Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 86 Bilag 5
Offentligt
1488241_0001.png
Til lovforslag nr.
L 86
Folketinget 2014-15
Ændringsforslag stillet den 21. januar 2015
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold
(Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af
anlæg til spildevandshåndtering)
[af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)]
Af
Villum Christensen
(LA):
Til § 2
1)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01.
I
§ 30
indsættes som
stk. 8:
»Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal undersøge alternative
løsninger til opnåelse af god økologisk tilstand, før der med-
deles påbud efter stk. 1.««
[Sikring af proportionalitet i tiltag frem for påbud]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at der i miljøbeskyttelseslovens § 30 indsæt-
tes et stk. 8, hvorefter kommunalbestyrelsen skal undersøge
alternative løsninger for spildevandsrensning i det åbne
land, før der meddeles påbud efter miljøbeskyttelseslovens §
30, stk. 1.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at kommu-
nerne ikke anvender løsninger, der er unødig omkostnings-
fulde for grundejerne for at nå ønsket om en god vandkvali-
tet. Der kan i flere tilfælde være andre løsninger, der kan
fremme vandkvaliteten, uden at det er nødvendigt at skride
til påbud over for grundejerne. En sådan ændring vil betyde,
at langt færre lodsejere vil få økonomiske vanskeligheder i
forbindelse med kommunens indsatser for opfyldelse af
vandplanernes kvalitetskrav. Disse omprioriteringer af ind-
satserne i det åbne land er i øvrigt langt mere i tråd med pro-
portionalitetsprincippet og dermed kravene i dansk forvalt-
ningsret.
Det er derfor væsentligt, at kommunerne har forholdt sig
til det fulde faglige grundlag og dermed sikrer den nødven-
dige sammenhæng mellem renseeffekten af indsatserne og
mulighederne for at påvirke målsætningerne om god økolo-
gisk tilstand.
Det ligger forslagsstiller på sinde, at man ikke bare me-
kanisk sender påbud ud uden at overveje andre løsninger,
som kan have bedre virkning på vandmiljøet. Ellers risikerer
vi, at kommunerne skyder gråspurve med kanoner med det
resultat, at borgerne får unødvendige påbud og dermed en
dårligere økonomi.
AX016976