PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 88
Offentligt

9. marts 2015

J.nr. 14-5164043

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 88 - Forslag til Lov om ændring af lov om kildeskatteloven og selskabs-

skatteloven. (Indførelse af skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditsel-

skaber m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 23. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Benny Engelbrecht

/ Lise Bo Nielsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvilken særlig funktion kommanditselskaber har, som andre sel-

skabsformer ikke har? Er de øvrige selskabsformer, som dansk lovgivning giver mulighed

for, ikke dækkende for de behov, der måtte være til at indrette sig under en selskabskon-

struktion?

Svar

Erhvervs- og vækstministeren har bidraget til besvarelse af dette spørgsmål, og har oplyst

følgende vedrørende den selskabsretlige del af svaret på Skatteudvalgets spørgsmål:

”Det skal indledningsvis bemærkes, at der som udgangspunkt er aftalefrihed i forhold til

at stifte og organisere selskaber m.v. Der er dog selskabsretligt en række overordnede

selskabsformer og begreber, som skal overholdes med henblik på kategorisering og even-

tuel registrering.

Kommanditselskaber (K/S’er) er selskabsretligt ikke reguleret bortset fra selve definitio-

nen, som findes i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

K/S’er er kendetegnet ved, at der skal være mindst to selskabsdeltagere, som hæfter for-

skelligt, hvor det selskabsretlige udgangspunkt i andre selskabsformer typisk er, at delta-

gerne/ejerne hæfter på samme måde og normalt med de midler, som de har indskudt i

selskabet.

I K/S’er hæfter komplementaren, som er den ansvarlige deltager, personligt og uden

begrænsning. Hvis der er flere komplementarer, hæfter de solidarisk. Den anden type

deltager – kommanditist – hæfter alene med sin indskudte kapital. Der er som regel kun

en komplementar, men ofte flere kommanditister i et K/S.

Komplementaren skal som modsvar for sin særlige hæftelse tillægges økonomiske og

forvaltningsmæssige beføjelser.

Hvis alle komplementarer er kapitalselskaber eller lignende, som har begrænset hæftelse,

skal K/S’et registres hos Erhvervsstyrelsen. Ved registreringen af K/S’et vil der blive

offentlighed om bl.a. ledelse, vedtægter og årsrapporter. Der er dog også på disse områ-

der en større grad af valgfrihed til at tilrettelægge organiseringen af selskabet, end det som

gør sig gældende i f.eks. kapitalselskaber.

Som det fremgår, medfører K/S’erne nogle særlige muligheder for organisering, herunder

særligt vedrørende hæftelse, som ikke findes tilsvarende i andre selskabsformer. Der kan

stiftes andre former for selskaber, som kan sammenlignes med K/S’er, men ingen kan

fuldstændig opfylde de særlige karakteristika, som kendetegner et K/S. Det har også med-

ført, at K/S’er historisk set har været benyttet i større omfang, også set i relation til de

særlige skatteregler, som gælder for K/S’er. På nuværende tidspunkt findes der ca. 3.370

K/S’er, som er selskabsretligt registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Side 2 af 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til K/S’er kan det endvidere oplyses, at regeringen har sendt et lovforslag i hø-

ring med henblik på at skabe større åbenhed om ejerne af disse selskaber. Der er i dag

ikke krav om ejeroplysninger i disse selskaber. Med lovforslaget foreslås det at indføre

hjemmel til, at reglerne i selskabsloven om et offentligt ejerregister, som i dag alene gæl-

der for kapitalselskaber, fremover vil kunne sættes i kraft for K/S’er, idet der dog ved

udnyttelse af hjemlen skal undgås dobbeltregistrering i forhold til det kommende register

over reelle ejere. Lovforslaget forventes fremsat i indeværende folketingssamling.”

Herudover kan det oplyses, at kommanditselskaber anvendes af en lang række erhvervs-

drivende, som ikke er involveret i international skattespekulation. Kommanditselskaber

anvendes således i en række situationer, hvor der ønskes beskatning af ejerne af selskabet,

uden at disse hæfter for selskabets gæld.

Side 3 af 3