By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
Dato:
15. januar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 63 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning) (L 89). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack
Elholm (V)
Spørgsmål nr. 63:
Vil ministeren med samme begrundelse, som i dette lovforslag, tvinge almene boligselskaber til at
sælge 25 pct. af de almene boliger som ejerlejligheder, til brug for oprettelse af andelsboligforeninger
eller til private investorer, for derved at sikre en bedre sammenhængskraft i samfundet og for at sikre,
at byerne etableres og udvikles på et socialt bæredygtigt grundlag, så de sociale grupper ikke bor
adskilte fra hinanden?
Svar:
Der eksisterer i dag muligheder for, at almene boligorganisationer kan sælge almene boliger både
som ejerboliger til lejerne og til andre, som måtte være interesserede. Der er også muligheder for at
sælge som andelsboliger og private udlejningsejendomme.
Reglerne om salg af almene boliger giver ikke mulighed for at tvinge de almene boligorganisationer at
sælge boligerne, og det vurderes heller ikke muligt at indføre en sådan regel.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk