Dato:
15. januar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 23 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning) (L 89). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra af Charlotte
Dyremose (KF)
Spørgsmål nr. 23:
I lovforslaget indgår en enkelt bemærkning om, at ministeren har en forventning om, at placering af
almene boliger vil ske ved en forhandling mellem kommunen og grundejerne. Det fremgår imidlertid
ikke, hvorledes ministeren vil sikre, at henlæggelseskravet ikke rammer bestemte grundejere
forholdsmæssigt meget, når der er tale om en lokalplan, som regulerer flere grunde med forskellige
ejere. Ministeren bedes derfor oplyse, hvorledes ministeren vil sikre sig, at bestemte grundejere ikke
rammes meget hårdt?
Svar:
Miljøministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, forventes det, at der inden planlægning for
almene boliger – som ved anden planlægning i dag – sker en forhandling mellem grundejere (som
også kan være kommunen), udviklere mv. og kommunen som planmyndighed, om den konkrete
placering af de almene boliger. Dette svarer til de allerede i dag kendte situationer, hvor der
forhandles om hvilke arealer, fællesanlæg (veje, stier, fælleshuse, parkering og haveanlæg m.v.) skal
placeres på. Efter sådanne forhandlinger sker der ofte en økonomisk udligning mellem grundejerne.
Denne forhandling vil sædvanligvis også omfatte fastlæggelsen af bebyggelsesprocenten.
Dette er ikke et statsligt anliggende, og det mener regeringen heller ikke, at det skal være fremover.
Regeringen har i øvrigt tillid til, at det ved sådanne forhandlinger sikres, at bestemte grundejere ikke
rammes meget hårdt.”
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk