By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1486465_0001.png
Dato:
15. januar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 62 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning) (L 89). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack
Elholm (V)
Spørgsmål nr. 62:
Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at den foreslåede ændring af planloven vil betyde, at
pensionskasser må ændre på allerede planlagte private boligbyggerier, fordi de tvinges til at sælge
byggejord til almene byggerier?
Svar:
Miljøministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Nej. Planlægningsmuligheden vil alene gælde i områder, der ikke anvendes til eller er lokalplanlagt til
boligformål. Det betyder, at planlægningsmuligheden ikke kan anvendes i de tilfælde, hvor der for et
areal allerede er lokalplanlagt til boliger.
En pensionskasse kan – i lighed med andre bygherrer – kun opføre privat boligbyggeri på baggrund af
en lokalplan til boligformål, og en pensionskasse kan gennemføre allerede planlagt boligbyggeri, når
der er lokalplanlagt herfor.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 og 13.”
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk