Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 85 Bilag 1
Offentligt
1426818_0001.png
Advokatrådet
Miljøministeriet
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
[email protected]
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
FAX
33 96 97 98
33 36 97 50
DATO: 9. oktober 2014
SAGSNR.: 2014 - 3061
ID NR.: 314642
Høring - over udkast til lovforslag om ændring af råstofloven og
kystbeskyttelsesloven
Ved e-mail af 02-10-2014 har Naturstyrelsen anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0002.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0003.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0004.png
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Telefon 33 70 31 37
Giro nr. 200 30 31
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Ref. TEC
[email protected]
Dir 3370 3256
www.danskehavne.dk
Danske Havnes bemærkninger til ændring af råstofloven
og kystbeskyttelsesloven
Langt mere genanvendelse af opgravede og oprensede havbundsmaterialer er
muligt, og det fremsendte lovforslag imødekommer på flere punkter Danske
Havnes ønsker.
Danske Havne har tidligere foreslået Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og
Naturstyrelsen en mere hensigtsmæssig måde at håndtere oprensede sedi-
menter fra havne, sejlrender og fra kysten op- og nedstrøms for
havneindsejlinger.
Sedimenter kan genskabe vådområder
I Danmark har man drænet, nedlagt, forurenet eller omlagt mange vådom-
råder gennem de sidste 200 år, og vådområder er i dag kategoriseret som en
truet landskabstype. Dertil kommer, at en lille, men målbar vandstandsstig -
ning i de danske farvande vil reducere vådområder yderligere. Det fjerner
næringsgrundlaget for dyre- og planteliv. Vådområder er typisk omfattet af
Ramsar-konventionen.
Genanvendelse af uddybnings- og oprensningsmateriale kan være med til at
genskabe de lavvandede vådområder. Metoden er enkel. I stedet for at ind-
spule sedimenter i spulefelter på land (specialdepoter), indspules materialet i
et jævnt lag på lavtliggende strandenge. Indspuling anvendes i dag også til
kystsikring langs vestkysten.
Genanvendelse har også en direkte effekt på kulstofbalancen. I vådområder
oplagres store mængder kulstof (C), og vådområder er selv under vand netto
optagere i jordklodens globale kulstofkredsløb. Kuldioxid (CO
2
) trækkes ud af
luften via fotosyntese og bindes. Selv kunstigt anlagte vådområder oplagrer kul-
stof på denne måde. Kulstof kan være lagret i flere hundrede tusind år. Selvom
man medregner vådområdernes udslip af metan, er vådområder netto kulstof-
optagere (Wikipedia).
28. oktober 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Omkostningerne ved genanvendelse er noget større end ved klapning af mate-
rialerne på søterritoriet. Et metodeskift i disponering af opgravede sedimenter
bør ses i sammenhæng med omkostninger til naturbevarelse og kystsikring i
øvrigt.
Kystbeskyttelse
Danske Havne ser også gerne, at mere materiale fra uddybning og oprensning
genanvendes til kystbeskyttelse frem for deponering på spulefelter. Kystbeskyt-
telse på vestkysten ved ”fodring” med opgravede materialer er allerede velkendt.
Men materialerne kan også anvendes i mange aktuelle overvejelser om diger
langs lavtliggende områder, der trues af oversvømmelse ved storme og ekstreme
højvander.
Oprenset materiale er oftest afrundede sandkorn, og derfor ikke velegnede i
bygge-og anlægsindustrien, men kan anvendes som fyldmateriale i diger.
Regelforenkling
Oprensede sedimenter indeholdt tidligere tungmetaller fra reparation og ved-
ligeholdelse af skibe i havnene. Desuden blev spildevand tidligere ledt ud via
udløb i havne. Men begge disse forureningskilder er nu reguleret meget samvit-
tighedsfuldt gennem en årrække, og sedimenter er meget renere end tidligere.
Danske Havne skal derfor opfordre til, at de procedurer og krav, som miljø-
ministeren skal fastsætte efter lovforslagets § 20, stk. 6 og 7, bliver væsentlig
mere enkle end de gældende krav. Dette må selvfølgelig bero på erfaringer og
målinger af sedimenternes kvalitet gennem de seneste år. En forenkling kan
betyde hurtigere og billigere sagsbehandling, og selvfølgelig skal ”hot-spots”
med rester af TBT og andre tungmetaller behandles forsvarligt og ikke blandes
med rene sedimenter.
Danske Havne ser gerne, at følgende to hensyn tages i arbejdet med forenkling
af regelsættet om opgravning og disponering af sedimenter.
1. Havne er virksomheder og drives kommercielt. De er i indbyrdes konkur-
rence og konkurrerer med udenlandske havne. Derfor er det vigtigt, at hav-
nene selv bestemmer hvornår og hvor meget, der skal renses op eller uddy-
bes. Danske Havne har noteret sig forslagets bemærkninger om præventiv
oprensning, som ikke er forklaret nærmere.
2. Med lovforslaget skal myndigheder og havne benytte muligheden for at for-
enkle den meget langtrukne og komplicerede godkendelsesproces, der er
fastsat i de gældende bestemmelser. Det vil ikke være noget problem, hvis
det er havnen selv, der bestemmer, om opgravede materialer skal anvendes
kommercielt. Men er det derimod flere myndigheder, der skal afgøre, om
sedimentet skal klappes, deponeres eller nyttiggøres, kan det medføre
længere sagsbehandling. Hvis eksempelvis havnen ansøger Naturstyrelsen
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
om klaptilladelse, er det Naturstyrelsen, der skal tage stilling til, om mate-
rialet kan klappes, eller om det skal forsøges nyttiggjort f.eks. til strandfod-
ring. Så går ansøgningen tilbage til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet kan
efter behandling enten bestemme, at materialet kan nyttiggøres eller de kan
sende ansøgningen tilbage til Naturstyrelsen, der så kan behandle klapan-
søgningen. Danske Havne frygter, at sagsbehandling for klaptilladelser på
denne vis kan bliver trukket i langdrag. Man kan også med fordel benytte
den viden, som firmaer med sandsugere har høstet om materialernes mulig-
heder til forskellige formål samt benytte firmaernes viden om afsætning af
materialer.
Danske Havne bidrager gerne til uddybning af synspunkter i dette høringssvar
og i det forestående arbejde med regelforenkling.
Tom Elmer Christensen
Sekretariatschef
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0007.png
NOTAT
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København
Deres j.nr. 700-00031
30-10-2014
Sag.nr.: 14/3106
Dokument nr.
Sagsbehandler
Peter Steffen Rank
Tel.
E mail: [email protected]
Danske Regioners høringssvar på lovforslag til ændring af lov om
råstoffer
Naturstyrelsen har ved mail af 02.oktober 2014 fremsendt forslag til æn-
dring af råstofloven i høring.
Beføjelser til indskrænkning af indvinding på havet
Af lovforslaget fremgår det, at Miljøministeren ved bekendtgørelse kan
udlægge områder på søterritoriet, hvor der ikke kan gives tilladelse til rå-
stofindvinding, eller hvor adgang til at give tilladelse til råstofindvinding
begrænses.
Danske Regioner
har forståelse for, at det kan være nødvendigt at gribe
ind over for indvindinger på søterritoriet, som finder sted i et mere inten-
sivt omfang end forventet på tidspunktet for meddelelse af tilladelse. Det
forventes, at der kun undtagelsesvis bliver behov for at bruge denne ind-
grebsmulighed, da det ellers kan afstedkomme ikke hensigtsmæssige for-
vridninger i den nuværende fordeling mellem indvinding af råstoffer til
havs som til land, hvor konsekvensen kunne blive en endnu højere efter-
spørgsel efter råstoffer indvundet på land.
Danske Regioner
har netop gjort miljøministeren opmærksom på beho-
vet for udarbejdelse af en national råstofstrategi, der både omhandler
indvinding af råstoffer på havet og indvinding af råstoffer på landjorden.
Med en sådan strategi bør den ovennævnte indgrebsmulighed kun blive
benyttet i ganske få og særlige tilfælde..
Klage over råstofplan har ikke længere opsættende virkning
Danske Regioner
er tilfreds med, at det nu bliver indarbejdet, at en klage
ikke har opsættende virkning for en råstofplan. Det betyder, at en klage
over eksempelvis et enkelt graveområde ikke kan bremse en hel plan.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med venlig hilsen
Side 2
Peter Rank
Chefrådgiver
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
Dampfærgevej 22
2100 København Ø.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0009.png
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
30. oktober 2014
Danske Råstoffers (DR) bemærkninger til Høring over udkast til lovforslag om ændring af
råstofloven og kystbeskyttelsesloven; NST-700-00031
Vi vil indledningsvis gerne komplimentere Naturstyrelsen, for det konstruktive forløb der har været,
frem til dette udkast til lovforslag om ændringer i råstofloven, kom i høring.
For at undgå, at dette høringssvar bliver alt for detaljeret, henviser vi i øvrigt til vores notat af 29.
april 2014, hvor vi redegør for vores holdninger til de ideer og planer, Naturstyrelsen har fremlagt
for revisionen af råstofloven.
Skaber den foreslåede ændring af auktionssystemet større konkurrence?
Indvinderne af råstoffer på havet er i forvejen rigeligt konkurrenceudsatte, dels med hinanden, og
dels med tilsvarende materialer fra grusgravene på land, samt importerede nedknuste granitmate-
rialer.
Når man siden 2009 har set flere og flere af de mindre og mellemstore marine råstofvirksomheder
forsvinde, så der i dag kun er 4-5 firmaer tilbage i Danmark, der kan klassificeres som mindre eller
mellemstore, så skyldes det efter DR’s opfattelse ikke, en skævvredet konkurrence qua et forkert
auktionssystem. Det skyldes, at man med indførelsen af et stort vederlag til staten, ændrede for-
udsætningerne for, at drive marin råstofvirksomhed markant. Der skal i dag en anden selskabs-
størrelse til, for at investere i nye indvindingsområder, og i nyt materiel.
Det er derfor DR’s opfattelse, at det ændrede auktionssystem, ikke vil ændre på konkurrencen. Det
er en forholdsvis kapitalintensiv proces, at udlægge nye indvindingsområder, samtidig er råstofef-
terforskning meget risikabelt. Dels er der risiko for ikke, at finde de ønskede råstoffer, og desuden
er der en risiko for, at der opstår konflikter med miljøinteresser, eller andre erhvervsinteresser,
hvilket kan føre til at efterforskningen ikke resulterer i en brugbar tilladelse. I begge tilfælde fører
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Telefon 72 16 00 00
Telefax 72 16 00 10
www.danskbyggeri.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0010.png
det til en tabt investering. Det er en risiko der gør det svært, for små og mellemstore aktører, at ud-
lægge nye indvindingsområder.
Den foreslåede ændring af auktionssystemet fører efter DR’s opfattelse til, at man hæver enheds-
omkostningen, altså prisen pr. m
3
. Og det er netop den parameter, der er den største hindring for,
at marine råstoffer kan konkurrere med andre råstoftyper - land og import.
De foreslåede ændringer vil, qua højere omkostninger, føre til faldende efterspørgsel af sømateria-
ler. Og dermed vil flere af de foreslåede lovændringer, således få den stik modsatte effekt af det
tilsigtede. Det rammer både store og små virksomheder. Og resultatet vil sandsynligvis blive færre
indvindere, højere råmaterialepriser og øget indvinding på land.
Fællesområderne er hjørnestenen i råstofforsyningen
Det er vigtigt for DR at understrege, at systemet med fællesområder også i fremtiden, skal være
hjørnestenen i råstofforsyningen fra havet
.
Det er netop forvaltningen af fællesområderne, der har
givet den fleksibilitet og kontinuitet, som er uundværlig for størsteparten af de indvindere, der sør-
ger for den løbende forsyning af alle landets egne, med sømaterialer.
Enhver stramning af disse regler, indførelse af tidsbegrænsning mm., er skadelige for forsyning
med råstoffer fra havet, og modarbejder hensigten med ændringsforslaget.
Vederlagssystemet er hårdt for SMV’er og giver en uhensigtsmæssig miljøbelastning:
DR så gerne, at man justerede vederlaget ned, og indførte en vederlagsstruktur der sikrer, at det
bliver mere attraktivt at indvinde i fællesområder, således at disse områder bliver benyttet frem for,
at der åbnes nye områder via auktion. Det er efter foreningens opfattelse ikke bæredygtigt, at blive
ved med at åbne nye områder i farvande, hvor man stadig har rigelige reserver i fællesområderne.
Det er en form for ”slash and burn” drift, der ikke kan anses for miljømæssigt ansvarlig. God prak-
sis i råstofmæssig sammenhæng er, at man gør sig færdig inden man åbner nyt.
Bygherreområder, hvor ressourcen ikke er opbrugt, bør ligeledes udlægges som fællesområder.
DR foreslår, at man sænker vederlaget, og øger rabatten til den der udlægger området. Det vil give
et incitament til aktiv vedligeholdelse af fællesområderne.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0011.png
Vederlagsfritagelse:
DR noterer med glæde, at lovforslaget fjerner muligheden for, at opnå vederlagsfritagelse i fælles-
områderne.
DR mener der er behov for, at præcisere hvorledes der kan opnås vederlagsfritagelse i auktions-
områderne. Det er tilladelseshaver, der er ansvarlig for indbetaling af vederlag, og som følge deraf
bør det også kun være tilladelseshaver, der kan søge om vederlagsfritagelse
.
Auktionstilladelsernes løbetid:
DR finder det positivt at lovforslaget åbner for 10 årige tilladelser. Dette vil være attraktivt for ind-
vindingsbranchen, og nødvendigt for at bevare interessen for, at indvinde råstoffer i det danske
havområde.
For at sikre en lige konkurrence fremadrettet, foreslår DR, at de auktionstilladelser der tidligere er
givet med 5 års løbetid, forlænges til 10 årige tilladelser, til de virksomheder der har vundet auktio-
ner, og har fået indvindingstilladelser efter, at auktionsmodellen blev indført, med ændringen af rå-
stofloven i 2009. Der ligger pt. stadig ansøgninger, der, som følge af lange sagsbehandlingstider i
Naturstyrelsen, endnu ikke har udmøntet sig i indvindingstilladelser.
National råstofplan:
DR ønsker en national råstofplan der både dækker land og hav. Der bør laves en national råstof-
plan, der er en paraply over de regionale råstofplaner, som entydigt peger på og reserverer områ-
der til råstofindvinding, såvel til lands som til vands.
På den måde sikres det, at der udlægges både marine og landbaserede råstoffer svarende til det
forventede behov i 24 årige perioder. Denne model, med en revision hver 4 år sikrer, at man om 10
år har vedligeholdt systemet med fællesområder, så alle områder ikke udløber samtidig. En fælles
udløbsdato vil give en stor logistisk og administrativ udfordring, og vil i værste fald føre til lukning af
fællesområderne.
Vi ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med Naturstyrelsen.
Med venlig hilsen
Lasse Møller Vollesen
Sekretariatsleder i Danske Råstoffer
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0012.png
30. oktober 2014
vip
Deres sagsnr.: NST-700-00031
Naturstyrelsen
Att.: Lise Wesenberg Jensen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af råstofloven og
kystbeskyttelsesloven
Indledningsvis skal vi bemærke, at det er positivt, at der igennem en dialog
Naturstyrelsen, Konkurrencestyrelsen og branchen imellem er skabt en forståelse for, at
det er nødvendigt med en større gennemsigtighed i auktionssystemet samt forbedringer
af konkurrencevilkårene. Vi støtter principperne i den del af lovforslaget, der vedrører
indvinding til havs.
Der foreslås indført en hjemmel i kystbeskyttelsesloven og råstofloven, der fremmer
anvendelsen af havbundsmaterialer, fra f.eks. oprensning af sejlrender, som råstoffer
(by-pass), frem for dumpning (klapning). I lovbemærkningerne lægges der imidlertid op
til en rangordning, når bortskaffelsesmetoden skal vælges. Vi mener der i stedet, under
hensyn til det nødvendige miljøhensyn, bør være metodefrihed.
I lovforslaget er der, udover ændringer vedrørende indvinding til havs, også forslag til
ændringer af mere generel karakter.
Til § 3 foreslås det, at der tilføjes ”til rekreative interesser”, som et af de elementer der
skal indgå i afvejningen af, hvorvidt der kan ske indvinding eller ikke. Det fremgår
imidlertid ikke af bemærkningerne til loven, hvordan hensynet til de rekreative
interesser skal indgå, hvilket kan betyde en for vilkårlig, skønsmæssig anvendelse af
begrebet og dermed føre til en uensartet praksis. Vi må derfor opfordre til, at det i lov -
bemærkningerne præciseres, hvordan og i hvilke situationer hensynet til de ”rekreative
interesser” konkret skal anvendes.
I henhold til § 7, stk. 1 bortfalder en tilladelse, hvis den ikke udnyttes inden 3 år efter den
er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Det foreslås, at
denne regel suppleres med ”medmindre andet fremgår af tilladelsens vilkår”. I dette
forslag må det være underforstået, at en fravigelse af denne 3 års regel, kun kan ske, hvis
der fastsættes en frist, der er længere end 3 år.
Dette bør præciseres i lovbemærkningerne, for at undgå misforståelser hos
myndighederne.
�½
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er foreslået, at § 16, stk. 6 ændres således, at der tilføjes, at en klage vedr.
råstofplanlægningen, som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, mens en klage
vedr. en konkret indvindingstilladelse fortsat vil have opsættende virkning.
Principielt finder vi det vigtigt, at det er det samme princip, der følges vedr.
konsekvenserne af en klage og vil derfor primært opfordre til, at dette forslag ikke
gennemføres. Hvis forslaget fastholdes, må vi opfordre til, at der i bemærkninger sker en
præcisering af konsekvenserne.
I lovbemærkninger begrundes forslaget med, at der ikke vil kunne søges om
indvindingstilladelser i et graveområde, selvom området ligger uden for det område der
vedrører klagen. Imidlertid er der med forslaget ikke taget stilling til den risiko en
indvinder vil løbe, hvis en indvindingstilladelse, der ligger inden for det område i
råstofplanen, der er påklaget, udnyttes.
Der stilles forslag om indsættelse af § 32 af omhandlende oplysningspligt, hvor den
foreslåede tekst er næsten identisk med miljøbeskyttelseslovens § 72. Vi finder det
vigtigt, at det i lovbemærkningerne præciseres, at denne nye bestemmelse vil blive
administreret under iagttagelse af proportionalitetsprincippet og under iagttagelse af
den omfattende retspraksis, der er på området.
Vi stiller os naturligvis til rådighed, hvis der skulle være ønske om en uddybning eller en
drøftelse af vores bemærkninger.
Med venlig hilsen
Vibeke Plambeck
Chefkonsulent, advokat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0014.png
Naturstyrelsen
[email protected]
Bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af råstofloven og
kystbeskyttelsesloven
(J.nr. NST-700-00031)
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) er som udgangspunkt positive overfor, at en større
del af havnenes oprensningsmaterialer kan bortskaffes ved nyttiggørelse. Sker dette ved by-pass frem
for ved klapning, vil der endog i visse tilfælde være en økonomisk gevinst herved for havnen.
Langt hen ad vejen imødekommer lovforslaget således lystbådehavnenes ønsker og interesser
herunder at der sikres en hjemmel til udstedelse af by-pass tilladelser.
Til gengæld er vi meget bekymrede over det foreslåede tilsyneladende meget firkantede hierarki, der
er beskrevet for øvrig bortskaffelse, såfremt en by-pass løsning ikke er mulig.
Alle øvrige bortskaffelsesmetoder vil nemlig efter vores vurdering og erfaring både kræve længere
sagsbehandlingstid og være væsentligt dyrere, i forhold til alm. klapning.
Problemet er, at der lægges op til en ”tvungent” vej, der skal følges i forhold til at afklare
bortskaffelsesløsningen. Det levner ikke meget fleksibilitet set fra havnenes side i forholdt til dels at
vælge bortskaffelsesløsning, dels sikre at bortskaffelsen kan ske uden ekstra omkostninger.
Det afgørende er her, at det foreslåede hierarki indebærer at myndighederne vil/kan kræve at havnen
skal vælge en dyrere løsning end normalt. Der henvises dog i den forbindelse til
proportionalitetsprincippet, men hvad det nærmere vil betyde for hvor store ekstraomkostninger en
havn kan pålægges, er åbent for fortolkning.
Da løsningsmulighederne endvidere vil være meget lokalt-bestemte og dermed forskellige fra havn til
havn, vil det medføre ulige udgifter og dermed ulige konkurrenceforhold.
Mange lystbådehavne er i dag økonomisk trængte, og har svært ved at få økonomien til at hænge
sammen. Oprensning / klapning er lystbådehavnenes dyreste driftsopgave, og mange havne har som
den økonomiske udvikling er i havnene i øjeblikket, svært ved at finansiere denne opgave.
Det er derfor afgørende vigtigt for FLID, at de regler der lægges op til, ikke påfører lystbådehavnene
ekstra omkostninger i form af dyrere bortskaffelsesløsninger, ekstra dokumentationskrav og mere /
længerevarende administration.
Vi foreslår derfor, at hierarkiet blødes op, så havnene stilles mere frit med hensyn til at vælge løsning,
såfremt by-pass ikke er mulig.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0015.png
FLID bidrager gerne i den videre proces med en forenkling af de foreslåede regler og redegør i den
forbindelse meget gerne for de mindre havnes økonomiske situation og normale oprensningsudgifter.
Med venlig hilsen
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark
Jesper Højenvang
Direktør
3052 8738 /
[email protected]
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0016.png
Skovbakken 37 • 9240 Nibe • Telefon: 98 35 16 39 • Mobil: 21 29 40 39 • E-mail:
[email protected]
•www.askehave.dk
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Att.: Lise Wesenberg Jensen
Sendt til
[email protected]
Vedr.: J.nr. NST-700-00031 Høring over udkast til lovforslag om ændring af råstofloven og kystbeskyt-
telsesloven
På vegne af Flintholm Sten og Grus ApS fremsendes hermed høringssvar til ovennævnte udkast af
2. oktober 2014.
Tekst i kursiv er
kopieret fra høringsbrevet af 2. oktober 2014.
Generelle bemærkninger
Dette udkast til en ændring af råstofloven indeholder en række initiativer, som bl.a. har til hensigt,
at
forbedre konkurrencen, bl.a. ved at skabe større gennemsigtighed i auktionssystemet og ved at
gøre det mere attraktivt at byde, særligt for små og mellemstore virksomheder, men også for an-
dre.
Indvinderne af råstoffer på havet er i forvejen rigeligt konkurrenceudsatte, dels med hinanden, og
dels med tilsvarende materialer fra grusgravene på land. De foreslåede tiltag vil betyde højere
omkostninger og faldende efterspørgsel af sømaterialer og flere af de foreslåede lovændringer vil
således få den stik modsatte effekt. Resultatet vil være færre indvindere og højere råmaterialepri-
ser.
Der er dog skridt i den rigtige retning. Det gælder f.eks. forslaget om at forlænge eneretsperioden
efter en auktion til 10 år med mulighed for forlængelse med yderligere 5 år. Dette må anses for at
være attraktivt for indvindingsbranchen og nødvendigt for at bevare interessen for at indvinde
råstoffer i det danske havområde.
Der er imidlertid også ændringsforslag, hvis gennemførelse vil modvirke formålet med at ændre
loven – at forbedre konkurrencen - ligesom der er dele af loven, der ikke er fremsat ændringsfor-
slag til, hvor en ændring kunne fremme interessen for indvinderne og dermed forbedre konkur-
rencen i branchen og konkurrenceevnen overfor materialer fra landgrusgravene.
I forhold til 10 – 15 års eneret savnes en præcisering af forslag, der understøtter fællesområder-
nes betydning som modvægt til eneret og deres betydning som kravlegård for mindre og nye ind-
vindere. Endelig en præcisering af, hvordan man bevarer fællesområdesystemet, og specielt hvor-
dan systemet vedligeholdes fremadrettet.
Vi er således ikke enige i – som det efter vores opfattelse implicit fremgår af lovforslaget – at fæl-
lesområderne udfases i løbet af de næste 10 år.
Vi mener tværtimod, at alle efterforskede områder bør udlægges som fællesområder og først luk-
kes, når de er tømte for råstoffer eller VVM grænsen er nået i områder, hvor der ikke er lavet en
VVM.
Følgende kunne medvirke til at forbedre konkurrencen og inkludere flere både små og store virk-
somheder:
Fjernelse eller reduktion af arealvederlaget.
Reduktion af vederlagssatserne.
Aktiv vedligeholdelse af fællesområderne for at sikre forsyningen af alle landets egne med
råmaterialer fra havet. Det stillede ændringsforslag vil formentlig føre til lukning af fælles-
områderne om 10 år og dermed nedsmeltning af branchen.
Bygherreområder, hvor ressourcen ikke er opbrugt, bør udlægges som fællesområder.
1 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ole Askehave A/S
Undgå tidsbegrænsning af indvindingen i alle igangværende indvindingsområder. indvin-
dingen skal fortsætte, indtil ressourcen er opbrugt, eller indtil VVM grænsen på 1 mio. m
3
pr. år eller 5 mio. m
3
i alt er nået.
Fastlæggelse af en sagsbehandlingstid på maks. 1 måned for frigivelse af sikkerhedsstillel-
ser og maks. 4 mdr. for udstedelse af en indvindingstilladelse, efter at en fyldestgørende
ansøgning om indvindingstilladelse er modtaget i Naturstyrelsen. (Ekskl. høringsperioder).
Konklusionen af ovenstående er, at skal man opnå større konkurrence og konkurrencedygtighed
på råstofindvinding på havet, skal loven ændres således, at det bliver lettere og billigere at få ad-
gang til råstofferne.
Det foreliggende lovændringsforslag viderefører den ide, at konkurrencen ligger i at skaffe sig
adgang til ressourcerne, hvor den reelle konkurrence bør ligge i at indvinde og afsætte råstoffer-
ne.
I det følgende kommenteres de enkelte ændringsforslag, som de er beskrevet i høringsbrevet.
Auktionsordningen
Indvindere skal indmelde et konkret, mindre område til auktion for at opnå større åbenhed om,
hvad der bydes på.
Afgrænsningen af det område, der sættes på auktion, foretages af den, der indmelder det. Indvin-
deren kan afgrænse området, så det kun omfatter arealer, hvor vedkommende ønsker at efterfor-
ske.
Såfremt man ikke kan starte med at udbyde et større areal og senere i forløbet indskræn-
ke det til at
afgrænse området, så det kun omfatter arealer, hvor vedkommende ønsker at
efterforske,
stilles initiativtageren dårligere end de konkurrenter, der måtte byde med på
auktionen.
Ændringsforslaget tilgodeser ikke det forarbejde, man gør, forud for udpegningen af et
muligt ressourceområde.
Der ligger en væsentlig omkostning i enten selv - med den erfaring og de ressourcer, man
har til rådighed i firmaet - eller ved hjælp af eksterne rådgivere, at udpege mulige ressour-
ceområder.
Det vil andre, der melder sig som interessenter efter, at et udpeget område sættes på
auktion, kunne springe over, og derved drage fordel af andres indsats.
Disse forslag vil ikke forbedre konkurrencen på indvinding af råstoffer på havet
Indvindere er forpligtet til at byde på de områder, som de har meldt ind, og skal derfor stille sik-
kerhed allerede ved interessetilkendegivelsen.
Dette ændringsforslag er unødvendigt. Det nuværende system har ikke givet anledning til
problemer, og det stiller ligeledes initiativtageren dårligere en evt. konkurrenter.
Dette forslag vil ikke forbedre konkurrencen på indvinding af råstoffer på havet
Lettere adgang for alle virksomheder ved at auktionerne vindes af højeste pris pr. m
3
, og ikke som
nu af højeste pris pr. m
3
ganget med den tilbudte mængde.
Dette ændringsforslag har ikke den tilsigtede effekt, da der hertil er knyttet den præmis,
at såfremt 2 virksomheder byder samme pris pr.m
3
, er det stadig højeste pris pr. m
3
gan-
get med den tilbudte mængde, der vinder auktionen.
Ved ens pris pr. m
3
skal en ny budrunde finde sted, såfremt parterne ikke beslutter at lave
en samarbejdsaftale og udlægge området i fællesskab.
Dette forslag vil ikke forbedre konkurrencen på indvinding af råstoffer på havet.
Data fra efterforskningen gøres offentligt tilgængelige, efter at auktionsvinderen har fået indvin-
dingstilladelse eller valgt at indstille aktiviteter i området, og ikke som nu, når eneretten er udlø-
bet. Det betyder en bedre udnyttelse af data, idet de efterfølgende kan anvendes af andre virk-
somheder.
Dette ændringsforslag er acceptabelt, såfremt eneretstiden forlænges til 10 år.
2 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ole Askehave A/S
Auktionsvinderen får mulighed for at få eneret til indvinding i 10 år mod i dag 5 år, og dermed
bedre mulighed for at forrente sin investering i efterforskning og miljøundersøgelser.
Dette ændringsforslag bør gennemføres uanset, hvad der ellers gennemføres af ændrin-
ger.
Der indføres mulighed for at områder kan genauktioneres (sekundær auktion) med en eneret på 5
år. Sådanne områder vil også som hidtil kunne udlægges som fællesområder.
Dette ændringsforslag har vores fulde støtte. Dog bør der tilføjes en mulighed for, at ene-
retshaveren kan få eneretsperioden forlænget på uændrede betingelser med yderligere 5
år, såfremt der ikke er ønske om ny auktion eller udlægning til fællesområde.
Det nuværende loft for årlig indvinding fjernes, hvis miljøvurderingen viser, at det konkret er mil-
jømæssigt acceptabelt, for at gøre ordningen mere fleksibel.
Også dette ændringsforslag kan vi støtte.
Det nuværende årlige minimums-produktionsvederlag på 50 % af den budte/tilladte årlige mæng-
de nedsættes til 30 % af den samlede tilladte mængde divideret med eneretsperioden.
Dette ændringsforslag anser vi ligeledes for at opfylde formålet med lovændringen.
En virksomhed, der har fået indvindingstilladelse, får mulighed for at begrænse indvindingsområ-
det (og dermed arealvederlaget) efter det første år, hvis det har vist sig, at en del af arealet allige-
vel ikke indeholder de ønskede råstoffer, eller disse på grund af de geologiske forhold ikke kan
indvindes rentabelt.
Ændringsforslaget er positivt, men kunne forbedres ved at udelade
efter det første år.
Det
bør være muligt til enhver tid at tilbagelevere arealet eller dele af arealet
(og dermed are-
alvederlaget) hvis det viser sig, at en del af arealet alligevel ikke indeholder de ønskede rå-
stoffer,
og det bør også kunne ske i takt med, at arealet tømmes for råmaterialer.
Vederlagsfritagelse
Det foreslås, at vederlagsfritagelsen for bygherrer til anlægsarbejder på havet vedtaget ved lov
ikke automatisk skal gælde i fællesområder. Der skal dog i visse tilfælde kunne udlægges et byg-
herreområde til indvinding af en yderligere mængde med vederlagsfrihed på samme areal som
fællesområdet, men det vil forudsætte geologiske og miljømæssige undersøgelser ligesom i andre
bygherreområder.
Det er helt uacceptabelt, at reglerne for bygherreområder tolkes, som det er tilfældet bå-
de i forbindelse med den nugældende lov og i ændringsforslaget.
En bygherre, der skal anvende en større mængde, dvs. mere end 250.000 m
3
til et enkelt
projekt, skal pålægges at sikre, at der findes en ressource, som han kan anvende til sit pro-
jekt.
Denne skal omfatte afdækning af de nødvendige råmaterialer på havet og indhentning af
tilladelse til indvinding i et område, der ikke er udlagt til råstofindvinding.
Vederlagsfritagelse kan alene begrundes deri, at bygherren selv har bekostet efterforsk-
ning og andre nødvendige undersøgelser inkl. indhentning af tilladelse til indvinding, samt
at han har gennemført dette uden, at det indbefatter fællesområder eller andre områder,
der i forvejen er udlagt til råstofindvinding.
Det bør under ingen omstændigheder pålægges indvinderen, at skelne imellem hvad hans
leverancer til en bygherre anvendes til udover til selve anlægsarbejdet. Det vil lægge et
urimeligt pres på indvinderen, idet der kan udvises stor opfindsomhed for at undgå veder-
lagsbetaling, og indvinderen vil ikke have mulighed for at skelne mellem om en leverance
er vederlagspligtig eller ej.
Nyttiggørelse og by-pass
Der foreslås i kystbeskyttelsesloven indført en hjemmel til at tillade flytning af materiale, der op-
hobes på den ene side af et anlæg (f.eks. en mole) eller ved en sejlrende, til den anden side, hvor
materialet mangler (by-pass). Desuden foreslås at indføre regler i råstofloven og kystbeskyttelses-
loven, der fremmer by-pass og nyttiggørelse (det vil sige anvendelse af havbundsmateriale fra
f.eks. oprensning af sejlrender som råstoffer) frem for klapning (dvs. dumpning), og by-pass eller
3 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0019.png
Ole Askehave A/S
nyttiggørelse på havet (f.eks. kystbeskyttelse) frem for nyttiggørelse på land. Endelig forslås reg-
lerne om nyttiggørelse ændret, så de bliver mere fleksible, og således at sagsbehandlingen forenk-
les.
Dette ændringsforslag er acceptabelt, blot skal det præciseres, at det gælder både by-pass
og back-pass, (hvor materialerne afleveres i den retning, de kommer fra), såfremt de
mangler der.
Desuden bør der være regler for, hvornår en nyttiggørelse på havet er mere fordelagtig
end en nyttiggørelse på land. Det skal ikke være lovfæstet, at nyttiggørelse på havet har
forrang for nyttiggørelse på land.
Andre ændringer
Herudover foreslås en hjemmel til at udpege områder, hvor der ikke kan gives tilladelse til råstof-
indvinding, eller hvor muligheden for at give tilladelse begrænses. Bestemmelsen om tilbagekaldel-
se og ændring af tilladelser til indvinding på havet foreslås desuden præciseret.
Dette bør ske i form af en udvidelse af den råstofplanlægning, der finder sted på land, til
også at omfatte havområdet. Tilbagekaldelse eller ændring af en eneretstilladelse bør
desuden kun kunne ske som ekspropriation og med erstatning for eneretshaveren.
Der foreslås bl.a. indsat en regel om oplysningspligt for de virksomheder, der indvinder råstoffer,
som svarer til reglerne i andre love på miljøområdet, f.eks. miljøbeskyttelsesloven. Desuden fore-
slås strafferammen i loven hævet, så den bliver ensrettet med andre virksomhedsregulerende mil-
jølove, f.eks. miljøbeskyttelsesloven.
Dette kræver, at der udvikles et indberetningssystem, der er lettere at håndtere og hurti-
gere at se resultatet af, end det nuværende.
Udlægning af fællesområder foreslås tilnærmet reglerne for de øvrige tilladelsestyper.
Det er netop forskellen på håndtering af fællesområderne og de øvrige tilladelsestyper,
der har givet en fleksibilitet og kontinuitet, som er uundværlig for størsteparten af de ind-
vindere, der sørger for den løbende forsyning af alle landets egne med råmaterialer. En-
hver stramning af disse regler, indførelse af tidsbegrænsning mm., er skadelige for forsy-
ning af landet med råstoffer fra havet og modarbejder hensigten med ændringsforslaget.
Dette forslag vil ikke forbedre konkurrencen på indvinding af råstoffer på havet.
Der foreslås indført en bemyndigelse til at undtage efterforskning af råstoffer fra krav om tilladel-
se.
Dette vil være fordelagtigt, idet det åbner mulighed for at gennemføre forundersøgelser,
der ikke kræver fysiske indgreb i havbunden, f.eks. i forbindelse med forundersøgelser
forud for en auktion, jf. afsnittet Auktionsordningen - bemærkningerne om forarbejde i
forbindelse med udpegning af mulige ressourceområder.
Det foreslås at ændre råstoflovens regel om klage vedrørende råstofplanlægning på land, således
at klage over råstofplanerne som udgangspunkt ikke har opsættende virkning for planen medmin-
dre Natur- og Miljøklagenævnet beslutter andet.
Dette har vi ingen bemærkninger til.
Der indsættes opdaterede bestemmelser om digital kommunikation.
Dette kræver en omfattende modernisering af Naturstyrelsens arbejde med den digitale
kommunikation, eksempelvis vedligeholdelse og ajourføring af hjemmeside og udvidet
adgang til oplysninger, der er nødvendige for at få kommunikationen til at virke.
Nibe, den 30. oktober 2014,
Ole Askehave
Ole Askehave A/S
Konsulentfirma
4 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0020.png
Gribskov Kommune høringssvar
Råstofloven og Kystbeskyttelsesloven
Oktober 2014
Gribskov Kommunes adm. høringssvar på lovforslag
Gribskov Kommune hilser en ændring af Råstofloven samt kystbeskyttelsesloven velkommen. Det
nuværende lovforslag behandler en række af de emner, som er meget vigtige for nordkysten af
Sjælland. Vi håber på, at den nye lovgivning kan give et bedre juridisk fundament for samarbejdet
på nordkysten, hvor Halsnæs, Helsingør og Gribskov Kommune samarbejder tæt og målrettet.
Langs nordkysten er der en stigende forståelse af dynamikkerne bag den kontinuerlige nedbrydning
af landmassen langs nordkysten. Denne landmasse nedbrydes og kommer ikke tilbage af sig selv.
Den gennemgående opfattelse i nordkystens kommuner og blandt stadigt flere grundejere er, at der
skal en større og koordineret indsats til at skabe en effektiv kystsikring og en attraktiv kyst. Det er
derudover den gennemgående opfattelse, at det bør være juridisk muligt at bringe sandet ud for
kystern tilbage, ”hvor det kommer fra”. Selvfølgelig under den gældende VVM-lovgivning m.v.
Ambitionen med dette høringssvar er således, at påvirke den kommende lovgivning, så det
lovgivningsmæssige grundlag for økonomisk og miljømæssige bæredygtige projekter er til stede i
videst mulige omfang på nordkysten. Nordkystens sand bør blive nyttiggjort lokalt på nordkysten.
Høringssvaret indledes med en kort beskrivelse af en skitsemodel med lukkede bæredygtige
sandkredsløb. Et samlet projekt for nordkysten er ikke besluttet endnu, men det er en sandsynlig
udvikling for samarbejdet at dette besluttes. Spørgsmålet om, hvor sandet skal komme fra vil derfor
fylde mere og mere i den kommende tid. En meget stor del af sandet til nordkystens genopretning af
kystprofilet - og til den efterfølgende drift - kan passende komme fra det kystnære sand. Det
samme sand, som er uønsket af havnene i Gilleleje og Hornbæk, da det medfører at indsejlingerne
sander til.
Den anden del af høringssvaret oplister de opmærksomhedspunkter, som Gribskov Kommune vil
foreslå styrket i et endeligt lovforslag, og som kan give en mere klar lovgivning på området. Der
gives ikke nogen konkrete forslag til de juridiske formuleringer, men vi håber, at det er muligt at
indarbejde så mange elementer som muligt. Vi stiller os gerne til rådighed for spørgsmål.
Kontaktpersoner:
Projektleder: Kristine Vik Kleffel
Mail:
[email protected]
Billeder fra seneste storm december 2014:
Konsulent: Kristian Birkegaard
mail: [email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0021.png
Gribskov Kommune høringssvar
Råstofloven og Kystbeskyttelsesloven
Oktober 2014
Lukkede bæredygtige sandkredsløb
Samarbejdet mellem Halsnæs, Helsingør og Gribskov Kommune er endnu ikke i en fase, hvor man
kan være konkrete. Hvor sandet til genopretning og til drift af en storskala-sandfodring skal komme
fra, har derfor endnu ikke fyldt så meget i debatten. Det har dog været diskuteret, hvilke områder
man
ikke ønskede
, at sandet skulle komme fra – og her tænkes særligt området i Øresund. I
rapporten ”Havnesand – fra problemer til muligheder” fra juni 2013 beskrives muligheden for at
benytte det rene sand foran havnene nærmere. En gennemførelse af denne idé har dog indtil nu ikke
været mulig pga. lovgivningen, som har forhindret en præventiv afgravning i den størrelse, som er
nødvendig for, at det kan betale sig.
Sand vil være hovedelementet i en fremtidssikret og effektiv kystsikring på Nordkysten, men vil i
visse tilfælde skulle suppleres med hård kystsikring. Der arbejdes bl.a. med en skitsemodel, hvor
sandet vandrer fra sandmotorer mod vest til ”sandfangere” mod øst, hvorefter det bringes tilbage til
udgangspunktet. Denne proces vil så gentage sig løbende. På nordkysten finder man allerede to
eksisterende sandfangere – Gilleleje Havn og Hornbæk Havn. Nedenstående simple skitsemodel
kan illustrere pointen, dog kan der være flere variationer end den viste:
Fokuspunkter i det nuværende lovforslag
Lovforslaget ses af Gribskov Kommune som et stort skridt fremad i forhold til at skabe en juridisk
ramme for arbejdet med kystsikring langs kyster som Nordkysten. Dog vil vi forslå, at styrke
forslaget i forhold til nedenstående emner. Vi har ikke konkrete forslag til juridiske formuleringer,
men fokuserer på emner, som vi med vores kendskab til grundejere, havne, kystdynamikker,
unødigt bureaukrati, kommunalpolitik med mere finder vigtige at gøre opmærksom på.
Fokuspunkterne er dermed Gribskov Kommunes administrations bidrag til at skabe et stærkt
lovforslag. Visse af fokuspunkterne vil muligvis bedre kunne håndteres i en vejledning, eller når der
skal etableres en administrativ praksis på et senere tidspunkt. Endelig kan det siges, at emnerne og
fokuspunkterne ikke rangordnet eller ordnet efter lovforslagets opbygning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0022.png
Gribskov Kommune høringssvar
Råstofloven og Kystbeskyttelsesloven
Emne
1. Bypass - Backpass
Fokuspunkter
Oktober 2014
I forslaget er der fokus på, at der skal gives mulighed for bypass. Vi
ser gerne et lovforslag, som i sine formuleringer sidestiller
mulighederne for bypass og backpass ved fx en havn. Fokus skal
lægges på kravet om nyttiggørelse i nærmiljøet, hvilket man i
vejledningen kan arbejde mere med. På nordkysten vil vi
sandsynligvis skabe en model bygget op om bæredygtige lukkede
kredsløb via backpass, selvom det i visse tilfælde kan give mening at
arbejde med by-pass også
I forslaget beskrives det kort, at der åbnes op for en mulig præventiv
flytning af materiale, som på et tidspunkt vil skabe en tilsanding af
indsejlingen til havnene. Vi ser gerne, at der i lovgivningen eller
vedledningen gives meget vide rammer for denne præventive
flytning, da der er en række stordriftsfordele som kan forfølges. Vi
ser fx gerne at lovgivningen giver mulighed for at flytte omkring 1
million kubikmeter ved Gilleleje Havn, som skal bruges til at
genoprette kystprofilet vest for havnen.
I forslaget bør der gives mulighed for at en kystnær afgravning og
tilbageførsel på kysten kan ansøges af grundejere langs kysten. Dvs.
at man kan få tilladelse til afgravning ved havn eller andre steder
langs kysten uden at dette tager udgangspunkt i en opfattelse af at
sandet er et problem (for havne), men snarere at det er en værdifuld
ressource, som oprindeligt kommer fra erosionen af matriklerne
langs Nordkysten.
Idéen om at skabe bæredygtige lukkede sandkredsløb på nordkysten
skal forventeligt testes i forbindelse med indhentning af tilbud. Her
vil det blive overladt til tilbudsgiverne at foreslå nye og bæredygtige
måder at skabe en langsigtet og miljøvenlig driftsmodel. Det kan
muligvis komme på tale et lave stationære pumpestationer, hvor
kystnært sand pumpes tilbage på kysten. Dette kunne fx være langt
fra Gilleleje Havn. Vi ønsker derfor en juridisk ramme, der giver
mulighed for dette, hvis det er en økonomisk og miljømæssig
fornuftig metode.
Sandet der lige nu fjernes fra fx Gilleleje Havns indsejling klappes
efter de nuværende regler i en afstand til kysten, hvor det ikke
bidrager til kystsikring. Det vil være relativt dyrt for Gilleleje Havn
at bringe sandet det sidste stykke ind på kysten, og det vil kræve, at
der findes ”købere” af sandet. Det ønskes tydeliggjort i lovgivning
eller vejledning/praksis, hvordan tilladelse til at fjerne sand fra
indsejlingen, kan gives uden at det vil være fordyrende for Gilleleje
Havn. Der ønskes således et grundlag, hvor både sælger og køber af
sand har klare retningslinier for at lave det nødvendige samarbejde,
og hvor man ikke kan tage den anden part som ”gidsel” på kort eller
langt sigt
2. Præventiv afgravning
3. Ansøgerkredsen
4. Stationære sandpumper
4.
Proportionalitetsprincippet
5. Grundejernes rettigheder Grundejerne langs kysterne i de indre danske farvande spiller en
central rolle for skabe den nødvendige og koordinerede kystsikring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0023.png
Gribskov Kommune høringssvar
Råstofloven og Kystbeskyttelsesloven
Oktober 2014
Hvis ikke dette lykkes bedre, vil samfundet som helhed tabe store
værdier i havet
Der ønskes en lovgivning, som gør det muligt at håndtere situationer,
hvor enkelte grundejere af forskellige årsager vil kæmpe imod fælles
løsninger. Særligt på strækninger, hvor der ikke er kystlag ønskes
mulighed for en smidig proces med klart definerede rettigheder til
den enkelte grundejer - og klare rettigheder til flertallet, som måske
ønsker en fælles løsning på en given strækning
7. Organisering
For nordkysten er der flere muligheder for en organisering af den
indsats, som endnu ikke er præcist defineret i de tre kommuner. På et
tidspunkt vil det dog blive relevant at overveje etableringen af et
sandlag eller lignende. I den forbindelse ønskes så klare rammer for
denne proces som muligt. Fokus bør derfor også være, at nedsætte de
kommunale udgifter til disse typisk store og tunge processer, som
opleves som en ekstra byrde for de lokale kommunale forvaltninger.
I kystbeskyttelsesloven er der givet mulighed for at kommunerne kan
udpege grundejere, som har nytteværdi af en koordineret større
indsats. Disse kan kommunerne forpligte til at betale et passende
bidrag til løsningen. Denne lovgivning er bedst anvendelig i forhold
til lavt beliggende områder, hvor sikrings-nytteværdien dækker et
større område ind i landet. Den er knap så velegnet til strækninger
som Nordkysten, hvor de fleste matrikelejere bag 1. række har en
udelukkende rekreativ nytteværdi, der kan være vanskelig at
dokumentere tilstrækkeligt
Der ønskes i lovgivningen, vejledning eller administrativ praksis en
relativ tydelig model for fastsættelsen af den geografiske
afgrænsning af nytteværdien – fx hvor langt ind i baglandet kan man
udpege grundejere? Derudover ønskes en tydelighed omkring
eventuel graduering af den økonomiske bidragsforpligtelse alt efter
ejendommens karakter og beliggenhed – fx zonestatus eller afstand
til kyst
9. Sagsbehandlingstid
Store tværgående løsninger på længere kyststrækninger kræver
samarbejde mellem det offentlige og private, hvilket er meget
tidskrævende for alle parter. Derfor tilstræbes det løbende i det
igangværende projekt på nordkysten at lave sideløbende processer,
hvorved den nødvendige fremdrift sikres.
Der ønskes en opmærksomhed på, at de nødvendige ressourcer til at
forvalte den nye lovgivning kanaliseres til kystdirektoratet og
klageinstanser. Man må forvente en stor utålmodighed blandt de
mange grundejere, som har truede ejendomme i første række. Det vil
være ønskeligt med hurtige sagsforløb, der eventuelt er opstartet med
direkte rådgivning overfor kommunerne, grundejerne og havnene.
Denne rådgivning foregår i dag, men behovet vil forventeligt
accelerere med den nye lovgivning og kommende storme
8. Nytteværdi
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0024.png
KL´s høringssvar til ændring af Råstofloven og
Kystbeskyttelsesloven
Hermed KL´s høringssvar til ændringer i Kystbeskyttelsesloven og
Råstofloven.
Kystbeskyttelsesloven
KL er positiv overfor intentionerne bag at tillade flytning af materiale, der
ophobes på den en side af et anlæg til den anden – fx en havn eller en mole.
KL er ligeledes positiv overfor, at sagsbehandlingen ønskes smidiggjort.
Råstofloven
Det foreslås, at ændre råstoflovens regel om klage vedrørende
råstofplanlægning på land, således at klage over råstofplanerne som
udgangspunkt ikke har opsættende virkning for planen, medmindre Natur-
og Miljøklagenævnet beslutter andet.
Ifølge Naturstyrelsen følger det af planhierarkiet, at en kommuneplan ikke
må stride mod en råstofplan, hvilket betyder, at kommunerne ikke må
planlægge for en arealanvendelse, der strider mod en udlægning, i en af
regionernes råstofplaner, af et areal til råstofindvinding.
De nye klageregler vil således have den konsekvens, at råstofinteresser fx
overtrumfer naturbeskyttelsesinteresser, herunder Grønt Danmarkskort,
som kommunerne skal planlægge for med miljøministerens netop lancerede
Naturplan Danmark og tilhørende forslag til lov om ændring af planloven.
KL foreslår derfor, at en klage over råstofplanerne fortsat har opsættende
virkning – når den er indgivet af kommuner og vedrører de nationale og
lokale interesser, der knytter sig til Grønt Danmarkskort. Dette vil
modsvare den påtænkte lovændring vedr. råstoffer til havs, hvor ministeren
kan udpege områder, hvor der ikke i fremtiden skal indvendes råstoffer pga.
Ultimo oktober 2014
Sags ID: SAG-2014-06377
Dok.ID: 1931416
[email protected]
Direkte 3370 3803
Mobil 2476 1173
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fx naturhensyn. Både til lands og til havs vil råstofindvinding nemlig kunne
spolere de investeringer, der foretages som følge af Naturplan Danmark.
Med venlig hilsen
Troels Garde Rasmussen
Chefkonsulent
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0026.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0027.png
30 oktober 2014
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af råstofloven og kystbeskyttelsesloven
Miljøministeriet har udsendt et forslag til ændring af loven om råstoffer, samt lov om
kystbeskyttelse, med høringsfrist 30 oktober.
Der er brug for råstoffer til byggeri, veje og anden infrastruktur. Greenpeace, WWF
Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening ønsker dog en helt anden tilgang fra
Naturstyrelsen i forbindelse med udvinding af råstoffer på havet.
Vi ønsker derfor, at følgende bliver del af praksis omkring råstofindvinding i danske farvande:
-
at fremtidige tilladelser til udvinding gives på grundlag af tilbundsgående undersøgelser af
både in- og epifauna samt undersøgelser af områdets vigtighed for fisk, f.eks. som
opvækstområder eller gydeområder, og fiskeri
at gydeområder, opvækstområder samt samt fiskepladser friholdes for råstofindvinding
en reel inddragelse af natur og fiskeri-interesser
at sand- og grusudvinding kun foregår på lokaliteter, der er så dynamiske at påvirkningen
er begrænset og regenerationstiden er minimal
at indvinding af sand kun bør ske med slæbesugning, og ikke stiksugning
at der sættes et stop for eksport af danske råstoffer. Den danske stat tjener ikke store
beløb på råstofferne, men indvindingen er forbundet med store miljøkonsekvenser. Derfor
giver det ikke mening at eksportere råstofferne
at de kumulerede effekter af råstofindvindingen på havet undersøges. Miljøvurderingerne i
dag undersøger kun områder og effekter isoleret set. Fiskene omkring kysten forsvinder i
disse år, og i betragtning af at 75 % af vores kommercielle fiskearter benytter kystzonen i
en eller flere livsfaser, kan det ikke udelukkes at råstofindvindingen – der primært finder
sted i de kystnære områder – kan have en effekt på dette.
at vederlagsindtægter bruges på naturgenopretning
at der overalt i danske farvande sker en beskyttelse af områder med ral på havbunden
(med sten ned til 5 cm), på samme måde som stenrev er beskyttet
at der sikres en langt bedre kontrol i forhold til hvor og hvor meget der udvindes
-
-
-
-
-
-
-
-
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
en reel behandling af nul-løsningen. Er det fx muligt eller undersøgt at finde andre
materialer til byggeriet end sand og grus? Evt. genbrugs materialer og/eller en fornybar
resurse?
Derudover har vi i forhold til det udsendte forslag og fremtidig praksis følgende kommentarer:
Behovet for bedre kontrol:
Overordnet set bør kontrollen med hvor og hvor meget udvindes strammes op. I det fremsendte
lovforslag er der beklageligvis ingen tiltag til øget kontrol.
Der er behov for bedre kontrol med landede mængder af råstoffer, omlastninger til havs,
eksporter, det elektroniske overvågningssystem for stedverifikation, samt større bøder ved evt.
overtrædelser. På fiskeriområdet er fiskerne forpligtet til at overvåges med VMS (en udgift de selv
betaler), der er logbogsforpligtigelse for alle landinger (som skal udfyldes inden fiskeren kommer i
havn) og der er landingskontroller. For muslingefiskeriet, der netop foregår i sårbare kystområder,
er der i forbindelse med kontrollen endvidere krav om GPS, forbundet med skibets hydraulik. Der
er også bøder ved overtrædelse af tilladte fangster og/eller forkerte logbogsoplysninger.
For råstofindvindingen er den nuværende praksis, at råstoffirmaerne selv indberetter mængderne
uden videre kontrol, og i forbindelse med overtrædelser synes den herskende praksis at være
irettesættelser. Dette mener vi er helt utilstrækkeligt, og finder derfor i første omgang at:
-
Der bør indføres krav om GPS-udstyr påsat alle ral- og sandsugere, og som forbindes til en
kontrol-enhed på land. Herigennem kan det sikres at der kun indvindes på præcis de
steder, hvor det er tilladt.
Der bør være krav om meldinger om indvundet mængde for samtlige
indvindingsaktiviteter, og løbende kontroller ved landing.
-
Råstofindvindinger og miljøvurderinger:
I det konkrete fremsendte materiale fremgår det for auktionsområder at:
-
Det nuværende loft for årlig indvinding fjernes, hvis miljøvurderingen viser, at det konkret
er miljømæssigt acceptabelt, for at gøre ordningen mere fleksibel
Auktionsvinderen får mulighed for at få eneret til indvinding i 10 år mod i dag 5 år, og
dermed bedre mulighed for at forrente sin investering i efterforskning og
miljøundersøgelser
En nedsættelse af det årlige minimums-produktionsvederlag
-
-
Vi mener ikke, at disse ændringer er hensigtsmæssige. De miljøvurderinger, der ligger til grund for
råstofudvinding i dag er mangelfulde, biologiske data er ikke godt nok belyst og kumulerede
konsekvenser for flere udvindinger i samme område eller langs de danske kyster mangler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Desuden har der i mindst et tilfælde (Vedbæk) påviseligt været snyd med miljøvurderingerne, i
forhold til kontakt med fiskerne og disses bekymringer for natur og fiskeriinteresser. Desuden har
ingen indsigelser fra 2010 til i dag ført til ændrede eller stop for tilladelser.
Det er altså klart, at miljøundersøgelserne for nuværende lader meget tilbage at ønsker, og det
derfor ikke er hensigtsmæssigt at lempe for reglerne for udvindingsperiode eller mængder. I
forhold til vederlag så er det stadig en meget lille indtægt staten for i forhold til råstofindvinding.
Vi ser ingen grund til at mindske denne indtægt, blot for at fremme konkurrencen. Hensynet til
naturen må komme først.
Forslag om øget nyttiggørelse:
I forhold til lempelse af reglerne for nyttiggørelse og by-pass er dette for så vidt en god ide, så
længe det ikke bruges som et smuthul til at komme af med evt. forurenet materiale på. En øget
anvendelse af forskellige typer opgravet materiale bør derfor bero på undersøgelser af materialet
og guidelines.
Områder uden råstofindvinding:
I det fremsendte lovforslag foreslås ydermere, at indføre en bemyndigelse for miljøministeren til
at udpege områder på havet, hvor der ikke kan gives tilladelse til råstofindvinding eller hvor
adgangen til at give tilladelse begrænses. Formålet er til dels en øget naturbeskyttelse, samt at
sikre en højere grad af forudsigelighed for råstofindustrien, ved at det angives, hvor
råstofindvinding ønskes udfaset.
Vi støtter fuldt ud denne del af lovforslaget, og mener at miljøministeren i en meget stor del hvis
ikke alle områder i indre danske farvande, herunder Øresund, helt bør forbyde sand- og
grusudvinding.
Der er dog brug for i lovteksten at præcisere, på hvilke grundlag ministeren kan tage en sådan
beslutning.
Indvinding på dybder lavere end 6 meter
I udkast til lovtekst lægges der op til, at der kan ske efterforskning på dybder under 6 meter, idet
det i dag er muligt for ministeren at give indvindingstilladelser på lavere dybder en 6 meter. Vi
støtter ikke en åbning for indvinding på lave dybder, og selvsagt derfor heller ikke denne ændring
Høring af alle interessenter:
Det er vigtigt, at der sikres en reel høring af alle interessenter, forud for en tilladelse. Dette gælder
ikke blot nationale organisationer og myndigheder, men også lokale interessenter i det
pågældende område, hvilket der som ovenfor nævnt har været problemer med.
I det fremsendte beskrives høringsprocesser primært i forbindelse med §20a stk. 5. Det er uklart,
hvilken betydning ændringen af §22 (fra bekendtgørelse til tilladelse) har i forhold til nuværende
høringsprocedure.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0030.png
I loven bør høringsproceduren præciseres yderligere, bl.a. i forhold til tidsfrister, og en omfattende
og rettidig inddragelse af alle interessenter bør fremover sikres.
På vegne af WWF Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace
Hanne Lyng Winter, havbiolog, Greenpeace
Njalsgade 21G, 2 sal
2300 København S
E-mail:
[email protected]
Tlf.: 281 0 90 59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0031.png
BECH-BRUUN
Miljsministeriet
Naturstyrelsen
Vandplaner og havmiljs~
Haraldsgade 53
2100 Kobenhavn ~d
Sendt via mail: [email protected]
Kv~benhavn • 30. oktober 2014
Hakun Djurhuus
Partner
T +45 72 27 33 44
[email protected]
Gitte Skovsgaard Christensen
Sekret~r
T +45 72 27 35 62
[email protected]
Sagsnr. 051030-0002 djur/gsc
Dok.n r. 12596585.1
Haring over udkast til lovforslag om aendring of rastofloven og kystbeskyttelsesloven
Pa vegne of Nym~lle Stenindustrier fremsendes hermed h~ringssvar til Milj~ministerens
udkast of 2. oktober 2014 til udkast til lovforslag om aendring of rastofloven og kystbeskyt-
telsesloven.
Overordnet finder vi udkastet gennemt~nkt og velskrevet, og vi kan tilslutte os det over-
ordnede hensyn, som udkastet synes baret of - at fremme konkurrence pa rastofomradet
og modernisere lovgivningen.
Udkastet indeholder dog nogle uhensigtsm~ssigheder, som der bar rettes op pa, inden
forslaget frems~ttes for Folketinget. Med f~lgende pr~ciseringer, ser vi frem til at modtage
kopi of det endelige forslag til ~ndring of rasfiofloven (raekkefo~lgen i bemaerkningerne ne-
denfor f~lger raekkef~lgen i udkastet til lovforslag):
1>
Tilf~jelsen of rekreative interesser til lovens formalsbestemmelse
Udkastets § 1, nr. 2 indeholder forslag om, at der ved administration of rastofloven skal
laegges vaegt pa rekreative interesser. Hvordan, og i hvilken type sager, hensynet til rekrea-
tive interesser skal spille ind ved en samlet hensynsafvejning, fremgar imidlertid ikke of
bemaerkningerne til aendringsbestemmelsen. Risikoen er, at de anvendende myndigheder
dermed far en diskretionaer kompetence med hensyn til, hvilken vaegt rekreative interesser
tillaegges ved administration of loven. Dette vil kunne lede til store udsving for, hvor meget
vaegt rekreative interesser tillaegges, og en meget forskellig praksis fra region til region i
eksempelvis sager om meddelelse of og vilkar for indvindingstilladelser.
Der er i rastofloven indbygget adskillige parametre, som har til formal at sikre, at rastofind-
vindingen foretages baeredygtigt i forhold til andre of samfundets interesser. Der skal alle-
rede i dag administreres bl.a. of hensyn til hensigtsmaessig byudvikling, hvorunder hensy-
net til rekreative interesser ogsa falder.
Ksbenhavn
Langelinie Ile 3S
7.100 I<obennavn d
Danmark
Aarhus
V~rkmestergade ?_
8000 Aarhus C
panmark
Shanghai
Suite i 8i 8, 181E
~~~o. 69~ Nanjing Wes[ Road
Jing a~ District, Shanghai, 2.000 1
T T45 77 27 00 00
F +45 ?2 27 00 27
f_ inioC~echbruun.com
Advokatrirma
CVR-nr. 7.5089944
ww,vbechbruun.coir~
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0032.png
BECH-BRUUN
2.5
Dok.nr. 12596585.1
Vi gar derfor ud fra, at der med den foreslaede tilf~jelse ikke er tilsigtet en aendring of hid-
tidig praksis, men at tilf~jelsen til formalsbestemmelsen alene sker of hensyn til lovens
klarhed. Det bar fremga of forarbejderne, at dette er baggrunden for den foreslaede aen-
dring.
Det bar under alle omstaendigheder praeciseres i bemaerkningerne til bestemmelsen, hvor-
dan hensynet til rekreative interesser konkret er taenkt skal finde anvendelse, og med hvor
stor vaegt hensynet skal indga, blandt andet i forbindelse med udstedelse of indvindingstil-
ladelser.
2.
Mulighed for konkret fravigelse of"kontinuitetsbruds-reglen"
Ved udkastets § 1, nr. 4 foreslas, at den eksisterende regel om kontinuitetsbrud (dvs. at en
tilladelse bortfalder, hvis den ikke har vaeret udnyttet i 3 pa hinanden f~lgende ar) kan fra-
viges i en indvindingstilladelse.
Ved en naerlaesning of bemaerkningerne til bestemmelsen, fremgar det implicit, at mulighe-
den for at fravige 3-ars graensen kun skal gaelde, hvis der i en indvindingstilladelse fastsaet-
tes en frist, der er laengere end 3 ar.
Af hensyn til at sikre mod misforstaelse hos myndighederne, og forebyggelse of eventuelle
klagesager, bar det efter vores opfattelse udtrykkeligt fremga i lovbemaerkningerne, at Re-
gionsradet ikke i en indvindingstilladelse kan fastsaette en kortere frist end minimum 3 ar
for kontinuitetsbrud.
3.
Opsaettende virkning ved klager over rastofplaner og indvindingstilladelser
Ved udkastets § 1, nr. S foreslas en ordning, hvorefter en klage over indvindingstilladelser
som udgangspunkt har opsaettende virkning, men en klage over en rastofplan modsat ikke
har opsaettende virkning. En ordning, som foreslaet i udkastet, vil efter vores opfattelse
vaere problematisk bade for virksomhedernes planlaegning, og for den national~skonomiske
planlaegning of rastofindvinding. Ved at fjerne den opsaettende virkning for rastofplaner,
indf~sres et risikomoment for save) rastofindvindere som myndigheder. Risikoen udsprin-
ger af, at anvendelse of en paklaget afg~relse/plan efter almindelige forvaltningsretlige
regler som udgangspunkt sker for anvenderens egen regning og risiko.
Denne risiko er ikke belyst i bemaerkningerne til bestemmelsen. Der vil saledes kunne op-
sta en situation, hvor en rastofindvinder gives en indvindingstilladelse pa baggrund of en
rastofplan, som er paklaget. Klagen over rastofplanen har ikke opsaettende virkning, og
indvindingen igangsaettes pa baggrund of den ikke-paklagede indvindingstilladelse. Rastof-
planen underkendes imidlertid senere, hvilket har som f~lgevirkning, at ogsa indvindingstil-
ladelsen bortfalder, eller i hvert fald aendres markant, hvilket pafrarer indvinderen store
~konomiske tab.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0033.png
BECH-BRUUN
3/S
Dok.nr. 12596585.1
Ansvaret for det ~konomiske tab bar i en situation som denne ligge hos det regionsrad, der
har vedtaget den ugyldige rastofplan - og der kan taenkes at opsta en tang raekke retssager
om lige netop dette sp~argsmal.
praksis kan forslaget fa de uheldige bivirkninger:
1. at Regionsradene ikke vil udstede gravetilladelser pa grundlag of en paklaget ra-
stofplan, for ikke at padrage sig en risiko for erstatningsansvar
2. at rastofindvindere, saerligt i tilf~lde, hvor rastofindvinderen har investeret i arealer
og produktionsapparat mv. pa baggrund of reglerne i den forrige rastofplan, ikke
kan paklage en rastofplan, fordi det vil forhindre udstedelse of en ny eller forl~nget
gravetilladelse indtil en afg~relse har fundet sted i Natur og Miljmklagenaevnet. Det-
te vil vaere til stor skade for forrentningen of de allerede afholdte investeringer. Si-
tuationen kan f.eks. opsta i forbindelse med forlaengelser of gravetilladelser, eller
udvidelse of lokale gravearealer.
Der bar efter vores opfattelse vaelges et stringent system, saledes at alle klager som ud-
gangspunkt enten tillaegges opsaettende virkning, medmindre klagen~vnet bestemmer
andet(som ordningen er i dag), eller at alle klage som udgangspunkt ikke till~gges opsaet-
tende virkning.
Den hidtidige praksis, hvorefter en "gammel" rastofplan anvendes som grundlag for rastof-
indvindingstilladelser, indtil en ny er tradt i kraft - eventuelt efter en klagesag - fungerer
hensigtsmaessigt, og vi ser ikke grund til at aendre ved denne praksis.
Alternativt anbefaler vi, at man i bemaerkningerne til forslaget beskriver, at regionsradet vil
kunne blive erstatningsansvarlig overfor de virksomheder, som handler i tillid til indvin-
dingstilladelser, som senere bortfalder/aendres pa grund of en ugyldig rastofplan, og at
bade myndigheder og indvindere skal v~re klar over den risiko for bortfald/aendring of en
indvindingstilladelse, som er beskrevet ovenfor.
Der vil efter vores opfattelse vaere den yderligere risiko ved at differentiere den opsaetten-
de virkning, at en paklaget rastofplan vil komme til at virke som en flaskehals, og at der
under alle omstaendigheder ikke vil blive udstedt indvindingstilladelser pa baggrund of en
paklaget rastofplan.
4.
Indf~arelse of obligatorisk digital kommunikation
Med udkastets § 1, nr. 44 indf~res et st~rre regelsaet om obligatorisk digital kommunikati-
on. Forslaget om digital kommunikation er overordnet et meget velkomment og hensigts-
maessigt tiltag. Indf~relsen of obligatorisk digital kommunikation kraever imidlertid velfun-
gerende offentlige databaser og IT-systemer, sa der er sikkerhed for, at f~lsom informati-
on, som kommunikeres digitalt, ikke kan komme uvedkommende i haende, pa grund of en
laek i systemerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0034.png
BECH-BRUUN
4/5
Dok.nr. 12596585.1
Der har den seneste tid vaeret adskillige uheldige episoder med huller i sikkerheden i de
offentlige databaser.
Det bar of bemaerkningerne til bestemmelserne fremga, at et digitalt kommunikations-
v~rktmj skal vaere fuldstaendig sikret mod uvedkommendes adgang, inden det tages i brug.
bemaerkningerne til reglerne om digital kommunikation naevnes det, at der i ~jeblikket er
overvejelser om at indfmre et digitalt indberetningssystem, som vil genre det lettere for bade
myndigheder og indvindere, at f~lge med i tilbagevaerende maengder rastoffer i konkrete
indvindingsomrader (udkastets side 69, bemaerkningerne til § 36a). If~slge bemaerkningerne
gar dr~ftelserne i ~jeblikket pa et digitalt system for indvindinger pa havet. Det er bydende
n~dvendigt for virksomhederne, at der sikres fuldstaendig fortrolighed om disse data, da de
er helt centrale for virksomhedens strategiske virke og evnen til at konkurrere i markedet.
Hvis der opstar overvejelser om et lignende system for indvindinger pa land, vil vi meget
gerne deltage i det videre arbejde og dr~ftelser om et sadant system. Vi kan umiddelbart
se fordele ved et sadant system, som imidlertid forudsaetter et klart opdelt system sadan,
at kun myndighederne far adgang til de data om indvindingsvirksomhederne, som inde-
holder f~alsomme oplysninger om indvindingsvirksomhedernes ~konomi m.v. I modsat fald
risikeres det, at systemet kommer til at fungere som afsaet for konkurrenceforvridning eller
i vaerste fald industrispionage.
Et digitalt ans~sgningssystem vil kunne vaere en stor gevinst for indvindingsvirksomhederne.
Vi har imidlertid kendskab tit de erfaringer, der er gjort med det digitate ans~gningssystem
pa husdyromradet - et system som langt fra har fungeret optimalt. Skal der indfrores et
digitalt ans~gningssystem forudsaetter vi, at det ikke bliver med de problemer, som der er,
og har vaeret, knyttet tit systemet pa husdyromradet.
5.
Indferelse of oplysningspligt
Udkastets § 1, nr. 42 indeholder forslag om at indf~re oplysningspligt for alle rastofindvin-
dingsvirksomheder overfor regionsradet, milj~ministeren og andre myndigheder. Forslaget
er meget vidtgaende, og der savnes en kvalifikation af, under hvilke omstaendigheder myn-
dighederne kan kraeve hvilke optysninger, og hvilken ~konomisk byrde, der kan palaegges
indvindingsvirksomhedernefor at opfylde oplysningsforpligtelsen.
Af den foreslaede ~ 32a, stk. 1 fremgar saledes, at alle oplysninger kan kraeves efter an-
modning. I bemaerkningerne tit bestemmelsen fremgar det, at reglen vil have saerlig betyd-
ning, hvis der fremkommer oplysninger, der tyder pa en overtra~delse fra virksomhedens
side, eller at rastofindvindingen har negative virkninger, der ikke er taget h~jde for i tilla-
delsen. Ud fra bemaerkningerne at dmmme, gaelder der ingen begraensning vedr~rende
str~rrelsen of de omkostninger, som en virksomhed kan palaegges tit at opfylde sin oplys-
ningspligt - bortset fra en generisk henvisning tit det almindelige proportionalitetsprincip.
Oplysningspligten er i udkastet meget vidtgaende og efterlader myndighederne med en
fuldstaendig diskretion~r adgang tit at kraeve oplysninger, herunder meget dyre pr~vetag-
ninger, om alt. Der beh~ver ikke en gang at vaere bestyrket mistanke om ulovlige forhold
for at palaegge virksomheden en sadan stor byrde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0035.png
BECH-BRUUN
5/5
Dok.nr. 12596585.1
Det er if~lge forslaget endda tilstraekkeligt, at der opdages en milj~effekt, der ikke er taget
hrajde for i indvindingstilladelsen - hvilket er meget betaenkeligt, nar det tages i betragtning,
at det er regionsradets ansvar at stille vilkar for at begraense milj~maessige gener i medf~r
of rastoflovens § 10, stk. 1, nr. 1.
Det bmr som absolut minimum fremga of bemaerkningerne, hvilke typer oplysninger, der
kan kra~ves of myndighederne i hvilke situationer, og st~rrelsen of de maksimale omkost-
ninger, som virksomhederne kan palaegges med hjemmel i de nye regler om oplysnings-
pligt.
Vi gar ud fra, at man ved anvendelsen of bestemmelsen vil f~lge den praksis, der f~lges
efter lignende bestemmelser i den ~svrige miljs~lovgivning, herunder eksempelvis miljs~be-
skyttelseslovens § 72. Det bar fremga of forarbejderne til bestemmelsen, herunder det
forhold, at der ikke efter de lignende bestemmelser i milj~lovgivningen er adgang til at pa-
laegge eksempelvis omkostningstunge unders~gelser som led i oplysningspligten.
Vedr~rende egenkontrol fremgar det of den foreslaede § 32a, stk. 2 og bemaerkningerne til
samme, at vilkar of betydning for virksomhedens egenkontrol kan aendres alene for at op-
na et mere hensigtsmaessigt tilsyn. Det fremgar videre of §§ 32b og 32c, at en myndighed
for virksomhedens regning kan overtage egenkontrollen, hvor det of handhaevelsesmaessi-
ge eller miljv~maessige arsager i ~svrigt sk~nnes n~advendigt. Disse ekstremt vide bef~sjelser
til at foretage aendringer i en virksomheds egenkontrol er ikke pa nogen made begraenset -
og dermed heller ikke acceptable. § 32a, stk. Z bar som minimum aendres til, at kun vilkar
om (og ikke of betydning for) egenkontrol kan aendres. Som ovenfor naevnt bar adgangen
til at foretage omkostningstunge aendringer of en virksomheds egenkontrol endvidere kva-
lificeres, sadan at det som minimum of bemaerkningerne klart fremgar i hvilke situationer,
og pa hvilke mader egenkontrollen kan aendres eller overtages.
Med venlig hilsen
Hakun Djurhuus
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0036.png
Skovbakken 37 • 9240 Nibe • Telefon: 98 35 16 39 • Mobil: 21 29 40 39 • E-mail:
[email protected]
•www.askehave.dk
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Att.: Lise Wesenberg Jensen
Sendt til
[email protected]
Vedr.: J.nr. NST-700-00031 Høring over udkast til lovforslag om ændring af råstofloven og kystbeskyt-
telsesloven
Ole Askehave A/S fremsender hermed høringssvar til ovennævnte udkast af 2. oktober 2014.
Tekst i kursiv er
kopieret fra høringsbrevet af 2. oktober 2014.
Generelle bemærkninger
Dette udkast til en ændring af råstofloven indeholder en række initiativer, som bl.a. har til hensigt,
at
forbedre konkurrencen, bl.a. ved at skabe større gennemsigtighed i auktionssystemet og ved at
gøre det mere attraktivt at byde, særligt for små og mellemstore virksomheder, men også for an-
dre.
Indvinderne af råstoffer på havet er i forvejen rigeligt konkurrenceudsatte, dels med hinanden, og
dels med tilsvarende materialer fra grusgravene på land samt importerede nedknuste granitmate-
rialer. De foreslåede tiltag vil betyde højere omkostninger og faldende efterspørgsel af sømateria-
ler og flere af de foreslåede lovændringer vil således få den stik modsatte effekt. Resultatet vil
være færre indvindere og højere råmaterialepriser.
Der er dog skridt i den rigtige retning. Det gælder f.eks. forslaget om at forlænge eneretsperioden
efter en auktion til 10 år med mulighed for forlængelse med yderligere 5 år. Dette må anses for at
være attraktivt for indvindingsbranchen og nødvendigt for at bevare interessen for at indvinde
råstoffer i det danske havområde.
Dette ændringsforslag bør udvides med, at det skal have tilbagevirkende kraft for de virksomhe-
der, der har vundet auktioner og har fået indvindingstilladelser efter, at auktionsmodellen blev
indført med ændringen af råstofloven i 2009. Der ligger pt. stadig ansøgninger, der, som følge af
lange sagsbehandlingstider i Naturstyrelsen, endnu ikke har udmøntet sig i indvindingstilladelser.
Der er imidlertid også ændringsforslag, hvis gennemførelse vil modvirke formålet med at ændre
loven – at forbedre konkurrencen - ligesom der er dele af loven, der ikke er fremsat ændringsfor-
slag til, hvor en ændring kunne fremme interessen for indvinderne og dermed forbedre konkur-
rencen i branchen og konkurrenceevnen overfor materialer fra landgrusgravene og importeret
granit.
Som det nævnes nedenfor, er det vores synspunkt, at konkurrencen ikke bør finde sted i efter-
forskningsøjemed og i at skaffe sig adgang til råstofferne, men derimod i håndteringen af den
mængde råstoffer, der er tilgængelig.
Derved flyttes konkurrencen fra evnen til at efterforske til evnen til at indvinde. Dette vil – i mod-
sætning til præmisserne i det givne lovforslag – forbedre konkurrencen og effektiviteten på ind-
vinding af råstoffer på havet.
Vi er således ikke enige i – som det efter vores opfattelse implicit fremgår af lovforslaget – at fæl-
lesområderne udfases i løbet af de næste 10 år.
Vi mener tværtimod, at alle efterforskede områder bør udlægges som fællesområder og først luk-
kes, når de er tømte for råstoffer eller VVM grænsen er nået i områder, hvor der ikke er lavet en
VVM.
1 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ole Askehave A/S
Følgende kunne medvirke til at forbedre konkurrencen og inkludere flere både små og store virk-
somheder:
Fjernelse eller reduktion af arealvederlaget.
Reduktion af vederlagssatserne.
Aktiv vedligeholdelse af fællesområderne for at sikre forsyningen af alle landets egne
med råmaterialer fra havet. Det stillede ændringsforslag vil formentlig føre til lukning
af fællesområderne om 10 år og dermed nedsmeltning af branchen.
Bygherreområder, hvor ressourcen ikke er opbrugt, bør udlægges som fællesområder.
Undgå tidsbegrænsning af indvindingen i alle igangværende indvindingsområder. ind-
vindingen skal fortsætte, indtil ressourcen er opbrugt, eller indtil VVM grænsen på 1
mio. m
3
pr. år eller 5 mio. m
3
i alt er nået.
Fastlæggelse af en sagsbehandlingstid på maks. 1 måned for frigivelse af sikkerheds-
stillelser og maks. 4 mdr. for udstedelse af en indvindingstilladelse, efter at en fyldest-
gørende ansøgning om indvindingstilladelse er modtaget i Naturstyrelsen. (Ekskl. hø-
ringsperioder).
Konklusionen af ovenstående er, at skal man opnå større konkurrence og konkurrencedygtighed
på råstofindvinding på havet, skal loven ændres således, at det bliver lettere og billigere at få ad-
gang til råstofferne.
Det foreliggende lovændringsforslag viderefører den ide, at konkurrencen ligger i at skaffe sig
adgang til ressourcerne, hvor den reelle konkurrence bør ligge i at indvinde og afsætte råstoffer-
ne.
I det følgende kommenteres de enkelte ændringsforslag, som de er beskrevet i høringsbrevet.
Auktionsordningen
Indvindere skal indmelde et konkret, mindre område til auktion for at opnå større åbenhed om,
hvad der bydes på.
Afgrænsningen af det område, der sættes på auktion, foretages af den, der indmelder det. Indvin-
deren kan afgrænse området, så det kun omfatter arealer, hvor vedkommende ønsker at efterfor-
ske.
Såfremt man ikke kan starte med at udbyde et større areal og senere i forløbet ind-
skrænke det til at
afgrænse området, så det kun omfatter arealer, hvor vedkommende
ønsker at efterforske,
stilles initiativtageren dårligere end de konkurrenter, der måtte
byde med på auktionen.
Ændringsforslaget tilgodeser ikke det forarbejde, man gør, forud for udpegningen af
et muligt ressourceområde.
Der ligger en væsentlig omkostning i enten selv - med den erfaring og de ressourcer,
man har til rådighed i firmaet - eller ved hjælp af eksterne rådgivere, at udpege mulige
ressourceområder.
Det vil andre, der melder sig som interessenter efter, at et udpeget område sættes på
auktion, kunne springe over, og derved drage fordel af andres indsats.
Disse forslag vil ikke forbedre konkurrencen på indvinding af råstoffer på havet.
Indvindere er forpligtet til at byde på de områder, som de har meldt ind, og skal derfor stille sik-
kerhed allerede ved interessetilkendegivelsen.
Dette ændringsforslag er unødvendigt. Det nuværende system har ikke givet anled-
ning til problemer, og det stiller ligeledes initiativtageren dårligere end evt. konkur-
renter.
2 af 5
Dette forslag vil ikke forbedre konkurrencen på indvinding af råstoffer på havet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ole Askehave A/S
Lettere adgang for alle virksomheder ved at auktionerne vindes af højeste pris pr. m
3
, og ikke som
nu af højeste pris pr. m
3
ganget med den tilbudte mængde.
Dette ændringsforslag har ikke den tilsigtede effekt, da der hertil er knyttet den præ-
mis, at såfremt 2 virksomheder byder samme pris pr.m
3
, er det stadig højeste pris pr.
m
3
ganget med den tilbudte mængde, der vinder auktionen.
Ved ens pris pr. m
3
skal en ny budrunde finde sted, såfremt parterne ikke beslutter at
lave en samarbejdsaftale og udlægge området i fællesskab.
Dette forslag vil ikke forbedre konkurrencen på indvinding af råstoffer på havet.
Data fra efterforskningen gøres offentligt tilgængelige, efter at auktionsvinderen har fået indvin-
dingstilladelse eller valgt at indstille aktiviteter i området, og ikke som nu, når eneretten er udlø-
bet. Det betyder en bedre udnyttelse af data, idet de efterfølgende kan anvendes af andre virk-
somheder.
Dette ændringsforslag er acceptabelt, såfremt eneretstiden forlænges til 10 år.
Auktionsvinderen får mulighed for at få eneret til indvinding i 10 år mod i dag 5 år, og dermed
bedre mulighed for at forrente sin investering i efterforskning og miljøundersøgelser.
Dette ændringsforslag bør gennemføres uanset, hvad der ellers gennemføres af æn-
dringer – og med tilbagevirkende kraft.
Der indføres mulighed for at områder kan genauktioneres (sekundær auktion) med en eneret på 5
år. Sådanne områder vil også som hidtil kunne udlægges som fællesområder.
Dette ændringsforslag har vores fulde støtte. Dog bør der tilføjes en mulighed for, at
eneretshaveren kan få eneretsperioden forlænget på uændrede betingelser med
yderligere 5 år, såfremt det kan dokumenteres, at han til fulde har indfriet forventnin-
gerne i hele eneretsperioden, og at han kan sandsynliggøre, at han kan fortsætte
hermed i endnu 5 år.
Det nuværende loft for årlig indvinding fjernes, hvis miljøvurderingen viser, at det konkret er mil-
jømæssigt acceptabelt, for at gøre ordningen mere fleksibel.
Også dette ændringsforslag kan vi støtte.
Det nuværende årlige minimums-produktionsvederlag på 50 % af den budte/tilladte årlige mæng-
de nedsættes til 30 % af den samlede tilladte mængde divideret med eneretsperioden.
Dette ændringsforslag anser vi ligeledes for at opfylde formålet med lovændringen.
En virksomhed, der har fået indvindingstilladelse, får mulighed for at begrænse indvindingsområ-
det (og dermed arealvederlaget) efter det første år, hvis det har vist sig, at en del af arealet allige-
vel ikke indeholder de ønskede råstoffer, eller disse på grund af de geologiske forhold ikke kan
indvindes rentabelt.
Ændringsforslaget er positivt, men kunne forbedres ved at udelade
efter det første år.
Det bør være muligt til enhver tid at tilbagelevere arealet eller dele af arealet
(og
dermed arealvederlaget) hvis det viser sig, at en del af arealet alligevel ikke indeholder
de ønskede råstoffer,
og det bør også kunne ske i takt med, at arealet tømmes for rå-
materialer.
Vederlagsfritagelse
Det foreslås, at vederlagsfritagelsen for bygherrer til anlægsarbejder på havet vedtaget ved lov
ikke automatisk skal gælde i fællesområder. Der skal dog i visse tilfælde kunne udlægges et byg-
herreområde til indvinding af en yderligere mængde med vederlagsfrihed på samme areal som
fællesområdet, men det vil forudsætte geologiske og miljømæssige undersøgelser ligesom i andre
bygherreområder.
3 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ole Askehave A/S
Det er helt uacceptabelt, at reglerne for bygherreområder tolkes, som det er tilfældet
både i forbindelse med den nugældende lov og i ændringsforslaget.
En bygherre, der skal anvende en større mængde, dvs. mere end 250.000 m
3
til et en-
kelt projekt, skal pålægges at lave en miljøundersøgelse, der dækker hele projektet.
Denne skal omfatte afdækning af de nødvendige råmaterialer og indhentning af tilla-
delse til indvinding i et område, der ikke er udlagt som råstofindvindingsområde.
Vederlagsfritagelse til råstofindvinding kan alene begrundes deri, at bygherren selv
har bekostet efterforskning og andre nødvendige undersøgelser inkl. indhentning af
tilladelse til indvinding, samt at han har gennemført dette uden, at det indbefatter
fællesområder eller andre områder, der i forvejen er udlagt til råstofindvinding.
Vederlagsfritagelsen skal alene omfatte materialer, der anvendes til deciderede an-
lægsarbejder. Den skal altså ikke omfatte bygherrens forbrug af materialer fra områ-
det, der anvendes som tilslag til beton eller fremstilling af andet, der indgår i bygher-
rens projekt.
Det bør under ingen omstændigheder pålægges indvinderen, at skelne imellem hvad
hans leverancer til en bygherre anvendes til udover til selve anlægsarbejdet. Det vil
lægge et urimeligt pres på indvinderen, idet der kan udvises stor opfindsomhed for at
undgå vederlagsbetaling, og indvinderen vil ikke have mulighed for at skelne mellem
om en leverance er vederlagspligtig eller ej.
Nyttiggørelse og by-pass
Der foreslås i kystbeskyttelsesloven indført en hjemmel til at tillade flytning af materiale, der op-
hobes på den ene side af et anlæg (f.eks. en mole) eller ved en sejlrende, til den anden side, hvor
materialet mangler (by-pass). Desuden foreslås at indføre regler i råstofloven og kystbeskyttelses-
loven, der fremmer by-pass og nyttiggørelse (det vil sige anvendelse af havbundsmateriale fra
f.eks. oprensning af sejlrender som råstoffer) frem for klapning (dvs. dumpning), og by-pass eller
nyttiggørelse på havet (f.eks. kystbeskyttelse) frem for nyttiggørelse på land. Endelig forslås reg-
lerne om nyttiggørelse ændret, så de bliver mere fleksible, og således at sagsbehandlingen forenk-
les.
Dette ændringsforslag er acceptabelt, blot skal det præciseres, at det gælder både by-
pass og back-pass, (hvor materialerne afleveres i den retning, de kommer fra), såfremt
de mangler der.
Desuden bør der være regler for, hvornår en nyttiggørelse på havet er mere fordelag-
tig end en nyttiggørelse på land. Det skal ikke være lovfæstet, at nyttiggørelse på ha-
vet har forrang for nyttiggørelse på land.
Andre ændringer
Herudover foreslås en hjemmel til at udpege områder, hvor der ikke kan gives tilladelse til råstof-
indvinding, eller hvor muligheden for at give tilladelse begrænses. Bestemmelsen om tilbagekaldel-
se og ændring af tilladelser til indvinding på havet foreslås desuden præciseret.
Dette bør ske i form af en udvidelse af den råstofplanlægning, der finder sted på land,
til også at omfatte havområdet, udarbejdelse af en National Råstofplan der entydigt
peger på og reserverer områder til råstofindvinding såvel til lands som til vands.
Tilbagekaldelse eller ændring af en eneretstilladelse bør desuden kun kunne ske som
ekspropriation og med erstatning for eneretshaveren.
4 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0040.png
Ole Askehave A/S
Der foreslås bl.a. indsat en regel om oplysningspligt for de virksomheder, der indvinder råstoffer,
som svarer til reglerne i andre love på miljøområdet, f.eks. miljøbeskyttelsesloven. Desuden fore-
slås strafferammen i loven hævet, så den bliver ensrettet med andre virksomhedsregulerende mil-
jølove, f.eks. miljøbeskyttelsesloven.
Dette kræver, at der udvikles et indberetningssystem, der er lettere at håndtere og
hurtigere at se resultatet af, end det nuværende.
Udlægning af fællesområder foreslås tilnærmet reglerne for de øvrige tilladelsestyper.
Det er netop forskellen på håndtering af fællesområderne og de øvrige tilladelsesty-
per, der har givet en fleksibilitet og kontinuitet, som er uundværlig for størsteparten
af de indvindere, der sørger for den løbende forsyning af alle landets egne med råma-
terialer. Enhver stramning af disse regler, indførelse af tidsbegrænsning mm., er ska-
delige for forsyning af landet med råstoffer fra havet og modarbejder hensigten med
ændringsforslaget.
Dette forslag vil ikke forbedre konkurrencen på indvinding af råstoffer på havet.
Der foreslås indført en bemyndigelse til at undtage efterforskning af råstoffer fra krav om tilladel-
se.
Dette vil være fordelagtigt, idet det åbner mulighed for at gennemføre forundersøgel-
ser, der ikke kræver fysiske indgreb i havbunden, f.eks. i forbindelse med forundersø-
gelser forud for en auktion, jf. afsnittet Auktionsordningen - bemærkningerne om for-
arbejde i forbindelse med udpegning af mulige ressourceområder.
Det foreslås at ændre råstoflovens regel om klage vedrørende råstofplanlægning på land, således
at klage over råstofplanerne som udgangspunkt ikke har opsættende virkning for planen medmin-
dre Natur- og Miljøklagenævnet beslutter andet.
Dette har vi ingen bemærkninger til.
Der indsættes opdaterede bestemmelser om digital kommunikation.
Dette kræver en omfattende modernisering af Naturstyrelsens arbejde med den digi-
tale kommunikation, eksempelvis vedligeholdelse og ajourføring af hjemmeside og
udvidet adgang til oplysninger, der er nødvendige for at få kommunikationen til at vir-
ke.
Nibe, den 30. oktober 2014,
Ole Askehave
Ole Askehave A/S
Konsulentfirma
5 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0041.png
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 Kbh. Ø
Danmark
Sendt til
[email protected]
29. oktober 2014
THS / 14-603
Høring: Udkast til lovforslag om ændring af råstofloven og
kystbeskyttelsesloven
Ved e-mail af 2.oktober, 2014 har Naturstyrelsen sendt ovenstående udkast til
forslag til lov om ændring af råstofloven samt kystbeskyttelsesloven i høring og
anmodet om Rederiforeningernes eventuelle bemærkninger.
Indledningsvis vil Rederiforeningerne takke for muligheden for at komme med
bemærkninger til dette ovenstående udkast til lovforslag.
Formålet med udkastet til lovforslaget er at opnå øget konkurrence ved indvinding
af råstoffer på havet. Den fremtidige lovgivning bør reflektere et marked med øget
konkurrence i form af bedst mulig markedsadgang til indvinding af råstoffer til
forskellige formål, uagtet om disse indvindes i fællesområder eller i
auktionsområder.
Rederiforeningerne har gennemgået udkastet til lovforslag og har følgende
bemærkninger hertil:
Vederlagsfritagelse
I forslag til ny § 1, nr. 28 foreslås det at vederlagsfritagelsen til anlægsarbejder
vedtaget ved lov ikke skal gælde i fællesområder.
I henhold til ovenstående argumentation omkring den tilsigtede
konkurrencesituation, er Rederiforeningerne af den opfattelse at
konkurrencesituationen bedst opretholdes i et scenarie hvor vederlagsfritagelse for
leverancer til bygherrer til lovfastsatte offentlige anlægsarbejder og til visse
projekter på land skal gælde i alle de tilfælde, hvor der fra fællesområder kan ske
indvinding til den lave sats. Vi ønsker en lempeliggørelse af vederlagsbetalingen,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
da vi mener dette forhold har en restriktiv virkning på antallet af aktører i branchen
og deraf på den samlede konkurrencesituation. Det er Rederiforeningernes
opfattelse at det bl.a. er størrelsen af vederlagene, som i de senere år har været
en hindrende faktor for en række små og mellemstore virksomheders
markedsadgang
Ifm. ovenstående forslag til lempeliggørelse vil det være de virksomheder, som er
berettiget til at levere til den lave sats fra fællesområder, der ved leverancer til
bygherrer skal være fuldstændig vederlagsfritaget – hvilket understøtter
lovforslagets hensigt omkring den forbedrede konkurrencesituation for små og
mellemstore virksomheder.
Derudover finder Rederiforeningerne det også vigtigt at påpege at en
vederlagsfritagelse på indvinding i fællesområderne vil øge attraktiviteten af disse
eksisterende områder og derved skabe en mere bæredygtig model, hvor der ikke,
i så høj grad, åbnes op for nye områder.
Data fra efterforskningen
I udkast til lovforslag ønskes der en offentliggørelse af data fra efterforskningen.
Data, som under den nuværende lovgivning har været fortroligt i eneretsperioden.
Rederiforeningerne ønsker en præcisering af dette afsnit, således at
offentliggørelse af efterforskningsdata
kun skal være gældende i forbindelse
med. fremtidig indvinding.
Løbetid på eneret til indvinding
Det bemærkes at udkastet til lovforslaget søger at forlænge eneretsperioden i de
primære auktionsområder til 10 år. Rederiforeningerne vil gerne kvittere for denne
hensigt, da dette øger muligheden for en bedre forrentning af de omkostninger der
er bekostet ifm. efterforskning og undersøgelser.
Rederiforeningerne finder det dog ikke hensigtsmæssigt at man i udkastet til
lovforslaget ikke har taget hensyn til igangværende indvindinger, der under de
gældende regler allerede har opnået auktionstilladelser med 5 års løbetid. For at
sikre en ligevægtigt konkurrencesituation ønsker Rederiforeningerne en ændring i
lovforslaget således, at vilkårene for indvinder med tilladelser med 5 års løbetid
forlænges til 10-årige tilladelser. En sådan ændring sikrer at virksomhederne som
har opnået tilladelser under det gældende regelsæt, og som har bekostet
investeringer i efterforskning og undersøgelser, får samme mulighed for at forrente
deres investering.
Indvinding fra auktionsområder
Under denne overskrift ønsker Rederiforeningerne, at der for indvindings
virksomheder skabes yderligere fleksibilitet iht. rammen for indvinding. Denne
2/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fleksibilitet opnås delvist ifm. udkast til lovforslag, hvor det tilsigtes at det
nuværende loft for indvinding fjernes, med mindre der er konkrete miljømæssige
hensyn at tage. Rederiforeningerne finder denne ændring positiv.
Effekten af en sådan ændring vil dog, efter Rederiforeningernes mening
forstærkes, hvis lovforslaget reflekterede en større fleksibilitet iht.
indvindingsperioden.
Den nuværende lovgivning tilsiger under § 24, stk. 1, at auktionstilladelsen
bortfalder, hvis ikke der indvindes inden for tre på hinanden følgende år.
Rederiforeningerne mener ikke § 24, stk. er tidssvarende ift. markedsforholdene
og Rederiforeningerne mener at reglen bør bortfalde.
Udlægning af auktionsområder
I forslag til ny § 20, stk.2, nr.1, foreslås der en ændring i tilladelsen til indvinding på
havet efter auktion. Ændringen stipulerer at auktionerne fremover vindes af den
der byder den højeste pris pr. m
3
. Denne ændring begrundes med øget og lettere
adgang for små og mellemstore virksomheder og derigennem at øge
konkurrencen ved auktionsordningen.
Rederiforeningerne er af den opfattelse, at en sådan ændring af de gældende
regler for udlægning af auktionsområder
ikke
vil skabe den tilsigtede
konkurrencesituation og derigennem
ikke
være til gavn for de mindre og
mellemstore virksomheder. En sådan ændring af de gældende regler vil derimod
skabe en situation hvor:
1. Der skabes incitament til kunstigt høje priser pr. m
3
2. Der skabes en situation hvor en byder, vil kunne byde på en begrænset
mængde til en høj m
3
-pris og vinde over en byder, der ønsker en større
mængde til en lavere m
3
-pris.
Under henvisning til ovenstående foreslås det, at det gældende regelsæt for
udlægning af auktionsområder bibeholdes - og derved en fastholdelse af modellen
med ”vinder ved vederlag” – dvs. prisen pr. m
3
ganget med den tilbudte mængde.
National råstofplan
Rederiforeningerne ønsker på dette punkt at støtte op omkring høringssvaret fra
Danske Råstoffer. En samlet national tilgang til råstofplanlægning(vand og land) vil
være givtig ift. efterspørgsel og administration - og vil samtidig give markedet
større transparens og investeringshorisont.
3/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lov om kystbeskyttelse
Rederiforeningerne har ikke yderligere bemærkninger til udkast til lov om ændring
af lov om kystbeskyttelse.
Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående, uddyber Rederiforeningerne
naturligvis gerne på de fremsendte bemærkninger.
Med venlig hilsen
Thomas Sylvest
+45 3311 9226
[email protected]
4/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Høringssvar fra Rohde Nielsen A/S om udkast af 2. oktober 2014 til lovforslag om
ændring af råstofloven
Rohde Nielsen A/S (”RN”) har modtaget ovennævnte udkast. Formålet med forslaget er at fremme
konkurrencen ved indvinding af råstoffer på søterritoriet.
I dette lys har RN gennemgået udkast til lovforslag og skal give følgende overordnede bemærknin-
ger om den fremtidige udformning af regler herom.
Den fremtidige lovgivning bør bygge på et princip om, at der sikres bedst mulig konkurrence mel-
lem indvinding af råstoffer til forskellige formål uanset, hvilken type område råstofferne indvindes
i. Dette indebærer, at forsyning af råstoffer fra henholdsvis fællesområder og auktionsområder skal
kunne ske til offentlige bygherrer på grundlag af ens vederlagsfritagelse. Derudover bør auktions-
områderne være og blive udlagt på en måde, der sikrer, at de råstoffer, der kan indvindes i disse,
kan konkurrere med råstoffer, der indvindes i fællesområder. På baggrund heraf bør de fremtidige
indvindingsregler baseres på følgende hovedhensyn, der nemt kan indarbejdes i det foreliggende
lovforslag:
1
Vederlagsfritagelse
Vederlagsfritagelse for leverancer til offentlige bygherrer til offentlige anlægsarbejder besluttet ved
lov og til visse projekter på land skal gælde i alle de tilfælde, hvor der fra fællesområder kan ske
indvinding til den lave sats (6,00 kr. pristalsreguleret) og fra auktionsområder. Det er altså de virk-
somheder, som er berettiget til at levere til den lave sats fra fællesområder, der ved leverancer til
bygherrer skal være vederlagsfritaget. Tilsvarende skal der være vederlagsfritagelse for levering til
disse arbejder og projekter i auktionsområderne. Derved opnås fuld konkurrence mellem en ind-
vinder, der har bekostet udlægning af mængder i fællesområder, og en indvinder der har bekostet
udlægning af et auktionsområde.
2
Indvinding fra auktionsområder
Mængderne i auktionsområder skal være til rådighed på en måde, så disse kan anvendes til leveran-
cer til offentlige bygherrer, når offentlige bygherrer får behov for at kunne aftage mængder, som of-
te vil være væsentlige mængder. Dette betyder, at mængderne skal kunne være til rådighed i den
fulde 10-årige periode, hvor et auktionsområde udlægges, og der bør ikke gælde årlige mængdebe-
grænsninger, med mindre dette begrundes i konkrete miljømæssige hensyn. Endvidere skal tilladel-
sen gælde uanset, hvornår der indvindes i løbet af indvindingsperioden. Reglen om, at der skal ind-
vindes inden for tre på hinanden følgende år, må bortfalde. Reglen, der fremgår af den gældende
råstoflovs § 24, stk. 1, bør allerede under den gældende lovgivning bortfalde. Endelig bør der ved
leverancer til offentlige bygherrer ikke gælde et minimumsvederlag. Med disse præciseringer til lov-
forslaget vil det være sikret, at mængder i auktionsområder i den fulde 10-årige indvindingsperiode
vil kunne leveres til offentlige bygherrer i lige konkurrence med mængder, der leveres af en virk-
somhed, der har fået udlagt mængder i et fællesområde til den lave takst. Hermed opnås fuld kon-
kurrence.
3
Udlægning af auktionsområder
Ifølge udkast til lovforslag skal en auktion vindes på grundlag af højeste pris pr. m
3
og ikke som nu
ved den højeste pris pr. m
3
ganget med den tilbudte mængde. Den hidtidige regel bør fastholdes, da
en byder ellers vil kunne byde på en begrænset mængde til en høj pris pr. m
3
og vinde over en by-
der, der ønsker en større mængde til en lavere m
3
-pris.
#1249063
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Andre bemærkninger
Det er vigtigt, at lovforslaget tager højde for indvindernes gældende rettigheder. Indvindingsvirk-
somhederne har investeret i både udlægning af mængder i fællesområder og i auktionsområder i
tillid til de gældende regler. Dette indebærer, at for så vidt angår allerede udlagte auktionsområder
må vilkårene for disse ændres således, at vilkårene bliver de samme som for nye områder, der ud-
lægges i henhold til den nye lov. For fællesområderne ses der ikke at foreligge et sådant hensyn, når
blot vederlagsfritagelsen til offentlige bygherrer fastholdes for de indvindingsvirksomheder, der kan
indvinde til den lave sats. Lovforslagets regler om offentliggørelse af efterforskningsresultater bør
kun gælde for fremtidig indvinding. Tillige indeholder lovforslaget en række regler, der skærper de
administrative byrder hos indvindingsvirksomhederne. Disse øger ikke konkurrencen og bør udgå.
Til sidst bør nævnes, at reglen om, at der skal ske indvinding inden for 3 år fra alle indvindingsom-
råder, jf. råstoflovens § 24, stk. 1, hindrer adgangen til ressourcerne og dermed konkurrencen. Reg-
len må udgå.
---o0o---
RN giver gerne et konkret forslag til ændringer til udkast til lovforslag, der implementerer ovenstå-
ende.
24. oktober 2014
Rohde Nielsen A/S
#1249063
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0047.png
Advokatrådet
Miljøministeriet
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
FAX
33 96 97 98
33 36 97 50
DATO: 30. oktober 2014
SAGSNR.: 2014 - 3251
[email protected]
ID NR.: 318236
Høring - over udkast til forslag til lov om ændring af lov om havstrategi
Ved e-mail af 21-10-2014 har Naturstyrelsen anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har ikke bemærkninger til det fremsendte høringsmateriale.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0048.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0049.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0050.png
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi
3. november 2014
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om havstrategi
Naturstyrelsen fremsendte den 21. oktober 2014 udkast til forslag til lov om ændring af lov om
havstrategi med henblik på evt. bemærkninger senest den 3. november 2014.
Baggrunden for, at havstrategiloven skal ændres er, at Danmark den 11. juli 2014 modtog en
åbningsskrivelse fra Kommissionen, som anførte, at Danmark ikke fuldstændigt har gennemført
direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger (artikel 5, stk. 3, artikel 14, stk. 2 og artikel 14, stk. 3, i lov nr.
522 af 26. maj 2010 om havstrategi (havstrategiloven).
Den danske regering har den 11. september 2014 meddelt Kommissionen, at man er enig i behovet
for at implementere artikel 5, stk. 3, mere udtrykkeligt i havstrategiloven, hvilket forudsætter en
ændring af loven, og at man samtidig vil præcisere gennemførslen af direktivets artikel 14. stk. 2 og
3.
Lovforslaget indeholder således en præcisering af miljøministerens pligt til at revidere dele af
havstrategien, hvis det konstateres, at tilstanden i et givet havområde er så kritisk, at der brug for
øjeblikkelig handling.
Dansk Miljøteknologi takker for det fremsendte udkast og muligheden for at afgive kommentarer til
udkastet til lovændring.
Af hensyn til indsatserne for et bedre havmiljø støtter Dansk Miljøteknologi, at der foretages en
præcisering af miljøministerens pligt til at revidere dele af havstrategien, hvis det konstateres, at
tilstanden i et givet havområde er så kritisk, at der er brug for øjeblikkelig handling. Revision af
dele af havstrategien kan netop føre til, at der skal iværksættes strengere
beskyttelsesforanstaltninger for et havområde. Revisionen vil udmønte sig i en revideret tidsplan,
som herefter skal overholdes.
På denne baggrund kan Dansk Miljøteknologi støtte lovforslagets præcisering for at rette op på den
underimplementering af EF-direktivet om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger, der er foretaget i lov om havstrategi..
Med venlig hilsen
Jørn Jespersen
Direktør
Dansk Miljøteknologi
Jørgen Magner
Politisk og økonomisk konsulent
Dansk Miljøteknologi
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0051.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426818_0052.png
Skovbakken 37 • 9240 Nibe • Telefon: 98 35 16 39 • Mobil: 21 29 40 39 • E-mail:
[email protected]
•www.askehave.dk
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Att.: Lise Wesenberg Jensen
Sendt til
[email protected]
Vedr.: J.nr. NST-700-00033 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om havstrategi
Ole Askehave A/S har ingen bemærkninger til ovennævnte udkast af 21. oktober 2014.
Nibe, den 30. oktober 2014,
Ole Askehave
Ole Askehave A/S
Konsulentfirma
1 af 1