By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1492669_0001.png
Dato:
3. februar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 81 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning) (L 89). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte
Dyremose (KF) og Louise Schack Elholm (V)
Spørgsmål nr. 81:
I ministerens svar til spørgsmål 8 og 12 henvises der til oplysning fra Miljøministeriet om, ”Ejere af
f.eks. erhvervsarealer vil dog umiddelbart ikke have en berettiget forventning om, at der vil kunne
bygge til f.eks. privat boligbyggeri før der er vedtaget en lokalplan, der udlægger området til
boligformål.” ”Der gribes således ikke ind i eksisterende lovlig anvendelse, og der lovgives ikke
med tilbagevirkende krav. Det er således kun fremtidige dispositioner, der skal følge lokalplanen.”
Hvorledes forholder ministeren sig til forventningen hos ejerne af erhvervsarealer i Nordhavnen,
Sydhavnen og Carlsbergbyen, hvor Københavns Kommune i lang tid har planlagt boligområder, og
hvor ejerne har foretaget betydelige investering i tiltro hertil?
Svar:
Miljøministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Jeg mener grundlæggende, at kommunerne skal have mulighed for at planlægge ud fra de hensyn og
behov, kommunerne finder bør vægtes i den videre udvikling af byerne.
Det må jeg så forstå, at spørger er uenig i og vil vægte enkeltes forventninger om fremtidig indtjening
højere.
Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 79.”
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk