Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 86 Bilag 4
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 86
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 15. januar 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold
(Afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af
anlæg til spildevandshåndtering)
[af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)]
1. Ændringsforslag
Venstres og Liberal Alliances medlemmer af udvalget
har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. november 2014 og var
til 1. behandling den 5. december 2014. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Miljøudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljøministeren sendte den 25. september
2014 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2013-14)
MIU alm. del – bilag 492. Den 27. november 2014 sendte
miljøministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af V og
LA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (V og LA) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag. Såfremt æn-
dringsforslaget ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod
lovforslaget ved 3. behandling.
Venstres og Liberal Alliances medlemmer af udvalget er
betænkelige ved lovforslagets finansiering. Dette skyldes, at
det ifølge KL vil stille en række kommuner i en økonomisk
meget vanskelig situation, hvilket fremgår af følgende fra
KL’s høringssvar:
»KL forventer, at økonomien i mindre forsyningsselska-
ber i nogle landkommuner bliver stærkt belastet, når de skal
agere lånekasse for trængte boligejere. Nogle spildevands-
selskaber har hverken likviditet eller lånemulighed til en så-
dan ny aktivitet. Dermed kan det dybest set komme til at
koste selskabet livet.«
Venstre og Liberal Alliance mener ikke, at vi kan ignore-
re denne bekymring.
Miljøministeriet skønner, at det vil være omkring 5 pct.
og dermed ca. 1.700 af de berørte boligejere, som vil være
ude af stand til inden udgangen af 2015 at finde de nødven-
dige midler til imødekommelse af kommunernes påbud,
hvilket ministeriet baserer på stikprøver hos Guldborgsund,
Syddjurs og Hjørring Kommuner. Det paradoksale opstår
dog, når man læser Guldborgsund og Lolland Kommuners
høringssvar. Her oplyser de bl.a., at Guldborgsund Kommu-
ne skønner, at op til 20-30 pct. af husejere, der modtager på-
bud om forbedret spildevandsrensning i Guldborgsund
Kommune, vil være omfattet af den foreslåede ordning,
hvoraf hovedparten må forventes at ønske at benytte den,
hvilket unægtelig vil medføre en betragtelig økonomisk be-
lastning for spildevandsforsyningsselskabet.
I kommuner med mange borgere, som ikke har råd til at
betale, bliver det derfor dyrt for andre borgere. Miljømini-
steriet lægger op til, at stigningen i betalingen for spilde-
vandsforsyningsselskabets øvrige brugere som følge af et
AX016960