtidsfuldmægtigen bør indgå i lovforslaget. Hvis fuldmagtsgiver ønsker
at yde et egentligt vederlag til fremtidsfuldmægtigen, kan vedkommende
imidlertid bestemme det i fremtidsfuldmagten eller på anden bindende
måde.
Fremtidsfuldmægtigen bør dog efter Justitsministeriets opfattelse
rimeligvis ikke have direkte udgifter ved hvervet. Således foreslås det, at
fremtidsfuldmægtigen, hvis ikke andet er bestemt i fremtidsfuldmagten,
kan få dækket de nødvendige omkostninger til varetagelse af hvervet af
fuldmagtsgiverens midler, jf. lovforslagets § 17, dvs. udgifter, som
fremtidsfuldmægtigen har afholdt. Der kan f.eks. være tale om udgifter til
betaling af gebyr for ikraftsættelsesanmodningens indgivelse eller en
lægeerklæring til brug for Statsforvaltningens afgørelse om fuldmagtens
ikraftsættelse, eller om nødvendige transportomkostninger i forbindelse
med repræsentation af fuldmagtsgiver.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 12-18 og bemærkningerne hertil.
4.4.6.
Det foreslås endeligt, at justitsministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler om fremtidsfuldmægtiges pligter og vederlag.
Bemyndigelsen forudsættes bl.a. at kunne anvendes, hvis der viser sig
behov for at præcisere de pligter, der følger af loven. Bemyndigelsen vil
endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler, der begrænser en
55
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
fremtidsfuldmægtigs adgang til aftale sig til vederlag, herunder at sætte en
grænse for hvor højt et sådan vederlag kan være.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 19 og bemærkningerne hertil.
4.5. Tilsyn med fremtidsfuldmægtigen
4.5.1.
Efter princip 12 i Europarådsrekommandationen fra 2009 bør der
etableres en tilsynsmyndighed, som kan handle efter anmodning og af
egen drift. Tilsynsmyndigheden bør have beføjelser til af bringe en
fremtidsfuldmagt helt eller delvist til ophør.
Som anført under pkt. 2.4 ovenfor er det hensigten, at
fremtidsfuldmagtsordningen skal være et enkelt og privatretligt alternativ
til værgemål, som den berørte person selv vælger. I lyset heraf bør
ordningen efter Justitsministeriets opfattelse ikke indeholde det samme
intensive tilsyn som ved værgemål. Der lægges således ikke op til, at
Statsforvaltningen – som det er tilfældet ved værgemål – bl.a. skal
godkende dispositioner, der påtænkes foretaget.
Omvendt bør ordningen efter Justitsministeriets opfattelse omfatte en vis
grad af tilsyn af hensyn til fuldmagtsgiverens retssikkerhed, fordi den
pågældende ikke evner at varetage sine interesser, herunder selv føre tilsyn
med fremtidsfuldmægtigen.
For at skabe balance mellem ovennævnte hensyn foreslås det, at
Statsforvaltningen fungerer som tilsynsmyndighed, dog således at
Statsforvaltningen som udgangspunkt alene indleder tilsynssag efter
anmodning af tredjeparter, f.eks. en pårørende til fuldmagtsgiver, et
plejehjem, hospital mv. Af hensyn til fuldmagtsgiverens retssikkerhed bør
Statsforvaltningen dog også have adgang til at indlede en tilsynssag af
egen drift, hvis Statsforvaltningen på anden måde end en henvendelse fra
tredjeparter bliver opmærksom på forhold, som bør undersøges.
Der lægges således med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen skal have
et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen. Statsforvaltningen vil
således ikke aktivt skulle følge med i fremtidsfuldmagtsforholdet, før
Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde blive
opmærksom på forhold, som må antages at stride mod fuldmagtsgivers
interesser.
56
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.
4.5.2.
Med henblik på udøvelse af tilsynet foreslås det – i lighed med, hvad
der gælder i værgemålssager – at fremtidsfuldmægtigen på anmodning fra
Statsforvaltningen skal fremlægge oplysninger, som er nødvendige for
varetagelse af tilsynsopgaven.
Ligeledes vil fremtidsfuldmægtigen få pligt til at efterkomme
Statsforvaltningens påbud. Det kan f.eks. være et påbud om egentlig
regnskabsførelse med henblik på en nærmere vurdering af
fremtidsfuldmægtigens varetagelse af hvervet. Det kan også være påbud
om at foretage eller undlade at foretage bestemte dispositioner.
Der lægges endvidere med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen vil
kunne indhente oplysninger fra andre end fremtidsfuldmægtigen, f.eks.
plejehjem, hospitaler og private borgere, der har kendskab til varetagelsen
fuldmagtsforholdet.
Som en konsekvens af tilsynsfunktionen foreslås det endvidere, at
Statsforvaltningen kan bringe fuldmagtsforholdet til ophør, jf. nærmere
under pkt. 4.6.6 nedenfor. Hvis fremtidsfuldmagten indeholder
bestemmelse om en subsidiær fuldmægtig, vil dette fuldmagtsforhold i
stedet træde i kraft. Alternativt kan Statsforvaltningen af egen drift indlede
en sag om værgemål.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.
4.5.3.
Som alternativ til en offentlig tilsynsmyndighed, peges der i punkt
161 i den forklarende rapport til Europarådsrekommandationen fra 2009
på muligheden for et privat tilsynsinstitut – f.eks. en af fuldmagtsgiveren
udpeget advokat – som fuldmægtigen forpligtes til at rådføre sig med i
forhold til særlige dispositioner.
I lyset heraf finder Justitsministeriet, at der – som supplement til det
offentlige tilsyn – bør være adgang for fuldmagtsgiveren til at bestemme,
at en tredjepart skal have indseende med fremtidsfuldmægtigen, jf.
lovforslagets § 2, stk. 3.
Fuldmagtsgiver vil således få mulighed for at udpege f.eks. en bank, en
advokat, en revisor eller en person, som vedkommende har tillid til, til at
føre tilsyn med fremtidsfuldmægtigen.
57
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Et sådan privat tilsyn vil indebære, at fremtidsfuldmægtigen på anmodning
skal meddele den pågældende tilsynsperson oplysninger om forvaltningen
af fuldmagtsforholdet. Det private tilsyns omfang vil i øvrigt bero på, hvad
fuldmagtsgiver nærmere bestemmer i fremtidsfuldmagten. Det kan således
f.eks. bestemmes i fuldmagten, at fremtidsfuldmægtigen skal rådføre sig
med det private tilsyn i forhold til bestemte dispositioner eller have
godkendt disse af tilsynet, f.eks. gavedispositioner, eller aflægge regnskab
over for tilsynet efter dettes nærmere bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2 og
bemærkningerne hertil.
Med henblik på at sikre det private tilsyn den fornødne autoritet og en
effektiv opgaveudøvelse foreslås det endvidere, at det private tilsyn kan
tilbagekalde fremtidsfuldmagten, hvis fuldmagtsgiveren i fuldmagten har
givet tilsynet denne beføjelse, jf. pkt. 4.6 nedenfor.
4.6. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagten
4.6.1.
Efter princip 6 i europarådsrekommandationen fra 2009 skal
fuldmagtsgiveren kunne tilbagekalde fuldmagten, så længe den
pågældende ikke har oplevet svækkelse eller tab af evne til at handle
fornuftsmæssig.
Det foreslås på den baggrund, at en fremtidsfuldmagt frit kan tilbagekaldes
eller ændres af fuldmagtsgiver, indtil den sættes i kraft. Det vil således
ikke være gyldigt at gøre en fremtidsfuldmagt uigenkaldelig.
Tilbagekaldelsen og ændringen foreslås at skulle ske på samme måde, som
fremtidsfuldmagten er oprettet – dvs. via Fremtidsfuldmagtsregistreret.
4.6.2.
Justitsministeriet har dernæst overvejet
fuldmagtsgiverens adgang til at tilbagekalde
fremtidsfuldmagt efter ikraftsættelsen.
spørgsmålet, om
eller ændre en
I Norge og Finland er det indført adgang til, at ikrafttrådte
fremtidsfuldmagter kan tilbagekaldes af fuldmagtsgiver, hvis
fuldmagtsgiveren kan forstå betydning heraf. I Sverige lægges der op til en
ordning,
hvorefter
fuldmagtsgiveren
frit
kan
tilbagekalde
fremtidsfuldmagten i overensstemmelse med de almindelige aftaleretlige
regler om tilbagekaldelse af fuldmagter.
58
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Justitsministeriet finder – i overensstemmelse med den norske og finske
ordning – at fuldmagtsgiver også efter fuldmagtens ikraftsættelse skal
kunne tilbagekalde fuldmagten, hvis den pågældende er i stand til at forstå
betydningen af tilbagekaldelsen – dvs. indhold og konsekvens af sin
disposition.
Justitsministeriet finder endvidere, at der bør være adgang til at ændre
fremtidsfuldmagten, hvis den pågældende er i stand til at forstå
betydningen heraf. I modsat fald vil der kunne opstå situationer, hvor der –
på grund af den ikraftsatte fuldmagts utilstrækkelighed – vil være behov
for at erstatte fuldmagten med et for fuldmagtsgiveren mere indgribende
værgemål. Fuldmagtsgiver vil således f.eks. have mulighed for at indsætte
en anden fremtidsfuldmægtig eller lade flere forhold omfatte af
fuldmagten.
Der lægges på den baggrund med lovforslaget op til en ordning, hvorefter
Statsforvaltningen efter anmodning fra fuldmagtsgiveren træffer afgørelse
om tilbagekaldelse eller ændring af en ikraftsat fremtidsfuldmagt.
Statsforvaltningen vil i den forbindelse skulle vurdere, om betingelserne
for tilbagekaldelsen henholdsvis ændringen er opfyldt, dvs. om
fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå indholdet og konsekvensen af sin
disposition. For at oplyse en sagen vil Statsforvaltningen f.eks. kunne
indkalde fuldmagtsgiveren til en samtale eller indhente oplysninger om
fuldmagtsgiverens helbredstilstand eller andre personlige oplysninger fra
vedkommendes læge, behandlingssted eller anden privat eller offentlig
myndighed eller institution.
Hvis Statsforvaltningen træffer afgørelse om fuldmagtens tilbagekaldelse
eller ændring, vil fuldmagtsgiveren, fremtidsfuldmægtigen og andre
berørte personer skulle underrettes herom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 22 og bemærkningerne hertil.
4.6.3.
Med lovforslaget lægges op til en ordning, hvorefter
fuldmagtsgiveren kan træffe bestemmelse om, at en tredjepart skal have
indseende med fremtidsfuldmægtigene (privat tilsyn). I konsekvens heraf
og for at sikre det private tilsyn den fornødne autoritet foreslås det
endvidere, at det private tilsyn ligeledes kan tilbagekalde fuldmagten, hvis
adgangen hertil er bestemt i fuldmagten.
59
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Adgangen til tilbagekaldelse omfatter fremtidsfuldmagten i sin helhed eller
en del heraf, f.eks. en specifik opgave i forhold til handel med
værdipapirer. Adgangen til tilbagekaldelse omfatter endvidere en eller
flere af fremtidsfuldmægtigene. Sker tilbagekaldelse i forhold til en
fremtidsfuldmægtig, består fuldmagtsforholdet i forhold til de øvrige.
Der lægges endvidere op til, at det private tilsyns tilbagekaldelse af
fuldmagten skal ske over for Statsforvaltningen, således af
tilbagekaldelsen kan blive tinglyst i Personbogen og derved blive offentligt
kendt. Statsforvaltningen skal således ikke træffe afgørelse om
tilbagekaldelse, men alene drage omsorg for tinglysning, således at
tilbagekaldelsen får retsvirkning.
Endvidere foreslås det ved lovforslagets § 28, at der administrativt kan
fastsættes regler om, at Statsforvaltningen skal underrette relevante
personer
bl.a.
om
en
fremtidsfuldmagts
tilbagekaldelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. kunne udnyttes i forhold til at
fastsætte
regler
om,
at
Statsforvaltningen
underretter
en
fremtidsfuldmægtigen og andre relevante personer om det private tilsyns
tilbagekaldelse af fremtidsfuldmagten.
Med henblik på at sikre fuldmagtsgiveren den fornødne bistand i tilfælde
af, at det private tilsyn tilbagekalder fremtidsfuldmagten, foreslås det, at
tilsynet bliver berettiget til at anmode Statsforvaltningen om at indlede en
værgemålssag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 23, 28 og 32, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
4.6.4.
Efter princip 13 i Europarådsrekommandationen fra 2009 bør
betingelserne for ophør af fuldmagtsforholdet reguleres specifikt. Ved
ophør i fuldmagtsgiverens levende live bør medlemsstaterne sikre en
stillingtagen til, hvilke tiltag til varetagelse af (den tidligere)
fuldmagtsgivers interesser, som i stedet bør iværksættes.
I overensstemmelse hermed foreslås det, at et fremtidsfuldmagtsforhold
ophører, hvis fuldmagtsgiver kommer under værgemål, jf. lovforslagets §
24. Dette gælder dog ikke, hvis værgemålet angår bestemte forhold, der
ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten, eller som den, der har
fremtidsfuldmagt, er afskåret fra at foretage. F.eks. vil det ikke medføre
ophør af fremtidsfuldmagten, hvis der til varetagelse af et særligt forhold
60
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
er beskikket en særlig værge efter værgemålslovens § 47 på grund af risiko
for interessekonflikt mellem fuldmægtigen og fuldmagtsgiveren, jf.
lovforslagets § 13 og pkt. 4.4.2 ovenfor.
Det foreslås endvidere, at et fremtidsfuldmagtsforhold ophører, hvis
fuldmagtsgiver dør, jf. lovforslagets § 24.
I tilfælde af ophør ved død eller værgemål vil fremtidsfuldmægtigen dog –
indtil de fornødne foranstaltninger kan træffes af dødsboet eller værgen –
kunne foretage de retshandler, der er nødvendige for at beskytte boet eller
den (tidligere) fremtidsgiver mod tab, jf. herved aftalelovens § 24.
4.6.5.
Det foreslås endvidere, at fremtidsfuldmagt ophører, hvis
fremtidsfuldmægtigen frasiger sig hvervet, kommer under værgemål eller
har oprettet en fremtidsfuldmagt, der sættes i kraft, jf. lovforslagets § 25.
For så vidt angår fremtidsfuldmægtigens adgang til at frasige sig hvervet
bemærkes det, at en fremtidsfuldmagt kan være oprettet længe før
ikraftsættelsestidspunktet. Fremtidsfuldmægtigens egne forhold kan
således have ændret sig efterfølgende, ligesom det reelle omfang af
opgaven kan vise sig mere omfattende end antaget af fuldmægtigen.
I lovforslagets § 28 bemyndiges justitsministeren til at fastsætte nærmere
regler om pligt til at underrette Statsforvaltningen om en
fremtidsfuldmagts ophør. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at
fastsætte regler om underretning af Statsforvaltningen, hvis en
fremtidsfuldmægtig frasiger sig hvervet.
Er der andre fremtidsfuldmægtige eller indsat subsidiære
fremtidsfuldmægtige, som fortsat kan varetage hvervet, vedbliver
fremtidsfuldmagten med at være i kraft med de pågældende som
fuldmægtige. Ved Statsforvaltningens afgørelse om at sætte
fremtidsfuldmagten i kraft, har Statsforvaltningen taget stilling til, om alle
fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige opfylder
betingelserne for at varetage hvervet, og i tilfælde af en
fremtidsfuldmægtigs frasigelse heraf, er de øvrige fremtidsfuldmægtige og
subsidiære fremtidsfuldmægtige således allerede legitimerede til at handle
i stedet. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 ovenfor.
4.6.6.
I konsekvens af det tilsyn, som Statsforvaltningen tilsigtes at skulle
udøve med fremtidsfuldmægtigen, lægges der med lovforslaget op til, at
61
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
fremtidsfuldmagtsforholdet kan bringes helt eller delvist til ophør ved
Statsforvaltningens afgørelse.
Det foreslås således, at Statsforvaltningen – uden for de øvrige ophørs
tilfælde – vil kunne træffe afgørelse om en fremtidsfuldmagts ophør, hvis
betingelserne for dens ikraftsættelse, ikke længere er til stede, jf. nærmere
herom under pkt. 4.2.5 ovenfor. Hvis der således er forhold, der gør det
betænkeligt at opretholde fremtidsfuldmagten, vil Statsforvaltningen med
lovforslaget få mulighed for at bringe fremtidsfuldmagten helt eller delvist
til ophør. Et sådant tilfælde vil f.eks. kunne foreligge, hvis der opstår tvivl
om fremtidsfuldmægtigenes evner til at varetage hvervet eller andet
forhold, som kan give anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt
fremtidsfuldmagtsforholdet fortsat vil kunne fungere på betryggende vis.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at fremtidsfuldmagtsordningen er
tænkt som et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål, og ordningen
vil som følge heraf ikke være egnet til at tage stilling til komplicerede
tvister mv. I det omfang der i forbindelse med Statsforvaltningens tilsyn
kommer forhold for dagen, som gør det betænkeligt at opretholde
fremtidsfuldmagten, er det således ikke hensigten, at Statsforvaltningen
gennem omfattende undersøgelser mv. søger at fremskaffe det fornødne
grundlag for at afgøre komplicerede tvister. Hvis det betænkelige forhold
ikke umiddelbart kan afkræftes ved de undersøgelsesskridt, som
Statsforvaltningen umiddelbart kan foretage inden for rammen af
ordningen, skal fremtidsfuldmagten sættes ud af kraft.
I de tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt ophører, og der ikke er andre
fremtidsfuldmægtige
eller subsidiære fremtidsfuldmægtige,
vil
Statsforvaltningen kunne tage initiativ til at indlede en sag om værgemål,
jf. lovforslagets § 32, nr. 2. Derved sikres det, at en person, der ikke er i
stand til at varetage sine forhold, ikke som følge af Statsforvaltningen
afgørelse bliver frataget nødvendig bistand hertil. Til varetagelse af samme
hensyn vil det private tilsyn kunne anmode Statsforvaltningen om at
indlede en værgemålssag, f.eks. hvis tilsynet efter lovforslagets § 23
tilbagekalder en fremtidsfuldmagt, jf. lovforslagets § 32, nr. 1.
Statsforvaltningens indledning af en værgemålssag indebærer, at
Statsforvaltningen tager de indledende skridt i sagen efter
værgemålslovens regler, herunder i forhold til at sørge for sagens
oplysning ved at indhente lægeerklæring og i forhold til at underrette den,
62
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
som værgemålssagen vedrører (fuldmagtsgiveren), og den pågældendes
pårørende i overensstemmelse med værgemålslovens §§ 19 og 20.
Der henvises til i øvrigt lovforslagets §§ 21-27 og § 32, nr. 1 og 2, og
bemærkningerne hertil.
4.6.7.
I overensstemmelse med de betragtninger der ligger til grund for
reglerne om påklage af Statsforvaltningens afgørelser om ikraftsættelse, jf.
pkt. 4.2, finder Justitsministeriet, at også afgørelser om ændring,
tilbagekaldelse og ophør af fremtidsfuldmagter bør kunne påklages til
Civilstyrelsen af den samme kreds af klageberettigede.
Der henvises til pkt. 4.2 og bemærkningerne til lovforslagets § 29.
5. Ligestillingsvurdering af lovforslaget
Lovforslaget er kønsneutralt og den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning
omfatter både kvinder og mænd samt yngre og ældre mennesker.
Lovforslaget er i øvrigt ikke begrænset til at angå en nærmere afgrænset
persongruppe. Lovforslaget vil imidlertid bl.a. være relevant for personer,
der lider af sygdomme i hjernen og demenssygdomme. Mænd
diagnosticeres lidt hyppigere end kvinder med Parkinsons sygdom. Flere
kvinder end mænd diagnosticeres dog med demenssygdomme, og omtrent
dobbelt så mange ældre kvinder som mænd har Alzheimers sygdom.
Lovforslaget forbedrer retsstillingen for de pågældende og kan således
have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
[…]
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
[…]
8. Administrative konsekvenser for borgerne
[…]
9. Miljømæssige konsekvenser
63
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
1522684_0064.png
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [dato] til den [dato] været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,
Advokatsamfundet,
Alzheimerforeningen,
Andelsboligforeningens
fællesrepræsentation
ABF,
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd,
Copenhagen
Business
School,
Juridisk
Institut,
Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Kredit
Råd, Dansk Revisorforening, Danske Advokater, Danske Boligadvokater,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen
Danmark,
Ejendomsmæglernes
Landsorganisation,
Finansrådet,
Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet,
Forbrugerklagenævnet,
Foreningen af speciallæger, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af
Faste Værger i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Forsikring
&
Pension,
FSR-danske
revisorer,
Hjernesagen,
Hjerneskadeforeningen,
Investeringsforeningsrådet,
Kommunernes
Landsforening (KL), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Lægeforeningen,
Parkinsonforeningen,
Pengeinstitutankenævnet,
Praktiserende
Lægers
Organisation,
Realkreditforeningen,
Realkreditankenævnet,
Realkreditrådet,
Retslægerådet,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Udbetaling Danmark,
Ældresagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet
(Juridisk Institut).
12. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
[…]
for
64
Negative
konsekvenser/merudgifter
[…]
Økonomiske
konsekvenser
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
1522684_0065.png
stat, kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser
for
stat, kommuner og
regioner
Økonomiske
konsekvenser
for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser
for
borgerne
Forholdet til EU-
retten
”
”
”
”
”
”
Ingen
[…]
Ingen
[…]
Forslaget berører ikke EU-retten.
65
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse omhandler de krav som en person skal
opfylde for at oprette en fremtidsfuldmagt, ligesom bestemmelsen
fastlægger begrebet ”fremtidsfuldmagt”, herunder den tilstand, som
fuldmagtens ikraftsættelse er betinget af.
Af den foreslåede bestemmelses
1. led
følger det, at den, der kan oprette en
fremtidsfuldmagt, skal være fyldt 18 år og være i stand til at handle
fornuftmæssigt.
Fuldmagtsgiveren vil således skulle være en voksen fysisk person.
Fuldmagtsgiveren vil endvidere skulle være i stand til at forstå og
overskue konsekvenserne af at afgive en bindende fremadrettet
viljeserklæring. Kravene til fuldmagtsgiverens habilitet svarer således til
kravene til testator ved oprettelse af testamente, jf. arvelovens § 63, stk. 2,
nr. 2 og § 64, stk. 5, nr. 4.
De anførte krav til fuldmagtsgiveren skal være opfyldt på
oprettelsestidspunktet, jf. nærmere om dette tidspunkt i lovforslagets § 3
og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelses
2. led
fastlægger den tilstand, som
fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse er betinget af, og der ville ikke kunne
fastsættes bestemmelser, som afviger herfra i fremtidsfuldmagten. En
fremtidsfuldmagt vil således kunne oprettes med henblik på at træde i kraft
på et senere tidspunkt, hvor fuldmagtsgiveren som følge af sygdom,
svækket mental funktion eller helbred eller lignende ikke længere evner at
varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten.
2. led indeholder dels et helbredskriterium: ”sygdom, svækket mental
funktion eller helbred eller lignende”, dels et evnemangelskriterium: ”ikke
længere evner at varetage sine forhold inden for de områder, som er
omfattet af fuldmagten”.
66
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Kriterierne forudsættes at svare til helbreds- og evnemangelskriterierne i
værgemålslovens § 5, stk. 1 og 2, jf. nærmere herom pkt. 3.3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger. Ordlyden af den foreslåede
bestemmelse afviger fra de nævnte bestemmelser i værgemålsloven,
hvilket dog alene er begrundet i redaktionelle årsager og hensynet til en
sproglig modernisering.
I det omfang fuldmagtsgiver opfylder det helbredsmæssige kriterium,
f.eks. er diagnosticeret med en demenssygdom, vil fremtidsfuldmagten
således først kunne sættes i kraft, når fuldmagtsgiver som følge af
sygdommen ikke længere evner at varetage de forhold, som er omfattet
fremtidsfuldmagten (evnemangelskriteriet).
I modsætning til værgemålslovens § 5, stk. 1 og 2, indeholder den
foreslåede bestemmelse ikke en betingelse om, at der – ud over helbreds-
og evnemangelskriterierne – tillige skal være et konkret behov for
ikraftsættelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse fastlægger indholdet og omfanget af en
fremtidsfuldmagt.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
indebærer, at en fremtidsfuldmagt kan
gives til en eller flere fremtidsfuldmægtige med henblik på at varetage
fuldmagtsgivers økonomiske og personlige forhold. Fuldmagten kan
begrænses til at angå et eller flere bestemte forhold.
Der vil således i overensstemmelse med de almindelige fuldmagtsregler
kunne gives fuldmagt til en eller flere personer (fremtidsfuldmægtige). Det
forudsættes, at fremtidsfuldmægtige skal være fysiske personer, jf. herved
lovforslagets § 7, stk. 2.
Fremtidsfuldmagten vil kunne omfatte både økonomiske og personlige
forhold for fuldmagtsgiveren. For så vidt angår økonomiske forhold, kan
en fremtidsfuldmagt således omfatte de samme forhold som værgemål, jf.
herved værgemålslovens § 5. Om værgelovens § 5 kan der henvises til pkt.
3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
67
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
En fremtidsfuldmagt i personlige forhold har et snævrere
anvendelsesområde end værgemål, idet anvendelsesområdet er begrænset
til at repræsentere fuldmagtsgiveren over for offentlige myndigheder, jf.
pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets § 10
og bemærkningerne hertil, mens et værgemål i personlige forhold kan
omfatte personlige forhold bredere set, herunder mere private forhold, som
f.eks. religiøse forhold.
Bestemmelsen bygger på princippet om aftalefrihed, og en
fremtidsfuldmagt vil således kunne omfatte fuldmagtsgiverens
økonomiske og personlige forhold generelt eller alene et eller flere
bestemte forhold. Således vil der f.eks. kunne gives fremtidsfuldmagt til
foretagelse af specifikke bankforretninger, til salg eller udlejning af fast
ejendom eller til at repræsentere fuldmagtsgiveren over for kommunen i
forbindelse med ansøgning om hjælp i hjemmet. Ligeledes vil der kunne
gives fuldmagt til at varetage alle fuldmagtsgiverens forhold, dvs.
personlige og økonomiske forhold generelt.
Fremtidsfuldmagter må i almindelighed forventes at blive oprettet som en
generel fuldmagt, der giver meget vide beføjelser til at handle på
fuldmagtsgivers vegne. Dette har sammenhæng med, at det kan være
vanskeligt på forhånd at forudse, hvilke forhold der vil kunne opstå behov
for at repræsentere fuldmagtsgiver i, og en for begrænset fuldmagt kan
føre til, at fuldmagtsgivers interesser ikke vil kunne blive varetaget, når
fuldmagtsgiver ikke længere selv kan. Fuldmagt med vide beføjelser vil
således i almindelighed være i fuldmagtsgiverens interesse.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 2
kan fuldmagtsgiveren indsætte en
eller flere subsidiære fremtidsfuldmægtige, som først får beføjelse til at
handle på fuldmagtsgiverens vegne i tilfælde af de (primære)
fremtidsfuldmægtiges forfald.
Bestemmelsen opregner de relevante forfaldssituationer. Der vil være tale
om midlertidigt forfald, hvis der skal foretages en retshandel, hvor den
primære fremtidsfuldmægtig vil være i en interessekonflikt i forhold til
fuldmagtsgiveren, jf. lovforslagets § 13. Der vil kunne være tale om varigt
forfald,
hvis
den
(primære)
fremtidsfuldmægtig
på
ikraftsættelsestidspunktet ikke opfylder betingelserne for være
fremtidsfuldmægtig, jf. § 7, stk. 2 og 3, fremtidsfuldmægtigen frasiger sig
hvervet mv., jf. lovforslagets § 25, eller at Statsforvaltningen sætter
68
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
fremtidsfuldmagten ud af kraft i forhold til den pågældende, jf.
lovforslagets § 26.
Når forfaldssituationen foreligger, vil den eller de subsidiære
fremtidsfuldmægtige umiddelbart – dvs. uden afgørelse fra
Statsforvaltningen – få de samme beføjelser til at handle og underlægges
samme forpligtelser som de (primære) fremtidsfuldmægtige, jf.
lovforslagets kapitel 3.
Der er tale om en udtømmende opregning af de forfaldssituationer, hvor en
subsidiær fremtidsfuldmægtig får beføjelser til at handle, og den
subsidiære fremtidsfuldmægtig får således ikke beføjelser i andre
forfaldssituationer, f.eks. hvis den (primære) fremtidsfuldmægtig er
bortrejst på ferie.
En subsidiær fremtidsfuldmægtig skal opfylde de samme krav som de
(primære) fremtidsfuldmægtige, herunder ved fremtidsfuldmagtens
ikraftsættelse.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 3
kan det i fremtidsfuldmagten
bestemmes, at en tredjepart skal have indseende med den, der har
fremtidsfuldmagt.
Fuldmagtsgiver har således mulighed for – som supplement til det
almindelige tilsyn efter lovforslagets § 21 – at træffe bestemmelse om et
privat tilsyn. Fuldmagtsgiver kan således bestemme, at f.eks. en bank, en
advokat, en revisor eller en person, som vedkommende har tillid til, skal
føre tilsyn med fremtidsfuldmægtigen.
Et sådan privat tilsyn vil indebære, at fremtidsfuldmægtigen på anmodning
skal meddele den pågældende tilsynsperson oplysninger om forvaltningen
af fuldmagtsforholdet. Det private tilsyns omfang vil i øvrigt bero på, hvad
fuldmagtsgiver nærmere bestemmer i fremtidsfuldmagten. Det kan således
f.eks. bestemmes i fuldmagten, at fremtidsfuldmægtigen skal rådføre sig
med det private tilsyn i forhold til bestemte dispositioner eller have
godkendt disse af tilsynet. Ligeledes kan det være bestemt i fuldmagten, at
det private tilsyn skal have tilbagekaldelsesbeføjelser, hvis det private
tilsyn finder, at der er grund til at bringe fuldmagtsforholdet til ophør.
Herom henvises der til lovforslagets § 23.
69
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Det forudsættes, at det private tilsyn i fremtidsfuldmagten er tilstrækkelig
præcist beskrevet til at kunne identificeres, dvs. ved angivelse af et cpr.-
eller et CVR-nummer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse omhandler form- og registreringskravene til
en fremtidsfuldmagt. Form- og registreringskravene har til formål at sikre
kendskab til fremtidsfuldmagtens eksistens og en præcis fastlæggelse af
dens indhold.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1
bliver fremtidsfuldmagter
omfattet af et skriftlighedskrav. Tilsvarende krav finder anvendelse for
andre fremadrettede viljeserklæringer, f.eks. oprettelse af testamente, jf.
arvelovens § 63, stk. 1, og § 64, stk. 1, og livstestamente, jf. § 2 i
bekendtgørelse nr. 240 af 20. marts 2007 om livstestamenter.
Efter den foreslåede bestemmelse skal en fremtidsfuldmagt for at være
gyldig oprettes i et særligt register over fremtidsfuldmagter, der benævnes
Fremtidsfuldmagtsregistret.
Fuldmagtens
oprettelses-
og
registreringstidspunkt er således sammenfaldende. Det betyder, at
fuldmagten først er oprettet i lovforslagets forstand, når den er registreret i
Fremtidsfuldmagtsregistret.
Dermed
opnås
sikkerhed
for
oprettelsestidspunktet, fordi registreringsdatoen vil ligge fast, hvilket bl.a.
har betydning for Statsforvaltningens efterfølgende vurdering af, om
fuldmagtsgiveren på oprettelsestidspunktet evnede at handle
fornuftsmæssigt.
Med lovforslaget lægges der op til, at oprettelse som udgangspunkt sker
elektronisk ved brug af digital signatur, og oprettelsen i registret er således
en samtidig underskrift af fuldmagten. Der lægges således op til, at
fuldmagtsgiveren via en digital løsning og med sine personlige
oplysninger logger sig ind i registret. Det vil være obligatorisk bl.a. at
indtaste eget og fremtidsfuldmægtigens cpr.-nummer, men selve
fremtidsfuldmagten vil skulle vedhæftes som et separat dokument, hvoraf
det individuelle indhold af fuldmagt vil fremgå.
I de undtagelsesvise tilfælde, hvor en fuldmagtsgiver ikke er i stand til at
oprette fuldmagten digitalt, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt., lægges der op til, at den
70
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
pågældende i stedet hos Statsforvaltningen skulle underskrive fuldmagten,
hvorefter Statsforvaltningen vil drage omsorg for registreringen. I de
pågældende tilfælde er fuldmagten først oprettet i lovforslagets forstand
fra og med det tidspunkt, hvorpå fuldmagten registreres i registret.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2
indebærer, at der for hver
fuldmagtsgiver alene kan være registreret en fremtidsfuldmagt, forstået
som et fuldmagtsdokument. Der kan således ikke samtidigt være
registreret flere fremtidsfuldmagter (dokumenter). Hvis fuldmagtsgiveren
ønsker at ændre indholdet af fuldmagten, kan dette ske i overensstemmelse
med lovforslagets kapitel 7, således at der registreres et nyt samlet
fuldmagtsdokument i registret.
Der henvises herom til lovforslagets § 22 og bemærkningerne hertil.
Efter den foreslåedes bestemmelses
stk. 3
bemyndiges justitsministeren til
at fastsætte regler om Fremtidsfuldmagtsregistret. Det vil bl.a. omfatte
regler om, hvem der har adgang til registret, dvs. efter den foreslåede
ordning i første omgang fuldmagtsgiveren, som opretter og kan ændre og
tilbagekalde fuldmagten, og Statsforvaltningen, der bl.a. skal træffe
afgørelse om at sætte fuldmagten i kraft.
Bemyndigelsen omfatter endvidere fastsættelse af regler om oprettelse af
fremtidsfuldmagter, herunder hvordan oprettelsen nærmere skal foretages
ved brug af den digitale løsning, der stilles til rådighed, jf. stk. 1, for at
fremtidsfuldmagten er gyldigt oprettet og registreret. Efter den foreslåede
bestemmelses stk. 3,
2. pkt.,
bemyndiges justitsministeren endvidere til at
fastsætte regler om, i hvilke tilfælde oprettelse af fremtidsfuldmagter kan
ske uden anvendelse af den pågældende digitale løsning, og hvordan
oprettelsen i givet fald skal foretages. Bemyndigelsen vil bl.a. blive
udnyttet til at fastsætte regler om, hvordan en fremtidsfuldmagt
undtagelsesvist gyldigt kan oprettes fysisk, og hvordan registreringen i
Fremtidsfuldmagtsregistret i tilknytning til oprettelsen skal ske. Reglerne
vil omfatte personer, der f.eks. som følge af handicap eller manglende it-
kompetencer ikke er i stand til at oprette en fremtidsfuldmagt digitalt. Der
henvises i øvrigt til pkt. 4.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bemyndigelsen omfatter derudover fastsættelse af regler om registrering af
fremtidsfuldmagter, herunder i hvilke tilfælde registrering kan afvises pga.
formelle mangler, f.eks. hvis der ikke er indsat en fremtidsfuldmægtig eller
angivet noget indhold af fuldmagten, eller fuldmagtsgiveren forsøger at
71
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
registrere flere fremtidsfuldmagter på samme tid, jf. bemærkningerne til
bestemmelsens stk. 2
Bemyndigelsen kan tillige udnyttes til at fastsætte regler om behandling af
personoplysninger i registret og om vedligeholdelse af registret.
Det vil være en gyldighedsbetingelse for en fremtidsfuldmagt, at den er
oprettet og registreret i overensstemmelse med § 3 og regler, der er udstedt
i medfør heraf.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 2
Fremtidsfuldmagtens ikrafttræden
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse omhandler anmodninger om at sætte
fremtidsfuldmagter i kraft.
Det følger af den foreslåedes bestemmelses
stk. 1,
at en anmodning om at
sætte en fremtidsfuldmagt i kraft skal indgives af fuldmagtsgiveren eller
fremtidsfuldmægtigene til Statsforvaltningen.
En sag om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt vil således skulle indledes
ved at indgive en anmodning til Statsforvaltningen.
Efter bestemmelsen er både fuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigene
berettigede til at fremsætte anmodningen.
Er der flere fremtidsfuldmægtige indsat i fremtidsfuldmagten, vil
anmodningen skulle indgives af disse i forening, jf. ordene
”fremtidsfuldmægtigene”. Det vil derimod ikke være en betingelse, at
eventuelle subsidiære fremtidsfuldmægtige også er med til at indgive
anmodningen. Det forudsættes dog, at den eller de subsidiære
fremtidsfuldmægtig vil kunne indgive anmodningen, hvis de (primære)
fremtidsfuldmægtige er ude af stand til at varetage hvervet, jf.
lovforslagets § 7, stk. 2. Hvis den primære fremtidsfuldmægtig f.eks. er
kommet under værgemål, vil den eller de subsidiære fremtidsfuldmægtige
således have adgang til at indgive anmodningen.
72
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Det må almindelighed forventes, at det vil være fremtidsfuldmægtigene,
der tager initiativ hertil, fordi fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse er
betinget af fuldmagtsgiverens manglende evne til at varetage sine forhold.
På det tidspunkt, hvor fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse bliver aktuel, kan
det således være vanskeligt for fuldmagtsgiveren at indlede sagen. Den
foreslåede bestemmelse indebærer imidlertid ikke begrænsninger i
fuldmagtsgivers adgang til at indgive anmodningen til Statsforvaltningen,
og fuldmagtsgiveren har således samme adgang hertil som
fremtidsfuldmægtigene.
Anmodningen til Statsforvaltningen vil skulle fremsættes på det tidspunkt,
hvor fuldmagtsgiveren efter sin egen eller fremtidsfuldmægtigenes
vurdering ikke længere evner at varetage sine forhold inden for de
områder, som er omfattet af fuldmagten, jf. lovforslagets § 1.
Den foreslåedes bestemmelses
stk. 2
har – i tilfælde, hvor anmodningen
indgives af fremtidsfuldmægtigene – til formål at sikre, at fuldmagtsgiver
inddrages i processen.
Efter
1. pkt.
har fremtidsfuldmægtigene således pligt til at drøfte
anmodningens indgivelse med fuldmagtsgiver, medmindre denne ikke er i
stand til at forstå betydning heraf.
Drøftelsen vil skulle ske, inden anmodningen om ikraftsættelse af
fremtidsfuldmagten indgives.
Drøftelsen
forudsættes
nærmere
at
skulle
omfatte,
at
fremtidsfuldmægtigene
underretter
fuldmagtsgiver
om,
at
fuldmagtsgiveren efter deres opfattelse ikke længere evner at varetage sine
forhold, og at der i lyset heraf er behov for at indgive anmodningen.
Fuldmagtsgiver vil herefter skulle have lejlighed til at udtale sig for eller
imod anmodningen.
Drøftelsen vil kunne
undlades,
hvis fuldmagtsgiver er i en tilstand, hvor
vedkommende ikke er i stand til at forstå betydningen af anmodningens
indgivelse.
Undtagelsen tilsigter at omfatte de tilfælde, hvor fuldmagtsgiver ikke vil
være i stand til at medvirke på fornuftig måde – dvs. udtrykke sin holdning
anmodningen. Fremtidsfuldmægtigene vil i den forbindelse skulle udøve et
73
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
skøn. De fremtidsfuldmægtige vil dog kunne støtte sig til de lægelige
oplysninger, som der er adgang til at indhente. Fremtidsfuldmægtigenes
skøn vil skulle efterprøves af Statsforvaltningen i forbindelse med
afgørelsen om ikraftsættelse.
Det følger af
2. pkt.,
at dersom fuldmagtsgiver i tilknytning til drøftelsen
udtaler sig imod anmodningen, kan denne ikke indgives.
Hvis fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen af anmodningen,
og udtaler sig imod, vil fremtidsfuldmægtigene således ikke kunne indgive
anmodningen.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 3
har – i tilfælde, hvor anmodningen
indgives af fremtidsfuldmægtigene – til formål at sikre, at de øvrige
personer, der berøres af fuldmagtsforholdet, får underretning om
anmodningen om at få sat fuldmagten i kraft samt lejlighed til at gøre
indsigelse herimod.
Fremtidsfuldmægtigene vil således skulle underrette fuldmagtsgiverens
nærmeste pårørende om ikraftsættelsesanmodningens indgivelse og om
deres adgang til at gøre indsigelse imod fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse
over for Statsforvaltningen.
Underretningen vil skulle ske inden anmodningen indgives og så betids, at
pågældende vil kunne nå at gøre Statsforvaltningen opmærksom på
forhold af betydning for fremtidsfuldmagten ikraftsættelse.
Ved
nærmeste pårørende
forstås først og fremmest fuldmagtsgiveren
samlevende ægtefælle, registrerede partner eller samlever samt børn og
adoptivbørn.
Ved ”samlever” forstås i lovforslaget en person, som fuldmagtsgiveren
lever i et ægteskabslignende forhold med, dvs. at de pågældende har fælles
bopæl og husførelse og reelt set kunne indgå ægteskab eller registreret
partnerskab med hinanden.
Hvis der ikke er en ægtefælle, samlever eller myndige børn, betragtes
forældre og søskende som nærmeste pårørende i bestemmelsens forstand.
Den foreslåedes bestemmelses
stk. 4
indebærer, at anmodningen afvises,
hvis fremtidsfuldmagten ikke er gyldigt oprettet, jf. § 3, eller hvis
74
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
anmodningen ikke opfylder de i §§ 5 og 8 fastsatte krav, og kravene ikke
kan forventes opfyldt inden for en af Statsforvaltningen fastsat kortere
frist.
En
fremtidsfuldmagt,
der
ikke
er
oprettet
korrekt
i
Fremtidsfuldmagtsregistret, er ikke gyldigt oprettet, og Statsforvaltningen
skal således afvise at sætte den ikraft.
Statsforvaltningen vil også skulle afvise en ikraftsættelsesanmodning, hvis
de formelle krav til anmodningen ikke er opfyldt.
At anmodningen afvises vil indebære, at Statsforvaltningen – uden at tage
stilling til anmodningens indhold – meddeler fremtidsfuldmægtigen,
henholdsvis fuldmagtsgiveren, at anmodningen ikke kan behandles.
Hvis en anmodning f.eks. ikke er vedlagt en lægeerklæring, men andre
oplysninger, som ikke oplyser sagen tilstrækkeligt, kan Statsforvaltningen
dog undlade at afvise anmodningen og i stedet fastsætte en kortere frist for
at fremlægge den nødvendige lægeerklæring.
Det vil være Statsforvaltningen, der beslutter, hvilken frist der må anses
for rimelig. I den forbindelse skal der tages højde for fuldmagtsgiverens og
fremtidsfuldmægtigenes rimelige mulighed for at få en lægeerklæring
udarbejdet, hvis de pågældende uden unødigt ophold tager initiativ til det.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse omhandler de oplysninger, som der skal være
til stede for, at anmodningen om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt kan
behandles.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1
vil en anmodning om
ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt, skulle vedlægges en lægeerklæring.
Lægeerklæringen vil skulle omhandle, hvorvidt fuldmagtsgiver er kommet
i den tilstand, som fremtidsfuldmagten er betinget af.
Lægeerklæringen forudsættes i den forbindelse at skulle omfatte en
redegørelse for fuldmagtsgivers helbredsmæssige forhold, herunder særligt
75
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
diagnosen, samt hvorvidt pågældende ud fra en rent lægelig vurdering
evner at varetage sine økonomiske og personlige forhold. Om muligt vil
lægeerklæringen også skulle indeholde oplysninger om forløbet af den
forudgående helbredsmæssige svækkelse, og hvordan de helbredsmæssige
forhold konkret påvirker pågældendes muligheder for selv at varetage sine
forhold. Lægeerklæringen forudsættes endvidere at omfatte en vurdering
af, hvorvidt fuldmagtsgiveren som følge af sin helbredstilstand er i stand
til at forstå betydningen af fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2
regulerer de tilfælde, hvor
Statsforvaltningen kan se bort fra kravet om lægeerklæring.
Lægeerklæring vil således i disse tilfælde kunne undlades.
Efter
1. pkt.
vil lægeerklæring kunne undlades, hvis det på anden måde end
ved lægeerklæring er godtgjort, at fuldmagtsgiveren befinder sig i den
nævnte tilstand.
Bestemmelsen tilsigtes anvendt i tilfælde, hvor fuldmagtsgiver befinder sig
i en tilstand, der med betydelig klarhed indebærer, at fuldmagtsgiver ikke
længere evner at varetage sine forhold, og det således vil være forsvarligt
at undlade en lægeerklæring.
Det vil være op til Statsforvaltningen at vurdere, om det er forsvarligt at
undlade lægeerklæring.
Der vil endvidere efter
2. pkt.
kunne ses bort fra kravet om lægeerklæring,
hvis anmodningen om fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse indgives af
fuldmagtsgiveren selv, og den pågældende forstår betydningen heraf.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, 2. pkt., tilsigtes anvendt i
tilfælde, hvor det af forskellige årsager kan være vanskeligt inden for
kortere tid at indhente en lægeerklæring. Dette kan bl.a. være tilfældet,
hvis fuldmagtsgiver endnu ikke er endeligt udredt i det
behandlingsmæssige system.
I sådanne situationer kan Statsforvaltningen f.eks. indkalde
fuldmagtsgiveren til en personlig samtale for at vurdere, om den
pågældende ikke evner at varetage sine forhold og forstår konsekvenserne
af anmodningen.
76
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Om kriteriet ”kan forstå betydningen heraf” henvises til lovforslagets § 4,
stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det forudsættes, at Statsforvaltningen er tilbageholdende med at se bort fra
kravet om lægeerklæring – også tilfælde, hvor det fuldmagtsgiveren, der
indgiver anmodningen.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 3
indebærer, at en anmodning, der
indgives af fremtidsfuldmægtigene, skal indeholde en erklæring på tro og
love om, at anmodningen indgivelse har været drøftet med
fuldmagtsgiveren, jf. lovforslagets § 4, stk. 2, og at de nærmeste pårørende
er underrettet om anmodningens indgivelse og deres adgang til at gøre
indsigelse, jf. lovforslagets § 4, stk. 3.
At erklæringen afgives på tro og love indebærer, at fremtidsfuldmægtigene
vil kunne straffes, hvis de forsætligt afgiver en falsk erklæring, jf.
straffelovens § 161.
I de tilfælde, hvor drøftelsen ikke er foretaget som følge af, at
fuldmagtsgiveren ikke er i stand til at forstå betydningen heraf, vil
fremtidsfuldmægtigene i stedet skulle redegøre herfor. Denne redegørelse
forudsættes at skulle omfatte baggrunden for, at fremtidsfuldmægtigene
finder, at fuldmagtsgiver befinder sig i en tilstand, hvor den pågældende
ikke i stand til at forstå betydningen af anmodningens indgivelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse omhandler Statsforvaltningens adgang til at
indhente yderligere oplysninger til brug for afgørelser om
fremtidsfuldmagters ikraftsættelse.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk.
1 kan Statsforvaltningen
undtagelsesvist af egen drift indhente oplysninger om fuldmagtsgiverens
personlige forhold ud over den fremlagte lægeerklæring, hvis det er
nødvendigt for sagens behandling.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis fuldmagtsgiverens kontakt til sin egen
læge eller behandlingssystemet er begrænset, men hvor den pågældende
bor på et plejehjem, hvor personalet har godt indblik i den pågældendes
77
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
tilstand. Der kan ligeledes være tale om oplysninger til belysning af
fuldmagtsgiverens aktuelle helbredstilstand fra den pågældendes læge,
behandlingssted, fra offentlige myndigheder og institutioner eller fra
private udbydere af social service eller sundhedsydelser, f.eks. et
privathospital eller et privat plejehjem.
Anvendelsen forudsættes at have undtagelsens karakter, idet de i § 5, stk.
1, fastsatte krav om fremlæggelse af lægeerklæring og justitsministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om erklæringens indhold, jf. § 8, som
udgangspunkt forudsættes at sikre, at der ved ikraftsættelsesanmodningens
indgivelse foreligger det fornødne afgørelsesgrundlag.
Oplysningerne kan indhentes
uden samtykke
fra fuldmagtsgiver, hvilket
har sammenhæng med, at fuldmagtsgiver i nogle tilfælde ikke vil være i en
tilstand, hvor vedkommende er i stand til at meddele samtykke.
Bestemmelsen bygger således på det nødvendighedskriterium, der
anvendes i persondatalovens §§ 6-8. I nødvendighedsbetingelsen ligger der
et krav om, at Statsforvaltningen efter en konkret vurdering må antages at
have et reelt behov for at indhente oplysningerne for at kunne varetage
sine opgaver.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 2
skal forvaltningsmyndigheder
inden for social- og sundhedsområdet og private udbydere af sociale
service og sundhedsydelser efter anmodning fra Statsforvaltningen
meddele
oplysninger
om
fuldmagtsgiverens
personlige
og
helbredsmæssige forhold, herunder følsomme personoplysninger, jf.
persondatalovens §§ 7 og 8.
Bestemmelsen indebærer en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, idet
der uden samtykke, og uden at der foretages en konkret vurdering af hver
enkelt oplysning for sig, kan indhentes oplysninger fra f.eks.
forvaltningsmyndigheder inden for social- og sundhedsområdet og private
udbydere af social service og sundhedsydelser. Der henvises herom til pkt.
4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 3
indebærer, at Statsforvaltningen kan
afkræve personer, der har kendskab til fuldmagtsgiveren, de oplysninger,
som anses nødvendige for sagens behandling, jf. stk. 1.
78
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Bestemmelsen svarer til værgemålslovens § 18, stk. 4. Statsforvaltningen
vil således også kunne indhente oplysninger fra private personer, f.eks.
fuldmagtsgivers nærtstående, hvis det måtte blive nødvendigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse vedrører Statsforvaltningens prøvelse af en
anmodning om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1
træffer Statsforvaltningen
afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, hvis fuldmagtsgiver må
anses for at være i en tilstand som nævnt i § 1, dvs. ikke evner at varetage
sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten.
Bestemmelsen
fastslår
således
udgangspunktet,
hvorefter
Statsforvaltningen sætter en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis fuldmagtsgiver
på baggrund af de lægelige oplysninger og eventuelle andre foreliggende
oplysninger må anses for ikke at evne at varetage sine forhold.
Der tilsigtes en væsentligt mindre intensiv prøvelse, end den
Statsforvaltningen foretager ved værgemål. Hvis de lægelige oplysninger
således dokumenterer en sygdomstilstand eller svækkelse, der
almindelighed fører til, at personer ikke evner at varetage deres forhold,
forudsættes Statsforvaltningen i almindelighed også at skulle lægge til
grund, at anmodningens indgivelse er udtryk for, at tilstanden er indtrådt.
Giver lægeerklæringen derimod anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt
tilstanden er indtrådt, og denne tvivl ikke umiddelbart kan afkræftes ved at
foretage de undersøgelsesskridt, som Statsforvaltningen tillægges
mulighed for at foretage, vil Statsforvaltningen skulle afslå anmodningen
om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft.
En fremtidsfuldmagt kan herefter ikke sættes i kraft, hvis det af den
fremlagte lægeerklæring fremgår, at fuldmagtsgiveren evner at varetage
sine forhold. I sådanne tilfælde må fuldmagtsgiveren eller
fremtidsfuldmægtigene i stedet henvises til at indgive en ny anmodning,
når tilstrækkelige oplysninger foreligger.
79
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 2
kan en fremtidsfuldmagt ikke
sættes i kraft i forhold til fremtidsfuldmægtige og subsidiære
fremtidsfuldmægtige, som ikke er fyldt 18 år, er under værgemål eller har
oprettet en fremtidsfuldmagt, der er trådt i kraft.
Efter bestemmelsens ordlyd forudsættes det, at fremtidsfuldmægtigene er
fysiske personer.
Bestemmelsen er udformet således, at hvis der er udpeget flere
fremtidsfuldmægtige, som ikke alle opfylder de anførte betingelser, vil
fremtidsfuldmagten alene blive sat i kraft for de fuldmægtige, som
opfylder betingelserne. Ligeledes vil fremtidsfuldmagten alene blive sat i
kraft for de subsidiære fremtidsfuldmægtige, der opfylder betingelserne i §
2, stk. 2. På ikraftsættelsestidspunktet foretager Statsforvaltningen således
en fuld vurdering af alle fuldmagtsforholdets elementer, dvs. også hvorvidt
de subsidiære fuldmægtige opfylder betingelserne for – eventuelt – at
kunne indtræde i stedet for fremtidsfuldmægtigene.
Efter lovforslagets bestemmelses
stk. 3
kan en fremtidsfuldmagt ikke
sættes i kraft, hvis det på baggrund af de foreliggende oplysninger findes
betænkeligt.
Kriteriet ”betænkelig” indebærer bl.a., at en fremtidsfuldmagt ikke kan
sættes i kraft, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt fremtidsfuldmagten
er gyldig, om fremtidsfuldmægtigene evner at varetage hvervet, og om
hvorvidt indholdet af fremtidsfuldmagten lader sig gennemføre.
Betænkeligheden kan for det første knytte sig til, om fremtidsfuldmagten
er gyldigt oprettet. Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt
fuldmagtsgiveren har været i stand til fornuftsmæssigt at oprette
fuldmagten – f.eks. fordi oplysningerne i den fremlagte lægeerklæring om
udviklingen i fuldmagtsgiverens tilstand peger på, at tilstanden også var til
stede på oprettelsestidspunktet – kan fremtidsfuldmagten ikke sættes i
kraft.
Betænkeligheden kan dernæst knytte sig til fremtidsfuldmægtigenes evne
til at varetage hvervet. Dette vil være tilfældet, hvis der foreligger
oplysninger om fremtidsfuldmægtigenes forhold, som giver anledning til
begrundet tvivl om, hvorvidt de pågældende kan varetage hvervet. Det kan
f.eks. være betænkeligt at sætte en fremtidsfuldmagt vedrørende
økonomiske forhold i kraft i forhold til en fuldmægtig, som efter sagens
80
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
oplysninger har større personlig gæld og udvist vanskelighed ved at
håndtere egen økonomi. Det kan ligeledes være betænkeligt at sætte en
fremtidsfuldmagt i kraft i forhold til en fuldmægtig, som efter sagens
oplysninger siden fuldmagtens oprettelse er blevet alvorligt syg, hvilket
kan give anledning til tvivl om den pågældendes ressourcer i forhold til at
drage omsorg for fuldmagtsgiverens forhold.
Betænkeligheden kan endvidere knytte sig til karakteren af
fuldmagtsgiverens helbredsmæssige svækkelse i forhold til fuldmagtens
rammer. Det vil f.eks. være betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i
kraft, hvis de fremlagte oplysninger om fuldmagtsgiverens helbredstilstand
indikerer, at fuldmagtgiverens interesser ikke i fornødent kan varetages af
fremtidsfuldmagten. Fuldmagtsgiverens helbredstilstand kan f.eks. være af
en sådan karakter, at et værgemål efter værgemålslovens § 6 med
fratagelse af den retlige handleevne kan være relevant for at hindre, at
fuldmagtsgiveren udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske
interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk
udnyttelse
.
Det kan desuden være betænkeligt at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft,
hvis fuldmagtens bestemmelser ikke kan opfyldes. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis fuldmagtsgiveren har fastsat et privat tilsyn, som ikke
længere kan udføre opgaven. I sådanne tilfælde må det formodes, at
fuldmagtsgiverens meddelelse af fuldmagt til varetagelse er betinget af
tilsynet, og når tilsynet ikke kan træde i funktion, vil grundlaget for
fremtidsfuldmagten dermed ikke længere være til stede.
Statsforvaltningen vil efter
2. pkt.
i § 7, stk. 3, kunne træffe afgørelse om
at sætte fremtidsfuldmagten delvist i kraft, hvis betænkeligheden alene
knytter sig til en bestemt del af fuldmagten eller en bestemt
fremtidsfuldmægtig.
Statsforvaltningen vil således kunne træffe afgørelse om at sætte
fremtidsfuldmagten delvist i kraft, hvis de bestemmelser i fuldmagten, som
ikke kan opfyldes, må formodes at bero på fuldmagtsgiverens vildfarelse
om mulighederne for at give fuldmagt, og bestemmelserne er
underordnede i forhold til den samlede fuldmagt. Det vil f.eks. være
tilfældet, hvis fuldmagtsgiveren har bestemt, at fremtidsfuldmægtigene
skal foretage specifikke handlinger i strid med lov og ærbarhed, eller hvor
det er klart, at dispositionen ikke kan foretages. Har fuldmagtsgiveren
f.eks. bestemt, at fremtidsfuldmægtigene skal oprette testamente på
81
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
fuldmagtsgiverens vegne, kan fremtidsfuldmagten sættes i kraft med
anmærkning om, at denne bestemmelse ikke er gældende.
Ligeledes vil fremtidsfuldmagten kunne sættes delvist i kraft, hvis der
alene er begrundet tvivl om én fremtidsfuldmægtigs evne til at udføre
hvervet betryggende, men hvor der er udpeget flere fuldmægtige eller en
eller flere subsidiære fuldmægtige.
I det omfang der i forbindelse med Statsforvaltningens prøvelse kommer
forhold for dagen, som gør det betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i
kraft, forudsættes det, at Statsforvaltningen ikke gennem omfattende
undersøgelser mv. søger at fremskaffe det fornødne grundlag for at afgøre
komplicerede tvister. Hvis det betænkelige forhold ikke umiddelbart kan
afkræftes ved de undersøgelsesskridt, som Statsforvaltningen umiddelbart
kan foretage inden for rammen af ordningen, skal anmodningen om
ikraftsættelse således afslås.
Hvis Statsforvaltningen afslår at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, vil
Statsforvaltningen i stedet kunne indlede en værgemålssag, hvis der
vurderes at være behov herfor. Værgemålssystemet vil med de langt mere
udbyggede retsgarantier for de berørte, herunder direkte adgang til
domstolsprøvelse, være mere egnet til at løse komplicerede tilfælde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Efter bestemmelsen bemyndiges justitsministeren til at fastsætte nærmere
regler om anmodninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.
Det drejer sig bl.a. om udformningen af anmodningen og fastsættelse af
hvilke oplysninger, der skal fremgå af anmodningen. Der kan være tale om
oplysninger til brug for identificering af fuldmægtigene. Der kan endvidere
være tale om oplysninger til brug for Statsforvaltningens vurdering af, om
betingelserne for ikraftsættelse er opfyldt. Det kan f.eks. være oplysninger
om fremtidsfuldmægtigenes forhold til brug for en vurdering af, om det vil
være betænkeligt, jf. lovforslagets § 7, stk. 3, at sætte fremtidsfuldmagten i
kraft for de pågældende. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 7, stk. 3.
82
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Det drejer sig derudover om udformningen af lægeerklæringen, der skal
vedlægges anmodningen, og om fremtidsfuldmægtigenes adgang til at
indhente lægeerklæringen. Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes
således bl.a. udnyttet i forhold til udformning af en specifik blanket for
lægerklæringen.
Det drejer sig endvidere om udformningen af tro og love-erklæringen.
Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes således endvidere bl.a. udnyttet i
forhold til udformning af en specifik blanket for erklæringen.
Det drejer sig også om krav om anvendelse af digital kommunikation, og
bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes i den forbindelse udnyttet til at
fastsætte krav om digital indgivelse af ikraftsættelsesanmodningen med
bilag samt om undtagelserne hertil.
Efter bestemmelsen bemyndiges justitsministeren endelig til at fastsætte
nærmere regler om Statsforvaltningens underretning af berørte personer
om fremtidsfuldmagters ikraftsættelse. Reglerne vil navnlig omfatte,
hvilke personer der skal underrettes, og hvordan underretningen skal
foretages.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 3
Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger
Til § 9
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastlægger retsvirkningerne af en
fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold. Efter bestemmelsen bliver den,
der har givet en anden fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold,
umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved
fremtidsfuldmægtigens handlinger i fuldmagtsgiverens navn og inden for
fuldmagtens grænser.
Bestemmelsen svarer til aftalelovens § 10. Fremtidsfuldmægtigenes
beføjelser i økonomiske forhold vil således svarer til de beføjelser, som
enhver anden fuldmægtig i økonomiske forhold har efter aftaleloven, jf.
nærmere pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
83
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Fremtidsfuldmagter må i almindelighed forventes at blive oprettet som en
generel fuldmagt, der giver meget vide beføjelser til at handle på
fuldmagtsgivers vegne. Dette har sammenhæng med, at det kan være
vanskeligt på forhånd at forudse, hvilke forhold der opstår behov for at
repræsentere fuldmagtsgiver i, og en for begrænset fuldmagt kan føre til, at
fuldmagtsgivers interesser ikke vil kunne varetages fuldt ud, når
fuldmagtsgiver ikke selv kan. En fremtidsfuldmagt med vide beføjelser vil
således i almindelighed være i fuldmagtsgiverens interesse.
Stk. 1 indebærer, at der lovligt vil kunne meddeles fuldmagt til at varetage
alle fuldmagtsgivers økonomiske forhold, hvorved fremtidsfuldmægtigen
vil være bemyndiget til at indgå alle de aftaler inden for
formueretsområde, som fuldmagtsgiver selv gyldigt kunne indgå, da
vedkommende evnede at varetage sine økonomiske forhold. Stk. 1 vil
endvidere indebære, at aftaler med fremtidsfuldmægtigen er gyldige, selv
om fuldmagtsgiveren ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt.
En fremtidsfuldmagt indebærer ikke, at fuldmagtsgiver fratages sin retlige
handleevne. Fratagelse af en persons retlige handleevne vil således fortsat
alene kunne ske i forbindelse med værgemål og efter domstolsprøvelse.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 2
finder aftalelovens § 11, stk. 1, §
20, § 23, 1. pkt., § 25, § 26 og § 27, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
for en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold.
Aftalelovens regler om bl.a. retsvirkningerne af, at en fuldmægtig handler i
strid med fuldmagtsgiverens forskrifter og om fuldmægtigens
erstatningsansvar over for tredjemand m.v. finder således også anvendelse
for fremtidsfuldmagter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Den foreslåede bestemmelse i
§ 10
fastlægger retsvirkningerne af en
fremtidsfuldmagt i personlige forhold.
Bestemmelsen indebærer, at fuldmagtsgiveren i personlige forhold
repræsenteres inden for fuldmagtens område af fremtidsfuldmægtigen i
forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for
det offentlige, f.eks. private plejehjem.
84
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold vil være baseret på
de almindelige regler om repræsentation i forhold til offentlige
myndigheder.
Afgørende for afgrænsningen af fremtidsfuldmægtigens beføjelser i
personlige forhold vil herefter være, om fuldmagtsgiver – på det tidspunkt,
hvor vedkommende selv kunne varetage sine forhold – inden for
rammerne af de almindelige regler om repræsentation over for offentlige
myndigheder kunne have valgt at lade sig repræsentere i sagen mv. i
forhold til en offentlig myndighed mv. Der kan om adgangen til at lade sig
repræsentere i forhold til forvaltningsmyndigheder henvises til pkt. 3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Repræsentationsadgangen gælder dog ikke alene i forhold til
forvaltningsmyndigheder, men også domstolene og private, når disse
udfører opgaver for det offentlige.
Den foreslåede ordning indebærer således, at en fremtidsfuldmægtig inden
for rammerne af fremtidsfuldmagten vil kunne indgive ansøgninger på
fuldmagtsgivers vegne, herunder ansøgninger om hjælpeforanstaltninger,
tilskud, pension mv. Fremtidsfuldmægtigen vil endvidere kunne udøve
partsrettigheder, herunder søge aktindsigt, modtage afgørelser og anden
korrespondance fra offentlige myndigheder mv. I det omfang der i en sag
er behov at partshøre, vil partshøringen skulle rettes til
fremtidsfuldmægtigen. En fremtidsfuldmægtig vil endvidere over for
offentlige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for det
offentlige, kunne komme med tilkendegivelser med hensyn til pleje og
omsorg af fuldmagtsgiveren.
Fremtidsfuldmægtigen vil endvidere kunne meddele samtykke på vegne af
fuldmagtgiver, f.eks. et samtykke til at behandle personoplysninger om
fuldmagtsgiveren, jf. persondatalovens § 6. stk. 1, nr. 1.
Fremtidsfuldmægtigen vil bl.a. på fuldmagtsgiverens vegne kunne udøve
partsrettigheder efter sundhedsloven og lade sig repræsentere i
behandlingssammenhænge i det omfang, hvor fuldmagtsgiveren hidtil efter
denne lovgivning har kunnet lade sig repræsentere af en anden person,
f.eks. i forhold til aktindsigt i egen journal, at modtage vejledning mv. på
de regionale patientkontorer, at modtage vederlagsfri tolkebistand og
85
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
indtræde i fuldmagtsgiverens retsstilling for så vidt valg af læge og
sygesikringsgruppe.
Den berørte myndighed eller institution mv. vil i almindelighed skulle anse
f.eks. en ansøgning fra fremtidsfuldmægtigen som udtryk for
fuldmagtsgivers vilje, og vil ikke have anledning til at tage kontakt til
fuldmagtsgiver i sagen.
Efter omstændighederne kan en myndighed dog kræve, at fuldmagtsgiver
medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvor det i lovgivningen er bestemt, at en part skal
medvirke personligt ved sagens behandling, eller hvor partens personlige
medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning, som f.eks.
ved udstedelse af pas eller hvis en undersøgelse af partens person er et
nødvendigt led i sagens oplysning, f.eks. en lægeundersøgelse i en
arbejdsskade- eller førtidspensionssag. Der vil dog i disse tilfælde i
almindelighed ikke noget til hinder for, at den pågældende kan lade sig
bistå af andre, f.eks. have fremtidsfuldmægtigen med som bisidder.
En myndighed kan endvidere efter omstændighederne også afslå at lade
fremtidsfuldmægtigen repræsentere fuldmagtsgiver i personligt forhold,
hvis fuldmagtsgivers interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå
findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private
interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.
I det omfang der i anden lovgivning er fastsat særlige regler om
repræsentation, som begrænser den almindelige adgang til at lade sig
repræsentere, vil fremtidsfuldmægtigens beføjelser således blive begrænset
tilsvarende. Fremtidsfuldmægtigen kan således f.eks. ikke møde som
fuldmagtsgiverens rettergangsfuldmægtig i en retssag efter retsplejelovens
§ 260, stk. 3, medmindre vedkommende på anden måde opfylder
betingelserne herfor. Fremtidsfuldmægtigen vil f.eks. heller ikke have de
særlige beføjelser efter servicelovens § 129 til at tiltræde en indstilling fra
kommunalbestyrelsen til Statsforvaltningen om, at en f.eks. svært dement
fuldmagtsgiver, som på grund af demensen mangler evnen til at give
informeret samtykke, kan flyttes til et bestemt botilbud for at få den
nødvendige hjælp, omsorg og pleje. Beføjelse til at tiltræde en sådan
indstilling har kun en værge, jf. servicelovens § 129, stk. 2.
Ligeledes vil fremtidsfuldmægtigen ikke kunne give informeret samtykke
til behandling på fuldmagtsgiverens vegne, hvis den pågældende på grund
86
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
af sin psykiske helbredstilstand, f.eks. svær demens, er ude af stand til
dette. I sundhedslovens § 18, stk. 1, er det særskilt reguleret, hvem der i
sådanne tilfælde kan give informeret samtykke til behandling på en
persons vegne. Det drejer sig om den pågældendes nærmeste pårørende, og
i tilfælde, hvor personen er under værgemål, der omfatter personlige
forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan samtykke
gives af værgen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
regulerer det indbyrdes forhold
mellem flere fremtidsfuldmægtige.
Er der flere fremtidsfuldmægtige, indebærer bestemmelsen, at disse hver
for sig får beføjelse til at repræsentere fuldmagtsgiveren i økonomiske og
personlige forhold.
En fremtidsfuldmægtig er således som udgangspunkt berettiget til at
handle selv. Alle fremtidsfuldmægtigene behøver således ikke at være til
stede, når der indgås en aftale.
Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at fuldmagtsgiveren træffer anden
bestemmelse. Fuldmagtsgiveren vil således kunne bestemme, at flere
fremtidsfuldmægtige generelt skal råde i forening eller råde i forening
vedrørende et eller flere nærmere bestemte forhold.
Den
forslåede
bestemmelses
stk.
2
regulerer
subsidiære
fremtidsfuldmægtiges beføjelser til at handle på fuldmagtsgiverens vegne.
Bestemmelsen indebærer, at subsidiære fremtidsfuldmægtige alene vil
have beføjelse til at repræsentere fuldmagtsgiveren i personlige og
økonomiske forhold, hvis de (primære) fremtidsfuldmægtigene er
forhindret i at varetage hvervet, jf. § 7, stk. 2 og 3, §§ 13, 25 og 26.
Om disse forfaldssituationer henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
87
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Til kapitel 4
Fremtidsfuldmægtigenes pligter mv.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse fastlægger den overordnede ramme for
fremtidsfuldmægtigens virksomhed.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1
skal den, der har
fremtidsfuldmagt, følge fremtidsfuldmagtens anvisninger og inden for
fuldmagtens område varetage fuldmagtsgiverens interesser, herunder så
vidt muligt inddrage fuldmagtsgiveren og dennes ægtefælle eller samlever,
før fuldmagten anvendes i vigtigere forhold.
Fremtidsfuldmægtigen vil således for det første skulle følge de
anvisninger, som fuldmagtsgiver har fastsat i fremtidsfuldmagten.
Fremtidsfuldmægtigen vil for det andet have pligt til at varetage
fuldmagtsgivers interesser inden for fuldmagtens områder. Dette indebærer
ikke blot en ret, men en egentlig pligt til at anvende fremtidsfuldmagten
med henblik på at varetage fuldmagtsgiver forhold. En
fremtidsfuldmægtig, der ikke varetager fuldmagtsgivers forhold – f.eks.
undlader at sikre, at der betales husleje og andre fornødenheder – vil
således ikke opfylde denne til pligt.
Fremtidsfuldmægtigen vil endvidere – så længe fuldmagtsgiver kan forstå
betydningen heraf – have pligt til at inddrage fuldmagtsgiveren i vigtigere
forhold. Pligten tilsigtes nærmere at bestå i at informere og rådføre sig
med fuldmagtsgiver.
Pligten til at inddrage fuldmagtsgiveren forudsættes at svare til pligten for
en værge til at give den, der er under værgemål, medindflydelse, jf.
værgemålslovens § 26, stk. 1. Fuldmagtsgiveren forudsættes således i
samme omfang, som den, der er under værgemål, at skulle have
medindflydelse på fremtidsfuldmægtigens dispositioner.
I overensstemmelse hermed vil det skulle give mening at inddrage
fuldmagtsgiveren i beslutningsprocessen, og der skal således være tale om
forhold, som fuldmagtsgiveren er i stand til at forholde sig til. Er der f.eks.
tale om stillingtagen til et indviklet økonomisk spørgsmål, vil det i mange
88
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
tilfælde ikke være tilfældet, fordi fuldmagtsgiveren ikke kan forventes at
kunne forstå og danne sig overblik over spørgsmålets detaljer.
Medinddragelse af fuldmagtsgiveren vil ofte være mere aktuelt i
personlige forhold, hvor den pågældende kan have en mere sikker
opfattelse af f.eks. ønsker om deltagelse i aktiviteter på et plejehjem.
Inddragelse af fuldmagtsgiveren suppleres af et krav om inddragelse af den
pågældendes ægtefælle eller samlever. Om definitionen af hvornår en
person kan betragtes som fuldmagtstiverens samlever, henvises der til
bemærkningerne til lovforslagets § 4. Kravet om inddragelse skal sikre, at
vigtigere dispositioner, der vil berøre ægtefællen eller samleveren,
gennemføres med den pågældendes inddragelse. Der kan være tale om
dispositioner, der vedrører fællesboet, eller over parrets faste bopæl.
I det omfang det følger af anden lovgivning, at ægtefællen skal give sit
samtykke til dispositionen – f.eks. samtykke til at afhænde eller pantsætte
familiens fælles bolig jf. § 18, stk. 1, i lov om ægteskabets retsvirkninger –
vil fremtidsfuldmægtigen skulle indhente et sådan samtykke.
Inddragelsesprincippet gælder alene i
vigtigere forhold.
Det ville således
være upraktisk og byrdefuldt, hvis fuldmagtsgiveren konsekvent skulle
inddrages i dagligdags, rutinemæssige eller sædvanlige dispositioner,
f.eks. tilbagevendende udgifter som husleje. Tilsvarende betragtninger gør
sig gældende i forhold til fuldmagtsgiverens ægtefælle eller samlever.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 vil fremtidsfuldmægtigene skulle
opbevare fornøden dokumentation for de dispositioner, som er foretaget
som led i fuldmagtsforholdet.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 21, stk. 3, om
Statsforvaltningens tilsyn.
Det forudsættes således, at fremtidsfuldmægtigen sørger for at opbevare
den dokumentation, der er tilstrækkelig til, at den pågældende kan
redegøre for sine dispositioner over fuldmagtsgiverens midler og sine
dispositioner i forhold til offentlige myndigheder i afgørelsessager.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
89
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Den foreslåede bestemmelse regulerer situationer, hvor der kan opstå
interessekonflikt mellem fremtidsfuldmægtigenes varetagelse af
fuldmagtsgiverens forhold og varetagelsen af den pågældendes egne
forhold.
Ifølge bestemmelsen vil den, der har fremtidsfuldmagt, således ikke på
fuldmagtsgivers vegne kunne indgå retshandler med sig selv eller i øvrigt
anvende fremtidsfuldmagten i forhold, hvor der kan foreligge
modstridende interesser. Efter formuleringen – ”kan foreligge” – er
risikoen for interessekonflikt tilstrækkelig til, at fremtidsfuldmægtigen
ikke kan handle. Det afgørende er således ikke, at fuldmagtsgiver og
fremtidsfuldmægtig åbenbart har modstridende interesser.
Bestemmelsens
anvendelsesområde
forudsættes
at
svare
til
værgemålslovens § 47 om beskikkelse af særlige værger, bl.a. i tilfælde af
muligheden for modstridende interesser mellem værgen og den, som
værgemålet angår.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at en fremtidsfuldmægtig
ikke vil kunne indgå retshandler med sig selv som led i varetagelsen af
fuldmagtsforholdet, f.eks. hvor fremtidsfuldmægtigen ønsker at købe en
fast ejendom af fuldmagtsgiveren. Bestemmelsen indebærer endvidere, at
fremtidsfuldmægtigen i øvrigt ikke kan anvende fremtidsfuldmagten i
forhold, hvor der kan foreligge modstridende interesser.
Er der i sådanne tilfælde udpeget flere fremtidsfuldmægtige, som kan
handle på egen hånd, vil aftalen kunne indgås ved, at en af de andre
fuldmægtige handler for fuldmagtsgiveren. Det gælder ligeledes, hvis der
er udpeget subsidiære fremtidsfuldmægtige, som kan varetage hvervet.
Er der alene udpeget én fremtidsfuldmægtig, eller er der flere
fremtidsfuldmægtige, som alle har modstridende interesser i forhold til
fuldmagtsgiveren, og kan ingen subsidiær fremtidsfuldmægtig indtræde,
vil der efter værgemålsreglerne kunne udpeges en værge til at handle på
fuldmagtsgiverens vegne i forbindelse med den konkrete retshandel,
forudsat betingelser for værgemål er opfyldt. Fremtidsfuldmagtsforholdet
vil i et sådant tilfælde ikke ophøre. Der henvises herom til lovforslagets §
24, stk. 2, 2. pkt. og bemærkninger hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
90
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Til § 14
Den foreslåede bestemmelses
1. pkt.
indebærer, at den, den der har
fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, vil skulle holde fuldmagtsgiverens
midler adskilt fra sine egne.
Efter bestemmelsen må fremtidsfuldmægtigen således ikke sammenblande
fuldmagtsgiverens og sine egne midler. Fuldmagtsgiverens midler må
således ikke indsættes på samme bankkonto som fremtidsfuldmægtigens
midler. Kontanter, der er i fremtidsfuldmægtigens varetægt, skal således
opbevares for sig selv, f.eks. i en kuvert påført fuldmagtsgiverens navn.
Fremtidsfuldmægtige, som er gift eller i et fast samlivsforhold med
fuldmagtsgiveren, er dog efter bestemmelsens
2. pkt.
undtaget fra
adskillelseskravet. Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at en
ægtefælle eller samlever, der bliver fremtidsfuldmægtig, fortsat kan have
f.eks. fælles bankkonto med fuldmagtsgiver.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.
Til § 15
Efter den foreslåede bestemmelse kan fremtidsfuldmægtigen ikke på
fuldmagtsgivers vegne yde gaver.
Ved
gave
forstås i overensstemmelse med almindelig juridisk sprogbrug
en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.
Begrænsningen af fremtidsfuldmægtigens adgang til at yde gaver på
fuldmagtsgiverens vegne gælder dog efter bestemmelsens
2. pkt.
ikke
sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til fuldmagtsgiverens
kår.
Kriteriet ”sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til
fuldmagtsgiverens kår” svarer til retsvirkningslovens § 30, stk. 1, 2. pkt.,
om ægtefællers adgang til at forære hinanden gaver uden ægtepagt. Der vil
således skulle være tale om gaver, der ligger inden for rimelige
økonomiske rammer i det foreliggende miljø, og som der er tradition for at
91
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
forære i årets løb. Gaver i anledning af f.eks. jul, fødselsdag og
bryllupsdag er således omfattet heraf.
I vurderingen af, om en gave er sædvanlig i fremtidsfuldmagtsforhold, vil
endvidere kunne indgå, om der er tale om en videreførelse af
fuldmagtsgiverens hidtidige dispositioner. Hvis det det tilfældet, vil det
tale for, at gaven er sædvanlig.
Efter 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse kan fremtidsfuldmægtigen
endvidere yde gaver, som er bestemt ved fremtidsfuldmagten.
Bestemmelsen indebærer en adgang for fuldmagtsgiveren til at sikre
gennemførelse af større, planlagte gaveoverdragelser.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvor fuldmagtsgiveren på et langt tidligere
tidspunkt har besluttet, at vedkommendes barn skal overtage et sommerhus
eller en båd, når fuldmagtsgiveren ikke længere benytter sig heraf.
Det forudsættes at være en betingelse for, at undtagelsen til gaveforbuddet
kan anvendes i disse tilfælde, at fuldmagtsgiveren udtrykkeligt har truffet
bestemmelse om gaven i fremtidsfuldmagten. Fuldmagtsgiveren vil
således ikke kunne overlade fremtidsfuldmægtigen et skøn med hensyn til
gavens indhold og til, hvem gaven ydes.
I forlængelse heraf vil der i almindelighed ikke være anledning til at
overveje
interessekonflikter
mellem
fuldmagtsgiveren
og
fremtidsfuldmægtigen, jf. lovforslagets § 13, i disse tilfælde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 16
Efter den foreslåede bestemmelse kan fremtidsfuldmægtigen i økonomiske
forhold ikke forpligte fuldmagtsgiveren ved kaution eller anden
sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld.
Bestemmelsen svarer til og er tiltænkt samme anvendelsesområde som
kautionsforbuddet i værgemålslovens § 27. Det indebærer bl.a., at
kautionsforbuddet omfatter al kaution, dvs. ikke blot for tredjemands gæld,
men også for at tredjemand ikke foretager befrygtede retsstridige
handlinger, f.eks. indeståelser efter retsplejelovens § 627, stk. 2 (arrest til
92
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
sikkerhed for pengekrav) mv. Det indebærer endvidere, at
sikkerhedsstillelse f.eks. ikke alene omfatter pantsætning, men også
indrømmelse af tilbageholdsret og transport af sikkerhed mv.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse regulerer fremtidsfuldmægtigenes adgang til
at få dækket nødvendige omkostninger ved varetagelse af hvervet.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at fremtidsfuldmægtigene som et
minimum vil kunne få dækket direkte udgifter ved hvervet.
Bestemmelsen indebærer, at fremtidsfuldmægtigen – hvis ikke andet er
bestemt i fuldmagten – af fuldmagtsgiverens midler kan få dækket
nødvendige omkostninger til varetagelse af det i fremtidsfuldmagten
bestemte hverv.
Det kan f.eks. være udgifter forbundet med udarbejdelsen af en
lægeerklæring om fuldmagtsgiverens helbredstilstand til brug for
Statsforvaltningens afgørelse om ikraftsættelse, jf. lovforslaget § 5, eller
transportudgifter til møder, hvor fremtidsfuldmægtigens personlige
fremmøde er nødvendigt. Det kan endvidere være det gebyr, som
fremtidsfuldmægtigen skal betale for at indgive anmodning om
fuldmagtens ikraftsættelse til Statsforvaltningen.
Hvis fuldmagtsgiver imidlertid ønsker at yde et egentligt vederlag til
fremtidsfuldmægtigen, er den foreslåede bestemmelse ikke til hinder
herfor. Fuldmagtsgiver vil således kunne træffe bestemmelse herom i
fremtidsfuldmagten eller på anden bindende måde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 18
Den foreslåede
erstatningsansvar.
bestemmelse
omhandler
fremtidsfuldmægtigenes
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tilsidesætter en
fremtidsfuldmægtig sine pligter, er denne erstatningsansvarlig over for
93
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
fuldmagtsgiveren for skade, der forvoldes ved forsætlig eller uagtsomt
forhold. Bestemmelsen understøtter således lovforslagets §§ 12-17 og har
til formål at værne fuldmagtsgiveren mod fuldmægtige, som ikke med
ansvarlighed lever op til deres hverv.
Bestemmelsen svarer til værgemålslovens § 31 om en værges
erstatningsansvar over for den, der er under værgemål.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 19
Den foreslåede § 19 indebærer, at justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtiges
pligter og vederlag.
Bemyndigelsen forudsættes bl.a. at kunne anvendes, hvis der viser sig
behov for at præcisere de pligter, der følger af loven, f.eks. hvis der viser
sig et behov for at pålægge fremtidsfuldmægtige i økonomiske forhold at
føre et egentlig regnskab eller i øvrigt fastsætte regler om dokumentation
for foretagne dispositioner, som fremtidsfuldmægtigen skal opbevare.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler, der af
hensyn til at hindre pression eller misbrug af en svækket fuldmagtsgivers
afhængighed af en fremtidsfuldmægtig begrænser en fremtidsfuldmægtigs
adgang til aftale sig til vederlag, herunder at sætte en grænse for højt et
sådant vederlag kan være.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 5
Forholdet til andre fuldmagter
Til § 20
Den foreslåede bestemmelse omhandler fremtidsfuldmægtigenes
kompetence over for andre fuldmagter, som fuldmagtsgiveren har meddelt.
Efter det foreslåede bestemmelses
stk. 1
vil en fremtidsfuldmægtig i
økonomiske forhold kunne tilbagekalde andre fuldmagter, der er meddelt
af fuldmagtsgiveren inden for fuldmagtens område.
94
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Der er tale om en lovbestemt kompetence for fremtidsfuldmægtigen, og
det er således ikke nødvendigt, at der er truffet bestemmelse herom i
fremtidsfuldmagten.
Tilbagekaldelsen vil skulle ske i overensstemmelse med aftalelovens regler
herom, jf. nærmere herom pkt. 3.1.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Fremtidsfuldmægtigens adgang til – inden for fuldmagtens område – at
tilbagekalde andre fuldmagter svarer således til fuldmagtsgiverens egen
kompetence, men som følge af den tilstand, som betinger
fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse, er det tvivlsomt, hvorvidt
fuldmagtsgiveren reelt har mulighed for at udøve denne kompetence.
Fuldmagter, som ikke tilbagekaldes, vedbliver derimod med at være i
kraft. Det gælder, uanset om de er meddelt af fuldmagtsgiveren før eller
efter fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 2
får fremtidsfuldmægtigen i
økonomiske forhold beføjelse til at meddele andre personer fuldmagt til på
fuldmagtsgiverens vegne at varetage et nærmere afgrænset økonomisk
forhold inden for fremtidsfuldmagtens område.
Det kan f.eks. være fuldmagt til fuldmagtsgiverens bank om fortløbende at
betale fuldmagtsgiverens husleje ved betalingsservice, eller en
tinglysningsfuldmagt til en advokat, der berigtiger en handel vedrørende
fuldmagtsgiverens ejendom.
En sådan fuldmagt kan dog ikke omfatte dispositioner, som
fremtidsfuldmægtigen, jf. lovforslagets kapitel 4, er afskåret fra selv at
foretage på fuldmagtsgivers vegne.
Der er også i forhold til stk. 2 tale om en lovbestemt kompetence for
fremtidsfuldmægtigen, og det er således ikke nødvendigt, at der er truffet
bestemmelse herom i fremtidsfuldmagten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Til kapitel 6
95
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Tilsyn
Til § 21
Det foreslås i bestemmelses
stk. 1,
at Statsforvaltningen er
tilsynsmyndighed i forhold til fremtidsfuldmægtigene og subsidiære
fremtidsfuldmægtige.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2,
fastlægger tilsynets nærmere karakter.
Stk. 2 indebærer nærmere, at hvis Statsforvaltningen gennem henvendelse
eller på anden måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at
stride mod fuldmagtsgiverens interesser, kan Statsforvaltningen iværksætte
en undersøgelse af forholdet. Det vil være Statsforvaltningen, der konkret
vurderer, om henvendelsen giver grundlag for at indlede en tilsynssag med
henblik på at undersøge, om fuldmagtsgiverens interesser reelt ikke
varetages af fremtidsfuldmægtigen. Dette vil være tilfældet, hvis reglerne i
lovforslaget, navnlig kapitel 4 om fremtidsfuldmægtigenes pligter, er
tilsidesat.
En henvendelse vil kunne indgives af enhver og vil således f.eks. kunne
komme fra en pårørende til fuldmagtsgiver, et plejehjem, hospital mv.
Afhængig af undersøgelsens resultat kan Statsforvaltningen træffe
afgørelse om fuldmagtsforholdets ophør.
Statsforvaltningen vil også have adgang til at indlede en tilsynssag af egen
drift, hvis Statsforvaltningen på anden måde end en henvendelse fra
tredjeparter bliver opmærksom på forhold, som bør undersøges.
Bestemmelsen i
stk.
3 indebærer, at den, der har fremtidsfuldmagt, efter
anmodning skal give Statsforvaltningen de oplysninger, der er nødvendige
for tilsynet, og efterkomme Statsforvaltningens påbud.
Fremtidsfuldmægtigene vil således have pligt til på anmodning at
fremlægge oplysninger om deres dispositioner over for Statsforvaltningen.
Fremtidsfuldmægtigene vil endvidere få pligt til at efterkomme tilsynets
påbud. Det kan f.eks. være et påbud om egentlig regnskabsførelse med
henblik på en nærmere vurdering af fremtidsfuldmægtigens varetagelse af
hvervet. Det kan også være påbud om at foretage eller undlade at foretage
96
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
bestemte dispositioner, f.eks. at gennemføre en planlagt gavedisposition,
som ikke ligger inden for rammerne af lovforslagets § 15, eller til at
tilbagebetale et beløb til fuldmagtsgiver som modsvarer den
beløbsmæssige overskridelse af rammerne for en sædvanlig gave i det
konkrete tilfælde, hvis fremtidsfuldmægtigen har gennemført en
gavedisposition i strid med § 15.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 4
indebærer, at Statsforvaltningen i
øvrigt kan indhente oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at
varetage tilsynet. Lovforslagets § 6, stk. 2 og 3 finder i den forbindelse
tilsvarende anvendelse, og der henvises til bemærkningerne til de nævnte
bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 7
Tilbagekaldelse og ændring af en fremtidsfuldmagt
Til § 22
Den foreslåede bestemmelse omhandler tilbagekaldelse og ændring af
fremtidsfuldmagter.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1
kan fremtidsfuldmagter
tilbagekaldes og ændres af fuldmagtsgiveren.
I overensstemmelse med lovforslagets § 3, stk. 2, hvorefter en
fuldmagtsgiver alene kan oprette én fremtidsfuldmagt, kan en
fremtidsfuldmagt alene ændres ved oprettelse af en ny fremtidsfuldmagt,
som omfatter såvel de (hidtidige) bestemmelser, der fortsat skal gælde,
samt eventuelle nye eller ændrede bestemmelser. Dette sikrer løbende en
høj grad af klarhed vedrørende fuldmagtens indhold og omfang.
Tilbagekaldelse eller ændring af en fremtidsfuldmagt, der ikke er trådt i
kraft, skal efter bestemmelsens
stk. 2,
ske på samme måde, som
fuldmagten er oprettet, dvs. ved oprettelse i Fremtidsfuldmagtsregistret,
97
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
alternativt som anført i administrative regler udstedt i medfør af
lovforslagets § 3, stk. 3, 2. pkt..
Efter bestemmelsens
stk. 3
kan en ikraftsat fremtidsfuldmagt ligeledes
tilbagekaldes eller ændres.
Ændring eller tilbagekaldelse vil dog efter stk. 3 være betinget af, at
fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen af
fremtidsfuldmagtens ændring eller tilbagekaldelse. Vurderingen heraf vil
skulle foretages af Statsforvaltningen, og Statsforvaltningen vil således
skulle efterprøve, om tilbagekaldelsesbetingelserne er opfyldt.
Statsforvaltningens adgang til at indhente oplysninger mv., i tilsynssager
finder tilsvarende anvendelse i de pågældende situationer. Der henvises til
lovforslagets § 21, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Til brug for sagens oplysning kan Statsforvaltningen endvidere f.eks.
indkalde fuldmagtsgiveren til en samtale med henblik på at vurdere den
pågældendes forståelse af tilbagekaldelsen eller ændringen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse omhandler et privat tilsyns adgang til at
tilbagekalde en fremtidsfuldmagt.
Efter den foreslåede bestemmelse har den, der af fuldmagtsgiveren er
tillagt indseende med fremtidsfuldmægtigene, jf. lovforslagets § 2, stk. 3,
beføjelser til helt eller delvist at tilbagekalde en ikraftsat fremtidsfuldmagt,
hvis adgangen hertil er bestemt i fuldmagten. Tilbagekaldelsen skal ske
over for Statsforvaltningen.
Bestemmelsen
giver
således
alene
det
private
tilsyn
tilbagekaldelsesbeføjelser, hvis fuldmagtsgiveren har truffet bestemmelse
herom.
Bestemmelsen fastsætter, at tilbagekaldelsesadgangen omfatter
fremtidsfuldmagten i sin helhed eller en del heraf, f.eks. en specifik
opgave i forhold til handel med værdipapirer. Det indebærer endvidere, at
adgangen til tilbagekaldelse kan omfatte en eller flere af
98
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
fremtidsfuldmægtigene. Sker tilbagekaldelse i forhold til
fremtidsfuldmægtig, består fuldmagtsforholdet i forhold til de øvrige.
en
Der lægges endvidere med den foreslåede bestemmelse op til, at
tilbagekaldelsen skal ske over for Statsforvaltningen. Dette skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 27 om Statsforvaltningens tinglysning
af afgørelser vedrørende fremtidsfuldmagter i Personbogen. Når det
private tilsyns tilbagekaldelse sker over for Statsforvaltningen, sikres det
samtidig, at tilbagekaldelsen offentliggøres og får virkning ved
tinglysningen.
At tilbagekaldelsen skal ske over for Statsforvaltningen indebærer dog
ikke, at Statsforvaltningen skal træffe afgørelse herom. Statsforvaltningen
skal alene drage omsorg for tinglysningen og eventuelt underretning af
relevante personer, jf. lovforslagets § 28, hvorefter der administrativt kan
fastsættes regler om, at Statsforvaltningen skal underrette relevante
personer bl.a. om en fremtidsfuldmagts tilbagekaldelse.
Med henblik på at sikre fuldmagtsgiveren den fornødne bistand i tilfælde
af, at det private tilsyn tilbagekalder fremtidsfuldmagten, foreslås det, at
tilsynet bliver berettiget til at anmode Statsforvaltningen om at indlede en
værgemålssag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 24
Den foreslåede bestemmelse omhandler ophør af en fremtidsfuldmagt som
følge af fuldmagtsgivers forhold.
Efter bestemmelsens
stk. 1
ophører
fuldmagtsgiveren kommer under værgemål.
fremtidsfuldmagten,
hvis
Det forudsættes, at der i forbindelse med fastsættelse af værgemål tages
højde for fremtidsfuldmagtens ophør således, at værgemålet – forudsat at
betingelserne herfor er opfyldt – omfatter de forhold, som tidligere var
omfattet af fremtidsfuldmagten.
Værgemål indebærer dog ikke i alle tilfælde ophør af fremtidsfuldmagten.
Fremtidsfuldmagten ophører således ikke, hvis værgemålet angår bestemte
forhold, der ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten, eller som den, der har
99
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
fremtidsfuldmagt, er forhindret i at foretage, jf. lovforslagets §§ 12, 13 og
15.
Fremtidsfuldmagten ophører således ikke på grund af værgemål for
fuldmagtsgiveren, hvis værgemålet angår et bestemt forhold, som ikke er
omfattet af fremtidsfuldmagten, f.eks. salg af fast ejendom for en
fuldmagtsgiver, der har meddelt fremtidsfuldmagt i personlige forhold.
Fremtidsfuldmagten ophører endvidere ikke, hvis værgemålet er iværksat
til varetagelse af et bestemt forhold som følge af, at fremtidsfuldmægtigen
midlertidigt er forhindret i at varetage sit hverv, f.eks. på grund af risiko
for interessekonflikt vedrørende det pågældende forhold. Beskikkes der en
særlig værge i overensstemmelse med værgemålslovens § 47, som den
foreslås affattet ved denne lovs § 32, nr. 3, vil en fremtidsfuldmagt således
ikke ophøre af denne grund.
Efter
den
foreslåede
bestemmelses
stk.
2
ophører
fremtidsfuldmagtsforholdet endvidere, hvis fuldmagtsgiveren dør. I dette
tilfælde har fuldmagtsgiveren ikke længere adgang til eller mulighed for at
handle, og dermed er grundlaget for fremtidsfuldmagtsforholdet ikke
længere til stede.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 3
finder aftalelovens § 24 om en
fuldmægtigs beføjelser ved fuldmagtsgivers død og værgemål tilsvarende
anvendelse ved fremtidsfuldmagter.
I tilfælde af ophør ved død eller værgemål, vil fremtidsfuldmægtigen –
indtil de fornødne foranstaltninger kan træffes af dødsboet eller værgen –
således kunne foretage de retshandler, der er nødvendige for at beskytte
boet eller den (tidligere) fuldmagtsgiver mod tab, jf. herved aftalelovens §
24.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 25
Den foreslåede bestemmelse ophandler ophør af en fremtidsfuldmagt som
følge af fremtidsfuldmægtigens forhold.
Efter bestemmelsens
stk. 1
ophører en fremtidsfuldmagt, hvis
fremtidsfuldmægtigen frasiger sig hvervet, kommer under værgemål eller
har oprettet en fremtidsfuldmagt, der sættes i kraft.
100
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Ophør af fremtidsfuldmagten som følge af fremtidsfuldmægtigens forhold
kan således for det første komme på tale, hvis den pågældende frasiger sig
hvervet, f.eks. hvis det viser sig mere omfattende end antaget på
fuldmagtens oprettelsestidspunkt.
Efter lovforslagets § 28 bemyndiges justitsministeren til at fastsætte
nærmere regler om underretning af Statsforvaltningen. Bemyndigelsen vil
kunne udnyttes til at fastsætte regler om underretning af Statsforvaltningen
i forbindelse med en frasigelse af hvervet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til lovforslagets § 28 og bemærkningerne hertil.
Ophør kan for det andet komme på tale, hvis fremtidsfuldmægtigen
kommer under værgemål og således ikke fuldt ud er i stand til at varetage
sine egne forhold.
Ophør kan for det tredje komme på tale, hvis fremtidsfuldmægtigen har
oprettet en fremtidsfuldmagt, der sættes i kraft.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2
indebærer, at er der andre
fremtidsfuldmægtige eller subsidiære fremtidsfuldmægtige, som fortsat
kan varetage hvervet, vedbliver fremtidsfuldmagten med at være i kraft
med de pågældende fuldmægtige. Ved Statsforvaltningens afgørelse om at
sætte fremtidsfuldmagten i kraft, har Statsforvaltningen taget stilling til,
om alle fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige opfylder
betingelserne for at varetage hvervet, og i tilfælde af en
fremtidsfuldmægtigs forfald er de øvrige – eller subsidiære – fuldmægtige
således allerede legitimerede til at handle i stedet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 og 4.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 26
Den foreslåede bestemmelse omhandler Statsforvaltningens adgang til at
bringe et fremtidsfuldmagtsforhold til ophør.
Efter den forslåede bestemmelse kan Statsforvaltningen uden for de
tilfælde, der er omfattet af §§ 24 og 25, træffe afgørelse om en
101
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
fremtidsfuldmagts ophør, herunder delvise ophør, hvis betingelserne for
dens ikraftsættelse, jf. § 7, ikke længere er til stede.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets § 21,
hvorefter Statsforvaltningen fører tilsyn med fremtidsfuldmægtigene.
Bestemmelsen indebærer, at hvis der er forhold, der gør det betænkeligt at
opretholde
fuldmagten,
vil
Statsforvaltningen
kunne
bringe
fremtidsfuldmagtens til ophør.
Et sådant tilfælde vil f.eks. kunne foreligge, hvis der opstår tvivl om
fremtidsfuldmægtigenes evner til at varetage hvervet eller andet forhold,
som kan give anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt
fremtidsfuldmagtsforholdet vil kunne fungere på betryggende vis.
Knytter betænkeligheden sig alene til en bestemt del af
fremtidsfuldmagten eller til en bestemt fremtidsfuldmægtig, kan
Statsforvaltningen bringe den pågældende del af fremtidsfuldmagten til
ophør, eller bringe fremtidsfuldmagten til ophør for så vidt angår den
pågældende fuldmægtig. Om tilfælde, hvor der foreligger betænkelighed,
henvises der i øvrigt til lovforslagets § 7, stk. 3, og bemærkningerne dertil.
Fremtidsfuldmagtsordningen er tænkt som et enkelt og privatretligt
alternativ til værgemål, og ordningen vil som følge heraf ikke være egnet
til at tage stilling til komplicerede tvister mv. I det omfang der i
forbindelse med Statsforvaltningens tilsyn kommer forhold for dagen, som
gør det betænkeligt at opretholde fremtidsfuldmagten, er det således ikke
hensigten, at Statsforvaltningen gennem omfattende undersøgelser mv.
søger at fremskaffe det fornødne grundlag for at afgøre komplicerede
tvister. Hvis det betænkelige forhold ikke umiddelbart kan afkræftes ved
de undersøgelsesskridt, som Statsforvaltningen umiddelbart kan foretage
inden for rammen af ordningen, skal fremtidsfuldmagten sættes ud af kraft.
I de tilfælde hvor en fremtidsfuldmagt ophører, og der ikke er andre
fremtidsfuldmægtige eller subsidiære fremtidsfuldmægtige, kan
Statsforvaltningen tage initiativ til at indlede en sag om værgemål, jf.
herved den foreslåede ændring af værgemålslovens § 16, stk. 2, jf.
lovforslagets § 32, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
102
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Til § 27
Den foreslåede bestemmelse omhandler tinglysning af Statsforvaltningens
afgørelser.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
indebærer, at Statsforvaltningens
afgørelser om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, ændring eller ophør af en
fremtidsfuldmagt har virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen tinglyses i
Personbogen.
Stk. 1 indebærer således for det første, at Statsforvaltningens afgørelser om
ikraftsættelse, tilbagekaldelse, ændring eller ophør af fremtidsfuldmaget
skal tinglyses i Personbogen.
Formålet hermed er at sikre tredjemand en enkel mulighed for at gøre sig
bekendt med den til enhver tid gældende fremtidsfuldmagt.
Stk. 1 indebærer for det andet, at Statsforvaltningens afgørelser har
virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen tinglyses i Personbogen og er
således offentlig tilgængelig. De retsvirkninger, som Statsforvaltningens
afgørelse har for fremtidsfuldmagten, har således virkning fra
tinglysningen, hvor alle relevante parter har adgang til at gøre sig bekendt
med disse. Hvis Statsforvaltningen f.eks. træffer afgørelse om ophør af
fremtidsfuldmagten, vil fremtidsfuldmægtigens adgang til at repræsentere
fuldmagtsgiveren bortfalde fra dette tidspunkt. Aftaler, som
fremtidsfuldmægtigen indgår efter tinglysningen af Statsforvaltningens
afgørelse, er således ikke bindende for fuldmagtsgiveren.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2
indebærer, at et privat tilsyns
tilbagekaldelse af fremtidsfuldmagten eller en del heraf over for
Statsforvaltningen ligeledes har virkning fra tinglysningstidspunktet. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 23 og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 3
indebærer, at bliver Statsforvaltningen
gennem henvendelse eller på anden måde opmærksom på, at en
fremtidsfuldmagt er ophørt af andre grunde end Statsforvaltningens
afgørelse, eller at en fremtidsfuldmægtig eller subsidiær fuldmægtig er
ophørt med at varetage hvervet, foranstalter Statsforvaltningen tinglysning
af en meddelelse herom. Dermed bliver drages omsorg for, at ophøret
gøres offentligt bekendt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 28, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
103
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
administrative regler om pligt til at underrette Statsforvaltningen om
ophøret af en fremtidsfuldmagt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 og 4.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til lovforslagets § 28 og bemærkningerne dertil.
Til § 28
Efter den foreslåede bestemmelse kan justitsministeren fastsætte
administrative regler om pligt til at underrette Statsforvaltningen om en
fremtidsfuldmagts ophør, herunder krav om anvendelse af digital
kommunikation, og om Statsforvaltningens underretning af berørte
personer om fremtidsfuldmagtens tilbagekaldelse og ophør.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, i
hvilket omfang fremtidsfuldmægtige mv. er forpligtet til at underrette
Statsforvaltningen i ophørssituationer. Bestemmelsen vil kunne anvendes
til at fastsætte regler om, at fremtidsfuldmægtigene har pligt til uden
unødigt ophold at underrette Statsforvaltningen, hvis de frasiger sig
hvervet. Endvidere påtænkes bemyndigelsesbestemmelsen udnyttet til at
fastsætte regler om Statsforvaltningens pligt til at underretning af de af
fremtidsfuldmagtsforholdet berørte parter om fuldmagtens ophør.
Reguleringen vil navnlig kunne omfatte, hvem der skal underrettes, og
hvordan det skal ske.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 8
Påklage og gebyr
Til § 29
Den foreslåede bestemmelse drejer sig om påklage af Statsforvaltningens
afgørelser efter loven til Civilstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastlægger kredsen af klageberettigede
til at være fuldmagtsgiveren, fuldmagtsgiverens ægtefælle eller samlever,
fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige. Kredsen af
klageberettigede udgøres således af personer, der direkte berøres af
fremtidsfuldmagtsforholdet.
104
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2
indebærer, at klagefristen er på fire
uger fra afgørelsens tinglysning i Personbogen, for så vidt angår afgørelser
omfattet af lovforslagets § 27, stk. 1, dvs. Statsforvaltningens afgørelser
om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, ændring eller ophør af en
fremtidsfuldmagt. Bestemmelsen indebærer endvidere, at klagefristen for
øvrige afgørelser er fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Den fastsatte klagefrist på fire uger indebærer, at klager, der modtages i
Civilstyrelsen mere end fire uger efter datoen for tinglysning af
Statsforvaltningens afgørelse eller fra meddelelsen af afgørelsen ikke vil
blive behandlet. I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige
principper vil en klage dog kunne behandles, hvis en fristoverskridelse er
undskyldelig.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 og 4.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 30
Bestemmelsen drejer sig om fastsættelse af gebyr for indgivelse af
anmodninger om fremtidsfuldmagters ikraftsættelse.
Efter den foreslåede bestemmelses kan der således fastsættes regler om, at
der betales et gebyr ved indgivelsen af en anmodning om at sætte en
fremtidsfuldmagt i kraft.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, hvordan og hvornår gebyret
skal betales og om størrelsen af gebyret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 6-8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.
Til § 31
Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
105
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Bestemmelsen skal bl.a. ses i sammenhæng med lovforslagets § 3,
hvorefter fremtidsfuldmagter skal registreres i et register over
fremtidsfuldmagter.
Den foreslåede ordning forudsætter således bl.a., at der vil skulle etableres
et register over fremtidsfuldmagter (Fremtidsfuldmagtsregistret) efter
Folketingets vedtagelse af lovforslaget. Om Fremtidsfuldmagtsregistreret
kan der henvises til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
Til § 32
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af værgemålslovens
§ 16, stk. 1,
indebærer en
udvidelse af kredsen af personer, der kan fremsætte anmodning om
værgemål eller om ophævelse eller ændring af værgemål.
Kredsen af berettigede personer, der kan fremsætte en anmodning om
værgemål for en person, består i dag af den pågældende selv, den
pågældendes nærmeste pårørende, den pågældendes værge eller særlige
værge, kommunalbestyrelsen, regionsrådet og politidirektøren.
Som konsekvens af den foreslåede ordning om fremtidsfuldmagter,
indebærer ændringen, at også fremtidsfuldmægtigene får adgang til at
anmode om, at der fastsættes værgemål.
Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at også den, der efter
lovforslagets § 2, stk. 3, af fuldmagtsgiveren har fået til opgave at have
indseende med fuldmægtigen (det private tilsyn), kan anmode
Statsforvaltningen om at fastsætte værgemål i forbindelse med, at den
pågældende tilbagekalder fremtidsfuldmagten. Der er tale om en
lovbestemt kompetence hertil, og det er således ikke nødvendigt, at det i
fremtidsfuldmagten er bestemt, at tilsynet har denne beføjelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
106
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Den foreslåede ændring af værgemålslovens
§ 16, stk. 2,
indebærer, at
Statsforvaltningen uden anmodning kan indlede en værgemålssag i
tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt ikke sættes ikraft efter indgivelse af
anmodning herom, eller hvor fremtidsfuldmagten tilbagekaldes eller
ophører, jf. lovforslagets §§ 2 og 7.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at personer, der har behov herfor,
får fornøden bistand til at varetage deres økonomiske eller personlige
forhold, uanset at fremtidsfuldmagten ophører.
Hvis
Statsforvaltningen
efter
at
have
modtaget
en
ikraftsættelsesanmodning ikke sætter fremtidsfuldmagten i kraft, vil
Statsforvaltningen i stedet kunne indlede en værgemålssag, hvis der
vurderes at være behov herfor. Det samme vil være tilfældet, hvis en
fremtidsfuldmagt tilbagekaldes eller i øvrigt ophører. Statsforvaltningens
indledning af sagen vil omfatte de almindelige sagsskridt efter
værgemålsloven, herunder om underretning af den pågældende person og
dennes pårørende efter værgemålslovens § 20 mv.
Der henvises til lovforslagets §§ 4, 7 og 24-26 og bemærkningerne hertil.
Efter værgemålslovens § 13, stk. 2, træffer Statsforvaltningen afgørelse om
at iværksætte værgemål, medmindre det er betænkeligt at behandle en sag
administrativt, herunder hvis personer protesterer mod værgemålet.
Sager, hvor Statsforvaltningen efter lovforslagets § 32, nr. 2, får
kompetence til at indlede sagen på grund af en fremtidsfuldmagts ophør
eller manglende ikraftsættelse, er omfattet af værgemålslovens § 13, stk. 2,
og er det betænkeligt at afgøre sagen administrativt, kan retten efter
værgemålslovens § 13, stk. 3, træffe afgørelse om værgemålet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af værgemålslovens
§ 47
indebærer, at der kan
beskikkes
en
særlig
værge
for
fuldmagtsgiveren,
hvis
fremtidsfuldmægtigen skal indgå en retshandel med fuldmagtsgiveren,
eller hvis der i øvrigt kan være modstridende interesser i forhold til
fuldmagtsgiveren i forbindese med den eller de bestemte dispositioner.
107
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
De pågældende situationer vil dermed blive håndteret på samme måde som
tilsvarende sager på værgemålsområdet.
Beskikkelse af en særlig værge medfører ikke, at fremtidsfuldmagten
ophører, men at værgen i forhold til den konkrete disposition vil varetage
fuldmagtsgiverens interesser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til lovforslagets § 13 og bemærkningerne dertil.
Til § 33
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk.
2, kan loven dog ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Sagsområdet vedrørende formueret, hvortil en lov om fremtidsfuldmagter
må antages at henhøre, er overtaget af Færøerne. Loven skal derfor ikke
kunne sættes i kraft for Færøerne. Færøerne har imidlertid ikke overtaget
sagsområdet vedrørende værgemål. Efter bestemmelsens
stk. 3,
kan de
foreslåede ændringer af værgemålsloven, jf. lovforslagets § 32, på den
baggrund helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
108
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 32.
I værgemålsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20.
august 2007, som ændret ved § 8 i
lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 2 i lov
nr. 221 af 21. marts 2011 og § 8 i
lov nr. 647 af 12. juni 2013,
foretages følgende ændringer:
§ 16.
Anmodningen om værgemål
eller om ændring eller ophævelse af
værgemål,
jf.
§§ 5-10,
kan
fremsættes af
1) den pågældende selv,
2) dennes ægtefælle, børn, forældre,
søskende eller andre blandt de
nærmeste,
3) værgen, en skifteværge eller en
særlig værge,
4) kommunalbestyrelsen,
5) regionsrådet eller
6) politidirektøren.
Stk. 2.
Statsforvaltningen kan uden
anmodning behandle spørgsmål om
ændring og ophævelse af værgemål,
jf. § 9 og § 10, samt om
værgebeskikkelse og ændring heraf.
1.
I
§ 16, stk. 1,
indsættes efter nr. 3
som nye numre:
”4)
den
pågældendes
fremtidsfuldmægtig,
5) den, der har indseende med den
pågældendes fremtidsfuldmægtig,
og
som
har
tilbagekaldt
fremtidsfuldmagten,”.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 6-8.
2.
I
§ 16, stk. 2,
indsættes efter 1.
pkt.:
”Statsforvaltningen
kan
uden
anmodning indlede en sag om
værgemål i tilfælde, hvor en
fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft
efter anmodning herom, eller hvor
fremtidsfuldmagten tilbagekaldes
eller ophører, jf. kapitel 2 og 7 i lov
§ 47.
Skal værgen indgå en om fremtidsfuldmagter.”
retshandel med den, der er under
værgemål, eller kan deres interesser i
et retsforhold i øvrigt være
3.
I
§ 47
indsættes efter ”værgen”:
109
 L 93 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 24/4-15 fra Alzheimerforeningen
modstridende,
særlig værge.
beskikkes
der
en ”eller en fremtidsfuldmægtig” og
efter ”værgemål”: ”eller har
oprettet en fremtidsfuldmagt, der er
trådt i kraft”.
110