Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Ingen prækvalifikation af nye uddannelser ved sammenlægning af eksisterende uddannelser).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen).

(Fremsættelse 10.12.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Esben Lunde Larsen som Venstres ordfører.

Vi behandler i dag L 91, hvis formål er at øge kvaliteten og gennemsigtigheden i det samlede udbud af videregående uddannelser.

Lovforslaget indebærer, at de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet kan sammenlægge eksisterende uddannelser uden at skulle søge om prækvalifikation af den nye uddannelse. I dag er situationen den, at der på de danske videregående uddannelsesinstitutioner findes en række uddannelser, der er rettet imod det samme arbejdsmarked, og det er en udfordring i forhold til gennemskueligheden for kommende studerende og arbejdsgivere, men også i forhold til de udbudte uddannelser.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, vil bidrage til at fjerne barriererne for sammenlægningen af uddannelserne og dermed sikre en langt større gennemsigtighed i uddannelserne, end hvad tilfældet er i dag. Samtidig vil lovforslaget kunne bidrage til at afbureaukratisere den i øjeblikket tunge prækvalifikationsproces, hvilket alt andet lige vil medføre betydelige administrative lettelser for de videregående uddannelsesinstitutioner, der ønsker at sammenlægge eksisterende uddannelser.

Venstre støtter den målsætning, der er om at skabe øget fleksibilitet og begrænse det samlede antal uddannelser og øge gennemsigtigheden for ansøgere og aftagere, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Bruus som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Som min forgænger på talerstolen sagde, behandler vi i dag lovforslag L 91 om akkreditering af de videregående uddannelser. Vi vil sådan set gerne gøre livet lettere for de videregående uddannelser, og vi vil sådan set også gerne have, at uddannelsesinstitutionerne gør livet lettere for de studerende, der skal vælge en uddannelse. I dag er der, afhængigt af hvordan man gør det op, knap 1.500 videregående uddannelser, som de unge kan vælge imellem, og det er altså op til uddannelsesinstitutionerne at vurdere, hvor mange uddannelser der skal være. Men vi skal sørge for at gøre det nemt og fleksibelt for dem at sikre, at de studerende får de kompetencer, der efterspørges, og samtidig skal det være gennemsigtigt for de studerende, når de skal vælge en uddannelse. Derfor har vi nu foreslået at ændre akkrediteringsloven, sådan at når man lægger to uddannelser sammen, skal den nye uddannelse, der kommer ud af det, ikke prækvalificeres.

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens vækstpakke, og alle partier har forpligtet sig til at arbejde for et bæredygtigt antal uddannelser. Med lovforslaget siger vi altså, at når to uddannelser lægges sammen til én, skal den nye uddannelse, der kommer ud af det, ikke betragtes som en helt ny uddannelse. Den nye uddannelse er ikke opstået ud af det blå, men ud af to eksisterende faglige miljøer, og derfor mener vi altså ikke, det er nødvendigt med en prækvalifikation af den nye uddannelse.

Lovforslaget her vil selvfølgelig først og fremmest være relevant for universiteterne, idet erhvervsakademierne og professionsbacheloruddannelserne er reguleret af en landsdækkende bekendtgørelse. Det er stadig muligt for dem at lægge uddannelser sammen, men det kræver altså en national koordinering.

Så har der været en række høringssvar til lovforslaget, og der har været en bred opbakning til den øvelse, vi nu går igennem. Danske Studerendes Fællesråd udtrykker dog bekymring for, at uddannelsesinstitutionerne nu vil bruge det her som et pres i forhold til at skulle lægge flere uddannelser sammen, og der synes jeg det er vigtigt at sige, at det jo er uddannelsesinstitutionerne selv, der bestemmer, hvilke uddannelser der skal lægges sammen. Det ændrer den her lov ikke på. Det er sådan set blot et tilbud til uddannelsesinstitutionerne, der skaber mere fleksibilitet og letter de administrative byrder.

Akkreditering handler jo i sin essens om, at vi sikrer, at de uddannelser, der er, har en tilstrækkelig kvalitet og sådan set også er veldrevne. Vi ønsker ikke, at der skal være en overdreven detailstyring af uddannelserne, og vi skal altså ikke tilbage til at bestemme, hvor mange blyanter der skal købes ind. Med det her lovforslag letter vi den administrative byrde. Vi har tillid til de offentlige uddannelsesinstitutioner, og derfor kan man også sige, at vi nu lægger en lille smule mere ansvar ud til dem. Og Socialdemokratiet støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis ordfører.

Det her lovforslag er en udløber af den tidligere vedtagne lov om akkreditering, hvor vi netop ser de første institutionsakkrediteringer blive gennemført. Vi ser også de første institutioner få udfordringer med at bestå. Det vil jeg sige er godt. Det skal gerne kræve, at man står lidt på tæer for at komme igennem en akkreditering.

Jeg håber og tror også på, at akkrediteringen er ved at blive til det værktøj til at udvikle kvaliteten på uddannelsesstederne, som jeg ser det som, og dermed også til et positivt ledelsesværktøj på alle niveauer, et værktøj, der sikrer systematikken i kvalitetsarbejdet, som gør, at man altid er sikker på, at man gør, som man har besluttet, og at man på enkel vis holder fast i, hvilken vej man går. Dermed er det i sidste ende en vej til et enklere bureaukrati, fordi systemet hjælper en med at holde overblikket og holde fast i planer og strategier.

Det her lovforslag lægger op til en enkelt forenkling af systemet, så det bliver muligt i højere grad at sammenlægge uddannelser uden prækvalifikation af den sammenlagte uddannelse. Det er ganske udmærket. Det øger institutionernes muligheder for at trimme uddannelsesudbuddet. Derfor støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Liv Holm Andersen som radikal ordfører.

Tak for det. Det her lovforslag er endnu et skridt på vejen mod afbureaukratisering af systemet omkring de videregående uddannelser. Det er også et lovforslag, der bringer os lidt tættere på målet om øget gennemsigtighed for kommende studerende. Den her gennemsigtighed stillede regeringen jo krav om i forbindelse med den sidste vækstpakke, og vi har også behandlet konkrete initiativer her i salen. Det her lovforslag, kan man så sige, ligger i forlængelse af de initiativer, fordi det sigter mod at gøre det lidt lettere for uddannelsesinstitutionerne at sikre netop den gennemsigtighed. Med det her lovforslag får uddannelsesinstitutionerne, som tidligere ordførere også har redegjort for, mulighed for at sammenlægge eksisterende uddannelser uden at skulle søge om prækvalifikation til en ny uddannelse, der så opstår, så de så at sige kan springe et bureaukratisk led over.

Det giver jo en kortere og mere smidig proces, som gør det lettere for uddannelsesinstitutionerne at arbejde med sikring af kvalitet og gennemsigtighed på deres mange uddannelsesudbud. Det støtter vi naturligvis i Det Radikale Venstre, og vi kan derfor også støtte det her forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Annette Vilhelmsen som SF's ordfører.

Som de tidligere ordførere har redegjort for, handler det her forslag jo om en forenkling, og for SF, ligesom for resten af talerne, er det vigtigt at se på, om der er tale om en reel forenkling, og at der bliver en gennemskuelighed for de studerende, og så det, der måske ikke er nævnt så meget om, nemlig at man også sikrer uddannelsesinstitutionernes selvbestemmelse.

Så vi har hele tiden sagt fra SF's side, at vi meget gerne vil være med til at se på, hvad der kan forenkle, hvad der kan gøre det mere gennemskueligt for de studerende, og hvad der kan sikre uddannelsesinstitutionernes selvbestemmelse, og det er også det, som vi mener at det her lovforslag lægger op til. Det, der jo er vigtigt, er, at uddannelsesinstitutionerne ved deres egen selvbestemmelse – de kender jo også de lokale muligheder, de regionale forhold – kan være med til at justere, sådan at det giver mening at opretholde en uddannelse. Det, der også er vigtigt, er jo, at vi sikrer, at f.eks. de mindre sprogfag fortsat kan være i en udvikling. Og hvem er bedst til at se på det? Det er man på de enkelte uddannelsessteder.

Vi vil meget gerne i SF være med til fortsat at have en løbende diskussion om akkreditering af de videregående uddannelser, og jeg håber også, at vi som ordførere på området løbende vil drøfte, hvordan man så optimerer uddannelserne, gennemsigtigheden, selvbestemmelsen lige præcis ved at kunne give lidt mere frihed til at stå for den her sammenlægning selv.

Så vi lægger op til en tæt dialog, og her vil jeg også nævne uddannelseskontrakterne, som jo er et ganske glimrende redskab mellem ministerie og uddannelsesinstitutioner, og at vi også skal følge op på dem. En form for evaluering vil kunne gøre, at vi kan være tæt på at sikre den udvikling, der skal ske. Så ja, vi er med. Vi vil også gerne have, at det er baggrunden for, at vi kan komme til at diskutere øget kvalitet, drøfte indhold, og det gør vi jo bl.a. ved at have en dialog med uddannelsesinstitutionerne, og det er her, at selvbestemmelsen kommer til at stå helt centralt. Vi støtter.

Tak til ordføreren. Fru Rosa Lund som Enhedslistens ordfører.

Tak. I Enhedslisten er vi umiddelbart positive over for det her lovforslag, men vi deler Danske Studerendes Fællesråds bekymring over, om det, at man nu forenkler reglerne og fjerner prækvalifikationen, vil betyde, at institutionerne vil opleve et politisk pres for at sammenlægge de mindre uddannelser – set i lyset af hele den debat, som vi også har haft her i salen, og som ministeren har stået spidsen for, om dimensionering af de videregående uddannelser.

Derfor vil jeg gerne bede ministeren om at kommentere høringssvaret fra Danske Studerendes Fællesråd, og jeg vil gerne høre ministeren, om ministeren kan garantere, at der som følge af det her lovforslag ikke vil komme et yderligere pres på uddannelsesinstitutionerne for at sammenlægge de små uddannelser. Vi skal nok også stille spørgsmålet skriftligt.

Vi er umiddelbart positive, men vi må, selvfølgelig afhængigt af hvad ministeren svarer, se, om vi kan stemme for lovforslaget i sidste ende. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Margrethe Riisager som Liberal Alliances ordfører.

Vi behandler nu L 91, som Liberal Alliance også kan støtte, da det er et forenklingsforslag, der afskaffer kravet om prækvalifikation af nye uddannelser ved sammenlægning. Det giver rigtig god mening.

Vi håber, at der kommer flere af den her slags lovforslag. Vi ser det, som jeg sagde tidligere, gerne som en proces, som man kører løbende. I virkeligheden bør den aldrig stoppe. Vi har det med at ville lave rigtig meget lovgivning her på Christiansborg, vi er utrolig flittige, og vi har flittige embedsfolk, og det betyder også, at vi skal være lige så flittige til at rydde op igen efter os.

Så ros herfra, og selv om det måske er en lille ændring, betyder det hver gang, vi foretager en forenkling herindefra, at der sidder nogle mennesker ude i den anden ende, som kan bruge deres tid og deres arbejde på noget andet. Tak for det.

Tak til ordføreren. Hr. Per Stig Møller som konservativ ordfører.

Det her støtter vi jo også. Vi har jo i forvejen vores aktier i den aftale, der er lavet mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og os i forbindelse med vækstpakken fra 2014. Det er en udmøntning deraf, og det er jo rimeligt nok at sørge for, at man kan sammenlægge nogle smalle uddannelser og give dem noget mere tyngde.

Vi har, oplyses der i bemærkningerne til lovforslaget, næsten 1.500 uddannelsesudbud, og der er spørgsmålet jo, om vi kan levere 1.500 kvalificerede uddannelsesudbud. Det er jo nok svært. Derfor er det meget vigtigt, at der er den faglige bæredygtighed, og den kan der være, ved at man laver denne sammenlægning, og så må det jo ikke blive for vanskeligt at få lavet den sammenlægning. Så det er meget vigtigt, at man får fastholdt kvaliteten, men det er også vigtigt, at man får en større bredde i det, der bliver arbejdet med.

Så vi støtter det, fordi vi formentlig får nogle sammenlægninger, så de meget smalle uddannelser kan overleve, fordi de kommer sammen med en anden uddannelse. Ellers ville de smalle uddannelser formentlig forsvinde. De smalleste ville forsvinde, og så ville der slet ikke kunne studeres i det i Danmark. De smalle områder kan stadig væk blive opretholdt, ved at de bliver slået sammen med nogle andre beslægtede smalle områder og derved får den bredde og tyngde, der gør det muligt både at få kvalificerede lærere og få en uddannelse ud i den anden ende, som kan bruges bredere end den allermest smalle.

Jeg er ikke imod smalle uddannelser, al forskning ender med at være smal, alle videnskabelige fremskridt gøres af folk, der er meget smalt orienterede, men vi kan jo ikke alle sammen være en Einstein, og vi skal altså også bruges bredere. Så derfor tror jeg, at det, der er foreslået som opfølgning på vækstpakken, er rigtigt.

Tak til ordføreren. Så er det uddannelses- og forskningsministeren.

Tak, og tak for de glimrende bemærkninger. Jeg føler mig faktisk fuldstændig dækket ind hele vejen rundt. Det er nok et område, hvor vi er ganske, ganske enige.

Siden 2007 er der kommet mere end 300 nye videregående uddannelser og uddannelsesudbud, så vi i dag har næsten 1.500 uddannelsesudbud i det ordinære videregående uddannelsessystem. Det er godt, at der kommer nye uddannelser, og det vil der også komme fremover. Men netop derfor er det også vigtigt, at vi stiller krav og kigger på, om de videregående uddannelsesinstitutioner holder fast i at øge kvaliteten og gennemsigtigheden i det samlede videregående uddannelsesudbud.

Det var det, vi gjorde med vedtagelsen af vækstpakken. Der forpligtede vi os nemlig til at sikre, at uddannelsesinstitutionerne har de optimale muligheder for at leve op til de krav ved bl.a. at have friheden til at kunne tilpasse deres samlede uddannelsesudbud. Det er netop det, vi nu sikrer.

Med det her lovforslag får de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet altså mulighed for at sammenlægge eksisterende uddannelser uden at skulle søge om prækvalifikation af en uddannelse, som er fremkommet ved en sammenlægning. Det er en faktisk og en reel afbureaukratisering af processen.

Hvis sammenlægningen af uddannelserne resulterer i et udvidet formål og erhvervssigte for den sammenlagte uddannelse, er det selvfølgelig fortsat en betingelse, at udvidelsen ikke får væsentlige

negative konsekvenser for arbejdsmarkedet eller rekrutteringsgrundlaget for allerede eksisterende og beslægtede uddannelser. Det er noget med hensynet til hinanden.

Forslaget giver institutioner mulighed for at kaste et kritisk blik på egne uddannelser og – som den konservative ordfører også påpegede – mulighed for at skabe nye og stærke sammenhænge i uddannelsessystemet. Samtidig forbedres institutionernes muligheder for netop at kunne reagere på nye behov på arbejdsmarkedet ved at kunne lægge sammen uden at have en længere bureaukratisk proces.

Endelig – og jo ikke mindst for de studerende – vil forslaget også kunne medvirke til at øge gennemsigtigheden i det samlede videregående uddannelsessystem og begrænse eller i hvert fald ikke yderligere øge det samlede antal uddannelser. Så en øget gennemsigtighed vil være til gavn for såvel de unge, som står over for at skulle vælge en videregående uddannelse, de studerende, der allerede er på uddannelserne, og selvfølgelig også det arbejdsmarked og de arbejdsgivere – det være sig offentligt eller privat – der i sidste ende skal ansætte dimittenderne og de kommende dimittender.

Så jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget og siger tak for debatten.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.