By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1486111_0001.png
Dato:
15. januar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 45 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning)(L 89). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Dyremose
(KF).
Spørgsmål nr. 45:
Ministeren bedes forklare, hvorfor Københavns Kommune har standset almennyttigt boligbyggeri i
Ørestaden straks, når det midlertidigt overskred 20 % af det samlede byggeri?
Svar:
Fra Københavns Kommune har jeg indhentet følgende oplysninger, som jeg kan henholde mig til.
”Der er ikke stoppet igangsatte almene boligprojekter i Ørestad. Københavns Kommune har løbende
fulgt udviklingen i Ørestad og ud fra en målsætning om en blandet by har der været opmærksomhed
på, at etableringen af almene boliger i området, overordnet set, følger bydelens øvrige udviklingstakt.
Som led heri, og med forskelle mellem bydelens underområder, har der været perioder, hvor andelen
af almene boliger har været over 20 pct., og andre, hvor den har været under.
I takt med at der opføres mere privat boligbyggeri i Ørestad, forventes det fortsat, at der vil opføres
nye almene boliger i Ørestad, således at bydelen samlet set opnår det ønskede blandingsforhold af
ejerformer.”
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk