PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 93 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. december 2014

Formueretskontoret

Helene Bendtsen

2014-7720-0009

1356634

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om fremtidsfuldmagter

I. Høringen

Et udkast til lovforslag om fremtidsfuldmagter har været sendt i høring hos

de myndigheder og organisationer mv., der fremgår af pkt. 11 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Byretterne, Advokatrådet, Alzheimerfo-

reningen, Dansk Kredit Råd, Danske Advokater, Danske Arveretsadvoka-

ter, Danske Boligadvokater, Danske Familieadvokater, Danske Regioner,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Forsikring & Pension, Forbrugerom-

budsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen,

KL, Lægeforeningen, Realkreditankenævnet, Realkreditrådet, Region

Sjælland, Retslægerådet og Udbetaling Danmark.

Det bemærkes, at Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske

Boligadvokater og Danske Familieadvokater har afgivet et fælles hørings-

svar, som i det følgende benævnes ”Danske Advokater m.fl.”

Ud over de hørte myndigheder, organisationer mv. har Jehovas Vidner af-

givet høringssvar.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II. Høringssvarene

1. Generelt

Vestre Landsret, Østre Landsret, Byretterne, Dansk Kredit Råd, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Grøn-

lands Selvstyre, Region Sjælland

Retslægerådet

har ikke bemærk-

ninger til lovforslaget.

Advokatrådet

finder det positivt, at der nu tages skridt til at lovgive på

dette vigtige område.

Alzheimersforeningen

anfører bl.a., at muligheden for på et tidligt tids-

punkt i et demensforløb at kunne give fuldmagt til en anden person for

mange er en afgørende forudsætning for en rettidig forberedelse og tilrette-

læggelse af hverdagen efter demensdiagnosen. Foreningen hilser derfor

lovforslaget velkommen og kan generelt tilslutte sig lovforslagets formål

og intentioner, herunder især ønsket om at finde et enkelt og privatretligt

alternativ til værgemål.

Danske Advokater m.fl.

bifalder, at der fremsættes forslag til en lov om

fremtidsfuldmagter. Det er foreningernes klare opfattelse, at der er behov

for regulering på området, og at fremtidsfuldmagter er et relevant og hen-

sigtsmæssigt alternativ til foranstaltning af et egentligt værgemål.

Danske Regioner

anfører, at lovforslaget sikrer, at personer, mens den

fulde evne til at handle fornuftsmæssigt er i behold, kan udnytte selvbe-

stemmelsesretten over eget liv til at vælge en specifik fremtidig repræsen-

tant. Denne understøttelse af borgeres selvbestemmelsesret og indflydelse

hilser danske regioner velkommen. Danske Regioner anfører endvidere, at

det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at forudsige den nærmere be-

tydning af lovforslaget for regionerne, herunder dagligdagen i sundheds-

væsnet. Herudover bemærkes, at for at fremtidsfuldmagten skal få fuld ef-

fekt, er det nødvendigt, at der bliver en nem og lettilgængelig måde at få

oplysninger på om fremtidsfuldmagtens omfang, således at de – f.eks.

sundhedspersoner – der støder på fremtidsfuldmægtige har en mulighed

for at kunne leve op til fuldmagtens indhold.

Finansrådet

er positiv over for lovtiltaget. Finansrådet finder, at lovfors-

laget kommer til at dække et område, som er yderst relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikring & Pension

anerkender, at fremtidsfuldmagter i visse tilfælde

kan være gavnlige for fuldmagtsgivere, der f.eks. bliver ramt af demens el-

ler på anden vis har behov for at få varetaget sine interesser af andre. Det

bør dog overvejes, om der i ordningen skal indføres krav om løbende gen-

tilmelding eller bekræftelse fra fuldmagtsgivers for at sikre, at Statsfor-

valtningens registrering fortsat er udtryk for fuldmagtsgivers ønsker.

Hjernesagen

anfører bl.a., at foreningen jævnligt bliver gjort opmærksom

på de vanskeligheder og dilemmaer, som foreningens hjerneskadede med-

lemmer og deres pårørende står i, når evnen til at træffe selvstændige be-

slutninger og forstå konsekvenserne af sine handlinger ikke er til stede.

Indførelsen af fremtidsfuldmagtsordningen vil ifølge foreningen give den

enkelte mulighed for en langt højere grad af selvbestemmelse ved selv at

kunne udpege, hvem der skal varetages ens økonomiske såvel som person-

lige interesser, hvis man ikke længere kan selv.

støtter, at borgere, der på et tidspunkt ikke længere har evne til selv at

varetage deres forhold, får mulighed for inden da at afgive fuldmagt til én

eller flere andre personer, der vil kunne varetage borgerens interesser på

dennes vegne, når det bliver relevant, i overensstemmelse med formålet

med lovforslaget.

Lægeforeningen

hilser lovforslaget om fremtidsfuldmagter velkommen.

Forslaget vil ifølge foreningen styrke retten til selvbestemmelse og gøre

det muligt under betryggende former at påvirke eget liv og fremtidige for-

hold på trods af sygdom eller andet tab af mental kapacitet.

Realkreditankenævnet

finder helt overordnet, at en ordning med frem-

tidsfuldmagter kan anbefales, herunder af de grunde, der er anført i be-

mærkningerne til lovforslaget. Særligt peger nævnet på, at der er taget stil-

ling til fuldmagtsforholdet på et tidspunkt, hvor fuldmagtsgiveren er i

stand til at varetage sine interesser, således at der ikke efterfølgende kan

rejses tvivl om fuldmagtens gyldighed. Realkreditankenævnet skal dog ik-

ke undlade at bemærke, at den uformelle fremgangsmåde og de begrænse-

de retsvirkninger af fuldmagtsforholdet antageligt kan medføre et stigende

antal tvister i relation til fuldmagter mellem privatpersoner, idet det må

forventes, at brugen heraf med den foreslåede ordning vil intensiveres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet, Jehovas Vidner, Realkreditrådet, Udbetaling Danmark

har alene afgivet bemærkninger til visse elementer i lovforslaget.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes positive holdning til den

foreslåede fremtidsfuldmagtsordning. For så vidt angår Danske Regioners

bemærkninger om lettilgængelig adgang til oplysninger om fremtidsfuld-

magtens omfang, Forsikring & Pensions forslag om en gentilmeldingsord-

ning og Realkreditankenævnets bemærkninger om et stigende antal tvister

kommenteres disse forhold under henholdsvis pkt. 2.2, 5 og 11.

2. Oprettelse af fremtidsfuldmagten

2.1. Oprettelse

Advokatrådet

finder det positivt, at en fremtidsfuldmagt undtagelsesvis

kan oprettes uden anvendelse af en digital løsning, således at ikke-IT-

parate borgere kan benytte sig af ordningen. Advokatrådet finder dog, at

fremtidsfuldmagter i de pågældende tilfælde mere hensigtsmæssigt bør an-

ses for at være oprettet på underskriftstidspunktet – og ikke registrerings-

tidspunktet – således at der ikke opstår situationer, hvor en person er habil

på underskriftstidspunktet, men ikke efterfølgende på registreringstids-

punktet.

I de undtagelsessituationer, som Advokatrådet henviser til, vil fuldmagts-

giveren efter den foreslåede ordning for Statsforvaltningen skulle under-

skrive fuldmagten, således at Statsforvaltningen kan påse den pågælden-

des identitet, underskrift mv. Herefter vil Statsforvaltningen drage omsorg

for registreringen, og fuldmagten vil være oprettet i lovforslagets forstand

fra og med det tidspunkt, hvor fuldmagten registreres i Fremtidsfuldmagts-

registret. Registreringen vil som udgangspunkt ske umiddelbart i forlæn-

gelse af underskriften, således at der ikke vil forløbe en længere tidsperio-

de mellem underskriften og registreringen og dermed kunne opstå tvivl

om, hvorvidt fuldmagtsgiveren i mellemtiden har mistet evnen til at handle

fornuftsmæssigt.

Justitsministeriet finder således, at der med lovforslaget er taget højde for

den bekymring, som Advokatrådet giver udtryk for.

Danske Advokater m.fl.

finder, at oprettelsesprocedurerne vedrørende

fremtidsfuldmagter bør svare til oprettelsesprocedurerne vedrørende tes-

tamenter, således at fremtidsfuldmagter skal oprettes enten for notar eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for to vidner. Foreningerne henviser i den forbindelse til, at foreningerne

ikke deler opfattelsen af, at notaroprettelse vil kunne indebære, at ordnin-

gen fravælges. Foreningerne anfører endvidere, at Statsforvaltningens prø-

velse af fuldmagten på ikraftsættelsestidspunktet som udgangspunkt ikke

vil dreje sig om forholdene ved oprettelsen, f.eks. habilitet, pres og tvang,

og at notaroprettelse kan mindske risikoen for efterfølgende tvivl om

fuldmagtsgiverens habilitet på oprettelsestidspunktet. Foreningerne peger

på, at fremtidsfuldmagter typisk vil have et bredt indhold, og at en digital

oprettelsesprocedure derfor ikke kan sidestilles med digital indberetning af

oplysninger til Skat eller afgivelse af erklæringer over for det offentlige.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse afgørende for en velfungerende

fremtidsfuldmagtsordning, at fremtidsfuldmagtens indhold kan fastlægges

med tilstrækkelig sikkerhed, og at det kan fastlægges, at det er fuldmagts-

giveren selv, der har oprettet fuldmagten. Justitsministeriet har derfor

overvejet fordele og ulemper ved flere oprettelsesmodeller, herunder op-

rettelse ved notar og vidner, jf. pkt. 4.1.5 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

En digital oprettelsesordning, som i øvrigt er valgt ved livstestamenter,

har den fordel, at den er enkel og bredt tilgængelig for alle borgere, her-

under også for borgere, der har en travl hverdag. Samtidig indebærer un-

derskrift med digital signatur en kontrol af, om det er fuldmagtsgiver, der

opretter fuldmagten. Denne kontrol svarer til den kontrol, der foretages i

en lang andre tilfælde f.eks. ved oplysninger og indberetninger til SKAT

eller afgivelse af erklæringer ved modtagelse af visse offentlige ydelser,

ved bankforretninger og meget andet. En digital oprettelsesordning vil

endvidere have den fordel, at der opnås sikkerhed for dokumentets ind-

hold, fordi fuldmagtsgiveren selv kan lagre fremtidsfuldmagten digitalt.

Efter Justitsministeriets opfattelse skal der være en passende balance mel-

lem på den ene side beskyttelse af fuldmagtsgiveren imod misbrug og på

den anden side, at en fremtidsfuldmagtsordning, der er baseret på frivil-

lighed og tilvalg fra fuldmagtsgiverens side, skal være et enkelt og privat-

retligt alternativ til værgemål. Den foreslåede oprettelses- og registre-

ringsordning balancerer efter Justitsministeriets opfattelse disse hensyn og

vurderes samlet set at være mest hensigtsmæssig og tidssvarende, herun-

der set i forhold til den fælles offentlige strategi om digital kommunikation

mellem borgere og det offentlige frem mod 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den omstændighed, at der ikke ved en digital oprettelsesordning er den

samme offentlige kontrol som ved notaroprettelse, opvejes efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse i et vist omfang af Statsforvaltningens prøvelse på

ikraftsættelsestidspunktet. Som det fremgår af pkt. 4.2.6 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, kan indikationer på, at fuldmagtsgiveren på op-

rettelsestidspunktet må antages ikke at have været i stand til at handle for-

nuftsmæssigt, danne grundlag for, at Statsforvaltningen afslår at sætte en

fremtidsfuldmagt i kraft. Den lægeerklæring, der som altovervejende ud-

gangspunkt indgår i Statsforvaltningens afgørelsesgrundlag, vil bl.a. inde-

holde oplysninger om det forudgående sygdomsforløb med henblik på, at

Statsforvaltningen får mulighed for at vurdere, om fuldmagtsgiveren var

habil på oprettelsestidspunktet. Tilsvarende kan indikationer på, at fuld-

magtsgiveren har været under pres for at meddele fuldmagten ligeledes

betyde, at Statsforvaltningen afslår at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft. I

den forbindelse bemærkes det, at aftalelovens ugyldighedsregler finder

anvendelse i forhold til fremtidsfuldmagter. En fremtidsfuldmagt, der er

falsk, fordi den ikke er oprettet af fuldmagtsgiveren, eller som er fremkaldt

ved tvang, vil som altovervejende hovedregel ikke være bindende for fuld-

magtsgiveren, uanset at den er oprettet i Fremtidsfuldmagtsregistret. Det

samme vil være tilfældet, hvis fuldmagten er ugyldig efter andre såkaldt

stærke ugyldighedsgrunde.

Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget fra

Danske Advokater m.fl. om oprettelse for notar eller vidner.

2.2. Adgang til Fremtidsfuldmagtsregistret

Danske Regioner

Finansrådet

ønsker det præciseret, hvem der har

adgang til Fremtidsfuldmagtsregistret.

Danske Regioner

finder det endvi-

dere hensigtsmæssigt at etablere ét samlet register, hvor oplysninger fra

donor-, cpr.-, livstestamente- og fremtidsfuldmagtsregistrene figurerer.

En fremtidsfuldmagt skal for at være gyldig oprettes i Fremtidsfuldmagts-

registret, jf. lovforslagets § 3. Fremtidsfuldmagten bliver imidlertid først

virksom ved Statsforvaltningens afgørelse om at sætte den i kraft, jf. lov-

forslagets § 7, stk. 1, hvorefter fremtidsfuldmagten i dens helhed vil være

tilgængelig i Personbogen for alle, herunder de tredjeparter, som frem-

tidsfuldmægtigen med afgørelsen har fået beføjelse til at repræsentere

fuldmagtsgiveren i forhold til. Tredjeparter vil alene have behov for at gø-

re sig bekendt med indholdet af den ikraftsatte fremtidsfuldmagt. Der vil

derimod ikke være behov for, at tredjeparter har adgang til Fremtidsfuld-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

magtsregistret, som indeholder de fremtidsfuldmagter, der er ikke sat i

kraft. Det vil derfor som udgangspunkt være fuldmagtsgiveren og Statsfor-

valtningen, som har adgang til registret. Justitsministeriet har i lyset af

høringsparternes bemærkninger præciseret det anførte i bemærkningerne

til lovforslagets § 3, stk. 3.

Indførelse af et samlet offentligt register donor-, cpr.-, livstestamente- og

fremtidsfuldmagtsregistrene, som foreslået af Danske Regioner, ligger ef-

ter Justitsministeriets opfattelse uden for rammen af lovforslaget.

Forsikring & Pension

anfører, at det bør overvejes, om der i ordningen

skal indføres krav om løbende gentilmelding eller bekræftelse fra fuld-

magtsgivers side for at sikre, at Statsforvaltningens registrering fortsat er

udtryk for fuldmagtsgivers ønsker.

En fuldmagtsgiver, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, vil frit kunne æn-

dre fuldmagten, indtil den træder i kraft, ved hjælp af den digitale løsning,

der stilles til rådighed herfor. En ordning, hvorefter fuldmagtsgiveren med

jævne mellemrum skal bekræfte den allerede oprettede fuldmagt for, at

fuldmagten fortsat er gyldig, vil efter Justitsministeriets opfattelse indebæ-

re en væsentlig risiko for, at fuldmagtsgiveren – f.eks. som følge af begyn-

dende demens – ved en forglemmelse ikke får bekræftet fuldmagten, såle-

des at den ikke kan sættes i kraft, når behovet opstår. Justitsministeriet

finder bl.a. i lyset af heraf ikke behov for at indføre en pligt til løbende

gentilmelding, som foreslået af Forsikring & Pension.

3. Fremtidsfuldmagtens indhold

3.1. Fremtidsfuldmagt i personlige forhold

Danske Regioner

anfører med henvisning til sundhedslovens § 17, hvor-

efter patienter over 15 år har mulighed for at give informeret samtykke til

behandling, at patienter over 15 år, der er i stand til at forstå konsekven-

serne af deres stillingtagen, bør kunne oprette en fremtidsfuldmagt.

Justitsministeriet anerkender, at personer under 18 år, som er i stand til at

forstå konsekvenserne af deres stillingtagen, i en række personlige forhold

bør have adgang til at bestemme selv. Fremtidsfuldmagtsordningen tager

dog sigte på personlige og økonomiske forhold generelt og har således et

langt bredere sigte end de forhold, som er reguleret i sundhedslovens § 17.

Det er grundlæggende i ethvert fuldmagtsforhold, herunder i fremtids-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fuldmagtsforhold, at fuldmagtsgiveren meddeler fuldmagt til at lade sig

repræsentere med samme forpligtende virkning, som hvis fuldmagtsgiveren

selv handlede. Når det efter lovforslaget således kun er personer, der er

fyldt 18, som kan oprette en fremtidsfuldmagt, har det sammenhæng med,

at mindreårige som udgangspunkt ikke selv kan træffe afgørelse eller for-

pligte sig i personlige og økonomiske forhold, og som følge heraf kan min-

dreårige heller ikke videregive beføjelser dertil. En adgang for mindreåri-

ge til at oprette fremtidsfuldmagter vurderes på denne baggrund ikke at

være forenelig med, at mindreårige som udgangspunkt er umyndige efter

dansk ret, og at det således er forældrene, som handler på deres vegne.

Danske Regioner

anfører med henvisning til lovforslagets § 10 om frem-

tidsfuldmagt i personlige forhold bl.a., at en fuldmagtsgiver ikke kan give

fremtidsfuldmagt til at give informeret samtykke til behandling efter sund-

hedsloven, fordi det i sundhedslovens § 18 er fastsat, hvem der på andres

vegne er beføjet hertil, herunder bl.a. en værge. Danske Regioner finder, at

en fremtidsfuldmægtig i personlige forhold bør have de samme beføjelser

som en værge i personlige forhold. Danske Regioner påpeger endvidere, at

indskrænkelsen i fremtidsfuldmægtigens rettigheder vedrørende adgangen

til at give informeret samtykke til behandling efter sundhedsloven kan

skabe forvirring hos sundhedspersoner.

Jehovas Vidner

anfører, at lovforslaget ikke giver adgang for fremtids-

fuldmægtige eller andre legale repræsentanter til at samtykke til eller næg-

te lægebehandling på vegne af (midlertidigt) inhabile patienter.

Som det fremgår af pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold baseret på de al-

mindelige regler om repræsentation i forhold til offentlige myndigheder. I

det omfang der i anden lovgivning er fastsat særlige regler om repræsen-

tation, som begrænser den almindelige adgang til at lade sig repræsentere,

vil fremtidsfuldmægtigens beføjelser således blive begrænset tilsvarende.

Værger og de nærmeste pårørende er efter sundhedslovens § 18 tillagt be-

føjelse til at give informeret samtykke til behandling af patienter, der va-

rigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Fremtidsfuldmægtige –

der først vil få en lovreguleret kompetence efter en eventuel vedtagelse af

lovforslaget – er ikke tillagt en sådan beføjelse. Det falder efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse uden for rammen af lovforslaget at ændre specifikke

regler i anden lovgivning om repræsentation i personlige forhold, herun-

der sundhedslovens regler om at meddele samtykke til behandling. Det

samme gælder i øvrigt i forhold til bl.a. servicelovens § 129, stk. 2, hvoref-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter kun en værge – og f.eks. ikke en fremtidsfuldmægtig – kan tiltræde en

indstilling fra kommunalbestyrelsen om, at en f.eks. svært dement fuld-

magtsgiver, som på grund af demensen mangler evnen til at give informe-

ret samtykke, kan flyttes til et bestemt botilbud for at få den nødvendige

hjælp, omsorg og pleje.

3.2. Antallet af fremtidsfuldmægtige

Danske Regioner

anfører, at det kan være problematisk at give flere frem-

tidsfuldmægtige samme beføjelser til at handle, fordi de kan have diverge-

rende opfattelser af fuldmagtsgiverens tarv.

Finansrådet

anfører, at flere fuldmægtige kan foretage modsatrettede dis-

positioner, og at der af hensyn til tredjemand – hvis adgangen til flere

fuldmægtige fastholdes – bør stilles krav om, at fuldmagtsgiveren angiver

fuldmægtigenes præcise kompetenceområde. Samtidig skal fuldmagtsgive-

ren gøres opmærksom på, at det alene er fuldmagtsgiverens risiko, hvis

fuldmægtigene foretager modsatrettede dispositioner.

Der findes ikke i aftaleloven begrænsninger i forhold til at udpege flere

fuldmægtige. Det er i øvrigt almindeligt forekommende i fuldmagtsforhold,

at der er flere fuldmægtige, herunder med samme kompetenceområde.

Som det fremgår af pkt. 4.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger

har Justitsministeriet overvejet fordele og ulemper ved at give fuldmagts-

giveren adgang til at udpege flere fremtidsfuldmægtige. Som det fremgår,

kan det af flere grunde være uhensigtsmæssigt at begrænse ordningen til

én fremtidsfuldmægtig. F.eks. har personer forskellige evner, der kan gøre

det hensigtsmæssigt, at fuldmagtsgiver har mulighed for at vælge en frem-

tidsfuldmægtig til at varetage nogle forhold og en anden fremtidsfuldmæg-

tig til at varetage andre forhold. Flere fuldmægtige vil endvidere kunne af-

laste hinanden, hvilket vil gøre det mindre byrdefuldt at påtage sig hver-

vet. Derudover vil fuldmagtsgiver efter omstændighederne blive sat i en

meget vanskelig situation, hvis den pågældende f.eks. har flere børn og er

nødsaget til at vælge det ene barn frem for det andet barn til at varetage

opgaven. I forlængelse heraf skal det tilføjes, at hvis den omtalte risiko ved

at tillade flere fremtidsfuldmægtige måtte realiseres i det konkrete tilfælde,

vil Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed kunne reagere.

I lyset heraf finder Justitsministeriet ikke, at risikoen ved at tillade flere

fremtidsfuldmægtige kan begrunde en begrænsning af den adgang til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udpege flere fuldmægtige, der i dag følger af de almindelige aftaleretlige

fuldmagtsregler, i en kommende fremtidsfuldmagtsordning.

Som det endvidere fremgår af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger er Justitsministeriet er opmærksom på, at det efter omstæn-

dighederne kan være vanskeligt for den enkelte borger at overskue de mu-

ligheder og faldgruber, der ligger i fremtidsfuldmagtsordningen. Justits-

ministeriet vil derfor – hvis lovforslagets vedtages – i samarbejde med

bl.a. de berørte interesseorganisationer og myndigheder udarbejde en vej-

ledning om udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a. vil omfatte en ind-

føring i retsvirkningerne af fremtidsfuldmagter og de forhold, som der al-

mindeligvis bør tages højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter. Ju-

stitsministeriet vil i vejledningen bl.a. adressere de forhold, som fuld-

magtsgiver bør være opmærksom på, hvis vedkommende udpeger flere

fremtidsfuldmægtige.

Som det desuden fremgår af pkt. 4.2.8 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, vil Statsforvaltningens afgørelser om bl.a. ikraftsættelse af frem-

tidsfuldmagter blive tinglyst i Personbogen, således at tredjeparter ved et

enkelt opslag i Personbogen kan gøre sig bekendt med det til enhver tid

gældende fuldmagtsforhold, herunder hvilke beføjelser den enkelte frem-

tidsfuldmægtig har. Den foreslåede ordning indebærer således allerede, at

tredjeparter kan nemt gøre sig bekendt med den enkelte fuldmægtigs kom-

petenceområde.

Justitsministeriet finder således, at der i fornødent omfang er taget højde

for de bekymringer, som Danske Regioner og Finansrådet giver udtryk for.

3.3. Formkrav til fremtidsfuldmagten

Forsikring & Pension

ser – af hensyn til tredjemand – et muligt problem

i, at fremtidsfuldmagter kan være generelle og indeholde individuelle for-

muleringer vedrørende fuldmagtens grænser og indhold i øvrigt og finder,

at ordningen bør sikre klarhed herom for bl.a. tredjemand.

Som det fremgår af pkt. 4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

bør den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning bygge på princippet om afta-

lefrihed. Fuldmagtsgiver vil således – ligesom ved de fuldmagter, der an-

vendes i dag – selv kunne bestemme, hvad der skal stå i fuldmagten, og

derved kunne ”skræddersy” fuldmagten, så den passer til netop den på-

gældendes behov og ønsker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet er opmærksom på, at det efter omstændighederne kan

være vanskeligt for den enkelte borger at overskue de muligheder og fald-

gruber, der ligger i aftalefriheden. Snarere end at begrænse aftalefriheden

finder Justitsministeriet, at disse spørgsmål bedst adresseres ved oplysning

og vejledning. Justitsministeriet vil derfor – hvis lovforslagets vedtages – i

samarbejde med bl.a. de berørte interesseorganisationer og myndigheder

udarbejde en vejledning om udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a.

vil omfatte retsvirkningerne af fremtidsfuldmagter og de forhold, som der

almindeligvis bør tages højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter.

Vejledningen vil endvidere indeholde koncepter for fremtidsfuldmagter,

der er udformet med henblik på at dække, hvad der almindeligvis vil være

behov for.

På denne baggrund finder Justitsministeriet, at den foreslåede fremtids-

fuldmagtsordning tager højde for Forsikring & Pension bekymringer.

4. Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter

4.1. Generelle bemærkninger

Alzheimerforeningen

er enig i, at en fremtidsfuldmagt bør sættes i kraft

af en offentlig myndighed og kan tilslutte sig, at Statsforvaltningen vareta-

ger opgaven.

Alzheimerforeningen

Hjernesagen

påpeger behovet for en kort sags-

behandlingstid i forhold til anmodninger om ikraftsættelse af fremtids-

fuldmagter og foreslår, at der fastsættes en maksimal sagsbehandlingstid.

Hjernesagen

finder det meget væsentligt, at sagsbehandlingen ikke bliver

omfangsrig og tung som i værgemålssager.

Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

tilsigtes det, at Statsforvaltningen som udgangspunkt alene på grundlag af

ikraftsættelsesanmodningen med bilag kan træffe afgørelse i sagen. Alene i

tilfælde, hvor Statsforvaltningen finder det betænkeligt at træffe afgørelse

på det fremlagte grundlag, lægges der efter lovforslagets § 6 op til, at

Statsforvaltningen kan indhente yderligere oplysninger og således på eget

initiativ oplyse sagen yderligere. Der lægges således op til en enkel og

kortvarig sagsbehandling vedrørende ikraftsættelsesanmodninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Indledning af ikraftsættelsesproceduren

Alzheimerforeningen

er enig i, at nærmeste pårørende skal underrettes

om ikraftsættelsesanmodningen, men anfører, at der kan forekomme til-

fælde, hvor børn af fuldmagtsgiver ikke kan betragtes som nærmeste pårø-

rende, og hvor underretning om ikrafttræden af en fremtidsfuldmagt med

deraf følgende ret til at gøre indsigelser, ikke vil være hensigtsmæssig,

f.eks. hvis der i en længere årrække ikke har været kontakt mellem fuld-

magtsgiver og dennes børn.

Danske Advokater m.fl.

finder behov for en præcisering, hvem der som

”nærmeste pårørende” skal underrettes om indgivelsen af en ikraftsættel-

sesanmodning, herunder hvilke krav der måtte stilles for at blive betragtet

som samlever til en fuldmagtsgiver.

Justitsministeriet kan om afgrænsningen af den personkreds, der udgør en

fuldmagtsgivers nærmeste pårørende, henvise til lovforslagets § 4, stk. 3,

og bemærkningerne hertil. Heraf fremgår det bl.a., at der ved nærmeste

pårørende forstås først og fremmest fuldmagtsgiveren samlevende ægte-

fælle, registrerede partner eller samlever samt myndige børn og adoptiv-

børn. Det fremgår endvidere, at der ved ”samlever” forstås en person,

som fuldmagtsgiveren lever i et ægteskabslignende forhold med, dvs. at de

pågældende har fælles bopæl og husførelse og reelt set kunne indgå ægte-

skab med hinanden. Hvis der ikke er en ægtefælle, samlever eller myndige

børn, betragtes forældre og søskende som nærmeste pårørende i bestem-

melsens forstand.

På baggrund af høringsparternes kommentarer er det i bemærkningerne

til lovforslagets § 4, stk. 3, præciseret, at fremtidsfuldmægtigene kan vælge

at undlade at underrette en eller flere nærmeste pårørende mod at redegø-

re for den manglende underretning over for Statsforvaltningen i tilfælde,

hvor fuldmagtsgiveren ikke har kontakt med de pågældende. Statsforvalt-

ningen vil i sådanne tilfælde vurdere, om de pågældende bør underrettes

og vil i givet fald kunne fastsætte en frist herfor, jf. lovforslagets § 4, stk. 4.

Danske Advokater m.fl.

foreslår, at en ikraftsættelsesanmodning kan ind-

gives af en fremtidsfuldmægtig på egen hånd, selv om der er udpeget flere

fremtidsfuldmægtige. Foreningerne foreslår i øvrigt, at det indsættes i be-

mærkningerne til lovforslagets § 4, at subsidiære fremtidsfuldmægtige kan

indgive anmodning om ikraftsættelse, hvis de primære fremtidsfuldmægti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge ikke ønsker at påtage sig hvervet eller af anden grund ikke tager hånd

om ikraftsættelse.

Efter Justitsministeriets opfattelse er det en forudsætning for en enkel og

velfungerende fremtidsfuldmagtsordning, at der er et velfungerende sam-

arbejde blandt fremtidsfuldmægtigene. Hvis de pågældende ikke kan opnå

enighed om tidspunktet for indgivelsen af en ikraftsættelsesanmodning, er

der høj grad af risiko for, at de pågældendes handlinger også efterfølgen-

de vil være præget af uenighed og modstrid, hvilket kan være til skade for

fuldmagtsgiveren. Der er derfor lagt op til, at det skal være betingelse, at

fremtidsfuldmægtigene i forening indgiver ikraftsættelsesanmodningen.

På baggrund af høringsparternes kommentar er bemærkningerne til lov-

forslagets § 4 præciseret, således at det nu fremgår direkte, at subsidiære

fremtidsfuldmægtige ikke alene kan indgive en ikraftsættelsesanmodning,

hvis de (primære) fremtidsfuldmægtige er forhindret i at varetage hvervet,

men også hvis de primære fuldmægtige ikke ønsker at påtage sig hvervet.

4.3. Kravene til ikraftsættelsesanmodningen

Danske Advokater m.fl.

finder, at det bør overvejes, om Statsforvaltnin-

gen skal indhente den lægeerklæring, som skal indgå i ikraftsættelsessa-

gens behandling, fordi en fremtidsfuldmægtig i økonomiske forhold ved

indhentelse af en lægeerklæring bliver bekendt med fuldmagtsgiverens

personlige forhold. Foreningerne finder endvidere, at det bør overvejes, at

Statsforvaltningen – i lighed med hvad der gælder i værgemålssager – bør

foretage en høring af fuldmagtsgiveren i forbindelse med ikraftsættelse,

frem for, at fremtidsfuldmægtigene afgiver en tro og love-erklæring om

behørig underretning af den pågældende.

Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

tilsigtes det, at Statsforvaltningen som udgangspunkt alene på grundlag af

ikraftsættelsesanmodningen med bilag kan træffe afgørelse i sagen. Dette

skyldes, at fremtidsfuldmagtsordningen skal være et enkelt og privatretligt

alternativ til værgemål, og at ikraftsættelsesanmodninger i overensstem-

melse hermed bør undergives en enkel – og kortvarig, jf. pkt. 4.1 ovenfor –

sagsbehandling. På den baggrund, og da en anmodning om ikraftsættelse

af en fremtidsfuldmagt normalt vil blive indgivet af fremtidsfuldmægtigene,

lægges der med lovforslaget op til, at fremtidsfuldmægtigene – og ikke

Statsforvaltningen – som udgangspunkt skal indhente lægeerklæringen.

Det skal dog understreges, at finder Statsforvaltningen det betænkeligt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

træffe afgørelse på det af fremtidsfuldmægtigene fremlagte grundlag, læg-

ges der efter lovforslagets § 6 op til, at Statsforvaltningen kan indhente

yderligere oplysninger og således på eget initiativ oplyse sagen yderligere.

Fremtidsfuldmagtsordningen er et tilbud til personer, der ønsker at bevare

indflydelse på eget liv i tilfælde af sygdom eller tab af mental kapacitet ved

selv at udpege en eventuel fremtidig repræsentant. Uanset om en person

alene har valgt at oprette en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, vil

den pågældendes helbredstilstand og deraf følgende mistede evne til at va-

retage sine forhold være afgørende for fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse.

Fremtidsfuldmagtsordningen er baseret på, at fuldmægtigen – uanset om

fuldmagten alene vedrører økonomiske forhold – tager over, når fuld-

magtsgiveren ikke længere har evne til selv at varetage sine forhold, og

uden kendskab til fuldmagtsgiverens helbredstilstand kan fremtidsfuld-

mægtigen ikke vide, hvornår den pågældende kan og bør tage over.

Som det fremgår af pkt. 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

må det forventes, at et fremtidsfuldmagtsforhold bygger på en nær relation

og tillid mellem fuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigen. Det må der-

med forventes, at fremtidsfuldmægtigen er bekendt med og har indvilget i

at påtage sig hvervet, og at den pågældende løbende har kontakt med

fuldmagtsgiveren og derved indsigt i den pågældendes tilstand.

Justitsministeriet finder det på den anførte baggrund ikke problematisk, at

fremtidsfuldmægtigen ved fuldmagter, der er begrænset til økonomiske

forhold, som udgangspunkt skal indhente lægeerklæringen. Justitsministe-

riet kan således ikke tilslutte sig forslaget fra Danske Advokater m.fl. om

begrænsning af fremtidsfuldmægtigens adgang til at indhente lægeerklæ-

ringen.

For så vidt angår forslaget fra Danske Advokater m.fl. om, at Statsforvalt-

ningen skal foretage høringen af fuldmagtsgiveren, henvises der til pkt.

4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvori Justitsministeriet

overvejelser om, hvordan fuldmagtsgiveren skal inddrages i ikraftsættel-

sesprocessen, er nærmere beskrevet. Som det fremgår heraf, indgik det i

overvejelserne at følge den ordning, der gælder i værgemålssager, hvoref-

ter Statsforvaltningen foretager en høring af den berørte person, medmin-

dre den pågældende ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet, jf. vær-

gemålslovens § 19, stk. 1. Efter Justitsministeriets opfattelse taler hensynet

til, at fremtidsfuldmagtordningen skal være et enkelt og privatretligt alter-

nativ til værgemål – og at det er fuldmagtsgiverens eget valg at benytte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordningen – imod, at Statsforvaltningen skal høre fuldmagtsgiveren som i

værgemålssager.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at det formentlig vil

være det naturligste i mange familier, at det er de nære pårørende – og ik-

ke en offentlig myndighed som Statsforvaltningen – der tager den måske

svære samtale med fuldmagtsgiver om, at denne ikke længere har evne til

at varetage sine forhold, hvis den pågældende ikke selv har forståelse her-

for. I modsætning til mange værgemål har den berørte person i fremtids-

fuldmagtsordningen selv valgt, at sagen vil kunne indledes, herunder selv

valgt, hvem der skal varetage vedkommendes forhold, og fastsat rammerne

for, hvordan det skal ske.

Med inspiration fra den model, der peges på i Sverige, lægges der på den

baggrund op til en ordning, hvorefter fremtidsfuldmægtigene får pligt til at

drøfte anmodningens indgivelse med fuldmagtsgiveren. Drøftelsen kan dog

undlades, hvis fuldmagtsgiver ikke er i stand til at forstå betydningen her-

af.

Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget fra

Danske Advokater m.fl. om, at Statsforvaltningen skal foretage høringen af

fuldmagtsgiveren

Danske Regioner

anfører bl.a., at det bør præciseres, hvilken læge der er

forpligtet til at udarbejde en lægeerklæring til brug for ikraftsættelsesan-

modningen.

Der er i lovforslagets § 8, stk. 1, indsat en bemyndigelse til justitsministe-

ren til at fastsætte nærmere regler om anmodninger om ikraftsættelse af

fremtidsfuldmagter, herunder fremtidsfuldmægtigenes adgang til at ind-

hente lægeerklæringer. Der vil således i forbindelse med fastsættelsen af

disse regler i fornødent omfang blive taget højde for Danske Regioners

bemærkninger.

4.4. Krav til fremtidsfuldmægtigene

Danske Advokater m.fl.

foreslår, at fremtidsfuldmægtigene skal opfylde

et egentligt økonomisk habilitetskrav, før en fremtidsfuldmagt kan sættes i

kraft for de pågældende. Forslaget indebærer nærmere, at fremtidsfuld-

mægtige ikke må være taget under konkursbehandling, eller ikke må være

ude af stand til at opfylde sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningerne finder, at et økonomisk habilitetskrav eventuelt bør kunne

fraviges konkret, hvis Statsforvaltningen finder det ubetænkeligt.

Justitsministeriet har overvejet behovet for at indsætte en bestemmelse i

lovforslaget om krav til fremtidsfuldmægtigenes økonomiske habilitet, men

har ikke fundet behov herfor. Som det fremgår af pkt. 4.2.6 i lovforslagets

almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 7, stk. 3, og bemærknin-

gerne hertil vil tvivl om en eller flere fremtidsfuldmægtiges evner til at va-

retage hvervet eller andre forhold, som kan give anledning til begrundet

tvivl om, hvorvidt fremtidsfuldmagtsforholdet vil kunne fungere på betryg-

gende vis, kunne danne grundlag for, at Statsforvaltningen afslår at sætte

en fremtidsfuldmagt i kraft. Knytter betænkeligheden sig alene til en be-

stemt fremtidsfuldmægtig eller subsidiær fremtidsfuldmægtig, lægges der

med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen kan sætte fremtidsfuldmagten

delvist i kraft, således at denne fuldmægtig bliver undtaget fra ikraftsættel-

sen. Dette vil f.eks. kunne komme på tale, hvis der under behandlingen af

ikraftsættelsesanmodningen fremkommer oplysninger om en fremtidsfuld-

mægtigs økonomiske forhold, som giver anledning til begrundet tvivl om

den pågældendes evne til at varetage fuldmagtsgiverens forhold på be-

tryggende måde.

4.5. Ikraftsættelse i forhold til subsidiære fuldmægtige

Advokatrådet

Danske Advokater m.fl.

finder det hensigtsmæssigt, at

subsidiære fremtidsfuldmægtige alene bør træde i funktion efter Statsfor-

valtningens afgørelse på det tidspunkt, hvor der er behov for, at den subsi-

diære fuldmægtig overtager hvervet.

Danske Advokater m.fl.

henviser i

den forbindelse til, at en subsidiær fremtidsfuldmægtig, der var mindreårig

på ikraftsættelsestidspunktet, efterfølgende kan være blevet myndig.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 2, foretager

Statsforvaltningen på ikraftsættelsestidspunktet en fuld prøvelse af alle

fuldmagtsforholdets elementer, herunder også hvorvidt de subsidiære

fremtidsfuldmægtige opfylder betingelserne for – eventuelt – at kunne ind-

træde i stedet for fremtidsfuldmægtigene.

Af lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil fremgår det, hvornår

subsidiære fremtidsfuldmægtige kan træde i funktion, herunder at der både

kan være behov herfor i tilfælde af midlertidige forhold – f.eks. ved inte-

ressekonflikt mellem primær fuldmægtig og fuldmagtsgiver i forhold til en

konkret disposition – og varigt forhold – f.eks., hvis primær fuldmægtig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har frasagt sig hvervet. Hvis der i en konkret situation måtte opstå usik-

kerhed om, hvorvidt en primær fremtidsfuldmægtig er forhindret i at vare-

tage sit hverv på grund af midlertidigt forhold, kan tvivlen nemt afklares

ved en erklæring fra den pågældende herom. Hvis den primære fuldmæg-

tig er forhindret på grund af varige forhold, vil der – når Statsforvaltnin-

gen bliver gjort opmærksom herpå – blive tinglyst en meddelelse herom i

Personbogen, jf. lovforslagets § 27.

I lyset heraf finder Justitsministeriet, at den foreslåede ordning indebærer

en fleksibel og enkel adgang for den subsidiære fremtidsfuldmægtig til at

træde i funktion, og som samtidig yder tredjeparter en betryggende rets-

stilling.

Endelig bemærkes det, at det almindelige forvaltningsretlige princip om,

at en sag kan genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsent-

lig betydning for den pågældende myndigheds sagsbehandling, finder an-

vendelse i sager om fremtidsfuldmagter. Har Statsforvaltningen afslået at

sætte en fremtidsfuldmagt i kraft for en mindreårige fuldmægtig eller sub-

sidiær fuldmægtig, kan den pågældende anmode Statsforvaltningen om at

genoptage sagen, når den pågældende bliver myndig.

Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget fra Ad-

vokatrådet og Danske Advokater m.fl.

5. Offentliggørelse af fremtidsfuldmagten

Danske Regioner

understreger, at det er en forudsætning for en effektiv

fremtidsfuldmagtsordning, at det bliver nemt og let tilgængeligt at få op-

lysninger om fremtidsfuldmagtens omfang.

Finansrådet

finder det altafgørende for ordningen, at pengeinstitutter ved

hjælp af et opslag i Personbogen hurtigt og nemt kan identificere det kom-

plette juridiske grundlag for fremtidsfuldmagtsforholdet.

Danske Advokater m.fl.

finder, at der alene bør være adgang til oplysnin-

ger om fuldmagtsgivers og fremtidsfuldmægtigenes navn, ikraftsættelses-

dato mv., mens selve fuldmagtsdokumentet ikke bør være frit tilgængeligt.

Foreningerne peger på, at der i forbindelse med ikraftsættelse af en frem-

tidsfuldmagt og overdragelse til en subsidiær fremtidsfuldmægtig bør ud-

stedes en attest, der kan virke som legitimation på samme måde som en

skifteretsattest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Realkreditankenævnet

finder det ikke tydeligt, hvad formålet med of-

fentliggørelsen er, og hvilke retsvirkninger der er knyttet hertil.

Som det fremgår af pkt. 4.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

har Justitsministeriet overvejet, hvorledes ikraftsættelsen af en fremtids-

fuldmagt bør bekendtgøres. I den forbindelse har Justitsministeriet bl.a.

foretaget en afvejning af fordele og ulemper ved at tinglyse ikraftsatte

fremtidsfuldmagter i Personbogen. Hensynet til at sikre fremtidsfuldmæg-

tigens legitimitet til at handle på fuldmagtsgiverens vegne – i overens-

stemmelse med fuldmagtsgiverens ønske herom, således at fremtidsfuld-

magtsordningen bliver effektiv og reelt brugbar – er fundet meget tungtve-

jende. Det er en forudsætning herfor, at tredjeparter ikke alene vil have

adgang til oplysninger, der kan identificere fuldmægtigen, men også op-

lysninger om, hvilke beføjelser fuldmagtsgiveren har meddelt den pågæl-

dende og dermed selve fuldmagtsdokumentet, hvilket også understreges af

Danske Regioners og Finansrådets høringsvar. Når der således lægges op

til, at fremtidsfuldmagter skal være tilgængelige i Personbogen er der ikke

behov for udstedelse af en attest til fremtidsfuldmægtigen.

Realkreditrådet

påpeger bl.a., at det ikke ud fra Personbogen vil være

muligt at identificere fremtidsfuldmægtigen entydigt, da Personbogen ikke

indeholder cpr-numre.

Uanset at fremtidsfuldmægtigens fulde cpr-nummer ikke vil fremgå af Per-

sonbogen, vil tredjeparter ved opslag heri kunne få verificeret oplysninger

om fuldmagtsforholdet, herunder oplysninger om fuldmægtigens navn,

fødselsdato og adresse, som herefter vil kunne sammenholdes med de iden-

titetsoplysninger, som fuldmægtigen fremlægger for tredjeparten.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at fremtidsfuldmægtigen med

den foreslåede ordning kan identificeres med den fornødne sikkerhed.

anfører med henvisning til, at en stor del af de mennesker, der vil have

en ikraftsat fremtidsfuldmagt, vil have behov for og måske allerede mod-

tager omsorg og social service i deres kommune. Bopælskommunen bør

således efter KLs opfattelse underrettes om ikraftsættelsen af fremtids-

fuldmagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udbetaling Danmark

finder det hensigtsmæssigt, hvis myndigheder advi-

seres direkte – eksempelvis fra Personbogen via systemintegration – når en

fremtidsfuldmagt sættes i kraft.

Justitsministeriet har bl.a. på baggrund af KL og Udbetaling Danmarks

høringssvar præciseret lovforslagets § 8, stk. 3, og § 28, stk. 3, hvorefter

der kan fastsættes regler om pligt for Statsforvaltningen til at foretage un-

derretning om fremtidsfuldmagters ikraftsættelse, ændring, tilbagekaldelse

eller ophør. Det fremgår således nu af lovforslagets § 8, stk. 3, og § 28,

stk. 3, at der kan fastsættes regler om pligt for Statsforvaltningen til at un-

derrette ”parter”, der berøres af fuldmagtsforholdet. Underretningsplig-

ten er dermed gjort bredere. Af bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk.

3, og § 28, stk. 3, fremgår det nærmere, at bemyndigelsesbestemmelsen

bl.a. kan blive udnyttet til at fastsætte regler om Statsforvaltningens over-

førsel af information om fuldmagtsforholdets ikraftsættelse mv. til andre

offentlige IT-systemer. Der vil således i forbindelse med fastsættelsen af

disse regler efter behov kunne tages højde for de anførte kommentarer.

6. Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger

6.1. Generelle bemærkninger

Danske Advokater m.fl.

foreslår, at fremtidsfuldmagtsordningen bør ud-

vides til at omfatte de yderligere private personlige forhold, som i dag kan

omfattes af et værgemål. Foreningerne peger i den forbindelse på, at en

fremtidsfuldmægtig eksempelvis ikke vil kunne indgå forudgående aftaler

(såkaldte ”sidste vilje”) med bedemanden.

Som det også fremgår af pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, er en værges beføjelser i private personlige forhold ganske vidtgåen-

de, og udøvelsen heraf kan efter omstændighederne være meget kon-

fliktskabende og dermed vanskelig at forene med en ordning, der skal fun-

gere som et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål. Endvidere er

det i forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opga-

ver for det offentlige, at det væsentligste behov for repræsentation i per-

sonlige forhold overordnet set foreligger, og det er således disse tilfælde

ordningen tager sigte på, jf. lovforslagets § 10.

Danske Advokater m.fl. forslag er denne baggrund ikke imødekommet i

lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til det af foreningerne anførte eksempel bemærker Justitsministe-

riet, at aftaler med en bedemand om, hvilke ydelser bedemanden skal leve-

re til en begravelse grundlæggende er et økonomisk forhold – og ikke et

personligt forhold – i forslaget til lov om fremtidsfuldmagters forstand. I

økonomiske forhold kan fremtidsfuldmægtige repræsentere fuldmagtsgive-

ren fuldt ud i forhold til private.

Udbetaling Danmark

finder det uklart, om myndigheder af egen drift skal

undersøge i Personbogen, om en borger har meddelt fremtidsfuldmagt,

førend der sendes afgørelser, partshøringer mv. og således vurdere, hvem

henvendelsen skal rettes til.

Som det fremgår af pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil indebærer en fremtids-

fuldmagt i personlige forhold, at fuldmagtsgiveren bliver repræsenteret

inden for fuldmagtens område af fremtidsfuldmægtigen i forhold til offent-

lige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for det offentlige.

Fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold er baseret på de al-

lerede gældende regler om repræsentation i forhold til offentlige myndig-

heder. Efter disse regler gælder der i almindelighed ikke en pligt til at un-

dersøge, om borgeren har en repræsentant, som myndigheden ikke er ori-

enteret om. Det er således repræsentanten eller hvervgiveren, der i almin-

delighed har ansvaret for at orientere myndigheden om repræsentations-

forholdet. Lovforslaget tilsigter ikke at ændre herved.

6.2. Forholdet mellem fuldmagtsgiver og fremtidsfuldmægtigen

Hjernesagen

finder lovforslagets intention om at give fuldmagtsgiveren

betydelig medindflydelse – også efter ikraftsættelsen – særdeles positiv,

men bemærker, at personer med erhvervet hjerneskade kan være ramt på

selvindsigt og selverkendelse. Det indebærer, at nogle ramte er urealistiske

om egen formåen i en del situationer. Netop denne gruppe borgere er sær-

ligt sårbare og har brug for hjælp og tid, således at man sikrer deres reelle

medindflydelse.

Som det fremgår af pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

lægges der op til, at fremtidsfuldmægtigen – så længe fuldmagtsgiveren

kan forstå betydningen heraf – har pligt til at inddrage fuldmagtsgiveren i

vigtigere forhold. Pligten består i at informere og rådføre sig med fuld-

magtsgiveren. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 12,

vil det skulle give mening at inddrage fuldmagtsgiveren i beslutningspro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cessen, og der skal således være tale om forhold, som fuldmagtsgiveren er

i stand til at forholde sig til. Er der f.eks. tale om stillingtagen til et indvik-

let økonomisk spørgsmål, vil det i mange tilfælde ikke være tilfældet, fordi

fuldmagtsgiveren ikke kan forventes at kunne forstå og danne sig overblik

over spørgsmålets detaljer. Medinddragelse af fuldmagtsgiveren vil ofte

være mere aktuelt i personlige forhold, hvor den pågældende kan have en

mere sikker opfattelse af f.eks. ønsker om deltagelse i aktiviteter på et ple-

jehjem. Det vil således være op til fremtidsfuldmægtigen at vurdere, hvor-

vidt det giver mening at inddrage fuldmagtsgiveren i sådanne beslutnin-

ger.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der med lovforslaget er ta-

get højde for Hjernesagens bemærkninger.

6.3. Forholdet til tredjeparter

Finansrådet

finder det afgørende at pengeinstitutter ved Statsforvaltnin-

gens afgørelse kan støtte ret på ordningen. Finansrådet peger i den forbin-

delse på, at tredjemand altid skal kunne gå ud fra, at en fremtidsfuldmæg-

tigs tilkendegivelser er udtryk for fuldmagtsgiverens vilje og ønsker lov-

forslaget og bemærkningerne præciseret i overensstemmelse hermed. Fi-

nansrådet anfører endvidere, at lovforslagets §§ 12-15 om fremtidsfuld-

mægtigens pligter efter Finansrådets opfattelse alene omhandler forholdet

mellem fuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigen, hvorved tredjeparter

ikke skal vurdere om forholdene omhandlet i bestemmelserne er overholdt

i forbindelse med aftaleindgåelse. Finansrådet anfører desuden, at lovfor-

slagets overensstemmelse med den finansielle lovgivning bør sikres, her-

under i forhold til et pengeinstituts ret og pligt til at afvise en fremtids-

fuldmagt, hvis pengeinstituttet mener, at der er vægtige grunde til det,

f.eks. usædvanlige dispositioner.

Forsikring & Pension

finder, at forholdet til tredjeparter meget mere præ-

cist bør adresseres i loven, herunder de retsvirkninger for tredjeparter, som

lovforslaget vil medføre.

Forholdet mellem fuldmagtsgiveren og tredjeparter bygger i vidt omfang

på de allerede gældende principper fra aftaleloven, som indebærer, at

fuldmagtsgiveren som udgangspunkt bliver forpligtet ved fremtidsfuld-

mægtigens dispositioner inden for fuldmagtens område, uanset om fuld-

mægtigen har tilsidesat forpligtelser, der gælder i det interne forhold mel-

lem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen. Hvis tredjeparten derimod i det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkrete tilfælde er ond tro – f.eks. fordi at det er kendeligt for tredjepar-

ten, der er tale om usædvanlig disposition, som ensidigt er i fuldmægtigens

interesse – vil tredjeparten efter omstændighederne ikke kunne gøre en

eventuel indgået aftale gældende.

Der lægges med lovforslaget ikke op til at indføre en pligt for tredjeparter

til at indgå aftaler med fremtidsfuldmægtigen. Efter lovforslaget vil det så-

ledes fortsat – med forbehold for de forpligtigelser, som påhviler parterne

efter anden lovgivning – være op til parterne, om der skal indgås en aftale

og i givet fald fastlægge, hvilket indhold aftalen skal have.

På baggrund af Finansrådets og Forsikring & Pensions bemærkninger er

det oven for anførte bl.a. præciceret i pkt. 4.3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger og i bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 1.

6.4. Forholdet til andre fuldmagter

Danske Advokater m.fl.

foreslår, at fuldmagter, som fuldmagtsgiveren

tidligere har meddelt, skal bortfalde i forbindelse med fremtidsfuldmagtens

ikrafttræden. Foreningerne finder det endvidere uklart, hvordan retsvirk-

ningerne er af de almindelige fuldmagter, som efter lovforslagets ikraft-

træden måtte blive oprettet. Foreningerne foreslår på den baggrund, at en

fuldmagt, der er underskrevet efter lovens ikrafttræden inden for lovens

anvendelsesområde, alene er gyldig, hvis fuldmagten er oprettet i overens-

stemmelse med loven.

Som det bl.a. fremgår af pkt. 4.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, bliver fuldmagtsgiverens retlige handleevne ikke påvirket af, at den

pågældende meddeler en fremtidsfuldmagt. Det svarer i øvrigt til, hvad der

gælder efter de almindelige aftaleretlige fuldmagtsregler. Fratagelse af en

persons retlige handleevne vil således fortsat alene kunne ske i forbindelse

med værgemål og efter domstolsprøvelse. Det indebærer, at en fuldmagts-

giver som udgangspunkt fortsat – sideløbende med en eller flere (frem-

tids)fuldmægtige – selv kan agere med berettigende og forpligtende virk-

ning, herunder eksempelvis meddele fuldmagter til tredjeparter i konkrete

retsforhold. Bl.a. på denne baggrund finder Justitsministeriet det uhen-

sigtsmæssigt at indføre et lovbestemt bortfald af de fuldmagter – f.eks. til

banken med henblik på løbende betaling af regninger – som fuldmagtsgi-

ver tidligere har meddelt. I værste fald kan konsekvensen af en sådan bort-

faldsregel være, at fuldmagtsgiver ikke får betalt sine regninger med deraf

følgende konsekvenser. Det bemærkes i den forbindelse, at almindelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fuldmagter endvidere ikke bortfalder ved fastsættelse af værgemål uden

fratagelse af den retlige handlevne. Justitsministeriet finder, at den fore-

slåede ordning, hvorefter allerede gældende fuldmagter løber videre, og at

fremtidsfuldmægtigen får kompetence til at tilbagekalde sådanne fuldmag-

ter, er udtryk for en passende balance mellem de involverede hensyn.

Som det bl.a. fremgår af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, tilsigtes fremtidsfuldmagtsordningen at være et tilbud, som borgerne

kan vælge at benytte sig af. Hvis den berørte person foretrækker en fuld-

magt efter de almindelige aftaleretlige fuldmagtsregler, vil der fortsat væ-

re de samme muligheder for at meddele en sådan fuldmagt med samme

retsvirkninger, som tilfældet er i dag. I sådanne tilfælde vil fuldmagten ik-

ke være omfattet af lovforslaget. Det indebærer, at en almindelig fuldmagt

– som hidtil – ikke er omfattet af den foreslåede oprettelses-, ikraftsættel-

ses- og offentliggørelsesprocedure eller tilsynsordning, og der vil således

være de samme fordele og ulemper forbundet med en sådan fuldmagt, som

tilfældet er i dag.

Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke grundlag for at imøde-

komme Danske Advokaters forslag på dette punkt.

Danske Advokater m.fl.

finder, at lovforslagets § 20, stk. 2, om fremtids-

fuldmægtigens adgang til at meddele andre fuldmagt til på fuldmagtsgive-

rens vegne at varetage et nærmere afgrænset økonomiske forhold er særde-

les uhensigtsmæssig og tillige stridende mod reglernes formål. Forenin-

gerne foreslår på den baggrund, at fremtidsfuldmægtigen kun bør have be-

føjelse til at meddele sådanne fuldmagter, hvis det er specifikt bestemt i

fremtidsfuldmagten.

Finansrådet

er opmærksom på fordelene ved, at fremtidsfuldmægtige kan

meddele fuldmagter, f.eks. til en bank til at betale husleje via betalingsser-

vice. Det er dog Finansrådets opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt at give

fuldmagtsgiveren en lovbestemt ret til at meddele fuldmagt til at agere på

fuldmagtsgiverens vegne, og i øvrigt udtrykkes bekymring for det forhold,

at sådanne fuldmagter ikke vil fremgå af Personbogen.

Som det fremgår af lovforslagets § 20, stk. 2, og bemærkningerne hertil, er

der tale om, at fremtidsfuldmægtigen i økonomiske forhold har beføjelse til

at meddele andre fuldmagter til at varetage et nærmere afgrænset økono-

misk forhold inden for fuldmagtens område, dog ikke i forhold til disposi-

tioner, som fuldmægtigen selv er afskåret fra at foretage. Der er således

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tale om enkeltstående fuldmagter til varetagelse af specifikke forhold og

ikke meddelelse af nye fremtidsfuldmagter.

Formålet med bestemmelsen er at sikre fremtidsfuldmægtigen de fornødne

beføjelser til at kunne varetage fuldmagtsgiverens forhold i de tilfælde,

hvor det ville have været nødvendigt eller sædvanligt for fuldmagtsgiveren

selv at meddele fuldmagt til andre. Bestemmelsen indebærer således f.eks.,

at fremtidsfuldmægtigen kan meddele fuldmagt til bank med henblik på at

betale fuldmagtsgivers regninger eller til en advokat, der skal berigtige en

handel vedrørende fuldmagtsgivers ejendom.

Det vil ofte være vanskeligt for en fuldmagtsgiver, som opretter en frem-

tidsfuldmagt flere år før ikraftsættelsestidspunktet, at forudse, hvilke nær-

mere forhold, som det vil være relevant for en fremtidsfuldmægtig at kunne

varetage, herunder i hvilket omfang det vil være nødvendigt eller sædvan-

ligt for at kunne varetage disse forhold, at der på fuldmagtsgiverens vegne

meddeles fuldmagt til at foretage specifikke handlinger. Justitsministeriet

har på den baggrund fundet, at adgangen til at meddele andre fuldmagt

bør være lovbestemt således, at det ikke er nødvendigt for fuldmagtsgive-

ren at træffe bestemmelse herom i fremtidsfuldmagten.

Da omhandlede fuldmagtsforhold vil være specifikt rettet mod et bestemt

økonomisk forhold og kan søges bekræftet hos fremtidsfuldmægtigen, er

der efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for at lade dette fuld-

magtsforhold fremgå af Personbogen.

7. Fremtidsfuldmægtigens pligter

7.1. Underretning af fuldmagtsgiver og dennes ægtefælle eller samle-

ver

Danske Advokater m.fl.

finder det tankevækkende, at fremtidsfuldmæg-

tigens pligt efter lovforslagets § 12 til at inddrage fuldmagtsgiveren og

dennes ægtefælle eller samlever, før fuldmagten anvendes i vigtigere for-

hold, rækker videre end §§ 18 og 19 i lov om ægteskabets retsvirkninger,

hvorefter en ægtefælle alene skal inddrage den anden ægtefælle, når den

pågældende foretager dispositioner vedrørende visse aktiver, der er omfat-

tet af formuefællesskabet, men ikke vedrørende særeje. Foreningerne un-

drer sig endvidere over, at en samlever efter lovforslaget sidestilles med en

ægtefælle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet finder ikke, at fremtidsfuldmægtigens pligt til at inddrage

fuldmagtsgiverens ægtefælle skal begrænses til tilfælde, hvor fuldmagtgi-

ver har pligt til at indhente ægtefællens samtykke, jf. §§ 18 og 19 i lov om

ægteskabets retsvirkninger, og at en samlever aldrig vil skulle inddrages. I

et ægteskab eller samlivsforhold vil ægtefællerne eller de samlevende

normalt inddrage hinanden i forhold, som berører dem begge. Når frem-

tidsfuldmagtsforholdet træder i kraft, vil fuldmagtsgiveren imidlertid ofte

ikke være i stand til at inddrage sin ægtefælle eller samlever.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør ægtefæller og samlevere, som vil

blive berørt af fremtidsfuldmægtigens dispositioner på fuldmagtsgivers

vegne, så vidt muligt blive inddraget i vigtigere forhold. Pligten tilsigtes

nærmere at bestå i at informere og rådføre sig med ægtefællen eller sam-

leveren. Denne pligt til medinddragelse vil endvidere efter Justitsministe-

riets opfattelse medvirke til at understøtte ordningens effektivitet og funk-

tionsdygtighed, idet tvister i et vist omfang vil kunne undgås.

Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer i lov-

forslaget i lyset af Danske Advokaters bemærkninger på dette punkt.

Forsikring & Pension

ønsker konsekvenserne af, at en fuldmægtig ikke

opfylder sine forpligtelser, nærmere beskrevet, herunder om det vil være

obligatorisk for fremtidsfuldmægtige at tegne en ansvarsforsikring.

Efter lovforslagets § 18 kan en fremtidsfuldmægtig blive erstatningsan-

svarlig over for fuldmagtsgiveren, hvis den pågældende forsætligt eller

uagtsomt tilsidesætter sine forpligtelser. Efter lovforslagets § 9, stk. 2, in-

destår en fremtidsfuldmægtig – ligesom andre fuldmægtige – for at have

fornøden fuldmagt, og vil således efter omstændighederne kunne blive er-

statningsansvarlig over for tredjeparter, hvis fremtidsfuldmægtigen indgår

en aftale, som ikke er bindende for fuldmagtsgiveren. Justitsministeriet

finder ikke behov for at stille krav om, at fremtidsfuldmægtige skal tegne

ansvarsforsikring.

7.2. Selvkontrahering og modstridende interesser

Danske Advokater m.fl.

foreslår, at en fremtidsfuldmægtig bør kunne

indgå aftale med sig selv i tilfælde, hvor det konkret er beskrevet i fuld-

magten, og hvis der ikke er forhold, der taler imod det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter Justitsministeriets opfattelse taler hensynet til fuldmagtsgiverens

retssikkerhed, herunder risikoen for misbrug af fuldmagten, imod, at frem-

tidsfuldmægtigen skal have adgang til at kunne begunstige sig selv på den

anførte måde. Det bemærkes endvidere, at lovforslagets § 13 om forbuddet

mod selvkontrahering på dette punkt svarer til værgemålslovens § 47 om

beskikkelse af en værge, når der foreligger risiko for modstridende inte-

resser mellem en person og dennes værge.

Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget frem-

sat af Danske Advokater m.fl.

7.3. Adskillelse af midler

Danske Advokater m.fl.

foreslår, at undtagelsen for en fremtidsfuldmæg-

tig, der er fuldmagtsgiverens ægtefælle eller faste samlever, til at holde

fuldmagtsgiverens midler adskilt fra sine egne, kun bør omfatte tilfælde,

hvor parternes økonomi frem til fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse har

været sammenblandet.

Som det fremgår af pkt. 4.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

bør et ægtepars eller et samlevende pars valg af, hvordan deres daglige

økonomi skal forvaltes, efter Justitsministeriets opfattelse ikke blive påvir-

ket af fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse i tilfælde, hvor den ene part er

fuldmagtsgiver, og den anden part er fremtidsfuldmægtig.

Hvis en fuldmagtsgiver måtte ønske, at den pågældendes midler skal hol-

des adskilt fra ægtefællens eller samleverens midler, vil den pågældende i

overensstemmelse med almindelig aftalefrihed i fuldmagten kunne fastsæt-

te betingelser for fuldmægtigens virke, herunder om at fuldmagtsgiverens

f.eks. særejemidler eller specifikke aktiver skal holdes adskilt fra parternes

øvrige formue, eller at den pågældendes sær- eller fællesejemidler skal

anvendes til f.eks. opsparing frem for forbrug. I sådanne tilfælde vil den

ægtefælle eller samlever, der er fremtidsfuldmægtig, efter lovforslagets §

12 have pligt til at efterleve fuldmagtsgivers bestemmelse. I modsat fald vil

der være tale om misbrug af fuldmagtsforholdet med den konsekvens, at

Statsforvaltningen i forbindelse med en tilsynssag har mulighed for at

bringe fuldmagtsforholdet til ophør.

Justitsministeriet kan på den baggrund ikke tilslutte sig Danske Advoka-

ters forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.4. Gavedispositioner

Finansrådet

anfører bl.a., at tredjeparter ikke bør være ansvarlige for at

vurdere, om en gaves værdi står i misforhold til fuldmagtsgiverens forhold,

og at pengeinstitutter i praksis afviser at medvirke til gavedispositioner

mellem en fuldmagtsgiver og en fuldmægtig, hvilket bør indskrives i loven

eller bemærkningerne hertil. Det er dog Finansrådets holdning, at § 15, 2.

pkt., om gaver, der er bestemt i fremtidsfuldmagten, også skal være gæl-

dende i forhold til gaver mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig.

Som det fremgår af lovforslagets § 15 og bemærkningerne hertil, kan frem-

tidsfuldmægtigen ikke på fuldmagtsgivers vegne yde gaver. Dette gælder

dog bl.a. ikke sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til fuld-

magtsgiverens kår. Kriteriet ”sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i mis-

forhold til fuldmagtsgiverens kår” svarer til retsvirkningslovens § 30, stk.

1, 2. pkt., om ægtefællers adgang til at forære hinanden gaver uden ægte-

pagt. Der vil således skulle være tale om gaver, der ligger inden for rime-

lige økonomiske rammer i det foreliggende miljø, og som der er tradition

for at forære i årets løb. Gaver i anledning af f.eks. jul, fødselsdag og bryl-

lupsdag er således omfattet heraf. I vurderingen af, om en gave er sædvan-

lig i fremtidsfuldmagtsforhold, vil endvidere kunne indgå, om der er tale

om en videreførelse af fuldmagtsgiverens hidtidige dispositioner. Hvis det

er tilfældet, vil det tale for, at gaven er sædvanlig.

Lovforslagets kapitel 4 om fremtidsfuldmægtigenes pligter, herunder gave-

reglen i § 15, er rettet mod fremtidsfuldmægtigene og det indbyrdes for-

hold mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigene. De pligter, der påhviler

fremtidsfuldmægtige, medfører således ikke, at tredjeparter pålægges et

”tilsyn” med fuldmægtigene. Lovforslaget indebærer derfor ikke, at tred-

jeparter er ansvarlige for at vurdere, om en gave er sædvanlig i forhold til

fuldmagtsgiverens kår. Denne vurdering tilkommer det navnlig Statsfor-

valtningen at foretage. Hvis fremtidsfuldmægtigen yder gaver i strid med

reglen, vil fremtidsfuldmægtigen, jf. lovforslagets § 18, kunne blive erstat-

ningsansvarlig over for fuldmagtsgiveren, ligesom Statsforvaltningen vil

kunne udøve tilsynsbeføjelser over for fremtidsfuldmægtigen – om nødven-

digt sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft i forhold til den pågældende. I

det omfang gavemodtageren f.eks. er i ond tro, fordi det umiddelbart er

kendeligt for den pågældende, at der er tale om en usædvanlig gave, vil

gavemodtageren ikke kunne støtte ret på gaveløftet fra fremtidsfuldmægti-

gen, ligesom en modtaget gave vil kunne kræves tilbagebetalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det lægges med lovforslaget ikke op til at forhindre, at pengeinstitutter

kan afvise at medvirke til gavedispositioner mellem fuldmagtsgiveren og

fremtidsfuldmægtigen. Det følger således af lovforslagets § 13, at en frem-

tidsfuldmægtig ikke vil kunne indgå retshandler med sig selv. En fremtids-

fuldmægtig vil således ikke kunne yde en gave til sig selv, heller ikke selv

om gaven er sædvanlig. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

gets § 15, vil en fremtidsfuldmægtig have beføjelse til at yde gaver, som

fuldmagtsgiveren har truffet udtrykkelig bestemmelse om i fremtidsfuld-

magten. I sådanne tilfælde er fremtidsfuldmægtigen ikke overladt et skøn

med hensyn til gavens indhold, og til hvem gaven ydes. Hvis fuldmagtsgi-

veren har truffet udtrykkelig bestemmelse om, at fremtidsfuldmægtigen

skal ydes en specifik gave, vil der i almindelighed ikke være anledning til

at overveje interessekonflikter mellem fuldmagtsgiveren og fremtidsfuld-

mægtigen, jf. lovforslagets § 13, for så vidt angår denne disposition, og

fremtidsfuldmægtigen vil derfor normalt kunne drage omsorg for gennem-

førsel af gavedispositionen.

Lovforslaget tager på denne baggrund højde for de bekymringer, som Fi-

nansrådet anfører.

8. Tilsyn med fremtidsfuldmægtigen

Danske Regioner

Forsikring & Pension

finder det uklart, om tredje-

parter er forpligtede til at indberette misbrug.

Der lægges ikke med lovforslaget op til at indføre en pligt for offentlige

myndigheder eller private til at indberette forhold til Statsforvaltningen.

Om der kan eller skal foretages indberetning til Statsforvaltningen beror

således på lovgivningen i øvrigt, som ikke berøres af lovforslaget. Dette

forhold er på baggrund af høringsparternes bemærkninger præciseret i

bemærkningerne til lovforslagets § 21.

Finansrådet

anfører med henvisning til pkt. 4.5.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger, at et privat tilsyn umiddelbart ligger uden for, hvad der

i almindelighed kan betragtes som bankvirksomhed, og anmoder om, at en

bank ikke anføres som eksempel herpå.

På baggrund af Finansrådets kommentar, er ”en bank” udgået som ek-

sempel på, hvem fuldmagtsgiver i fremtidsfuldmagten kan indsætte som

privat tilsyn, jf. pkt. 4.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til § 2. Det skal dog understreges, at der herved ikke til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sigtes begrænsninger i, hvilke fysiske og juridiske personer der kan udpe-

ges til at fungere som privat tilsyn, så længe de pågældende har mulighed

for – og er indforstået med – at påtage sig hvervet.

9. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagten

Advokatrådet

Danske Advokater m.fl.

foreslår, at et privat tilsyn ik-

ke bør kunne tilbagekalde en fremtidsfuldmagt, men i stedet bør underrette

Statsforvaltningen med henblik på en tilsynssag.

Som det fremgår af pkt. 4.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil

det private tilsyns omfang bero på, hvad fuldmagtsgiver nærmere bestem-

mer i fremtidsfuldmagten. Efter Justitsministeriets opfattelse bør fuld-

magtsgiver have mulighed for at give det private tilsyn beføjelse til at til-

bagekalde fuldmagten. Denne kompetence vil kunne understøtte tilsynets

autoritet og medvirke til at sikre en effektiv opgaveudøvelse. Hvis fuld-

magtsgiveren ikke træffer bestemmelse herom, vil tilsynet i stedet skulle

rette henvendelse til Statsforvaltningen, der således vil kunne indlede en

tilsynssag og træffe afgørelse om fremtidsfuldmagtens ophør.

Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget.

Danske Advokater m.fl.

foreslår endvidere, at Statsforvaltningen bør ind-

lede en tilsynssag og herefter træffe en afgørelse om ophør, hvis Statsfor-

valtningen bliver opmærksom på, at en fremtidsfuldmagt er ophørt af en af

de i lovforslagets §§ 24 (fuldmagtsgivers forhold) eller 25 (fremtidsfuld-

mægtigens forhold) nævnte grunde.

Lovforslagets §§ 24 og 25 omhandler de situationer, hvor en fremtids-

fuldmagt ophører automatisk, dvs. uden en egentlig afgørelse. Det drejer

sig bl.a. om situationer, hvor fuldmagtsgiveren kommer under værgemål

vedrørende de samme forhold, som fremtidsfuldmagten vedrører, hvis

fuldmagtsgiveren dør, eller hvis fremtidsfuldmægtigen frasiger sig hvervet.

I disse situationer er grundlaget for fremtidsfuldmagten ikke længere til

stede, og efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor ikke behov for at

udsætte fuldmagtsforholdets ophør på en formel afgørelse fra Statsforvalt-

ningen. I stedet vil Statsforvaltningen, jf. lovforslagets § 27, stk. 3, skulle

foranstalte tinglysning af en meddelelse om ophøret, når de bliver op-

mærksom på forholdet.

Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansrådet

anfører, at tredjeparter automatisk bør underrettes om tilba-

gekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagter.

Det bemærkes, at det til enhver tid gældende fuldmagtsforhold vil fremgå

af Personbogen, hvori afgørelser om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, æn-

dring og ophør af fremtidsfuldmagter tinglyses. Afgørelserne har virkning

fra tinglysningstidspunktet, jf. lovforslagets § 27, stk. 1, hvor forholdet så-

ledes vil være tilgængelig for tredjeparter.

Endvidere bemærkes det, at den digitale tinglysning bl.a. har åbnet mulig-

hed for, at tredjeparter kan tilmelde sig en abonnementsfunktion. På denne

måde vil det ikke være nødvendigt for relevante tredjeparter at anvende

ressourcer på selv at overvåge eller løbende slå op i Personbogen for at se

relevante ændringer i fremtidsfuldmagten. De pågældende kan i stedet til-

melde sig abonnementsfunktionen og vil derefter modtage underretning,

når der vedrørende den pågældende fuldmagtsgiver tinglyses ændringer i

Personbogen.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget ta-

ger højde for de bekymring, som Finansrådet rejser.

Realkreditrådet

anfører, at det ikke er anført som en ophørsgrund i lov-

forslagets § 26, at Statsforvaltningen kan træffe afgørelse herom, hvis

Statsforvaltningen i løbet af en tilsynssag konstaterer, at fremtidsfuldmæg-

tigen handler i strid med fuldmagtsgiverens interesser.

Det fremgår af lovforslagets § 26, at Statsforvaltningen kan træffe afgørel-

se om en fremtidsfuldmagts ophør, hvis betingelserne for dens ikraftsættel-

se ikke længere er til stede. Som det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 3, og

bemærkningerne hertil, kan en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft, herun-

der i forhold til en bestemt fuldmægtig, hvis det findes betænkeligt. En

fremtidsfuldmagt vil ikke kunne sættes ikraft for en fuldmægtig, hvis der er

begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende vil varetage fuldmagtsgive-

rens interesser. Hvis en fremtidsfuldmægtig handler i strid med fuldmagts-

giverens interesser, er ikraftsættelsesbetingelserne ikke længere opfyldt,

og Statsforvaltningen vil således kunne træffe afgørelse om fuldmagtsfor-

holdets ophør. Der er således i lovforslaget taget højde for den af

Realkreditrådet omtalte situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Påklage

Alzheimerforeningen

finder det uklart, at fuldmagtsgiverens børn ikke er

klageberettigede, men kan gøre indsigelse i forbindelse med ikraftsættel-

sessagen.

Finansrådet

finder, at kredsen af klageberettigede bør udvides til at gælde

alle private personer og juridiske enheder, der har en retlig interesse i afgø-

relsen. Finansrådet finder tillige, at klageadgang også bør tildeles eventuel-

le testamentsarvinger, som kan blive berørt af ikraftsættelsen af fremtids-

fuldmagten.

Forsikring & Pension

mener, at kredsen af klageberettigede bør genover-

vejes, fordi der ud over adgangen til at klage over Statsforvaltningens af-

gørelser til Civilstyrelsen ikke kan sættes spørgsmålstegn ved Statsforvalt-

ningens praksis.

Som det fremgår af pkt. 4.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

bør der – uanset princippet om enkelhed – som følge af de retsvirkninger,

der er forbundet med en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse, være klagead-

gang til Civilstyrelsen for de personer, der direkte berøres af fuldmagts-

forholdet, dvs. fuldmagtsgiveren, fremtidsfuldmægtigene og eventuelle

subsidiære fuldmægtige samt ligeledes fuldmagtsgiverens ægtefælle eller

samlever, som fuldmagtsforholdet ligeledes vil have stor betydning for.

Personer, som ikke er klageberettigede, men som bliver opmærksomme på

forhold, som kan rejse tvivl om fuldmagtsforholdets hensigtsmæssighed,

kan rette henvendelse til Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed, men de

pågældende vil ikke kunne klage over Statsforvaltningens afgørelse i til-

synssagen.

Justitsministeriet finder ikke, at kredsen af klageberettigede bør udvides til

at omfatte andre personer end de direkte berørte af fremtidsfuldmagtsfor-

holdet.

Når det med lovforslaget er valgt at afgrænse kredsen af klageberettigede

på en anden måde end de personer, der skal underrettes i forbindelse med

fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, har det

sammenhæng med, at formålet med denne underretning er at sikre, at

Statsforvaltningen forud for en afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i

kraft får kendskab til de relevante indsigelser, der måtte være.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Øvrige bemærkninger

Alzheimerforeningen, Forsikring & Pension

Udbetaling Danmark

finder det i forlængelse af den offentlige digitaliseringsstrategi nødvendigt

af få afklaret, i hvilket omfang en fremtidsfuldmægtig kan bruge digitale

selvbetjeningsløsninger og få læseadgang til fuldmagtsgivers digitale post,

samt hvorledes oplysninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter sam-

tænkes med den fællesoffentlige, digitale fuldmagtsløsning.

Justitsministeriet har efter lovforslagets §§ 8 og 28 mulighed for at fast-

sætte regler om Statsforvaltningens pligt til at underrette berørte parter.

Det er i bemærkningerne til bestemmelsen præciseret, at bemyndigelsen

efter behov kan udnyttes til at fastsætte regler om Statsforvaltningens over-

førsel af information om fuldmagtsforholdet til andre offentlige IT-

systemer. Andre offentlige IT-systemer omfatter bl.a. den fællesoffentlige,

digitale fuldmagtsløsning. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet

i forbindelse med implementeringen af de tekniske løsninger, som skal un-

derstøtte fremtidsfuldmagtsordningen, i dialog med berørte myndigheder

overveje, hvordan bemyndigelsen nærmere vil blive udnyttet.

Datatilsynet

anbefaler en række uddybninger af lovforslagets forhold til

persondataloven.

Pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til

lovforslagets § 6 er på den baggrund justeret således, at det nu fremgår

heraf, at behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslagets § 6

skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler. I øvrigt er Da-

tatilsynets sproglige bemærkninger indarbejdet i lovforslaget.

Realkreditankenævnet

bemærker, at den foreslåede ordning formentlig

vil medføre øget brug af fuldmagter mellem privatpersoner, og at ordnin-

gens uformelle karakter derfor kan afstedkomme flere tvister i sådanne

fuldmagtsforhold.

Som tilfældet er i dag, vil der – også efter indførelsen af en fremtidsfuld-

magtsordning – kunne opstå tvister blandt pårørende til person, der ikke

har evne til selv at varetage sine forhold. Med lovforslaget klargøres rets-

tilstanden imidlertid, og der indføres et formelt system, hvorefter oprettel-

se og ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter og tilsyn med fremtidsfuldmæg-

tigene er lovreguleret, og hvori Statsforvaltningen af hensyn til fuldmagts-

giverens retssikkerhed er involveret. Efter Justitsministeriets opfattelse vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en formel ordning i højere grad end i dag sikre, at fuldmagtsgiverens be-

slutninger kan føres ud i livet, og at der i mindre grad end hidtil kan opstå

tvivl herom med deraf følgende tvister.

12. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Finansrådet

anfører, at Statsforvaltningen bør tilføres ekstra ressourcer

som følge af de opgaver, som lovforslaget vil medføre, således at sagsbe-

handlingstiderne i f.eks. værgemålssager ikke påvirkes negativt.

Det fremgår af lovforslagets § 30, at justitsministeren efter forhandling

med økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for indgivelse af anmodninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmag-

ter. I forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 27.

oktober 2014, er de økonomiske og administrative konsekvenser nu be-

skrevet i pkt. 6-8 og 12 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Heraf

fremgår det bl.a., at lovforslaget vil indebære meromkostninger for det of-

fentlige, som foreslås finansieret gennem et omkostningsdækkende gebyr.

Det er således taget højde for den bekymring, som Finansrådet rejser.

III. Lovforslaget i forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den

27. oktober 2014

I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige

ændringer:

Der er i lovforslagets § 8, stk. 2, og § 28, stk. 2, indsat bemyndigelses-

bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.

Det er i forhold til lovforslagets § 8, stk. 3, og § 28, stk. 3 (lovudkastets

§ 8, stk. 1, 2. pkt., og § 28, stk. 1, 2. pkt.), foretaget den ændring, at ju-

stitsministeren kan fastsætte regler om Statsforvaltningens underret-

ning af ”berørte parter” – og ikke som i lovudkastet ”berørte personer”

– om fremtidsfuldmagtens ikrafttræden, tilbagekaldelse, ændring og

ophør.

Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig og korrek-

turmæssig karakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I øvrigt er der i bemærkningerne til lovforslaget på en række punkter fore-

taget præciseringer og udbygninger af relevante forhold bl.a. i lyset af hø-

ringssvarerne.