Det næste punkt på dagsordenen er:

37) 1. behandling af lovforslag nr. L 87:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort efter EU-reglerne samt justering af boligkravet m.v.).

Af justitsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 03.12.2014).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Karsten Lauritzen som Venstres ordfører.

Tak for det. Der er faktisk grund til at spidse øren, for i anledning af julen vil vi i Venstre godt rose regeringen. Det sker ikke så tit her i Folketingssalen, men det skyldes, at regeringen med det her lovforslag i dag faktisk gennemfører noget af det, der står i Venstres nye udlændingeudspil, »Danmark for dem der kan og vil«. Det er ellers et udspil, regeringen har kritiseret, men denne del – og jeg skal vende tilbage til, hvad den går ud på – må så betragtes som noget, vi er enige om, og det er jo glædeligt.

Det er ellers et relativt begrænset lovforslag, der består af nogle tekniske ændringer, hvor man dels gør det klart, at det er statsforvaltningen, der har ansvaret for at udstede registrerings- og opholdskort i medfør af EU-reglerne, og at det dermed er dem, der har ansvaret for også at orientere kommunerne og andre myndigheder. Det gøres altså klart i lovgivningen, at det er statsforvaltningen, der, qua at de har ansvaret for udstedelsen af de her registrerings- og opholdskort, også har ansvaret for f.eks. orientering af kommunerne i den forbindelse. Det støtter vi i Venstre.

Den største del af lovforslaget handler om at foretage to mindre justeringer af boligkravet i forbindelse med familiesammenføring, og det er, kan jeg sige, to fornuftige justeringer. Den ene justering handler som sagt om det, vi også har beskrevet i Venstres udlændingeudspil, »Danmark for dem der kan og vil«, nemlig det faktum, at vi i dag, når en person skal familiesammenføres, stiller nogle krav til boligen. Der er det sådan med de krav, vi stiller i dag, at man skal have en lejekontrakt af minimum 3 års varighed, og der kommer man i konflikt med de regler for fremleje, der i øvrigt gælder på boligmarkedet.

Altså, der er en konflikt mellem boliglovgivningen og familiesammenføringslovgivningen, i det her tilfælde udlændingeloven. Det betyder, at en person, der er familiesammenført og skal opfylde boligkravet i dag, f.eks. ikke kan fremleje en andelslejlighed, fordi den kun kan fremlejes på 2-årig basis. Det ændrer regeringen så med lovforslaget, sådan at der er en sammenhæng mellem boliglovens og lejelovens bestemmelser og altså udlændingelovens krav i forbindelse med familiesammenføring. Det synes vi er en fornuftig justering.

Den anden justering – og nu når rosen af regeringen nærmest nye højder – synes vi faktisk også er fornuftig. Den handler om, at det er erfaret, at man i dag kan opfylde boligkravet ved f.eks. at flytte ind i en bolig hos sine forældre, og det kan vise sig uhensigtsmæssigt for integrationen, at man i tilfælde, hvor der er tale om familiesammenføring, så ikke flytter ind i egen bolig, men flytter ind i en bolig, som man deler med sine forældre. Det kan i nogle tilfælde modarbejde integrationen.

Derfor er det også fornuftigt, at det i udlændingeloven nu gøres klart, at man skal råde over en selvstændig bolig, altså at det som udgangspunkt ikke længere vil være muligt at opfylde boligkravet ved at leje værelser i f.eks. ens forældres ejerbolig, og der skal – det står der i lovforslaget på side 4 – ved vurderingen af, om der er tale om en selvstændig bolig, hovedsagelig lægges vægt på, om der er en selvstændig indgang til boligen, om boligen fremstår som en enhed. Det synes vi altså er fornuftigt, også fordi der til sidst står, at det er nye krav, der vil virke integrationsfremmende og styrke kravets integrationsfremmende formål, og det er vi enige med regeringen i.

En enkelt tilføjelse, som vi har – og det vil vi forfølge i udvalgsbehandlingen – er, at vi jo i Venstres udlændingeoplæg også skriver, at vi synes, at det skal indgå i den samlede vurdering, om boligen befinder sig i et område, som er optaget på ghettolisten, altså et socialt udsat område, hvor vi ved der er en overvægt af folk af anden etnisk herkomst end dansk, for det kan også udgøre nogle integrationsproblemer. Så det vil vi forfølge lidt i udvalgsbehandlingen, og så kan det være, at vi kan overtale regeringen til et lille ændringsforslag. Men indtil videre har jeg ingen god grund til at kritisere regeringen eller lovforslaget i denne sag. Det gør vi også så rigeligt i andre sager, så når der er grundlag for at rose, gør vi det i Venstre, ikke mindst i anledning af julen.

Jeg skal derfor meddele, at Venstres folketingsgruppe kan støtte lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

I dag behandler vi lovforslag nr. L 87, der er en ændring af udlændingeloven. Der er tre ændringer i lovforslaget.

Jeg vil sige, at det vigtigste i lige præcis det her lovforslag er om, at man ændrer boligkravet ved familiesammenføring, og det er et vigtigt skridt i retning mod en langt bedre integration. Kravene til boligforhold ved familiesammenføring i dag er ikke optimale. Kort sagt gavner det ikke integrationen, og derfor går vi ind og ændrer kravene med det her lovforslag. I dag er reglerne sådan, at man kan få familiesammenført sin ægtefælle, hvis man har en bolig af rimelig størrelse. Problemet er, at det i praksis giver mulighed for familiesammenføring, hvis man f.eks. bor hos sine forældre, og det gavner ikke integrationen, at et familiesammenført ægtepar bor hos den ene parts forældre. Derfor strammer vi op på boligkravet.

Med lovforslaget vil kravet også blive ændret, så man fremover kan råde over en selvstændig bolig. Det er både ret og rimeligt, og vi tror på, at det vil gavne integrationen, hvis man har sit eget sted at bo. Det er jo ikke unaturligt, at man som et selvstændigt individ ønsker at kunne etablere et familieliv med sin partner væk fra sine forældre. Set med danske øjne er det det mest normale, hvis man kan bruge det udtryk.

Vi ændrer kravet på en måde, så man fremover gerne må bo til fremleje. Det har været et stort ønske hos mange af dem, der er kommet hertil på denne måde. Samtidig bliver kravet til varigheden af lejekontrakten nedsat fra 3 til 1½ år. Det gør vi, fordi reglerne skal følge med virkeligheden, som er, at længden på lejekontrakter sjældent er mere end 2 år i sådan en sammenhæng. Det er også ret og rimeligt.

Så her sikrer vi først og fremmest en forbedring og også en opstramning af boligkravene ved familiesammenføring. Det gør vi, fordi vi mener, det styrker integrationen, og som udtryk for vores udlændingepolitik er det det mest fornuftige. Vi nedsætter også minimumslængden på lejekontrakterne og tillader fremleje. På den måde er der en balanceret rimelighed i den politik, så Socialdemokraterne kan støtte lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Martin Henriksen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Det er et mindre lovforslag, som jo ikke sådan lige rykker alverden. Måske kan det gøre det på sigt, men ikke sådan umiddelbart. Der er nogle tekniske ting, som bliver ændret, det har vi ikke umiddelbart nogen bemærkninger til. Vi spørger ind til det under udvalgsbehandlingen for god ordens skyld, så vi er helt sikre på, at det er tekniske ændringer og ikke noget, der sådan ændrer i substansen.

Det, som helt klart ændrer i substansen, er, at regeringen foreslår at ændre boligkravet, sådan at der fremover stilles krav om, at den herboende råder over en selvstændig bolig. Det medfører, jævnfør lovforslaget, at det som udgangspunkt ikke længere vil være muligt at opfylde boligkravet ved at leje værelser i eksempelvis ens forældres ejerbolig. Det har vi det sådan med i Dansk Folkeparti, at det synes vi sådan set er et udmærket tiltag, et udmærket forslag, men vi kan jo også se af et svar fra ministeren, at man fra udlændingemyndighedernes side vurderer, at det vil ramme under 5 pct. af dem, der i dag søger om at blive familiesammenført til Danmark. Så den del er ikke noget, der sådan for alvor rykker, men det er sådan set fornuftigt nok.

Så er der en anden del af forslaget, som går på at svække kravene til, at man skal have en bolig, som er af mere permanent karakter. Det bryder vi os ikke om i Dansk Folkeparti. Vi kan ikke se behovet for at slække på boligkravene, når man ønsker at blive familiesammenført i Danmark. Vi synes, det er vigtigt, at man, hvis man kommer til Danmark og vil etablere sig i Danmark, så også kan dokumentere, at man har et sted at bo, og at det rækker nogle år frem i tiden, for hvis det rækker nogle år frem i tiden, har det også karakter af at være mere permanent.

Så når regeringen foreslår generelt at nedsætte kravet til en midlertidig lejekontrakts varighed fra 3 år til 1 år og 6 måneder, er det ikke noget, vi bryder os om i Dansk Folkeparti. Derfor hælder vi umiddelbart ud fra en samlet vurdering til at stemme nej til lovforslaget, men det kan også være, at der er mulighed for at få det opdelt. Det er der nok ikke, men det ville være fint, hvis der var. Jeg kan jo høre, at andre partier bakker op om lovforslaget, og at det står til at blive vedtaget. Men vi synes ikke, der er nogen grund til at slække på kravet til, at man skal have en bolig af mere permanent karakter. Det er en unødvendig lempelse af udlændingepolitikken.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Marlene Borst Hansen som radikal ordfører.

Som de andre ordførere også har sagt, er det væsentligste i det her lovforslag de to justeringer af boligkravet i forbindelse med familiesammenføring. Forslaget lægger op til, at der fremover stilles krav om, at den herboende råder over en selvstændig bolig, og det vil i udgangspunktet medføre, at det ikke længere er muligt at opfylde boligkravet ved at leje værelser i eksempelvis ens forældres bolig.

Endvidere foreslås det, at fremleje af en selvstændig bolig fremover vil kunne opfylde boligkravet, forudsat at boligen i øvrigt opfylder kravene. Det synes vi fra radikal side er meget positivt, idet der kan være masser af gode grunde til, at man ønsker at fremleje. Eksempelvis kan man jo være i en jobsituation, hvor det er vigtigt, at man kan være fleksibel i forhold til bopæl, og så giver fremleje rigtig god mening.

Så alt i alt kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

SF kan støtte det her forslag. Vi synes, det er fornuftigt, at man præciserer, at statsforvaltningen skal fortælle kommunen, hvis der er en EU-borger, der lader sig registrere eller får et opholdsbevis. Det giver jo meget god mening, at kommunen ved, at nu er der en ny borger i området.

Vi synes også, det er fornuftigt, at det fremover bliver et krav, at når man bliver familiesammenført, skal man have en selvstændig bolig. Vi ved desværre, at der er rigtig meget social kontrol blandt vores nydanskere. Det er der en rapport fra Socialministeriet som meget klart viser, og derfor synes vi, at det vil være bedst for integrationen, at man får en selvstændig bolig, hvor man kan udfolde sit eget familieliv. Jeg er fuldt ud bevidst om, at det her jo ikke kun handler om nydanskere, men også om andre danskere, men det er et meget fornuftigt krav, i forhold til at man får et selvstændigt familieliv.

I forhold til fremleje er der også nogle ændringer, som vi synes ser meget rimelige ud. Vi må jo bare sige, at i nogle af de større byer, København og Århus, vil det måske ofte være situationen, at man kun kan komme i nærheden af fremleje, når man vil ind på boligmarkedet. Så vi synes egentlig, det er fornuftigt, at vi slækker lidt på kravene i den henseende.

Så er der nogle konsekvensrettelser i forhold til de revisioner, vi har lavet af straffelovens kapitel om seksualforbrydelser, og som mere er af teknisk karakter.

Vi synes alt i alt, at det her forslag er værd at støtte.

Tak til SF's ordfører. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Vi har i Enhedslisten i de senere år været med til at rejse nogle af de her meget, synes jeg, ærgerlige sager, hvor et dansk-udenlandsk par er kommet i klemme i de meget strenge og stive boligkrav, som findes i familiesammenføringssagerne. Og vi har set, hvordan velintegrerede, velfungerende familier er kommet i klemme på grund af en detalje i en lejekontrakt – et lejemål, der var for kortvarigt f.eks.

Det lovforslag, vi behandler i dag, tyder på, at regeringen også er nået frem til, at det her ufleksible boligkrav er for stift, og at det rammer nogle mennesker, som i øvrigt ikke har nogen problemer med at leve op til, hvad regeringen forventer af familiesammenførte ægtefæller med hensyn til at klare sig selv, lære dansk, blive velintegreret, og hvad ved jeg. Så vi vil gerne kvittere for, at regeringen nu lægger op til, at også par, som bor til fremleje, kan opfylde boligkravet. Dermed kan vi undgå nogle af de, synes jeg, rigtig dumme og urimelige sager, hvor nogle mennesker faktisk er bange for at blive smidt ud af landet, fordi deres kontrakt er en fremlejekontrakt og ikke en almindelig lejekontrakt. Og der er også en masse par, som vil undgå besvær og unødvendig usikkerhed om deres fremtidige opholdsgrundlag. Så tak for det til ministeren.

Men lovforslaget her er ikke bare en forbedring. Der er også en stramning i forhold til den gruppe mennesker, som hidtil har kunnet opfylde boligkravet ved at flytte ind et sted, hvor deres bolig ikke har egen indgang, f.eks. hos den herboende ægtefælles forældre. Og vi er altså ikke overbevist om, at den stramning er nødvendig. Vi anser det sådan set ikke som et selvstændigt problem, at par flytter ind hos den herboendes forældre. Men vi er villige til at diskutere forslaget.

Dog er det vigtigt for os at få afklaret, hvordan udlændingemyndighederne vil håndtere de sager, hvor der er par, der allerede inden den her nye lovs ikrafttræden er flyttet ind i en ikkeselvstændig bolig, og om de lever op til de nye regler, altså om de bliver ramt af det her eller ej. Så det vil vi spørge til under udvalgsarbejdet.

Så er der en del af lovforslaget, som handler om statsforvaltningens underretning af kommunen ved udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort, og det har vi absolut ingen bemærkninger til.

Tak til Enhedslistens ordfører. Jeg ser ingen ordfører fra Liberal Alliance, og jeg ser heller ingen ordfører fra Det Konservative Folkeparti, så det er justitsministeren, hvis justitsministeren vil kommentere sagen.

Det vil justitsministeren gerne, men det kan være, jeg skal lade være med at udlægge, hvad Liberal Alliance og Konservative måtte mene om forslaget.

Jeg vil gøre det helt ganske kort og takke for den positive modtagelse. Jeg synes, det er helt rigtigt, som SF's ordfører siger i sin ordførertale her i dag, at der desværre i nogle af vores indvandrermiljøer er en brug af det, vi kunne kalde social kontrol, hvor man bliver fastholdt i mønstre, traditioner og måder at anskue verden på, som er svært foreneligt med at leve et aktivt liv i Danmark med arbejde, uddannelse og integration.

Samtidig har Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen, jo ret i, at de lidt stive regler, der har været på fremlejefeltet, har afholdt nogle fra at opnå den bolig, som man ønskede. Samlet set er det jo så vores vurdering, at vi kan hjælpe nogle mennesker, der står i en lidt træls praktisk situation, samtidig med at vi med det her kan give et lille bidrag til en fortsat bedre integration, når familiesammenførte kommer hertil.

Så alt i alt vil jeg sige tak for den positive modtagelse. Vi skal nok besvare de spørgsmål, der bliver stillet under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.