Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 86 Bilag 1
Offentligt
1427013_0001.png
NOTAT
Klimatilpasning, vandsektor
og grundvand
J.nr. NST-4401-00366
Ref. carvi/mafol/ancma
Den 31. oktober 2014
Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af lov om betalingsregler
for spildevandsforsyningsselskaber mv., lov om miljøbeskyttelse og lov
om vandsektorens organisering og økonomiske forhold
(afdragsordning, finansiering og fristfastsættelse ved påbud om
forbedret spildevandsrensning samt drift og vedligeholdelse af anlæg)
Naturstyrelsen sendte den 25. september 2014 lovudkastet i ekstern høring med
frist for afgivelse af bemærkninger den 23. oktober 2014.
Udkastet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer.
Naturstyrelsen har modtaget i alt 26 høringssvar, hvoraf 3 oplyser, at man ikke har
bemærkninger til lovforslaget.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:
KL, DANVA, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Danske Kloakmestre, Dansk
Miljøteknologi, Kolonihaveforbundet, Advokatrådet, Assens Kommune, Esbjerg
Kommune, Favrskov Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune,
Herning Kommune, Holbæk Kommune, Lolland Kommune, Nordfyns Kommune,
Odense kommune, Svendborg Kommune og Aalborg Kommune.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til
lovforslag: Danske Revisorer, By og Havn samt 3F.
Herudover har Naturstyrelsen modtaget høringssvar fra HOFOR,
Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Gladsaxe og advokat emeritus Fritz
Reuther.
Følgende høringsparter har oplyst, at de overordnet set støtter lovforslagets
formål: KL, DANVA, Dansk Byggeri, Dansk Miljøteknologi, Danske Kloakmestre,
3F, Advokatrådet, Favrskov, Guldborgsund og Lolland kommuner.
Høringssvarene har berørt følgende punkter:
1
Hjælpeordning
1.1
Forholdet til eksisterende økonomiske ordninger (kontraktretligt
medlemskab og indefrysningsordningen)
1.2
Kommunens afgørelse om ret og pligt til hjælpeordning
1.3
Indkomstgrænse
1.4
Minimumsfrist
1.4.1
Ejerskifte i løbet af minimumsfrist
1.5
Afdragsordning
1.5.1
Etablering af spildevandsanlæg
1.5.2
Spildevandsselskabers administration
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427013_0002.png
1.5.3
Kommunale lån
1.5.4
Rentesats
1.5.5
Risiko for tab/overvæltning heraf på andre forbrugere
1.5.6
Separatkloakering
1.6
Hjælpeordningens ikrafttræden/overgangsregler
2
Spildevandsselskabers overtagelse af drift og vedligehold af stikledninger på
privat grund (abonnementsordningen)
2.1
Risiko for tab/overvæltning heraf på andre forbrugere
2.2
LAR-løsninger
2.3
Overtagelse af ejerskab af stikledninger på privat grund
Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget mindre
indholdsmæssige ændringer og lovtekniske justeringer i udkastet til lovforslaget.
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter
og Naturstyrelsens kommentarer hertil. Ønskes detaljerede oplysninger om
høringssvarenes indhold, kan Naturstyrelsen henvise til de vedlagte høringssvar.
Nogle af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger angående spørgsmål,
som fastlægges nærmere i en udmøntende bekendtgørelse. Naturstyrelsen
bemærker hertil, at bekendtgørelsen vil blive sendt i høring med henblik på
inddragelse af høringsparterne. De bemærkninger, der er modtaget i forbindelse
med høringen af lovforslaget, og som vedrører bekendtgørelsen, er ikke medtaget i
høringsnotatet, men vil indgå ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen.
1 Hjælpeordning
1.1 Forholdet til eksisterende økonomiske ordninger (kontraktretligt
medlemskab og indefrysningsordningen)
Herning Kommune spørger til forholdet mellem lovforslaget og de gældende regler
om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningen efter §
7a, stk. 1 og 2, i betalingsloven
1
.
DANVA anfører, at grundejerne bør vejledes grundigt om, at de ikke med
hjælpeordningen opnår ret til, at vandselskabet driver grundejerens
spildevandanlæg, når vandselskabet har etableret spildevandsanlæggene som led i
afdragsordningen. Hvis grundejeren ønsker, at vandselskabet skal drive og
vedligeholde dele af spildevandsanlægget efter etablering, skal grundejeren vælge
et kontraktligt medlemskab hos vandselskabet.
DANVA spørger til, hvilken status reglerne i lovforslaget skal have i forhold til
ejendomsskattelåneloven (den såkaldte indefrysningsordning). I de tilfælde, hvor
der er tale om overlap, finder DANVA det hensigtsmæssigt, at der ydes lån til
tilslutningsbidrag og eventuelt til spildevandsanlægsarbejder på privat grund efter
ejendomsskattelåneloven i stedet for at give afdrag efter modellen omtalt i
høringsmaterialet.
Naturstyrelsens bemærkninger
For så vidt angår spørgsmålet om forholdet til kontraktligt medlemskab fungerer
reglerne parallelt, således at ejendomsejeren i kommunens påbud om forbedret
spildevandsrensning efter miljøbeskyttelsesloven (MBL) § 30, stk. 1, oplyses om,
at ejendomsejeren kan vælge imellem et vedlagt tilbud fra spildevandsselskabet
om kontraktligt medlemskab, en hjælpeordning i form af minimumsfrist og
1
Lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afdragsordning eller en kombination. For at imødekomme ønsket om større
klarhed på dette punkt, uddybes dette i bemærkningerne til lovforslaget, hvor
også kombinationsmodellen overordnet vil blive beskrevet.
Lovforslaget tilsigter ikke at ændre på reglerne om indefrysning af
ejendomsskatter. I forbindelse med udarbejdelsen af den udmøntende
bekendtgørelse vil der blive taget stilling til samspillet mellem den foreslåede
afdragsordning og indefrysningsordningen.
1.2 Kommunens afgørelse om ret og pligt til hjælpeordning
DANVA kan tilslutte sig, at det er kommunen, der vurderer, om en grundejer skal
have ret til at benytte afdragsordningen.
Favrskov Kommune anfører, at lovforslaget lægger op til, at kommunen skal træffe
afgørelse om, hvorvidt ejendomsejeren er omfattet af 3 års fristen, enten før
meddelelse af endeligt påbud eller på et ikke fastsat tidspunkt inden
påbudsfristens udløb. Administrativt vil kommunen foretrække, at der er fastsat ét
tidspunkt i lovgivningen.
Odense og Assens kommuner påpeger, at kriterierne for, hvornår en kommune bør
træffe afgørelse om, at grundejer har ret til at være omfattet af afdragsordningen,
bør være enkle at administrere for sagsbehandlere uden den fornødne, faglige
baggrund.
Svendborg Kommune efterspørger fokus på borgernes eventuelle klagemuligheder
og påpeger, at også dette aspekt kan medføre ekstra administration i
kommunerne.
Endelig anfører advokat emeritus Fritz Reuther, at kommunens påbud efter § 30 i
miljøbeskyttelsesloven om forbedret spildevandsrensning er i strid med
Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.
Naturstyrelsens bemærkninger
Vedrørende afdragsordningen fremgår det af lovforslaget, at det forventes, at
miljøministeren fastsætter bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse om retten til spildevandsselskabets etablering og den medfølgende
afdragsordning inden udløbet af fristen i påbuddet, men at
kommunalbestyrelsen selv må bestemme, om afgørelsen skal træffes i forbindelse
med påbuddets udstedelse eller efter påbuddets udstedelse, men inden udløbet af
fristen for at efterkomme påbuddet.
For at imødekomme kommunernes ønske om en mere enkel administration af
afdragsordningen foreslår Naturstyrelsen at ændre lovforslaget således, at det
af lovforslaget fremgår, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om, at
kommunerne som udgangspunkt træffer afgørelse om adgang til såvel
minimumsfrist som afdragsordning ved det endelige påbud om tilslutning eller
om forbedret rensning. Derudover fastsættes det, hvornår ejendomsejeren senest
skal anmode spildevandsselskabet om at foranstalte etableringen af det
nødvendige spildevandsanlæg.
Vedrørende spørgsmålet om klageadgang kan Naturstyrelsen oplyse, at
ejendomsejere efter de gældende regler på spildevandsområdet ikke har
mulighed for at påklage kommunernes påbud om tilslutning til kloak eller
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbedret spildevandsrensning efter MBL § 28, stk. 4, 2. pkt., og § 30, stk. 1, når
der er tale om en decentral renseløsning med en kapacitet på under 30 PE.
Derudover følger det af den gældende betalingslovs § 8, at
kommunalbestyrelsens afgørelser og vedtagelser efter loven ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Lovforslaget falder således under gældende regler om afskæring af klageadgang
på spildevandsområdet.
For så vidt angår spørgsmålet om foreneligheden af MBL § 30 og Grundlovens §
73, finder Naturstyrelsen, at spørgsmålet falder uden for lovforslagets
anvendelsesområde, idet spørgsmålet vedrører forhold på spildevandsområdet,
som ikke ændres med lovforslaget. Spørgsmålet må derfor adresseres på anden
vis, f.eks. ved prøvelse ved domstolene.
1.3 Indkomstgrænse
KL anfører, at det ikke fremgår, hvordan Naturstyrelsen er kommet frem til det
skønnede antal berørte ejendomme, som benyttes i lovbemærkningerne. KL finder
på baggrund af egen minianalyse på området, at Naturstyrelsens skøn er markant
undervurderet.
Svendborg Kommune oplyser, at man ikke har et skøn over, hvor mange
ejendomme i kommunen, der kan blive omfattet af afdragsordningen, og anfører,
at de på landsplan anslåede 1.750, er vurderet på et meget usikkert grundlag.
Guldborgsund og Lolland kommuner oplyser, at det er Guldborgsund Kommunes
erfaring, at der ved ca. 4-5 % af påbudssager om tilslutning til kloak ikke er opnået
tilslutning ved påbudsfristens udløb (efter påmindelses- og rykkerskrivelser samt
orientering om evt. yderligere håndhævelse). Kommunen skønner, at op til 20-30
% af husejere, der modtager påbud om forbedret spildevandsrensning i
Guldborgsund Kommune, vil være omfattet af den foreslåede ordning, hvoraf
hovedparten må forventes at ønske at benytte den.
Assens og Odense kommuner ønsker, at flere borgere omfattes af
afdragsordningen. Assens Kommune foreslår derfor, at husstandsindtægtens
maksimum hæves fra 300.000 kr. til 500.000 kr., hvis den samlede udgift for
påbuddet overstiger 100.000 kr.
Holbæk Kommune bemærker, at det er uklart, hvorvidt den kommunale
forvaltning kan dispensere fra den fremsatte indkomstgrænse i tilfælde, hvor
hustandens indkomstgrundlag er tæt på grænsen.
DANVA spørger, om ejendomsejeren skal realisere eventuelle
pensionsopsparinger først, hvis denne har en husstandsindtægt på under 300.000
kr. DANVA mener, at kommunerne bør foretage en løbende kreditvurdering af
grundejeren, og at grundejeren skal være forpligtet til at betale afdragene tilbage
over en kortere afdragsperiode eller eventuelt øjeblikkeligt, hvis grundejerens
indkomst- eller formueforhold måtte forbedre sig.
Guldborgsund og Lolland kommuner anfører, at lovforslaget indebærer
koordinering mellem miljømyndigheden, spildevandsselskabet samt
borgerservice, der skal kontrollere de økonomiske oplysninger.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nordfyns Kommune spørger, om tillægget for hjemmeboende børn i relation til
indkomstgrænsen kun gælder børn under 18 år.
Naturstyrelsens bemærkninger
Guldborgsund Kommune, som er én af de kommuner, der ifølge vandplanerne
har det største indsatsbehov over for ejendomme i det åbne land, oplyste i 2012 i
forbindelse med Naturstyrelsens undersøgelse af hjælpemuligheder for
grundejere ved spildevandsrensning i det åbne land, at spildevandsselskabet i
kommunen havde sendt opkrævning for tilslutningsbidrag til 600 ejendomme.
Heraf blev 48 opkrævninger (svarende til ca. 8 %) sendt til inddrivelse hos SKAT,
fordi alle andre forsøg på inddrivelse var forgæves. Herudover havde nogle fået
enten lån eller en afdragsordning hos spildevandselskabet.
På baggrund af tallene fra Guldborgsund Kommune og oplysninger fra øvrige
kommuner med stort indsatsbehov over for ejendomme i den spredte bebyggelse
vurderede Naturstyrelsen, at andelen af husejere med stærkt begrænset eller
ingen betalingsevne på landsbasis er en smule lavere, formentlig 5 %. I så fald er
udgangspunktet 5 % af 35.000 ejendomme, der i 1. planperiode skal gennemføre
forbedret spildevandsrensning, svarende til 1750 husejere på landsplan.
Danmarks Statistik oplyser, at 172.688 familier i ejerbolig (stuehuse, parcelhuse,
række-, kæde- og dobbelthuse) i Danmark i 2012 havde en husstandsindkomst
under 300.000 kr. før skat. Imidlertid er det, så vidt styrelsen er bekendt, ikke
muligt fra dette antal familier at trække de ejendomsejere ud, der samtidig har
fået et påbud om forbedret spildevandsrensning. Der vil derfor være en meget
stor del af de ovenfor anførte 172.688 familier, der ikke har fået et påbud, fordi
de enten allerede har en tilfredsstillende spildevandsrensning, fx allerede er
tilsluttet et spildevandsselskab, eller fordi de ikke er omfattet af den aktuelle
spildevandsindsats i den pågældende kommune.
Øvrige variable faktorer, der ikke uden videre kan lægges ind i datatrækningen,
er herudover, hvordan den enkelte ejendomsejer har finansieret sit boligkøb og
dermed tilstedeværelsen af eventuel friværdi i ejendommen, hvilken type af
spildevandsrenseløsning der er påbudt (dyr eller billig løsning), etc. Disse
faktorer har stor betydning for, hvorvidt boligejerne har mulighed for selv at
lånefinansiere anlægget.
Det er Naturstyrelsens vurdering, at selv om det foreslåede renteniveau for
afdragsordningen ligger under markedsrenten, er afdragsordningen balanceret
på en sådan måde med indkomstgrænse, rente og den lange løbetid, at
ejendomsejere, som på anden vis selv kan finansiere, herunder lånefinansiere,
opfyldelse af påbud om forbedret spildevandshåndtering, forventes at ville vælge
disse alternative muligheder. På den baggrund skønnes det fortsat, at omfanget
vil være ca. 5 pct. af de boligejere, der modtager påbud.
Vedrørende ønsket fra nogle kommuner om at hæve indkomstgrænsen, kan
Naturstyrelsen oplyse, at indkomstgrænsen er fastsat ud fra en betragtning om,
at ordningen skal hjælpe økonomisk trængte ejendomsejere. Indkomstniveauet
svarer cirka til indkomsten for to pensionister plus ca. 75.000 kr. eller to
kontanthjælpsmodtagere plus ca. 40.000 kr. Det forhold, at et eventuelt tab på
en afdragsordning kan overvæltes på de øvrige grundejere i et
spildevandsselskab, taler for ikke at foretage udvidelser i personkredsen, som
kan inddrages under ordningen. Naturstyrelsen finder derfor ikke grundlag for
at hæve indkomstgrænsen.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Naturstyrelsen kan oplyse, at der i lovforslaget ikke er adgang til at dispensere
fra indkomstgrænsen. Det er ej heller med lovforslaget hensigten, at der før eller
efter kommunens afgørelse af, om ejendomsejeren opfylder kravet om en
maksimumindtægt, skal ske yderligere vurdering af ejendomsejerens
økonomiske forhold. Det er ejendomsejerens ansvar at afgive de fornødne og
korrekte indkomstoplysninger. Såfremt ejendomsejerens økonomiske forhold
ændrer sig, mens afdragsordningen løber, har ejendomsejeren mulighed for at
foretage ekstraordinære afdrag eller ekstraordinær indfrielse. Det er hensigten,
at der vil blive fastsat udmøntende regler herom ved bekendtgørelse.
Naturstyrelsen kan bekræfte, at tillægget for hjemmeboende børn i relation til
indkomstgrænsen alene gælder børn under 18 år. Det vil blive præciseret i
lovforslaget.
1.4 Minimumsfrist
Favrskov Kommune anfører, at påbud efter MBL § 30, stk. 1, anvendes i andre
sammenhænge end ved behov for forbedret rensning som følge af de statslige
vandplaner og de på den baggrund udpegede renseklasseoplande, f.eks. til at
påbyde udbedring af uacceptable forhold vedr. bundfældningstanke, og at der her
vil kunne være tilfælde, hvor det miljømæssigt set ikke er forsvarligt at give en frist
på 3 år. Kommunen finder derfor, at der bør være en mulighed for at fravige de 3
år i særlige tilfælde, der ikke har med renseklasseoplande at gøre.
KL finder ligeledes, at det fortsat bør være muligt at give påbud med hjemmel i
MBL § 30, stk. 1, med en frist på under 3 år. Esbjerg Kommune anfører, at fristen
på 3 år bør være en maksimumsfrist frem for en minimumsfrist. Nordfyns
Kommune spørger til, om der er en øvre grænse for minimumsfristen, og om
ejendomsejere både har mulighed for at få en forlænget frist på 3 år til at opfylde
påbuddet og en afdragsordning på 20 år.
KL og Favrskov, Gribskov, Svendborg og Aalborg kommuner peger på, at
tidsfristerne for den forbedrede spildevandsrensning indeholdt i de kommende
vandplaner, må samordnes med tidsfristerne i lovforslaget. Guldborgsund
Kommune bemærker, at lovforslaget vil medføre, at kommunen ikke kan
overholde vandplanernes minimumskrav til spildevandsindsatsen, medmindre der
tilføjes nye indsatser som tillæg til gældende spildevandsplan. Kommunen
efterspørger derfor en bestemmelse om, at påbud med fristforlængelse kan
medregnes som påbud.
Gribskov Kommune anfører, at fristforlængelsen for påbud bør være uafhængig af
indkomst.
DI anfører, at hvis et kollektivt anlæg (spildevandsselskab) bliver etableret, vil en
minimumsfrist på 3 år medføre et længerevarende udlæg til investeringer for
spildevandsselskabet, såfremt tilslutningsbidraget ikke forfalder samtidig med, at
anlægget er etableret. Dette vil ifølge DI medføre øgede omkostninger for de øvrige
forbrugere. Endvidere finder DI, at ikke kan udelukkes, at der ikke samtidig vil
opstå tekniske vanskeligheder i starten, hvor anlægget med en tilslutningsfrist på 3
år ikke er fuldt belastet.
Naturstyrelsens bemærkninger
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Naturstyrelsen kan oplyse, at lovforslaget omfatter alle påbud om forbedret
spildevandsrensning udstedt af kommunerne i henhold til MBL § 28, stk. 4, 2.
pkt., og § 30, stk. 1, dog ikke påbud om separatkloakering.
Minimumsfristen på 3 år er fastsat for at give økonomisk trængte grundejere,
som typisk ikke har mulighed for at skaffe finansieringen til opfyldelse af
påbuddene inden for en kortere periode, mulighed for at spare op. Reglerne om
minimumsfristen er således både en fordel, fordi de giver ejendomsejerne en
chance for selv at sørge for, at tiltagene rent faktisk bliver gennemført, og fordi
ejendomsejerne således undgår tilsynsmyndighedens håndhævelsestiltag. Det
forventes således, at lovforslaget bl.a. medfører, at flere ejendomme bliver
tilsluttet og kan betale tilslutningsbidrag, end det er tilfældet i dag.
Med hensyn til tekniske vanskeligheder ved manglende belastning af anlægget
vurderer Naturstyrelsen, at det ikke er nyt med længere eller differentierede
frister. Kommunerne er allerede i dag forpligtet til at foretage en
proportionalitetsvurdering, hvilket kan medføre en frist længere end tre år.
Fristen for tilslutning må inddrages i planlægningen af nye anlæg.
Lovforslaget medfører ikke en øvre grænse for, hvor lang fristen kan være.
Bortset fra, at kommunen i de i lovforslaget nævnte tilfælde ikke kan fastsætte en
frist på under 3 år, skal kommunen som hidtil fastsætte fristerne i de enkelte
tilfælde ud fra en forvaltningsretlig vurdering, herunder i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet. Fristen vil således formentlig ofte skulle fastsættes til
3 år eller længere tid, også for ejendomsejere, som ikke omfattes af lovforslagets
ændringer.
Kommunen skal også fortsat som udgangspunkt fastsætte de enkelte frister i
overensstemmelse med den statslige vandplanlægning. Men ved kommunens
udøvelse af indsatserne i medfør af den statslige vandplanlægning skal den
øvrige lovgivning generelt overholdes, det vil sige også sektorlovgivningens
regler om frister, herunder reglerne om den 3-årige minimumsfrist.
Ejendomsejere, som ikke har kunnet skaffe den fulde finansiering til opfyldelse af
påbuddet, har inden minimumsfristens udløb mulighed for tillige at få en
afdragsordning i forbindelse med spildevandsselskabets etablering af
spildevandsanlæg på grunden.
For så vidt angår spørgsmålet om at gøre minimumsfristen på 3 år uafhængig af
indkomstkrav, kan Naturstyrelsen oplyse, at det af hensyn til den statslige
vandplanlægning ikke findes hensigtsmæssigt at lade minimumsfristen omfatte
alle påbud om forbedret spildevandsrensning. For så vidt angår valget af den
foreslåede indkomstgrænse henvises til styrelsens bemærkninger til afsnittet
ovenfor om indkomstgrænsen.
1.4.1. Ejerskifte i løbet af minimumsfrist
KL bemærker, at et påbud om forbedret spildevandsrensning også bør være
bindende for en senere erhverver af ejendommen, så der ikke som nu skal
meddeles et nyt påbud ved ejerskifte.
Favrskov Kommune mener ikke, at der i øjeblikket er hjemmel til at tinglyse påbud
om forbedret spildevandsrensning, så de bliver bindende ved ejerskifte.
Konsekvensen af et ejerskifte er derfor, at kommunen skal meddele nyt påbud med
ny rimelig frist for køber. Hvis en stor del af ejendommene i et opland har
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gennemført indsatsen, men der senere skal meddeles påbud til en ny ejer af en
ejendom, hvor der blev givet en 3 års frist, kan påbudsforudsætningen om, at
vandløbets målsætning ikke er opfyldt, være bortfaldet i mellemtiden grundet
naboernes indsats. Det vil betyde, at der ikke kan meddeles påbud om forbedret
spildevandsrensning til en køber, fordi muligheden er forpasset. Favrskov
Kommune finder derfor, at en 3 års frist til at foretage forbedret
spildevandsrensning bør følges af en bestemmelse, der gør påbuddet bindende for
en senere køber af ejendommen.
Naturstyrelsens bemærkninger:
Efter Naturstyrelsens opfattelse, er der i den gældende lovgivning ikke noget til
hinder for, at kommunen kan tinglyse påbuddet på ejendommen. Hvis
kommunen tinglyser påbuddet på ejendommen, sikres det, at forpligtelsen til at
opfylde påbuddet overgår til erhverver ved ejerskifte. Lovforslaget ændrer ikke
på denne mulighed.
1.5 Afdragsordning
KL bemærker, at landsforeningen forventer, at afdragsordningen vil belaste
økonomien i mindre spildevandsselskaber, når disse skal lægge ud for lån til
trængte boligejere. KL og Guldborgsund Kommune kan derfor ikke tilslutte sig den
foreslåede afdragsordning, og foreslår i stedet, at der med statslige midler
etableres en lånepulje, som trængte boligejere kan benytte sig af.
DANVA finder det afgørende, at afdragsordningen ikke finansieres af
vandselskaberne, da foreningen finder, at ordningen i givet fald vil stride imod
vandsektorlovens princip om adskillelse af myndighed og drift. Også DANVA
foretrækker derfor en statslig fond frem for en afdragsordning i regi af
spildevandsselskaberne.
Kolonihaveforbundet foreslår, at reglerne om finansiering og afdragsordninger
også kommer til at omfatte kolonihaveforeninger på lejet jord, eftersom
grundejerforpligtelsen ofte påhviler lejerne.
Dansk Byggeri finder det uacceptabelt, at omkostninger forbundet med en
grundejers spildevandsanlæg, ikke opgøres særskilt for hver enkelt grundejer, men
i stedet fordeles ud på alle grundejere, omfattet af ordningen.
Naturstyrelsens bemærkninger:
Naturstyrelsen vurderer, at en eventuel takststigning som følge af tab på
afdragsordningen vil være minimal, se hertil lovforslaget under afsnittet om
økonomiske konsekvenser. Det vurderes, at dette tab ikke vil overstige en
størrelsesorden, svarende til på landsplan 150 kr. over 20 år for en
gennemsnitlig husstand.
Et tab på 150 kr. per hussstand over 20 år svarer til et samlet tab på ca. 400 mio.
kr. Et sådant tab vurderes således at være højt sat, og vil alene fremkomme, hvis
flere end 1.750 boligejere benytter sig af ordningen, og hvis alle, der benytter sig
af ordningen misligholder alle deres afdrag. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at tallet er udregnet som et landsgennemsnitstal, og at der kan være udsving
mellem de enkelte kommuner.
Spildevandsselskaberne vil løbende skulle ansøge Forsyningssekretariatet om
tillæg til prisloftet, svarende til de udgifter, der overvæltes til øvrige forbrugere.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Miljøministeriet vil trække data fra Forsyningssekretariatet og løbende sikre, at
tabet som et gennemsnit på landsplan holdes inden for de anførte 150 kr.
Idet styrelsen vurderer det som meget usandsynligt, at tabet på landsplan vil
overstige det ovenfor anførte, har regeringen ikke planer om at oprette en
statslig lånepulje eller lignende.
Naturstyrelsen kan videre oplyse, at det er hensigten med lovforslaget, at det
fortsat er de ejendomsejere, som modtager påbud om tilslutning og forbedret
decentral rensning, som hver især skal afholde de udgifter, der er forbundet med
opfyldelse af de enkelte påbud. Der skal derfor ske en opgørelse af de nødvendige
omkostninger ved opfyldelse af påbuddene for hver af de omfattede
ejendomsejere. Visse ejendomsejerne får blot mulighed for at sprede udgiften ud
over længere tid ved at afdrage beløbet til det pågældende spildevandsselskab.
De ejere, som accepterer tilbuddet, skal være med til at afholde en del af de
samlede omkostninger, som afdragsordningen giver anledning til for
spildevandsselskabet, herunder omkostninger som følge af manglende betaling
af afdrag.
I det omfang de betalte afdrag ikke kan dække et evt. samlet tab fra ubetalte
afdrag, kan dette tab væltes over på alle de ejendomsejere, som er tilsluttet
spildevandsselskabet. På den måde kan også mindre spildevandsselskaber få
dækket et eventuelt tab over de almindelige spildevandstakster. Ordningen
finansieres således ikke af spildevandsselskaberne.
Denne løsning er valgt som et supplement til de eksisterende regler om
indefrysning af ejendomsskatter i låneloven, der allerede i dag, under visse
betingelser, giver pensionister m.v. mulighed for at optage lån til
tilslutningsudgifter.
Vedrørende bemærkningerne fra Kolonihaveforbundet, kan Naturstyrelsen
oplyse, at den person, som kommunens påbud om tilslutning eller forbedret
decentral spildevandsrensning er adresseret til, er den, der kan være omfattet af
lovforslagets hjælpeordning. Hvis det er ejeren af en ejendom, der som
driftsansvarlig er adressat for påbuddet, er det ejeren, der kan blive berettiget til
at være omfattet af hjælpeordningen. I tilfælde af udlejning afhænger eventuelle
indbyrdes økonomiske konsekvenser for parterne af det privatretlige
aftaleforhold imellem udlejer og lejer.
1.5.1 Etablering af spildevandsanlæg
HOFOR bemærker, at det bør sikres, at spildevandsselskabet afregner direkte med
en afdragsberettiget borgers entreprenør på baggrund af indsendte fakturaer fra
borgeren.
Desuden anfører HOFOR, at eventuelle momsmæssige aspekter i forbindelse med,
at spildevandsselskabet betaler direkte til entreprenøren, bør afdækkes.
Guldborgsund Kommune bemærker, at der ved etablering af spildevandsanlæg på
privat grund skal tages stilling til ejerforhold i form af drifts- og bygherreansvar.
Danske Kloakmestre foreslår § 5 ændret således, at sætningen ”forpligtet til at
fremsende tilbud om etablering af de for” ændres til ”forpligtet til at fremsende
tilbud om, at der vil blive indgået aftale med et autoriseret kloakfirma om
etablering af de for”.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herning Kommune anfører, at påbud om forbedret spildevandsrensning efter
MBL § 30 vil indebære, at der etableres en lokal renseløsning på ejendommen,
herunder ofte en ny bundfældningstank, for at renseløsningen kan fungere.
Kommunen spørger i den forbindelse til, om lovforslaget betyder, at
bundfældningstank og øvrige udgifter skal med i tilbuddet om en afdragsordning,
selv om det af gældende ret følger, at ejer skal afholde udgifter til ledninger frem til
renseanlægget, samt udgifter til elektricitet og etablering og drift af
bundfældningstank. Endvidere spørger kommunen til, om ejer skal betale
vandafledningsbidrag som ellers forudsat i gældende regler.
Naturstyrelsens bemærkninger
Lovforslagets bestemmelser om hjælpeordningen medfører, at
spildevandsselskabet skal stå for etableringen af de spildevandsanlæg, der er
nødvendige til at opfylde påbuddet. Det er således op til
spildevandsforsyningsselskabet at entrere med de nødvendige leverandører i
forbindelse med selve udførelsen, såvel som det er tilfældet i medfør af de
gældende regler om for eksempel kontraktligt medlemskab. Dog består
betalingen – afdragsordningen – i et kontraktforhold imellem ejendomsejeren og
spildevandsselskabet. Dette indebærer, at spildevandsselskabet er ansvarlig for,
at påbuddet efterkommes.
Vedrørende spørgsmålet om moms kan det oplyses, at lovforslaget følger de
almindelige momsretlige regler, der gælder for entreprisen. Skatteministeriet
oplyser, at det som udgangspunkt betyder, at der skal svares moms ved
spildevandsselskabets entrering med en leverandør, og at ejendomsejeren skal
betale anlæggets pris inkl. moms som ved alle andre forbrugerkøb.
Vedrørende bemærkningerne fra Danske Kloakmestre, kan Naturstyrelsen
oplyse, at lovforslaget ikke ændrer på øvrig gældende lovgivning, om
autorisationskrav i forbindelse med anlægsarbejder, herunder for rørarbejde
m.v. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
Det er hensigten med lovforslaget, at spildevandsselskabets etablering af
spildevandsanlæg og betalingen herfor ved afdragsordningen skal omfatte alle
de spildevandsanlæg på ejendommen, som er nødvendige for, at påbuddet
opfyldes, herunder nødvendige stikledninger og bundfældningstanke. Hvis der er
tale om tilslutning til spildevandsselskabets kloak, eller hvis der er tale om
forbedret decentral rensning, og ejendomsejeren både tager imod tilbuddet om
kontraktligt medlemskab og om afdragsordningen, skal grundejeren udover de
aftalte afdrag tillige betale det løbende vandafledningsbidrag fremadrettet fra
ibrugtagning af anlægget. I disse tilfælde angår afdragsordningen netop
ledningen fra huset og frem til renseløsningen samt tilslutningsbidraget.
1.5.2 Spildevandsselskabers administration
DANVA bemærker, at økonomisk trængte borgere ofte har stor mobilitet, og at 20
år i det lys er lang tid at løbe over for en afdragsordning. Guldborgsund Kommune
bemærker, at det bør fremgå af loven eller bekendtgørelsen, at
spildevandsforsyningsselskabets udgifter til tinglysning af krav på ejendommen
for at sikre kravet ved ejerskifte kan indregnes i administrations- og
risikotillægget.
Odense Kommune spørger, om grundejer har indflydelse på valg af løsninger
omfattet af afdragsordningen, eksempelvis i tilfælde, hvor ejer ønsker en dyrere
løsning end den, som forsyningen foreslår.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DANVA og Odense Kommune anfører herudover, at det bør fremgå af lovforslaget,
at grundejeren inden for 1 år efter at have modtaget kommunens påbud, skal have
fremsendt dokumentation til kommunen om, at vedkommende opfylder
indkomstkravet og ønsker at acceptere en afdragsordning. Ellers kan det afhængigt
af påbuddets tidsfrist bl.a. blive vanskeligt for spildevandsselskabet at nå at
afdække de fysiske forhold på grundejerens ejendom og etablere det nødvendige
anlæg.
DANVA bemærker videre, at såfremt vandselskabet etablerer de nødvendige
spildevandsanlæg før påbudsfristens udløb, skal det være muligt for kreditor for
afdragsordningen at opkræve afdrag – og eventuelt tilslutningsbidrag - fra det
tidspunkt, hvor grundejerens spildevandsanlæg er tilsluttet vandselskabets kloak,
eller hvor vandselskabet har etableret den decentrale renseløsning.
Advokatrådet understreger vigtigheden af, at borgere, der tilbydes
afdragsordningen, vejledes grundigt om omkostningerne ved at indgå en sådan
aftale. DANVA finder, at lovforslaget falder under kreditaftalelovens
anvendelsesområde og vejledningspligten heri.
Naturstyrelsens bemærkninger
Det er hensigten, at det vil blive præciseret i bekendtgørelsen, at
spildevandsselskabets udgifter til tinglysning af skadesløsbrevet anses for at
være administrationsomkostninger, der som udgangspunkt skal dækkes af de
ejendomsejere, som benytter sig af afdragsordningen. På den baggrund finder
styrelsen ikke anledning til at afkorte afdragsordningens løbetid, idet formålet
med den lange afskrivning er at bringe afdragene ned i en størrelsesorden, der
vurderes at være betalelig for de omfattede ejendomsejere.
Eftersom spildevandsselskabet efter lovforslaget alene er forpligtet til at stå for
etableringen af foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af påbuddet,
vil ejendomsejeren som udgangspunkt ikke have indflydelse på
spildevandsselskabets valg af løsning. I tilfælde, hvor en ejendomsejer vælger at
takke ja til kontraktligt medlemskab efter de gældende regler, giver
betalingsloven § 7 a mulighed for, at ejendomsejer kan vælge en dyrere løsning,
hvis ejendomsejeren selv betaler for forskellen i pris. Det præciseres i
lovforslaget, at denne prisdifference ikke kan dækkes af afdragsordningen.
Flere høringsparter har peget på, at ejendomsejerne bør have pligt til at indløse
deres ret til spildevandsselskabets etablering og den medfølgende
afdragsordning inden udløbet af en fastsat frist. Dette for at sikre, at
spildevandsselskaberne kan nå at etablere de nødvendige foranstaltninger inden
udløbet af påbudsfristen. For at imødekomme dette ønske præciseres det i
lovforslaget, at det er hensigten, at miljøministeren fastsætter bestemmelser
herom i den udmøntende bekendtgørelse.
Det fremgår af lovforslaget, at det er hensigten, at ministeren fastsætter regler
om, at tilslutningsbidrag først forfalder ved etablering af de nødvendige
spildevandsanlæg, i tilfælde, hvor hjælpeordningen finder anvendelse.
Selv om lovforslaget tilsigter at falde uden for disse regelsæts
anvendelsesområder, er det hensigten, at den udmøntende bekendtgørelse af
hensyn til ejendomsejeren vil opstille krav om, at spildevandsselskabet i tilbuddet
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til ejendomsejeren skal oplyse om en række forhold vedrørende vilkårene for
afdragsordningen, herunder om de samlede omkostninger forbundet hermed.
1.5.3 Kommunale lån
HOFOR mener ikke, at spildevandsselskaberne kan optage lån i forbindelse med
afdragsordningen efter de nugældende prisloftsregler samt øvrige låneregler for
kommunale spildevandsselskaber.
DI bemærker, at der i lovforslaget gives mulighed for, at spildevandsselskaberne
kan optage lån med kommunegaranti. DI finder i den anledning, at hvis der
indføres en obligatorisk afdragsordning, som kommunerne skal give tilsagn til, så
skal det samtidig være kommunerne, der administrerer afdragsordningerne og
dækker omkostningerne og eventuelle tab.
Naturstyrelsens bemærkninger
Naturstyrelsen bemærker, at spildevandsselskabernes aktiviteter i forbindelse
med afdragsordningen regnskabsudskilles og ikke indgår som en del af prisloftet.
Kun spildevandsselskabets eventuelle samlede tab på ordningen vil indgå i
prisloftet som en 1:1-omkostning. Prisloftsbekendtgørelsen er derfor ikke til
hinder for, at spildevandsselskaberne optager de nødvendige lån.
Erhvervs- og Vækstministeriet har tilkendegivet, at den kommunale
lånebekendtgørelse medfører, at kassekreditgrænsen i bekendtgørelsens § 9, 1,
nr. 2, 1. pkt. kan overskrides ved, at spildevandsselskaberne optager lån til
etablering af de i medfør af påbuddene nødvendige anlæg, eftersom der – uanset
at spildevandsselskaberne ikke ejer anlæggene - er tale om ”anlægsarbejder” hvis
lånene (evt. puljet) omlægges til lån, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, 2. pkt.
1.5.4 Rentesats
DANVA anfører, at det er afgørende, at spildevandsvandselskabet kan få dækket
alle omkostninger gennem ordningen, herunder omkostninger til sagsbehandling,
undersøgelser på grundejerens ejendom, udførelsen af anlæggene, eventuelt
tilslutningsbidrag, tinglysning af krav og eventuelle øvrige omkostninger.
DANVA og HOFOR bemærker, at lovforslagets udgangspunkt for
rentefastsættelsen bør være den 20-årige frem for den 10-årige statsobligation.
Guldborgsund Kommune anfører, at den forslåede rentesats på 5,9 % vil være
attraktiv for mange af deres borgere og efterspørger en låneordning på
markedsvilkår, så ordningen ikke bliver misbrugt.
Naturstyrelsens bemærkninger
Det præciseres i lovforslaget, at spildevandsselskaber kan få dækket de
omkostninger, der er nødvendige for opfyldelse af påbuddet.
Naturstyrelsen kan oplyse, at lånenes løbetid ikke behøver at svare til
obligationernes løbetid. Valget af 10-årige statsobligationer skyldes, at disse er
udtryk for den risikofri rente.
Det er Naturstyrelsens vurdering, at selv om det foreslåede renteniveau for
afdragsordningen ligger under markedsrenten, er afdragsordningen balanceret
på en sådan måde med indkomstgrænse, rente og den lange løbetid, at
ejendomsejere, som på anden vis selv kan finansiere, herunder lånefinansiere,
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opfyldelse af påbud om forbedret spildevandshåndtering, forventes at ville vælge
disse alternative muligheder.
1.5.5 Risiko for tab/overvæltning heraf på andre forbrugere
DI og DANVA anfører, at man er bekymret for, at der med lovforslaget sker en
overvæltning af udgifter mellem de forskellige brugere i en forsynings opland.
Dette vil ifølge DI være i strid med forureneren betaler-princippet og vil påføre
udgifter til borgere og virksomheder i forsyningens opland, som disse hverken har
indflydelse på eller gavn af.
Guldborgsund og Lolland kommuner oplyser, at Lolland Kommune har en
forventning om et omfang på mindst 2.700 ejendomme, hvor der skal ske
forbedret spildevandsrensning, hvilket vil medføre en betragtelig økonomisk
belastning for Lolland Forsyning, som dernæst bliver pålagt de øvrige forbrugere i
forsyningsområdet.
DANVA spørger til, hvornår der er aktualiseret et sådant tab på en afdragsordning,
at det kan overvæltes på de øvrige tilsluttede ejendomsejere – herunder hvor stort
det skal være. DANVA spørger videre, hvornår det er klart, at det ikke kan
opkræves hos de øvrige ejendomsejere omfattet af afdragsordningen, og om et tab
skal være forsøgt inddrevet via SKAT.
HOFOR spørger, om der gælder et skattemæssigt fradrag for tab som følge af at et
eventuelt tab på afdragsordningen overvæltes i tarifferne og resulterer i en
skattepligtig tarifforøgelse.
Naturstyrelsens bemærkninger
Ejendomsejeres manglende betaling af afdrag skal først og fremmest betales af
de øvrige ejendomsejere, som er omfattet af afdragsordningen. I det tilfælde, at
et eventuelt tab ikke fuldt ud kan dækkes på denne måde, er det rigtigt, at
ordningen medfører en risiko for, at et resterende samlet tab overvæltes på alle
spildevandsforbrugerne over taksten. Naturstyrelsen vurderer dog, at en
eventuel takststigning som følge heraf vil være minimal, se hertil lovforslaget
under afsnittet om økonomiske konsekvenser samt høringsnotatets afsnit 1.5.
Spildevandsselskaberne vil løbende skulle ansøge Forsyningssekretariatet om
tillæg til prisloftet, svarende til de udgifter, der overvæltes til øvrige forbrugere.
Miljøministeriet vil trække data fra Forsyningssekretariatet og løbende sikre, at
tabet holdes inden for de anførte rammer.
Det kan endvidere oplyses, at overvæltning af tab allerede sker i dag, når
spildevandsselskaberne lider et tab ved spildevandsforbrugeres manglende
betaling af tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag m.v. Dette vurderes ikke at
være i strid med forureneren betaler-princippet. Lovforslaget har bl.a. til hensigt
at medføre, at flere ejendomsejere faktisk betaler bl.a. tilslutningsbidrag,
eftersom udgiften spredes ud over en længere periode.
Det skal i øvrigt bemærkes, at det langt fra er alle, der får et påbud om forbedret
rensning, der får adgang til afdragsordningen m.v.
Skatteministeriet har oplyst, at i det omfang tabet på afdragsordningen er
endeligt opgjort og overvæltes på de øvrige tilsluttede spildevandsforbrugere, vil
tabet være fradragsberettiget i spildevandsselskabets almindelige regnskab. Det
er i denne forbindelse vigtigt, at visse betingelser er opfyldt, herunder at den
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
enkelte ejendomsejer i afdragsordningen fortsat hæfter, selvom et eventuelt
underskud i afdragsordningen er overvæltet på de almindelige
spildevandstakster med henblik på at sikre, at afdragsordningen over tid hviler i
sig selv. Se hertil afsnit 2.1 nedenfor. Dette uddybes i lovbemærkningerne.
Det bemærkes i den forbindelse, at det skattemæssige fradragstidspunkt for tab
på fordringerne, dvs. tidspunktet for tabets realisation, kan afvige fra det
tidspunkt, hvor spildvandsforsyningsselskabet bogfører tabet i regnskabet.
1.5.6 Separatkloakering
Dansk Byggeri, Odense og Assens kommuner samt Sammenslutningen af
Grundejerforeninger i Gladsaxe bemærker, at afdragsordningen også bør omfatte
separatkloakering.
Naturstyrelsens bemærkninger
Afdragsordningen omfatter ikke separatkloakering, eftersom det står den enkelte
kommune frit for at vælge den løsning til håndtering af tag- og overfladevand,
som kommunen mener, er bedst. Den enkelte kommune kan således vælge at
pålægge ejendomsejere at separatkloakere, men kan også vælge at håndtere
f.eks. øgede vandmængder på anden vis.
Det forhold, at et eventuelt tab på en afdragsordning kan overvæltes på de øvrige
grundejere i et kloakfællesskab, taler for, at så snæver en personkreds som
muligt inddrages under ordningen. I den forbindelse skal det også bemærkes, at
forbedret spildevandsrensning retter sig mod landområder, hvor der typisk er
faldende ejendomspriser og lavere friværdi. Separatkloakering retter sig
derimod mod byområder, hvor der ofte er højere friværdi og dermed bedre
lånemuligheder for grundejeren.
Naturstyrelsen vil parallelt med lovforslaget udsende en vejledning til
kommunerne om de generelle regler om proportionalitet i tidsfrister for påbud.
Det skal sikre, at alle borgere, uanset økonomisk formåen, får et rimeligt varsel i
forbindelse med påbud. Vejledningen vil derfor også være til gavn for
borgere, der har fået krav om separatkloakering.
Endelig giver lovforslaget mulighed for, at spildevandsselskabet kan tilbyde
grundejere en abonnementsordning, som også kan tage højde for
separatkloakering.
1.6 Hjælpeordningens ikrafttræden/overgangsregler
Esbjerg kommune ønsker, at de ejendomme, der har overskredet tidsfristen for
allerede udstedte påbud om forbedret spildevandsrensning, men ikke har haft råd
til at imødekomme det, også omfattes af afdragsordningen.
Naturstyrelsens bemærkninger
Lovforslaget er ikke til hinder for, at kommunen træffer afgørelse om etablering
af afdragsordning i sager, hvor der er udstedt påbud inden lovens ikrafttræden,
hvis afgørelsen i øvrigt er i overensstemmelse med de i den udmøntende
bekendtgørelse fastsatte regler.
2 Spildevandsselskabers overtagelse af drift og vedligeholdelse af
stikledninger på privat grund (abonnementsordningen)
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DANVA og HOFOR bemærker, at det er vigtigt, at spildevandsselskaberne har
frihed til at udforme indholdet af drifts- og vedligeholdelsesaftaler af stikledninger
på private matrikler samt at in- eller ekskludere separatkloakering i aftalerne.
HOFOR anfører videre, at separatkloakering kan gøre abonnementerne meget
dyrere og dermed afholde kunder, der ikke har udsigt til separatkloakering fra at
indgå i abonnementsordningen. HOFOR og DANVA påpeger desuden, at der er
risiko for, at kunder fravælger abonnementsordningen, når separatkloakeringen er
gennemført, hvorefter udgiften skal dækkes af det resterende kundegrundlag. I
den forbindelse bemærker HOFOR, at der er behov for en ny aftale ved ejerskifte,
hvorfor det kan blive vanskeligt for et spildevandsselskab at dække alle udgifter til
separatkloakering gennem abonnementsbetalinger.
DANVA og KL anfører, at selskaberne skal kunne stille krav om bindingsperiode
eller godtgørelse ved udtræden af ordningen, således at grundejeren har mulighed
for at melde sig fra ordningen umiddelbart efter, at separatkloakeringen har
fundet sted.
Favrskov Kommune anbefaler, at abonnementsordningen bliver frivillig for
kommunerne/forsyningsselskaberne at oprette, idet kommunen ser en række
potentielle uhensigtsmæssigheder ved ordningen, bl.a. uklarhed om
ansvarsplacering, vanskeligheder med prissætning af abonnement, urimelig
fordeling af udgifter inden for ordningen, behov for karens- og bindingsperioder,
uhensigtsmæssig incitamentsstruktur mv.
DI er betænkelig ved, at abonnementsordningen kan medføre, at
spildevandsselskabet – i konkurrence med private kloakmestre – skal varetage
drifts- og vedligeholdelsesopgaven og tage ansvaret for anlæggets tilstand.
Også Danske Kloakmestre og Dansk Byggeri vurderer, at ordningen vil medføre, at
spildevandsselskaberne får mulighed for at konkurrere mod private entreprenører
på et kerneområde for de private virksomheder, der er autoriserede til at udføre
sådanne opgaver. Danske Kloakmestre finder at ordningen er en trussel mod
autoriserede kloakmestres eksistensgrundlag.
Dansk Byggeri anfører endvidere, at der bør foretages en kontrol med, at
spildevandsselskaber medtager alle omkostninger forbundet med drift og
vedligehold, når de byder i konkurrence med private virksomheder.
Endelig understreger Dansk Byggeri, at bestemmelsen bør præciseres, så det
fremgår i overensstemmelse med bemærkningerne, at forsyningsselskaberne
udelukkende har mulighed for at tilbyde en abonnementsordning i selskabets eget
forsyningsområde.
Naturstyrelsens bemærkninger
Lovforslagets bestemmelser om abonnementsordningen vedrørende drift og
vedligeholdelse af spildevandsanlæg på privat grund indenfor
forsyningsområdet, i forbindelse med ejendomsejeres tilslutning til
spildevandsselskabets spildevandsanlæg, er en mulighed for
spildevandsselskabet. Hvis selskabet vælger at benytte sig af denne mulighed,
kan den enkelte ejendomsejer acceptere spildevandsselskabets tilbud herom eller
afslå det.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er ikke hensigten, at den til lovforslaget udmøntende bekendtgørelse
fastsætter betingelser eller vilkår vedrørende abonnementsordningen.
Ordningen skal således reguleres ved frivillige privatretlige aftaler indgået
imellem spildevandsselskabet og ejendomsejeren, og ved behov kan selskabet selv
fastsætte regler om en eventuel bindingsperiode, om tilbagebetaling af selskabets
udgifter til f.eks. separatkloakering i forbindelse med opsigelse af aftalen, om
ejendomsoverdragelse etc. under iagttagelse af eventuelle krav i anden
lovgivning, f.eks. forbrugerretlige regler. Ligeledes kan også ansvarsplacering
og forsikringsforhold berøres.
Det fremgår af lovforslagets bestemmelse om abonnementsordningen, at
spildevandsselskabet er forpligtet til at konkurrenceudsætte selve udførelsen af
driften og vedligeholdelsen. Med hensyn til gældende autorisationskrav m.v.
henvises til høringsnotatets afsnit 1.5.1.
2.1 Spildevandsselskabernes finansiering af abonnementsordningen
HOFOR bemærker, at perioden i forbindelse med, at abonnementsordningen skal
hvile i sig selv, er meget lang.
HOFOR bemærker, at der bør udarbejdes bestemmelser, der muliggør optagelse af
øget driftslån, for det tilfælde, at abonnementsordningen i en periode giver
underskud for selskabet.
For det tilfælde at ordningen i en periode giver overskud, bemærker HOFOR, at
det bør sikres, at overskuddet kan udgøre en reserve til fremtidige udgifter i
spildevandsselskabet.
HOFOR mener, at det bør være muligt at dække omkostninger for meget høje
udgifter eller kundefrafald over de almindelige takster.
HOFOR mener, at abonnementsordningen bør være en hoved- og ikke en
sideaktivitet. Uanset hvilken karakter ordningen har, påpeger HOFOR, at
omkostninger for den ikke bør kunne ramme den almindelige drift, der er
underlagt effektiviseringskrav. Er ordningen en sideordnet aktivitet, bemærker
HOFOR, at det skal sikres, at omsætningen ikke indgår i beregningen af den
tilladte omsætning for sideordnede aktiviteter. DANVA og HOFOR bemærker, at
det i relation til en eventuel reserve i et spildevandsselskab som følge af overskud
på abonnementsordningen, bør sikres, at der ikke sker beskatning heraf.
Naturstyrelsens bemærkninger
Overordnet set er formålet med, at den frivillige ordning hviler i sig selv, at
ordningen ikke påvirker andre forbrugerne end dem, der er omfattet af
ordningen og derved ikke påvirker spildevandsselskabets takster.
Naturstyrelsen bemærker, at ordningen er frivillig og skal finansieres af
brugerne af ordningen. Ved behovet for driftslån finder de gældende regler på
området anvendelse, herunder med de begrænsninger, der følger af
lånebekendtgørelsens § 9, stk. 2.
”Hvile i sig selv-princippet” medfører, at overskud og underskud som følge af
ordningen skal udlignes. Det er ikke påkrævet, at overskud tilbageføres fra år til
år, men at ordningen over en årrække hviler i sig selv. Naturstyrelsen gør
ligeledes opmærksom på, at eventuelle overskud fra ordningen vil være
skattepligtige.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2. LAR-løsninger
DANVA ser positivt på, at vandselskaberne fremadrettet vil kunne varetage drift og
vedligeholdelse af spildevandsanlæg på privat grund. DANVA peger imidlertid på,
at forslaget kan bidrage til et skævt kloakincitament, idet ordningen ikke
inkluderer lokale regnvandsløsninger.
Dansk Miljøteknologi opfordrer til, at rammerne for abonnementsordningen
udvides til også at kunne omfatte regnvandshåndteringsanlæg såsom faskiner og
regnbede med tilslutning til kloak via en vandbremse, når den overordnede
planlægning muliggør dette.
Naturstyrelsens bemærkninger
Det er ikke hensigten, at abonnementsordningen skal vedrøre andet end
spildevandsanlæg på ejendomsejerens grund i forbindelse med tilslutning til
spildevandsselskabets kloak.
Hensigten er bl.a., at spildevandsselskaber bedre kan sikre, at eksisterende
stikledninger drives og vedligeholdes på en hensigtsmæssig måde, herunder for
at sikre et lukket og forsvarligt sammenhængende rørsystem, på begge sider af
grundgrænsen. Det er ikke hensigten, at spildevandsselskaberne skal kunne
overtage drift og vedligeholdelse af løsninger til Lokal Afledning af Regnvand på
privat grund, der som udgangspunkt ikke har en naturlig tilknytning til
spildevandsselskaber.
Derudover er det kommunen – ikke spildevandsselskaberne eller ejendomsejerne
– der beslutter, hvorvidt der skal kloakeres, herunder separatkloakeres. Det er
også kommunen der, hvis betingelserne herfor er opfyldt, beslutter, om der kan
gives tilladelse til afkobling af regnvand fra kloakken i forbindelse med
ejendomsejerens egen håndtering af regnvand på grunden.
2.3 Overtagelse af ejerskab af stikledninger på privat grund
DANVA og Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Gladsaxe foreslår, at
vandselskaberne fremadrettet overtager ejerskab, vedligehold og drift af
spildevandsanlæg på privat grund frem til grundsokkel, hvilket vil medføre en
forenklet administration, samt sikre en effektivisering af den daglige drift.
Modsat er DI bekymret for, at private belægningsarbejder og etablering af f.eks.
småhuse potentielt kan blive en udfordring, hvis det sker ovenpå et anlæg, der
vedligeholdes og drives af spildevandsselskabet, hvorfor DI finder, at ved
opretholdelse af privat eje og drift er ansvarsplaceringen entydig.
Naturstyrelsens bemærkninger
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at spildevandsselskaber skal kunne
overtage ejerskabet af spildevandsanlæg på privat grund. Dette af hensyn til
såvel ejendomsejeren som spildevandsselskabet.
Ved en frivillig abonnementsordning som foreslået i lovforslaget kan
spildevandsselskabet således opsige abonnementet, hvis ejendomsejeren
misligholder aftalen. Endvidere vil der med den foreslåede ordning være klare
linjer omkring ejerforholdene på grunden ved ejerskifte eller ønske om ændret
anvendelse af grunden. Endelig opstår der ikke usikkerhed om retsgrundlaget
ved private belægningsarbejder og etablering af f.eks. småhuse ovenpå private
spildevandsanlæg.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18