By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1490961_0001.png
J.nr. NST-101-01970
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. C, D og E ad L 89 stillet af stillet af
Folketingets By- og Boligudvalg
Spørgsmål C:
Ministeren bedes redegøre for, om der med
forslaget vil ske en indskrænkning
af grundejerens ejendomsret, når en
kommunalbestyrelse bestemmer, at
op mod en fjerdedel af en grund skal benyttes til
almene boliger, uanset hvad grundejeren måtte
ønske.
Svar:
Tak for invitationen til at komme her i
boligudvalget. Det er fornøjelse at få lov til det,
for det her er et lovforslag, som ligger regeringen
meget på sinde, og som by, bolig og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
landdistriktsministeren netop har redegjort for,
så ønsker regeringen med dette lovforslag at
skabe en blandet bolig-sammensætning i byerne.
Derfor har vi grundigt overvejet, hvordan vi kan
imødekomme det store ønske, som vi deler med
Kommunernes Landsforening og med nogle af
de store kommuner i Danmark, om at få
muligheden for at skabe denne her mere alsidige
boligsammensætning i byerne.
Men regeringen lægger altså meget stor vægt på,
at de store byers nye kvarterer ikke skal være
velhaverområder, som min kollega også lige har
gjort rede for.
Det har været afgørende for regeringen at give
kommunerne den ønskede
planlægningsmulighed vel at mærke uden - og
der må jeg så afvise, det der blev sagt i
motivationen til det her spørgsmålet - jeg tror
formuleringen var, at vi krænker ejendomsretten
med dette forslag, men det har været meget
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afgørende for regeringen, at vi har fundet en
løsning her, som giver kommunerne de her
muligheder - uden, at der er tale om
ekspropriation eller indgreb i den private
ejendomsret.
Jeg synes, vi har fundet en god løsning, der har
den rigtige balance mellem de forskellige hensyn
og interesser, der er i byudviklingen – ønsket om
alsidig boligsammensætning og ønsket om at
sikre de private grundejere og investorer.
Der er ikke noget nyt i, at kommunalbestyrelsen
kan planlægge for udviklingen af de arealer, der
er i kommunen, og dermed også beslutte, hvad
arealerne kan anvendes til uanset ejernes ønsker
og forventninger til, hvad de muligvis skal kunne
anvendes til.
Dette er et helt almindeligt vilkår for alle
grundejere og investorer.
Kommunernes lokalplanlægning åbner mulighed
for at anvende områder til mange forskellige
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
formål: fx erhverv, kontorer, boliger, skole,
parkering og det kan være grønne områder. Det
giver forskellige muligheder for kommunerne, og
det giver selvfølgelig også mulighed for
investering.
Planlægningen bestemmer den fremtidige
anvendelse, men den indskrænker ikke den
hidtidige lovlige anvendelse, og der pålægges
ikke ejere og brugere af fast ejendom en
handlepligt.
Det er altså kun fremtidige projekter eller
byggeri, der skal følge en lokalplan.
Det er derfor, at planlægning er erstatningsfri
regulering og
ikke
udtryk for en indskrænkning
af grundejers ejendomsret. Grundejerne tvinges
heller ikke til at sælge deres ejendom.
Det kan godt være, at der er nogle steder er
grundejere, som har en forventning eller et
ønske om at bruge arealet til noget bestemt.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Men at sådanne forventninger eller ønsker ikke
bliver indfriet, det er ikke det samme som at
gribe ind i ejendomsretten. Kommunerne har
altid kunnet planlægge for arealanvendelsen. Og
det gælder altså også med dette lovforslag.
Som bekendt giver lovforslaget kommunerne
mulighed for via lokalplanlægningen at stille
krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal
være almene boliger.
Og vi skal her huske på, at kommunerne alene
får den mulighed i områder, der
ikke
anvendes
til eller som
ikke
allerede er lokalplanlagt til
boligformål.
Jeg synes også, at det i den forbindelse er værd
at bemærke, at værdien af ejendomme, hvor der
planlægges for nyt boligbyggeri, herunder
almene boliger, faktisk
kan
øges, da planlægning
for boliger som regel giver en højere pris end
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1490961_0006.png
værdien af ”bar mark” eller af ældre
erhvervsområder.
Spørgsmål D:
Ministeren bedes vurdere om forslaget sætter
grundejere, der har fået anvist op mod en
fjerdedel af deres grund til almene boliger, i en
tilfredsstillende situation, hvis grundejerne
hverken kan bebygge deres grund efter eget
ønske eller sælge til en almen boligorganisation
til markedspris, og de derfor har valget mellem
at sælge til under markedspris, modtage
erstatning fra kommunen eller lægge det
pågældende område brak.
Svar:
Det er vigtigt for mig, at det står helt klart for
alle, at der ikke er tale om, at nogen skal sælge
deres ejendomme til under markedspris.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som bekendt er markedspris den pris, som der
kan opnås enighed om mellem køber og sælger i
almindelig handel. Og som jeg allerede har været
inde på, så har kommunalbestyrelsens
planlægning betydning for markedsprisen af en
ejendom eller et areal. Sådan har det hele tiden
været. Sådan vil det være fremover.
Lad mig igen slå fast, at det er
kommunalbestyrelsen, som planlægger for den
fremtidige anvendelse og udvikling af de arealer,
der er i kommunen, og dermed er det
kommunalbestyrelsen, der beslutter om et areal
skal anvendes til parkeringsarealer, parker,
boliger eller andet. Og når lovforslaget her er
vedtaget, kan kommunerne også udlægge arealer
til almene boliger.
Som jeg sagde før, betyder det også, at en
grundejer umiddelbart ikke kan have en
berettiget forventning om, hvad han eller hun
må bruge sin grund til, før der er lokalplanlagt
for anvendelsen.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen er dog enig i, at de muligheder
lovforslaget giver, i nogle tilfælde vil kunne
medføre, at grundejeren kommer i en økonomisk
uhensigtsmæssig situation.
Det kan f.eks. være fordi ejendommen af den ene
eller anden grund ikke kan afhændes til en
almen boligorganisation samtidig med, at ejeren
ikke selv kan realisere lokalplanen.
Dette har regeringen forståelse for. Derfor
ændrer vi også den såkaldte overtagelsesregel i
planloven, så en grundejer i en sådan situation
kan kræve, at kommunen overtager ejendommen
mod erstatning.
Regeringen har i øvrigt tillid til, at kommunerne
planlægger fornuftigt og f.eks. sikrer sig, at der
faktisk er en interesseret almen
boligorganisation, når et område udlægges til
almene boliger.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1490961_0009.png
Så ja, jeg synes vi har skabt nogle gode rammer.
Både for den enkelte grundejer og så vi kan sikre
en blandet boligsammensætning i byerne.
Spørgsmål E:
Ministeren bedes uddybe, hvordan borgerne skal
forholde sig til begrebet ”boligmassen”,
når ministeren ikke vil definere begrebet, og det
ikke er defineret i dansk lovgivning på
nuværende tidspunkt.
Svar:
Begrebet boligmassen er uddybet i lovforslagets
bemærkninger. Det fremgår, at boligmassen
konkret kan fastsættes som et antal af boliger
eller et etageareal.
Det betyder, at efter den dialog som regeringen
forudsætter kommunen tager med grundejerne,
så kan der i lokalplanen fastsættes enten antal
boliger, som en del af det absolutte antal boliger
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eller, som et antal kvadratmeter ud af det
samlede antal kvadratmeter til boligformål. Det
kan have betydning, hvis der er store boliger,
eller hvis der er tale om mange små boliger.
Valget af løsning vil være afhængig af
kommunalbestyrelsens og bygherres ønsker og
behov.
Jeg mener, at det er vigtigt, at vi tager hensyn til,
at der i forskellige kommuner er forskellig
planlægningspraksis.
Og jeg synes, at kommunalbestyrelserne skal
have den fleksibilitet, der skal til for, at de kan
finde de rette løsninger i samarbejde med
bygherre og de almene boligorganisationer.
Borgerne vil i lokalplanen for området kunne se,
hvordan kommunen konkret har fastsat de 25 %
af boligmassen.
10