By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1486107_0001.png
Dato:
15. januar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 47 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning) (L 89). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra af Charlotte
Dyremose (KF)
Spørgsmål nr. 47:
Hvordan mener ministeren at det kan forklares, at Københavns kommune hidtil ikke har villet have
mere end 20 % almene boliger på de arealer, kommunen har været medejer af, men nu ønsker 25 %
almene boliger på privatejede arealer?
Svar:
Det er aftalt mellem regeringen, Enhedslisten og Socialistisk at give kommunalbestyrelserne mulighed
for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i forbindelse med lokalplanlægningen for nye
boligområder skal være almene boliger. De 25 pct. er fastsat, så kommunerne over hele landet får en
rimelig ramme til at sikre en blandet boligsammensætning. En blandet boligsammensætning medvirker
til, at byerne kan udvikles på et socialt bæredygtigt grundlag, så de sociale grupper ikke kommer til at
bo adskilte.
Fra Københavns Kommune har jeg endvidere indhentet følgende oplysninger.
”Københavns Kommune har en overordnet målsætning om at 20 pct. af byens boliger skal være
almene boliger på alle arealer. For at sikre en blandet by og en social sammenhængskraft, har det
været en ambition, at der ikke sker en uforholdsmæssig høj koncentration af ens boligtyper i de
enkelte kvarterer.
Da en stor del af København allerede er bebygget og der er væsentlige forskelle mellem de enkelte
bydeles boligsammensætning og byggemuligheder, kan det være fremmende for den overordnede
målsætning om en blandet by, at der bygges op til 25 pct. i det enkelte lokalplanområde, således at
der gennemsnitligt set opnås 20 pct. almene boliger på alle arealer i området.”
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk