L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 88
Offentligt

26. marts 2015

J.nr. 14-5164043

Samrådsspørgsmål A-C

- Tale til besvarelse af spørgsmål A-C den 7. april 2015

Spørgsmål

A) Vil ministeren redegøre for den kreds af

skatteydere, der med en vedtagelse af L 88

utilsigtet vil blive ramt af indførelse af

skattepligt for udenlandske deltagere i dan-

ske kommanditselskaber, herunder hvor

stor en gruppe, der er tale om?

B) Vil ministeren redegøre for, hvordan

SKAT rent praktisk aktuelt fører kontrol

med udenlandske kommanditselskabsdel-

tageres skattebetalinger og herunder oply-

se, hvilke praktiske problemer der kan væ-

re i forbindelse med denne kontrol?

C) Ministeren bedes redegøre for, om

udenlandske deltagere i danske komman-

ditselskaber har mulighed for at gemme sig

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

bag en ejerstruktur, så de reelt er de ultima-

tive ejere af kommanditselskabsandelene

uden reelt at fremstå som sådan og på

denne måde kan undgå dansk beskatning?

Er ministeren enig i, at Danmark i sin lov-

givning bør tage alle mulige tiltag for at

sikre mest mulig transparens?

Indledning

Tak fordi jeg får lejlighed til at uddybe

indholdet af min tale til 1. behandlingen og

mine svar på spørgsmålene på SFs lov-

forslag.

Jeg vil behandle de tre stillede samråds-

spørgsmål under ét.

Enighed om målet

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at

Danmark ikke skal bruges som en mellem-

station i skattelytransaktioner, og at åben-

hed og transparens er centrale elementer i

kampen mod skattespekulation. Det tror

jeg egentligt, at Lisbeth Bech Poulsen og

jeg er helt enige i. Der, hvor vi ikke er helt

Side 2 af 13

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

enige, er, når vi skal finde de midler, som

skal bruges til at nå målet.

Gennemførte initia-

tiver

Regeringen har allerede gennemført initia-

tiver, som både giver åbenhed og modvir-

ker international skattespekulation med

Danmark som mellemstation.

Et af disse initiativer er de åbne skatteli-

ster, som øger gennemsigtigheden omkring

selskabernes skattebetalinger.

Et andet initiativ er, at Danmark ikke kan

bruges som mellemstation til at spekulere i

kildeskatteprocenter på udbytter, når mul-

tinationale selskaber fører udbytter fra et

selskab i ét land til et selskab i et andet

land.

Inden jul indgik regeringen to gode aftaler

på skattelyområdet, blandt andet sammen

med SF. Aftalerne skal bl.a. sikre, at der

kommer øget åbenhed om ejerskabet af

kommanditselskaber. Ifølge Erhvervssty-

Side 3 af 13

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

relsens registre er der i dag i medfør af de

selskabsretlige regler registreret ca. 3.400

kommanditselskaber.

I dag er der alene krav om, at kommandit-

selskaber på anmodning skal oplyse til

SKAT, hvem ejerne i kommanditselskabet

er. Vi vurderede, at dette ikke er tilstrække-

ligt. Risikoen kan fx være, at der søges op-

lysninger vedrørende tidligere indkomstår

– og kommanditselskabet i mellemtiden er

likvideret.

Det indgår derfor i aftalerne, at komman-

ditselskaber skal omfattes af det kommen-

de ejerregister over reelle ejere. Dette vil

sikre, at der er umiddelbar og sikker ad-

gang til oplysningerne – uden at det er

nødvendigt at orientere kommanditselska-

bet.

Der indføres også hjemmel til at lade

kommanditselskaber omfatte af Erhvervs-

styrelsens ejerregister over legale ejere. I

Side 4 af 13

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

den forbindelse skal det sikres, at der sker

koordinering mellem registrene, således at

dobbeltregistrering undgås.

Herudover sikrer aftalerne, at SKAT har

særlig fokus på kontrol af kommanditsel-

skaber.

Der kan derfor ikke være tvivl om, at rege-

ringen hele tiden har haft fokus på at be-

kæmpe skattely.

Kredsen af skatte-

ydere som rammes

utilsigtet

Vi bør imidlertid vælge de værktøjer, som

rent faktisk virker, i kampen mod skattely.

Det betyder også, at vi ikke hovedkulds

skal kaste os ind i generelle brede værns-

regler, som ikke har den ønskede effekt,

men derimod giver øgede administrative

byrder.

Når jeg mener, at SFs forslag om at gøre

udenlandske deltagere i kommanditselska-

ber begrænset skattepligtige rammer for

bredt, skyldes det, at alle udenlandske del-

Side 5 af 13

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

tagere i kommanditselskaber vil blive be-

grænset skattepligtige til Danmark.

Det vil gælde, selvom den udenlandske

deltager er bosiddende i et land, der har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

med

Danmark.

Det er korrekt – som beskrevet af SF i lov-

forslagets bemærkninger – at dobbeltbe-

skatningsoverenskomsten vil medføre, at

den udenlandske deltager ikke vil skulle be-

tale skat i Danmark, når der ikke er et fast

driftssted her i landet. Bopælslandet vil ha-

ve beskatningsretten.

Det ændrer imidlertid ikke på, at alle disse

udenlandske deltagere bliver pålagt selvan-

givelsespligt, og dermed skal opgøre og

selvangive en skattepligtig indkomst. Disse

mange deltagere bliver således utilsigtet på-

lagt administrativt besvær – uden at det

medfører nogen skattebetaling.

Side 6 af 13

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

Dette administrative besvær skal opvejes

mod den øgede beskatning af deltagere

med bopæl i lande, som Danmark ikke har

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Der findes ikke i dag registreringer af del-

tagerne i danske kommanditselskaber,

hvorfor det ikke er muligt at opgøre, hvor

mange deltagere, der er bosiddende i over-

enskomstlande, og hvor mange, der er bo-

siddende i lande, som ikke har en overens-

komst med Danmark. Men i betragtning af

vores relativt brede netværk af overens-

komster vil jeg mene, at der er relativt

mange deltagere, der er bosiddende i over-

enskomstlande.

Det skal også tages i betragtning, at SFs

lovforslag ikke vil tage hånd om de pro-

blemer, der er belyst i pressen vedrørende

russiske og ukrainske ejere af danske

kommanditselskaber, idet Danmark har

dobbeltbeskatningsoverenskomster med

begge lande.

Side 7 af 13

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

Det gør vores eksisterende værnsregel der-

imod. Den eksisterende værnsregel gør et

kommanditselskab til et selvstændigt skat-

tesubjekt, hvis mere end 50 pct. af kapita-

len eller stemmerettighederne besiddes af

personer eller selskaber i et skattelyland el-

ler i et land, der anser kommanditselskabet

for et selvstændigt skattesubjekt – hvilket

fx Rusland gør. Dette medfører, at kom-

manditselskaber, der ejes fra Rusland, vil

blive behandlet som et selvstændigt skatte-

subjekt i Danmark.

Jeg mener derfor, at det er mere målrettet

at skabe overblik ved at indføre ejerregistre

for kommanditselskaber, hvilket vil for-

bedre kontrolmulighederne for både

SKAT og udenlandske skattemyndigheder.

SKATs kontrol

Skattelypakkerne medfører som omtalt, at

SKAT har øget fokus på misbrug af kom-

manditselskaber. Det er dog endnu for tid-

ligt at drage konklusioner på baggrund af

Side 8 af 13

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

SKATs hidtidige undersøgelser. Jeg har

besøgt SKATs projekt skattely for at møde

medarbejderne og høre nærmere om selve

arbejdet. Jeg fik et godt indtryk af et pro-

fessionelt tilrettelagt projekt med engage-

rede medarbejdere, og jeg fik nogle gode

og brugbare tilbagemeldinger. Projektet ta-

ger udgangspunkt i en gruppe på knap 400

kommanditselskaber, hvor man har skøn-

net, at der er tale om udenlandske ejere.

SKAT har oplyst, at de oplever nogle prak-

tiske problemer.

Kommanditselskaberne har ofte ikke noget

fast driftssted i Danmark, hvorfor det kan

være svært at kontrollere substansen af

transaktionerne. Når SKAT anmoder om

oplysninger, er dokumentationen ikke altid

fyldestgørende, og kvaliteten af oplysnin-

gerne er ikke altid tilstrækkelig.

SKAT bruger derfor aftalerne om udveks-

ling af oplysninger til at få verificeret op-

Side 9 af 13

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

lysningerne. Det er derfor centralt, at

Danmark har et så stort netværk af aftaler

om udveksling af oplysninger som muligt.

I de senere år er dette netværk af aftaler

som bekendt blevet udvidet kraftigt – og

omfatter nu næsten alle væsentlige lande

og jurisdiktioner.

SKAT oplever også, at der i praksis er mu-

lighed for, at udenlandske ejere kan sløre

deres ejerskab via udenlandske koncern-

strukturer, hvor det kontrolmæssigt er

yderst vanskeligt at afdække ejerskabet.

Dette er selvsagt uacceptabelt.

Ejerstruktur og

transparens

På dette punkt tror jeg, at vi er helt enige –

Lisbeth Bech Poulsen og jeg. Danmark

skal arbejde for mest mulig gennemsigtig-

hed. Men det vil ikke kunne undgås, at

spekulanter forsøger at lave konstruktio-

ner, som prøver at sløre de reelle ejerfor-

hold. Det er imidlertid ikke et problem,

som vi kan løse med dansk lovgivning ale-

ne.

Side 10 af 13

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

Hvis udenlandske ejere af danske kom-

manditselskaber via en udenlandsk kon-

cernstruktur forsøger at sløre det reelle

ejerskab, er det ikke et problem, der er iso-

leret til Danmark og til dansk beskatning.

Det er i høj grad et internationalt problem.

Men vi skal selvfølgelig have dansk lovgiv-

ning på plads også. Som jeg tidligere har

været inde på, så sikres dette med skattely-

aftalen. Med aftalen skabes lovgrundlaget

for, at også kommanditselskabers ejerfor-

hold kan omfattes af ejerregistrerne – både

de legale ejere og de reelle ejere.

Det er efter min mening vigtigt, at vi her er

med i førerfeltet og går foran som et godt

eksempel. Jo flere lande, der har tilsvaren-

de regler, jo sværere bliver det at sløre de

reelle ejerforhold.

I EU-regi arbejdes der heldigvis også på at

skabe øget åbenhed og på at skabe natio-

Side 11 af 13

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

nale ejerregistre med oplysninger om sel-

skabers reelle ejere. Det sker som led i ar-

bejdet med det 4. hvidvaskdirektiv. Direk-

tivforslaget er meget tæt på at være ende-

ligt vedtaget. Der er således indgået et

kompromis mellem Rådet og Europa Par-

lamentet. I dette kompromis er der lagt op

til, at selskaberne i EU forpligtes til også at

oplyse om de reelle ejere, og disse oplys-

ninger skal registreres i centrale registre i

medlemslandene.

Dette vil være et væsentligt fremskridt,

som forbedrer åbenheden om ejerskabet af

alle selskaber i EU, herunder danske

kommanditselskaber.

Afslutning

Samlet set mener jeg derfor, at regeringen

hele tiden har arbejdet på alle fronter for at

sikre gennemsigtighed og sikre, at de virk-

somheder, der skal betale skat til Danmark,

også gør det.

Det gælder både lovgivningsarbejdet på na-

Side 12 af 13

L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om talepapir fra samrådet den 7. april 2015 vedrørende lovforslaget, til skatteministeren

tionalt niveau og på internationalt niveau.

Samtidigt har SKAT fokus på, at den gæl-

dende lovgivning overholdes, og undersø-

ger, om de eksisterende regler er tilstræk-

kelige.

Når alt dette er sagt, vil jeg også gerne un-

derstrege, at det jo ikke er sådan, at vi ikke

løbende vil se på udviklingen. Det er klart,

at vi med de to skattelyaftaler har besluttet

os for en række indsatser, som vi nu skal se

virke. Så kan vi jo evaluere dem, når de har

virket, og se, om det er tilstrækkeligt.

Side 13 af 13