Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 87 Bilag 6
Offentligt
1507680_0001.png
Til lovforslag nr.
L 87
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den [17. marts 2015]
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort efter EU-reglerne samt
justering af boligkravet m.v.)
[af justitsministeren (Mette Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. december 2014 og var
til 1. behandling den 18. december 2014. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Ud-
lændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 23. oktober
2014 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 5.
Den 3. december 2014 sendte justitsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3 af udvalgets
spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er op-
trykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Et
flertal
i udvalget (Udvalget med undtagelse af DF,
xxx) indstiller forslaget til
vedtagelse
med det af ministerens
fremsatte ændringsforslag. ]
Venstres medlemmer af udvalget noterer med tilfredshed,
at regeringen vil foretage en justering af boligkravet i for-
bindelse med familiesammenføring. Det er et forhold, som
ligeledes er behandlet i Venstres udlændingeudspil, »Dan-
mark for dem der kan og vil«, hvorfor V støtter regeringens
lovforslag. Ifølge de nuværende regler, så gælder følgende,
at når en person skal familiesammenføres, stilles der en ræk-
ke krav til boligforhold, f.eks. at man skal have en lejekon-
trakt af minimum 3 års varighed, og det er i konflikt med de
regler for fremleje, der i øvrigt gælder på boligmarkedet.
Enhedslistens medlemmer af udvalget hilser det
velkommen, at de meget stive boligkrav i familiesammenfø-
ringssager opblødes, så det bliver muligt for par at fremleje
en bolig og at få godkendt en tidsbegrænset lejekontrakt af
ned til halvandet års varighed inden for rammerne af fami-
liesammenføringsreglernes boligkrav. EL forventer, at den-
ne ændring kan føre til, at vi fremover vil se færre af de helt
urimelige sager, hvor velfungerende og velintegrerede
dansk-udenlandske familier kommer i klemme på grund af
en detalje i en lejekontrakt, der på ingen måde har betydning
for familiens integration. I forhold til lovforslagets bestem-
melser om, at kun selvstændige boliger med egen indgang
fremover opfylder boligkravet, så har EL ikke set noget på-
trængende behov for denne skærpelse af reglerne. EL væl-
ger alligevel ud fra en samlet betragtning at støtte lovforsla-
get. Det sker blandt andet i lyset af svaret på spørgsmål nr.
1, hvoraf det fremgår, at det hidtidige boligkrav finder an-
vendelse i forhold til ansøgninger om familiesammenføring
indgivet før lovens foreslåede ikrafttræden – også i forbin-
delse med forlængelser. Endvidere hæfter partiet sig ved
svarene på spørgsmål nr. 2 og 7, hvoraf det fremgår, at der
ikke for så vidt angår kollektiver og bofællesskaber er tilsig-
tet nogen ændring af boligkravet. ”
DokumentId
Journalnummer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507680_0002.png
2
[Et
mindretal
i udvalget (DF, xxx) indstiller forslaget til
forkastelse
ved 3.behandling. Mindretallet støtter det af mi-
nisteren fremsatte ændringsforslag. ]
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltråd af
udvalget:
Til § 1
1)
Nr. 6 affattes således:
»6.
I
§ 44 a, stk. 1,
ændres »og Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering« til: », Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering og Statsforvaltningen«.«
[Konsekvensændring som følge af lov nr. 1488 af 23. de-
cember 2014]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås en teknisk ændring af
lovforslaget som følge af lov nr. 1488 af 23. december 2014,
hvorved ”Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering” over-
alt i udlændingeloven blev ændret til ”Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering”.
Ad nr. 1
Konsekvensændring som følge af lov nr. 1488 af 23. de-
cember 2014.
Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S)
fmd.
Karen J. Klint (S) René Skau Björnsson (S) Anne Sina (S) Ole Hækkerup (S)
Jeppe Bruus (S) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Pernille Vigsø Bagge (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Jakob Engel-Schmidt (V) Martin Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V)
Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF)
nfmd.
Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Anders Samuelsen (LA) Mai Mercado (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
47
47
22
17
12
12
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
8
1
1
1
1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507680_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 87
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
Titel
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Ændringsforslag, fra justitsministeren
Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 87
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om, hvordan det nye krav om selvstændig bolig med egen ind-
gang vil blive håndhævet i forhold til familiesammenførte par, der har
fået en familiesammenføringstilladelse på baggrund af de hidtidige
krav, men som ikke opfylder lovforslagets krav, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
Spm. om om et familiesammenført par kan leve op til lovforslagets
boligkrav, hvis parret bor i bofællesskab eller kollektiv med andre
voksne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor det foreslås at nedsætte varigheden af en lejekon-
trakt til netop 1 år og 6 måneder, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om at dele forslaget, således at de dele af forslaget, der medfører
en lempelse af kravet til, at man skal have en bolig af mere permanent
karakter, udskilles fra det nuværende forslag, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om at præcisere de justeringer, forslaget lægger op til som følge
af ændringer af straffelovens kapitel 24, til justitsministeren, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om at redegøre nærmere for forslagets økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for det offentlige, til justitsministeren, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om, hvilke omstændigheder der eksempelvis vil kunne betyde, at
boligkravet er opfyldt for et par, der bor i kollektiv eller bofællesskab,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om det er en forudsætning for, at et par, der bor i bofællesskab
eller kollektiv, kan opfylde boligkravet, at de har egen indgang til de-
res del af boligen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor stor en del af de personer, der efter de gældende regler
har fået familiesammenføring, opfylder boligkravet i kraft af et lejet
værelse hos den herboendes forældre, til justitsministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om om par, der søger familiesammenføring, vil kunne opfylde
lovforslagets boligkrav ved at eje eller leje en bolig, hvor de udlejer
2
3
4
5
6
7
8
9
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507680_0004.png
4
eller fremlejer et værelse uden egen indgang til den herboendes foræl-
dre, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507680_0005.png
5
Bilag 2
3 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 1:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det nye krav om selvstændig bolig med egen indgang vil blive hånd-
hævet i forhold til familiesammenførte par, der har fået en familiesammenføringstilladelse på baggrund af
de hidtidige krav, men som ikke opfylder lovforslagets krav, eftersom de har lejet en bolig uden egen ind-
gang, herunder om de pågældende vil blive bedt om at fraflytte deres nuværende bolig, eller om den fami-
liesammenførte ægtefælle risikerer at miste opholdstilladelsen, samt hvilken tidsfrist sådanne par vil få til
at bringe forholdene i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser?
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, 1. pkt., at de foreslåede justeringer af boligkravet ikke vil finde
anvendelse i sager, hvor der før lovens ikrafttræden er indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller § 9 c, stk. 1, og hvor det godtgøres, at der rådes over egen bolig
efter udlændingelovens § 9, stk. 6, § 9, stk. 15, 3. pkt., § 9, stk. 20, 3. pkt., § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og §
19, stk. 1, nr. 7, 1. pkt. Det fremgår endvidere af lovforslaget § 2, stk. 2, 2. pkt., at for sådanne sager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det fremgår herom af bemærkningerne til § 2, stk. 2, at det foreslås, at justeringen af boligkravet som
udgangspunkt ikke skal finde anvendelse for udlændinge, som inden lovens ikrafttræden har indgivet an-
søgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, og § 9 c, stk. 1, herunder i for-
hold til sager om inddragelse samt ansøgninger om forlængelse.
For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler som udgangspunkt anvendelse, hvilket medfø-
rer, at boligkravet fortsat vil kunne opfyldes ved, at den herboende råder over sin egen bolig. Det foreslås
dog, at også en udlænding, der inden lovens foreslåede ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholds-
tilladelse, vil kunne opfylde boligkravet ved at råde over en selvstændig bolig, jf. den foreslåede bestem-
melse i lovens § 1, stk. 1, og bemærkningerne hertil. Det vil eksempelvis medføre, at boligkravet i forhold
til en forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, som er meddelt på grundlag af en ansøgning, der
er indgivet før lovens foreslåede ikrafttræden – i modsætning til efter gældende ret – efter omstændighe-
derne vil kunne opfyldes ved fremleje.
Hvis der således er meddelt en opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning, som er indgivet før lovens
foreslåede ikrafttræden, hvor boligkravet er opfyldt ved, at der rådes over egen bolig, vil denne bolig fort-
sat kunne opfylde kravet – også i forbindelse med eventuelle forlængelser af den nævnte tilladelse.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren oplyse, om et familiesammenført par kan leve op til lovforslagets boligkrav, hvis parret bor
i bofællesskab eller kollektiv med andre voksne? Og vil ministeren i benægtende fald oplyse, om det ud
fra integrations- eller migrationspolitiske overvejelser skulle være mindre hensigtsmæssigt, at familiesam-
menførte vælger denne boform.
Svar:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507680_0006.png
6
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, skal der ved vurderingen af, om der fore-
ligger en selvstændig bolig, hovedsagelig lægges vægt på, om der er en selvstændig indgang til boligen,
og om boligen fremstår som en enhed. Det fremgår endvidere, at boligkravet vil kunne være opfyldt, selv
om boligen ikke har eget køkken og/eller toilet. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den herboende
ægtefælle mv. råder over et kollegieværelse eller et klubværelse.
Boligkravet vil efter lovforslaget således som hidtil tillige efter omstændighederne kunne opfyldes ved, at
den herboende råder over en bolig i et bofællesskab eller i et kollektiv.
Spørgsmål 7:
Under henvisning til svaret på spørgsmål nr. 2 ønskes oplyst, hvilke omstændigheder der eksempelvis vil
kunne betyde, at boligkravet er opfyldt for et par, der bor i kollektiv eller bofællesskab.
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til lovforslaget, er der ikke ved lovforslaget tilsigtet en
ændring af, hvorvidt boligkravet vil kunne opfyldes ved at råde over en bolig i et kollektiv eller i et bo-
fællesskab. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 814 af 20. juli 2004, som ændret ved bekendtgø-
relse nr. 123 af 21. januar 2009, om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kom-
munalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.