PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 85 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Vandplaner og havmiljø

J.nr. NST-700-00031

Ref. lisew

Den 7. november 2014

Høringsnotat om forslag til ændring af lov om råstoffer, lov om

kystbeskyttelse og lov om havstrategi

Udkast til lovforslag har været i ekstern høring fra den 2. til d. 30. oktober 2014 for

så vidt angår forslagene til ændring af lov om råstoffer (herefter råstofloven) og lov

om kystbeskyttelse (herefter kystbeskyttelsesloven) og fra d.21. oktober til d. 3.

november 2014 for så vidt angår forslagene til ændring af lov om havstrategi

(herefter havstrategiloven).

Vedrørende ændringerne af råstofloven og kystbeskyttelsesloven er der modtaget i

alt 17 høringssvar fra 19 høringsparter, hvoraf 4 har oplyst, at de ikke har

bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslag:

Danmarks Naturfredningsforening, Danske Havne, Danske Regioner, Danske

Råstoffer, Dansk Industri, Flintholm Sten og Grus ApS, Foreningen af

Lystbådehavne i Danmark, Greenpeace, Gribskov Kommune, Kommunernes

Landsforening, Nymølle Stenindustrier, Ole Askehave A/S Konsulentfirma,

Rederiforeningen, Rohde Nielsen A/S og WWF Verdensnaturfonden. Danmarks

Naturfredningsforening, Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden har afgivet et

fælles høringssvar.

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til

lovforslag:

Advokatrådet, By & Havn, Dansk Arbejdsgiverforening og Konkurrencerådet

Vedrørende ændringerne af havstrategiloven er der modtaget i alt 6 høringssvar

fra Advokatrådet, By & Havn, Dansk Akvakultur, Dansk Miljøteknologi, GEUS og

Ole Askehave A/S. Heraf havde alene Danske Akvakultur bemærkninger til

lovforslaget.

Høringssvarene har især berørt følgende punkter:

1) Reglerne for råstofindvinding på havet

1a) Auktionsordningen

1b) Vederlag og vederlagsfritagelse

1c) Fællesområder

1d) Bortfald af tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 år

1e) Miljøundersøgelser og krav ved tilladelsesgivning samt kontrol

1f) Udlægning af områder, hvor der ikke kan tillades råstofindvinding eller

hvor adgangen til at give tilladelse begrænses

1g) Efterforskning

2) By-pass og nyttiggørelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) National råstofplan / -strategi

4) Rekreative interesser

5) Oplysningspligt

6) Digital kommunikation

7) Fjernelse af opsættende virkning af klage over råstofplaner

8) Hjemmel til at fravige reglen om bortfald af tilladelser på land, der ikke har

været udnyttet i 3 år

9) Andre bemærkninger vedrørende kystbeskyttelsesloven

10) Havstrategiloven

Høringsnotatet gennemgår de væsentligste kommentarer, der er grupperet i

forhold til ovennævnte punkter. For hvert punkt er også Miljøministeriets

bemærkninger til høringssvarene anført, ligesom indarbejdede ændringer som

følge af høringssvarene er beskrevet. Ønskes der detaljerede oplysninger om

høringssvarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan

findes på høringsportalen (www.borger.dk).

Ud over de ændringer, der er nævnt i dette notat, er der foretaget mindre

ændringer, herunder lovtekniske rettelser.

1) Reglerne for råstofindvinding på havet

Danske Råstoffer, Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

anfører

overordnet, at indvinderne af råstoffer på havet i forvejen er rigeligt

konkurrenceudsatte, dels med hinanden, og dels med tilsvarende materialer fra

grusgravene på land samt importerede nedknuste granitmaterialer, og mener ikke,

at det ændrede auktionssystem vil ændre på konkurrencen.

Danske Råstoffer

anfører, at ændringen af auktionssystemet vil føre til, at man hæver prisen pr. m

hvilket er den parameter, der er den største hindring for, at marine råstoffer kan

konkurrere med andre råstoftyper – land og import. Desuden anfører Danske

Råstoffer, at når mindre virksomheder har svært ved at klare sig, skyldes det ikke

indretningen af auktionssystemet, men indførelsen af vederlag til staten, samt at

det er en kapitalintensiv proces at udlægge nye indvindingsområder, og der er

risiko for at efterforskningsomkostninger spildes, hvis der ikke findes de ønskede

råstoffer eller konflikter med miljøinteresser eller andre erhvervsinteresser gør, at

der ikke kan gives en brugbar indvindingstilladelse.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

anfører, at en række af

forslagene vil medføre højere omkostninger og lavere efterspørgsel efter sø

materialer, og mener grundlæggende, at konkurrencen ikke bør ligge i fasen med

at skaffe sig adgang til råstoffer, men i indvindingen og afsætningen af råstofferne.

Rederiforeningen

anfører, at den fremtidige lovgivning bør reflektere et marked

med øget konkurrence i form af bedst mulig markedsadgang til indvinding af

råstoffer til forskellige formål, uagtet om disse indvindes i fællesområder eller i

auktionsområder.

Rohde Nielsen A/S

anfører, at lovgivningen bør bygge på et princip om, at der

sikres bedst mulig konkurrence mellem indvinding af råstoffer til forskellige

formål, uanset hvilken type område råstofferne indvindes i.

Rohde Nielsen A/S

anfører desuden, at de elementer i lovforslag, der skærper de administrative

byrder hos indvindingsvirksomhederne, bør udgå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

ønsker fastsat en

sagsbehandlingstid på maks. 1 måned for frigivelse af sikkerhedsstillelser og maks

4 måneder for udstedelse af indvindingstilladelse, efter at en fyldestgørende

ansøgning er modtaget i Naturstyrelsen (ekskl. høringsperioder).

Danmarks Naturfredningsforening (DN), Greenpeace og WWF

Verdensnaturfonden (WWF)

ønsker en helt anden tilgang i forbindelse med

indvinding på havet, jf. nærmere nedenfor under punkt 1e). Overordnet anfører de

tre foreninger, at det bør undersøges, om sand og grus kan erstattes af andre

materialer i byggeriet. Foreningerne finder endvidere, at eksport af råstoffer fra

havet bør forbydes.

Dansk Industri

støtter principperne i den del af lovforslaget, der vedrører

indvinding på havet.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet finder ikke, at der i høringen er fremkommet nye oplysninger

m.v., som ikke var kendt, da arbejdsgruppen mellem Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen og Naturstyrelsen om forbedrede konkurrenceforhold ved

råstofindvinding på havet afgav sine anbefalinger, eller da det øvrige grundlag for

lovforslaget blev tilvejebragt, og som kan give grundlag for at ændre mere

grundlæggende på ordningen for indvinding på havet, end det er foreslået ved det

udkast, der har været i høring. Miljøministeriet vurderer fortsat, at de foreliggende

forslag vil styrke konkurrencen og forbedre mulighederne for de mindre og

mellemstore virksomheder. Konkurrencerådet har ikke haft bemærkninger til

udkastet til lovforslag. Det skal også bemærkes, at det forhold, at én

omkostningspost stiger (f.eks. vederlagsprisen pr. kubikmeter) ikke i sig selv

medfører, at prisen for slutbrugeren vil stige, og at råstoffer indvundet på havet

derved bliver mindre konkurrencedygtige. Lovforslaget indebærer netop en række

ændringer, som vil gøre det mere økonomisk attraktivt at indvinde på havet ved

f.eks. at give bedre muligheder for at afskrive omkostninger til efterforskning m.v.,

og som imødekommer erhvervets interesser, f.eks. forlængelsen af

eneretsperioden.

Generelt er der fokus på at reducere forbruget af naturlige råstoffer som sand og

grus. Som eksempler kan nævnes, at der allerede i høj grad sker nyttiggørelse af

byggematerialer, ligesom Vejdirektoratet i stigende grad er begyndt at bruge

overskudsjord stabiliseret ved tilsætning af kalk. Der er desuden regler i

restproduktbekendtgørelsen om, at der kan ske anvendelse af lettere forurenet

overskudsjord på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Danmark både importerer og eksporterer råstoffer, og Miljøministeriet vurderer

ikke, at der er grund til at overveje at begrænse eller forbyde eksport af råstoffer

fra havet. Overvejelser om et forbud mod eksport af råstoffer indvundet på havet

ville desuden rejse en række spørgsmål af både juridisk og økonomisk karakter,

som Miljøministeriet ikke ser grund til at afklare i forbindelse med dette

lovforslag.

Miljøministeriet er underlagt de almindelige forvaltningsretlige krav til

sagsbehandling. Miljøministeriet har løbende fokus på sagsbehandlingstider ved

tilrettelæggelsen af sagernes behandling. Det vurderes imidlertid ikke

hensigtsmæssigt at indføre bindende sagsbehandlingstider, medmindre der

foreligger særlige forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1a) Auktionsordningen

Danske Råstoffer, Rederiforeningen, Rohde Nielsen A/S, Flintholm Sten og Grus

ApS og Ole Askehave A/S finder det positivt, at der åbnes for eneretsperiode på

10 år. Danske Råstoffer, Rederiforeningen, Rohde Nielsen A/S og Ole Askehave

A/S

finder, at også tilladelser givet på baggrund af de hidtidige auktioner bør

forlænges til 10 år.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

finder også muligheden for ny

auktion over området med 5 års eneret positiv, men finder, at den første

eneretsindehaver bør kunne få en forlængelse med yderligere 5 år på uændrede

vilkår uden yderligere auktion, hvis ingen anmoder om auktion eller om

udlægning til fællesområde.

Rederiforeningen og Rohde Nielsen A/S

finder, at den eksisterende regel for,

hvem der vinder en auktion (den der byder det højeste samlede vederlag –

mængde gange kubikmeterpris), bør bibeholdes.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

mener, at man skal gå over til

kun at lægge vægt på kubikmeterprisen. Ved lige bud pr. kubikmeter, bør der

således være en ny budrunde, medmindre de to firmaer enes om at udlægge

området i fællesskab.

Rohde Nielsen A/S

anfører, at det er vigtigt, at der ikke gælder årlige

mængdebegrænsninger, medmindre dette begrundes i konkrete miljømæssige

hensyn.

Rederiforeningen og Rohde Nielsen A/S

ønsker en præcisering af, at

offentliggørelse af efterforskningsdata kun skal være gældende i forbindelse med

fremtidig indvinding.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

mener, at den der melder et

område ind til auktion, skal have mulighed for at begrænse det efter auktionen, for

at den, der har gjort forarbejdet for at finde et interessant område, ikke skal stilles

ringere end andre, der kan byde på auktionen.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

mener desuden ikke, at der bør

være krav om sikkerhedsstillelse ved indmelding af et område.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

støtter forslaget om, at

tilladelsesindehaveren kan få begrænset indvindingsområdet efter 1 år, men

ønsker, at det skal gælde i hele tilladelsesperioden.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

finder, at tilbagekaldelse eller

ændring af eneretstilladelser kun bør ske som ekspropriation og mod erstatning.

DN, Greenpeace og WWF

finder, at miljøvurderingerne i dag er så mangelfulde (jf.

nedenfor under punkt 1e) at det ikke er hensigtsmæssigt at lempe reglerne for

indvindingsperioder eller (årlige) mængder eller nedsætte minimumsvederlaget.

Miljøministeriets bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøministeriet finder ikke, at man kan forlænge tilladelser givet på baggrund af

auktioner afholdt efter de hidtidige regler fra 5 til 10 år, da buddene er afgivet og

beslutninger om ikke at byde er truffet under forudsætning af de dagældende

regler. Det samme gælder således de sager, som endnu ikke er færdigbehandlet i

Naturstyrelsen, eller hvor der endnu ikke er indgivet indvindingsansøgning på

baggrund af afholdte auktioner.

Miljøministeriet vurderer, at forslaget om at forlænge en tilladelse på uændrede

vilkår, hvis ingen anmoder om auktion eller udlægning af fællesområde, vil være i

modstrid med ønsket om at konkurrenceudsætte indvindingsretten med

mellemrum. Hvis eneretsindehaveren ønsker at bibeholde eneretten, må

vedkommende således selv anmode om, at få området på auktion igen.

I forhold til kriteriet for at vinde en auktion vurderer Miljøministeriet – også på

baggrund af de modtagne høringssvar – at forslaget har ramt en god balance

mellem de forskellige interesser på området. I forhold til bekymringen for, at et

område blokeres af en indvinder, der kun ønsker en meget lille mængde,

bemærkes, dels at der vil skulle foretages overordnet geologisk kortlægning i hele

området, og hvis auktionsvinderen ønsker tilladelse i hele området vil der også

skulle foretages detaljeret geologisk kortlægning og miljøundersøgelse af hele

arealet. Naturstyrelsen vil desuden have mulighed for at begrænse arealets

størrelse, hvis den ansøgte indvindingsmængde for et konkret areal er

uforholdsmæssigt meget mindre end den mængde, der er dokumenteret

tilgængelig i det ansøgte indvindingsområde.

Et af formålene med ændringerne af auktionsordningen er, at det bliver mere

gennemsigtigt, hvad der bydes på. Miljøministeriet finder derfor ikke, at den der

indmelder et område skal kunne sløre, hvilket areal den pågældende reelt er

interesseret i, ved at melde et større område ind og efterfølgende kun efterforske et

mindre område.

Tilsvarende vurderer Miljøministeriet, at det er nødvendigt at fastholde kravet om

sikkerhedsstillelse ved indmeldelse af et område til auktion, for at undgå, at der

meldes en række områder ind, hvoraf indmelderen kun har intention om at byde

på et. Tidspunktet for frigivelse af denne sikkerhedsstillelse i det tilfælde, hvor en

anden har vundet auktionen, er dog ændret, således at frigivelsen vil ske straks

efter auktionen, og ikke først når auktionsvinderen har stillet sikkerhed.

Ændringen af reglerne om offentliggørelse af efterforskningsdata vil kun vedrøre

efterforskning, der sker på baggrund af auktioner afholdt efter de ændrede reglers

ikrafttræden, hvilket fremgår af lovforslagets overgangsbestemmelser.

Miljøministeriet finder grundlæggende, at der ikke bør gives tilladelser, som ikke

er baseret på tilstrækkelige miljøvurderinger, jf. også nedenfor under punkt 1e).

Miljøministeriet finder derfor ikke, at dette spørgsmål skal have betydning for, om

de øvrige vilkår for opnåelse af tilladelse til indvinding på havet, herunder

vederlagsreglerne, skal være mere eller mindre gunstige for branchen.

1b) Vederlag og vederlagsfritagelse

Danske Råstoffer

ønsker, at vederlaget sænkes generelt og særlig i fællesområder,

samt at rabatten for den, der udlægger et fællesområde, øges.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

ønsker, at arealvederlaget

fjernes eller reduceres, og at vederlagssatserne generelt reduceres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Råstoffer

støtter, at forslaget fjerner muligheden for at opnå

vederlagsfrihed i fællesområder til anlægsprojekter på havet vedtaget ved lov.

Danske Råstoffer

mener, at der er behov for at præcisere, hvorledes der kan opnås

vederlagsfritagelse i auktionsområderne. Det bør kun være tilladelsesindehaveren,

der kan søge om vederlagsfritagelse.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

mener, at det er uacceptabelt, at

reglerne for bygherreområder tolkes som de gør. En bygherre, der skal anvende

mere end 250.000 m

til et enkelt projekt, skal pålægges at sikre, at der findes en

ressource, som han kan anvende til sit projekt. Dette skal omfatte afdækning af de

nødvendige råmaterialer på havet og indhentning af tilladelse til indvinding i et

område, der ikke er udlagt til råstofindvinding. Desuden anfører

Flintholm Sten og

Grus ApS og Ole Askehave A/S,

at det ikke bør pålægges indvinderen at skelne

mellem, hvad hans leverancer til en bygherre anvendes til ud over selve det

vederlagsfri anlægsarbejde.

Rederiforeningen og Rohde Nielsen A/S

ønsker, at der skal være vederlagsfrihed i

fællesområder for den, der har ret til indvinding til lav takst, hvis der indvindes til

vederlagsfri anvendelser. Dette vil gøre fællesområderne mere attraktive og skabe

en mere bæredygtig model, hvor der ikke i så høj grad åbnes nye områder.

DN, Greenpeace og WWF

finder, at vederlagsindtægterne bør bruges på

naturgenopretning.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet finder ikke, at der er tilstrækkelige erfaringer med

vederlagssystemet til at vurdere, om vederlagssatserne er passende, herunder om

forskellen mellem den høje og den lave sats i fællesområderne er passende. Dette

bør vurderes, når systemet har fungeret i en årrække med stabile vilkår.

I forhold til vederlagsfritagelse i auktionsområder bemærkes, at det er

tilladelsesindehaveren, der skal betale vederlag, og derfor også

tilladelsesindehaveren, der skal søge om vederlagsfritagelse og dokumentere, at

råstofferne er anvendt til en vederlagsfri anvendelse. Det er præciseret i

bemærkningerne til lovforslaget, at forbindelsen mellem den vederlagsfri

anvendelse og den konkrete last af råstoffer skal kunne dokumenteres.

Der vil således være en række tilfælde, hvor råstoffer rent faktisk anvendes til

vederlagsfritagne formål, men hvor dette ikke kan dokumenteres, og hvor der

derfor ikke vil kunne opnås vederlagsfritagelse. Det er tilladelsesindehaveren, som

skal betale vederlag, og det er derfor også denne, som skal søge om

vederlagsfritagelse og dokumentere, at kravene er opfyldt. Hvis der i forbindelse

med et konkret projekt er behov for at afklare, om der vil kunne opnås

vederlagsfritagelse eller ej, vil den pågældende tilladelsesindehaver kunne få

generel vejledning i Naturstyrelsen om kravene til dokumentation.

I forhold til vederlagsfrihed i fællesområder bemærkes, at den, der har bekostet

udlægningen og derfor har lavere vederlagstakst, i forvejen vil have en fordel frem

for andre indvindere i fællesområdet. I auktionsområder er der ikke fuld

vederlagsfrihed, idet der skal betales arealvederlag og minimumsvederlag. Hvis de

to typer områder skulle ligestilles helt, skulle der således stadig være et vist

vederlag for den, der har udlagt et fællesområde. Der er ikke tilstrækkeligt

grundlag til at vurdere, hvor stort dette vederlag i givet fald skulle være. Dertil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommer, at formålet med fællesområderne ikke tilsiger, at det skal gøres specielt

attraktivt, at disse områder anvendes til at forsyne de meget store projekter, som

er omfattet af vederlagsfritagelsesreglerne for anlægsprojekter. Det ville i visse

tilfælde kunne betyde, at alle fællesområder i en større region blev tømt i løbet af

kort tid, og dermed ikke kunne opfylde deres formål i forhold til den daglige

råstofforsyning.

I den forbindelse skal det også bemærkes, at der er mange anlægsprojekter, som

ikke er vederlagsfritagne, heller ikke når der indvindes i bygherreområder.

Hvis der er tale om projekter, som er omfattet af krav om VVM, vil der være et krav

om, at der skal redegøres for råstofbehovet, og for hvordan råstofferne skaffes. Der

er dog ikke noget krav om, at det skal angives, præcis hvilke områder råstofferne

skal indvindes i, ligesom der ikke er noget krav om, at bygherrer til projekter over

en vis størrelse skal have udlagt et bygherreområde. Miljøministeriet finder heller

ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en sådan regel.

Vedrørende forslaget om anvendelse af vederlagsprovenuet til naturgenopretning

bemærkes, at vederlaget fra råstofindvinding indgår på finansloven som en

indtægtsbevilling og tilhører statskassen, og der er ikke hjemmel til at genanvende

midlerne til andre formål.

1c) Fællesområder

Danske Råstoffer, Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

understreger

fællesområdernes betydning også i fremtiden - idet de sikrer fleksibilitet og

kontinuitet. De påpeger ligeledes, at det er mere bæredygtigt at blive ved at

indvinde i de eksisterende områder frem for at åbne nye områder via auktion i

farvande, hvor der er rigelige ressourcer i fællesområderne. De er modstandere af

indførelse af tidsbegrænsning for tilladelser i fællesområder, da det vil gøre det

mindre attraktivt at bekoste udlægning af dem. De påpeger desuden, at en fælles

udløbsdato om 10 år for en lang række fællesområder, vil give en stort logistisk og

administrativ udfordring, som kan føre til lukning af fællesområderne.

Danske Råstoffer

ønsker, at bygherreområder, hvor ressourcen ikke er opbrugt,

udlægges som fællesområder.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

finder, at alle efterforskede

områder (herunder bygherreområder) bør udlægges som fællesområder og først

lukkes, når de er tømte for råstoffer eller VVM-grænsen er nået i områder, hvor

der ikke er lavet en VVM.

Miljøministeriets bemærkninger:

Det er ikke intentionen med lovforslaget at udfase fællesområderne. Imidlertid

vurderes det ikke at være holdbart, såfremt områder udlægges for en ubegrænset

periode, og der herefter, så længe den tilladte mængde ikke er indvundet, kun kan

ændres på tilladelsen, hvis de betingelser, der er angivet i § 24 er opfyldt. Derfor

finder Miljøministeriet det nødvendigt, at der, når udlægningen ikke mere sker ved

bekendtgørelse, men ved tilladelse, lige som for andre tilladelser bliver en

mulighed for med mellemrum at tage stilling til, om tilladelsen skal fornys, også

selv om den tilladte mængde ikke er opbrugt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til risikoen for, at tilladelser i en meget stor del af områderne vil skulle

fornys på en gang, forudsætter dette, at mængderne i områderne ikke indvindes

løbende over den kommende 10-års periode, og at der altså ikke løbende sker en

ny udlægning af mængder.

Hvis det i løbet af en årrække efter de nye reglers ikrafttræden viser sig, at der ikke

sker en løbende udnyttelse og genudlægning af fællesområderne, vil dette dels

kunne medtages i en vurdering af vederlagsstrukturen, jf. ovenfor, dels kunne

indgå i overvejelser om andre justeringer af ordningen for fællesområder.

Lovforslaget giver mulighed for, at bygherreområder kan udlægges til

fællesområder, ligesom tidligere auktionsområder kan. Det vil skulle indgå i

arbejdet med at revidere undersøgelseskravene, jf. nedenfor under 1 e), hvilke krav

der skal stilles for at give tilladelse til indvinding af en mængde, som ikke er blevet

indvundet under en tidligere tilladelse, og hvor indvindingen således er

miljøvurderet. I visse tilfælde vil det være nødvendigt, at der foretages supplerende

undersøgelser, fordi der i den mellemliggende periode er kommet nye oplysninger

eller nye krav til undersøgelser m.v., og der kan derfor ikke indføres en regel om, at

restmængder automatisk udlægges på ny.

1d) Bortfald af tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 år

Rederiforeningen

ønsker, at reglen om bortfald af en auktionstilladelse, der ikke

har været udnyttet i 3 år, skal bortfalde.

Rohde Nielsen A/S

ønsker, at reglen om bortfald af tilladelser, der ikke har været

udnyttet i 3 år, udgår for alle typer tilladelser.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet finder, at der er anført gode argumenter for, at

råstofindvindingsområder ikke generelt skal bortfalde, når de ikke har været

udnyttet i 3 år. Indvinding på havet er i mange tilfælde karakteriseret ved, at der

kan gå lang tid imellem, at behov for råstofferne opstår i nærheden af et konkret

område. Dette gælder både i forhold til kystbeskyttelse og i forhold til større

anlægsprojekter. Der er desuden normalt ikke som ved råstofindvinding på land et

hensyn at tage til naboer m.v.

Lovforslaget er derfor ændret således, at reglen om automatisk bortfald af

tilladelser til indvinding på havet, der ikke har været udnyttet i 3 år, udgår af

loven. Der vil stadig være hjemmel til at fastsætte sådanne vilkår i konkrete

tilladelser, hvis det konkret er velbegrundet.

Desuden vil alle tilladelser - også i fællesområder - fremover være tidsbegrænsede.

I fællesområder vil tidsbegrænsningen som udgangspunkt blive fastsat til 10 år.

1e) Miljøundersøgelser, krav ved meddelelse af tilladelse og kontrol

DN, Greenpeace og WWF

finder, at de nuværende krav til miljøundersøgelser

forud for tilladelse til indvinding er utilstrækkelige. Foreningerne finder, at

undersøgelserne bør omfatte både in- og epifauna, områdets vigtighed for fisk,

f.eks. som gyde- eller opvækstområder, og for fiskeri, og kumulerede effekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DN, Greenpeace og WWF

finder, at gydeområder, opvækstområder, fiskepladser

og områder med (med sten ned til 5 cm) bør friholdes fra råstofindvinding, samt at

der kun bør tillades slæbesugning, ikke stiksugning, og opfordrer til, at der sker en

reel inddragelse af natur og fiskeriinteresser.

Endvidere anfører

DN, Greenpeace og WWF,

at der bør sikres en reel høring af

alle interessenter, også lokale, forud for at der gives tilladelse, og at

høringsproceduren bør præciseres i loven, bl.a. i forhold til tidsfrister.

DN, Greenpeace og WWF

finder, at kontrollen med indvindingen bør skærpes, og

at der bør indføres krav om GPS-udstyr og om meldinger om indvundet mængde

for samtlige indvindingsaktiviteter samt løbende kontroller ved landing på linje

med, hvad der gælder på fiskeriområdet.

Miljøministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger har Naturstyrelsen igangsat en

gennemgang af kravene til den efterforskning, herunder miljøundersøgelse og

miljøvurdering, der skal foretages før der kan søges om tilladelse til indvinding på

havet. Gennemgangen sker med henblik på at vurdere, om de nuværende krav er

relevante og fyldestgørende. Heri vil bl.a. blive inddraget erfaringer og resultater

fra igangværende undersøgelser i Øresund.

Naturstyrelsen vil inddrage de relevante myndigheder, organisationer og

forskningsinstitutioner m.v. herunder råstofbranchen, miljøorganisationer og

fiskeriorganisationer i dette arbejde.

I det omfang det efter gennemgangen vurderes, at der er behov for en ændring af

kravene til undersøgelser, vil de ændrede krav blive indsat i den bekendtgørelse,

der fastsætter kravene til ansøgninger om tilladelse til indvinding. Dette er der i

forvejen hjemmel til i loven.

Råstofindvinding medfører uundgåeligt en påvirkning af sedimentet uafhængigt af

om der er tale om slæbesugning eller stiksugning. Det vil blive drøftet i den

ovennævnte arbejdsgruppe, hvorvidt det kun er den ene metode der skal gives

tilladelse til, ligesom kumulativ effekt af råstofindvinding i sig selv og med andre

aktiviteter vil blive inddraget.

Ral er generelt et vigtigt kvalitetsmateriale, og det vil derfor ikke være

hensigtsmæssigt ud fra et råstofforsyningsmæssigt synspunkt at indføre et generelt

forbud mod indvinding af ral. Det er teknisk et problem at foretage en præcis

kortlægning af områder med sten mindre end 10 cm. Det vil blive drøftet i

ovennævnte arbejdsgruppe, hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt i højere

grad at friholde områder med sten større end 5 cm i forbindelse med

indvindingstilladelser.

Miljøministeriet finder ikke, at der bør fastsættes præcise krav til høring i selve

lovteksten. En del af bemyndigelserne i loven skal udmøntes i bekendtgørelser og

det er bl.a. hensigten, at høringsproceduren beskrives i en bekendtgørelse.

Miljøministeriet er enigt i, at høring vedrørende tilladelser skal omfatte lokale

interessenter.

Vedrørende styrkelse af kontrol med råstofindvinding indeholder lovforslaget bl.a.

en oplysningspligtsbestemmelse. Hvilke konkrete krav der skal være til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indvindernes indberetninger og til kontroludstyr på indvindingsfartøjerne,

vurderes løbende. Der er i forvejen krav om, at skibene skal bruge AIS-udstyr, som

gør, at Naturstyrelsen med meget hyppige positionssignaler kan følge skibenes

færden, og om at alle konkrete laster bliver indberettet. Samtidig har

Naturstyrelsen oplysning om de enkelte skibes lastkapacitet. Ved hjælp af dette

kan der føres kontrol med skibenes indvindinger, og der udføres både løbende

stikprøvekontrol og kontrol i forbindelse med de kvartalsvise indberetninger. Som

det fremgår af lovforslaget, overvejes en yderligere digitalisering af

indberetningssystemet.

1f) Udlægning af områder, hvor der ikke kan tillades råstofindvinding

eller hvor adgangen til at give tilladelse begrænses.

DN, Greenpeace og WWF

støtter forslaget og finder, at indvinding helt bør

forbydes i en meget stor del hvis ikke alle områder i indre danske farvande,

herunder Øresund. De anfører, at det bør præciseres, på hvilket grundlag

ministeren kan tage en sådan beslutning.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

finder, at udlægning af områder

bør ske som led i en råstofplanlægning for både land og hav.

Danske Regioner

har forståelse for behovet, men forudsætter, at den kun vil blive

brugt undtagelsesvis, da det ellers kan afstedkomme ikke hensigtsmæssige

forvridninger i den nuværende fordeling mellem indvinding af råstoffer til havs og

på land.

Miljøministeriets bemærkninger:

Bestemmelsen skal kunne tage højde for de problemer m.v., der måtte opstå eller

blive identificeret i fremtiden, og det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt, at

specificere yderligere, i hvilke tilfælde bestemmelsen kan finde anvendelse eller på

hvilket grundlag.

Det er miljøministeren, der har kompetencen til at udlægge områder, og

anvendelsen af bestemmelsen vil skulle afvejes mellem beskyttelsesbehov og behov

for råstoffer og vil skulle koordineres med andre planlægnings- og

beskyttelsesmæssige instrumenter, herunder havplanlægning i medfør af

direktivet om maritim fysisk planlægning og indsatsprogrammerne efter

havstrategidirektivet.

1g) Efterforskning

DN, Greenpeace og WWF

finder, ikke at efterforskning bør tillades på under 6 m

vanddybde, da foreningen ikke mener, at der bør tillades indvinding her.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

finder, at det vil være en fordel,

hvis kravet om tilladelse til efterforskning bortfalder, da det vil åbne mulighed for

at gennemføre forundersøgelser, der ikke kræver fysiske indgreb i havbunden

f.eks. forud for en auktion.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet finder ikke, at den nuværende meget snævre adgang til at give

indvindingstilladelse på under 6 m vanddybde bør indskrænkes yderligere. Både

som følge heraf og fordi påvirkningszonen kan ligge på under 6 m dybde for et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indvindingsområde, der ligger på større vanddybde er det i visse tilfælde

nødvendigt at kunne efterforske både geologisk og miljømæssige på lavere

vanddybde end 6 m.

2) By-pass og nyttiggørelse

Danske Havne og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)

er enig i

målet om øget by-pass og genanvendelse af opgravede og oprensede

havbundsmaterialer og finder, at lovforslaget på flere punkter imødekommer

foreningernes ønsker.

Gribskov Kommune, Flintholm Sten og Grus ApS, Ole

Askehave A/S, DN, Greenpeace og WWF

støtter også dette forslag.

Gribskov

Kommune, Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

finder, at by-pass og

back-pass bør sidestilles.

Gribskov Kommune

anfører, at reglerne bør skabe

mulighed for stationære sandpumper.

Danske havne

foreslår, at sedimenterne kan anvendes til at genskabe vådområder,

ved at de indspules i et jævnt lag på lavtliggende strandenge. Danske Havne støtter

ligeledes, at materialerne anvendes til kystbeskyttelse.

Danske Havne

opfordrer til, at man i de bekendtgørelser, der skal udmønte

ændringerne, forenkler kravene og sagsbehandlingen i forhold til i dag, og gør i

forhold til krav om prøveudtagning opmærksom på, at sedimenterne i havne i dag

de fleste steder er langt renere end tidligere, hvilket der bør tages højde for i

kravene.

DN, Greenpeace og WWF

advarer om, at lempelse af reglerne for by-pass

og nyttiggørelse ikke må benyttes til lettere at komme af med forurenet materiale

og understreger behovet for undersøgelser af materialerne og guidelines.

I relation til bemærkningerne om præventiv oprensning understreger

Danske

Havne,

at det bør være havnene selv, der bestemmer, hvornår og hvor meget der

skal renses op eller uddybes.

Gribskov Kommune

finder, at der bør være meget

vide rammer for præventiv oprensning. Endvidere finder kommunen, at

grundejere langs kysten bør have mulighed for at få tilladelse til afgravning ved en

havn eller andre steder med henblik på back-pass uden at dette tager

udgangspunkt i, at sandet er et problem for havnen, men snarere at det er en

værdifuld ressource, der stammer fra erosionen af matriklerne.

I forhold til det foreslåede hierarki anfører

Danske Havne,

at det kan risikere at

trække sagsbehandlingen i langdrag, hvis flere myndigheder skal tage stilling til

sagen, før der kan tages stilling til en ansøgning om f.eks. klapning.

FLID

anfører, at hierarkiet bør blødes op, så havnene stilles mere frit med hensyn

til at vælge løsning, hvis by-pass ikke er mulig og understreger, at det er vigtigt, at

havnene ikke pålægges dyrere løsninger end i dag eller ekstra

dokumentationskrav.

Dansk Industri

anfører, at havnen, under hensyn til de nødvendige miljøhensyn,

bør have metodefrihed i forhold til bortskaffelsesmetode.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

finder ikke, at anvendelse på

havet bør have forrang for anvendelse på land.

Gribskov Kommune

understreger, at krav om nyttiggørelse skal være

proportionalt og anfører, at det skal sikres, at der er klare retningslinjer, som kan

danne ramme om det nødvendige samarbejde mellem sælgere og købere af sand til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nyttiggørelse. Endvidere understreger kommunen behovet for at der tilføres

tilstrækkelige ressourcer til de administrerende myndigheder, så

sagsbehandlingen efter de nye regler kan gå hurtigt.

Miljøministeriets bemærkninger:

I forhold til bemærkningerne om mulighed for back-pass (dvs. at materiale, der er

ført med strømmen videre til en havn eller sejlrende m.v. føres tilbage, til den

kyststrækning, hvor det kom fra) skal Miljøministeriet oplyse, at lovforslaget ikke

ændrer på de eksisterende regler om kystbeskyttelse. Det er fortsat muligt at give

tilladelse til etablering af kystbeskyttelse efter de eksisterende regler, herunder

kystfodring, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Kystfodring kan også foretages

med oprensnings- og uddybningsmaterialer, hvis betingelserne for at tillade

nyttiggørelse heraf til dette formål er opfyldt. Hvis der imidlertid ikke er et behov

for at fjerne sedimentet, er forholdet ikke reguleret af de regler, der gælder om

oprensninger, præventive oprensninger og uddybninger. Der vil dermed være tale

om en egentlig råstofindvinding, og dette bør kun kunne tillades efter de

almindelige regler om tilladelse til råstofindvinding efter råstoflovens § 20.

Miljøministeriet finder, at der er anført gode grunde til, at nyttiggørelse på havet

ikke skal have forrang frem for nyttiggørelse på land, når man ser bort fra de

tilfælde, hvor der er behov for by-pass. Lovforslaget er derfor ændret, således at de

to nyttiggørelsestyper ligestilles i de tilfælde, hvor materialet ikke bør by-passes.

Der vil skulle fastsættes regler i medfør af lovene, der regulerer

dokumentationskrav og sagsbehandling, og i dette arbejde vil det skulle sikres, at

de krav, der stilles, både er tilstrækkelige og nødvendige. Det vil også skulle

fastlægges, hvordan en ansøger om f.eks. en tilladelse til klapning skal begrunde,

at materialet ikke bør by-passes og ikke kan nyttiggøres. Dette vil i sig selv lette

sagsbehandlingen, men det vil også i øvrigt skulle sikres, at sagsbehandlingen kan

foregå smidigt, herunder i forhold til involvering af flere myndigheder.

Derudover indeholder lovforslaget allerede en betydelig forenkling, idet der ikke

længere skal indhentes tilladelse fra både Naturstyrelsen og Kystdirektoratet i de

tilfælde, hvor oprensnings- og uddybningsmateriale skal anvendes til projekter,

der kræver tilladelse i medfør af kystbeskyttelsesloven.

Det er allerede i dag muligt, at få tilladelse til etablering af en stationær

sandpumpe. Anlægget behandles efter de eksisterende regler om kystbeskyttelse.

I forhold til Danske Havnes forslag om, at sedimenterne kan anvendes til at

genskabe vådområder bemærkes, at havsedimentet ud fra et

kystbeskyttelsessynspunkt så vidt muligt bør holdes i den bølgeaktive zone.

Sediment, der placeres på strandenge kan ikke betragtes som kystbeskyttelse, da

det bl.a. ikke har til hensigt at beskytte fast ejendom, men i stedet at bevare en

bestemt defineret natur. En sådan anvendelse vil kræve en tilladelse til

nyttiggørelse af sedimentet på land samt dispensation fra strand- og

klitbeskyttelseslinjerne, såfremt det skal ske inden for arealer der er omfattet af

disse bestemmelser. Samtidig vil det også meget ofte kræve dispensation fra

naturbeskyttelseslovens § 3, såfremt der er tale om eksempelvis strandenge. Der

vil typisk være både naturbeskyttelses- og landskabelige interesser, der vil stride

imod en sådan fremgangsmåde. En overlejring af disse arealer med sediment kan

være direkte til ugunst for naturtyperne, og der er inden for klit- og

strandbeskyttelseslinjerne generelt stor tilbageholdenhed med dispensationer til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terrænreguleringer. Det anses for ønskværdigt at lade den naturlige dynamik råde

på disse arealer.

Endelig bemærkes, at havbundssedimenter, som bringes på land med henblik på

at genskabe vådområder, i visse tilfælde vil skulle anses for affald. I givet fald er

havbundssedimenterne omfattet af affaldsreguleringen, og anvendelsen af

sedimenterne vil enten skulle betragtes som nyttiggørelse eller bortskaffelse. I de

tilfælde, hvor anvendelsen af havbundssedimenterne betragtes som nyttiggørelse,

vil dette kunne kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33.

Hvis anvendelsen af havbundssedimenterne derimod betragtes som bortskaffelse,

vil håndteringen af sedimenterne skulle ske efter reglerne i

deponeringsbekendtgørelsen og de hertil knyttede regler i miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5.

3) National råstofplan / -strategi

Danske Råstoffer og Rederiforeningen

ønsker en national råstofplan, der både

dækker land og hav, og som er en paraply over de regionale råstofplaner. Planen

skal pege på og reservere områder til råstofindvinding, såvel til lands som til

vands.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

finder også, at der bør

ske en udvidelse af råstofplanlægningen til også at omfatte indvinding på havet.

Danske Regioner

henviser til, at man netop har gjort miljøministeren opmærksom

på behovet for udarbejdelse af en national råstofstrategi, der omhandler

indvinding både på havet og på land.

Miljøministeriets bemærkninger:

Det nye direktiv om maritim fysisk planlægning (havplanlægning) betyder, at der

som noget nyt skal udarbejdes havplaner. Den første danske havplan skal være på

plads senest i 2021, og det forventes, at arbejdet med den igangsættes i 2016, hvor

direktivet skal være implementeret i dansk ret.

Det vil være naturligt at inddrage råstofindvinding på havet i den kommende

havplanlægning. Der vil i den forbindelse skulle tilvejebringes et samlet overblik

over det danske råstofbehov og ske en sammentænkning af forsyningen fra land

med forsyningen fra havet, som vil kunne indgå i arbejdet med de regionale

råstofplaner i 2020.

4) Rekreative interesser

Dansk Industri og Nymølle Stenindustrier

anfører, at det med henblik på at sikre

ensartethed i anvendelsen af bestemmelsen bør præciseres i bemærkningerne,

hvordan og i hvilke situationer hensynet til de rekreative interesser konkret skal

anvendes.

Nymølle Stenindustrier

går ud fra, at der ikke er tilsigtet en ændring af

praksis, og alene er tale om en klargørende præcisering, og anfører, at dette bør

fremgå af bemærkningerne.

Miljøministeriets bemærkninger:

Det fremgår allerede af lovforslagets bemærkninger, at der er tale om

præciseringer, som ikke vil ændre hidtidig praksis, men dette er yderligere

tydeliggjort. Hensynet til rekreative interesser vil på samme måde som de øvrige

interesser (og som det hidtil er sket) indgå i den samlede afvejning efter § 3.

5) Oplysningspligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri og Nymølle Stenindustrier

finder, at det bør præciseres i

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om oplysningspligt, at den vil

blive administreret i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og under

iagttagelse af retspraksis i forbindelse med miljømiljøbeskyttelseslovens § 72.

Nymølle Stenindustrier

finder, at det som minimum bør fremgå af

bemærkningerne, hvilke typer oplysninger der kan kræves i hvilke situationer, og

størrelsen af de maksimale omkostninger, der kan pålægges en virksomhed.

Endvidere finder

Nymølle Stenindustrier,

at forslaget om at vilkår af betydning for

egenkontrollen kan ændres alene for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn er for

vidtgående. Bemærkningerne bør præciseres og bestemmelsen bør indskrænkes til

vilkår

egenkontrol. Endvidere finder

Nymølle Stenindustrier

de foreslåede

hjemler til at tilsynsmyndigheden kan overtage egenkontrollen i visse tilfælde for

vidtgående og anvendelsen af dem bør som minimum præciseres i

bemærkningerne.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

anfører, at dette kræver, at der

udvikles et indberetningssystem, der er lettere at håndtere og hurtigere at se

resultatet af, end det nuværende.

Miljøministeriets bemærkninger:

Det fremgår i forvejen af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at

afgørelser skal træffes under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.

Bestemmelsen vil skulle fortolkes på linje med andre tilsvarende

oplysningspligtsbestemmelser i miljølovgivningen, herunder

miljøbeskyttelseslovens § 72, med de forskelle der følger af, at lovene regulerer

forskellige forhold. Der er indsat en bemærkning herom.

6) Digital kommunikation

Nymølle Stenindustrier

støtter forslaget, men understreger, at databaser, IT-

systemer m.v. skal sikre, at følsom information, f.eks. om indvundne mængder,

ikke kan komme uvedkommende i hænde.

Nymølle Stenindustrier

finder, at et

digitalt ansøgningssystem vil kunne være en stor gevinst, forudsat at man undgår

de problemer, der har været med ansøgningssystemet på husdyrområdet.

Flintholm Sten og Grus ApS og Ole Askehave A/S

påpeger, at det vil kræve en

omfattende modernisering af Naturstyrelsen arbejde med den digitale

kommunikation, eksempelvis vedligeholdelse og ajourføring af hjemmeside og

udvidet adgang til oplysninger.

Miljøministeriets bemærkninger:

Den konkrete udmøntning af bestemmelserne i form af indførelse af særlige

digitale indberetnings- eller ansøgningssystemer vil ske efterhånden som det

vurderes hensigtsmæssigt og i hvert enkelt tilfælde efter et grundigt forarbejde,

hvor det både skal sikres, at løsningerne bliver brugervenlige, og at der er den

fornødne datasikkerhed.

7) Fjernelse af opsættende virkning af klage over råstofplaner

Danske Regioner

støtter forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri og Nymølle Stenindustrier

finder ikke, at forslaget bør

gennemføres, da det fører til usikkerhed for en indvinder, der udnytter en eventuel

indvindingstilladelse der gives inden for et område i planen, som er påklaget. Som

minimum bør konsekvenserne beskrives i bemærkningerne.

Nymølle Stenindustrier

påpeger, at regionsrådet, hvis de udsteder en tilladelse på

grundlag af en plan, der senere ophæves, bør ifalde erstatningsansvar, hvis

tilladelsesindehaveren lider tab, og at dette vil afholde regionsrådet fra at udstede

sådanne tilladelser. Desuden anføres, at råstofindvindere, der har investeret på

baggrund af den forrige råstofplan, ikke vil kunne påklage en råstofplan, fordi

dette vil forhindre udstedelse af en ny eller forlænget tilladelse.

Nymølle Stenindustrier

finder, at den hidtidige praksis, hvorefter en gammel

råstofplan anvendes som grundlag for indvindingstilladelser, indtil en ny er trådt i

kraft – evt. efter en klagesag – fungerer hensigtsmæssigt og bør opretholdes.

Kommunernes Landsforening

bemærker, at forslaget om at ændre bestemmelsen

om opsættende virkning i forhold til råstofplaner ikke bør gennemføres, idet

naturbeskyttelsesinteresser, som bliver udlagt med Grønt Danmarks kort vil kunne

blive overtrumfet på grund af planhierarkiet, hvor råstofplaner står over

kommuneplaner. KL foreslår derfor, at bestemmelsen om, at klage over

råstofplaner har opsættende virkning ikke gælder, når klagen er indgivet af en

kommune og vedrører nationale lokale interesser.

Miljøministeriets bemærkninger:

Som hovedregel tillægges klage over planer ikke opsættende virkning. Det

forekommer hensigtsmæssigt, at den samlede råstofplan ikke blokeres som følge

af, at der er indgivet klage over enkelte dele af planen.

I de tilfælde, hvor der er indgivet klage over enkelte dele af planen, vil regionerne

formentlig udvise tilbageholdenhed med hensyn til at udstede

indvindingstilladelse i det graveområde, som er påklaget.

Det følger af planlovens § 11, stk. 2, nr. 7, at en kommuneplan ikke må stride mod

en råstofplan.

Det er Miljøministeriets hensigt, at Naturplan Danmark, forudsat at lovforslag

herom vedtages, vil skulle betragtes som en national interesse for miljøministeriet.

I forbindelse med regionernes tilvejebringelse af råstofplaner, har miljøministeren

jf. råstoflovens § 6 a, stk. 4, mulighed for at gøre indsigelser over for planerne,

såfremt dele af planen berører statslige interesser.

8) Hjemmel til at fravige reglen om bortfald af tilladelser på land, der

ikke har været udnyttet i 3 år

Dansk Industri og Nymølle Stenindustrier

anfører, at det bør præciseres i

bemærkningerne, at bestemmelsen kun giver hjemmel til at fastsætte en længere

periode end 3 år.

Miljøministeriets bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er præciseret i bemærkningerne, at det ikke er hensigten, at bestemmelsen

skal anvendes til at fastsætte en kortere periode end 3 år, før tilladelsen bortfalder.

9) Andre bemærkninger vedrørende kystbeskyttelsesloven

Gribskov kommune

ønsker en kystbeskyttelseslovgivning, som gør det muligt at

håndtere situationer, hvor enkelte grundejere modsætter sig fælles løsninger samt

klare rammer for organisering af indsatsen på nordkysten, f.eks. etablering af

sandlag. Endvidere efterlyser kommunen en tydeliggørelse af, hvordan man

fastsætter den geografiske afgræsning af nytteværdien af en koordineret større

indsats, hvor kommunen efter kystbeskyttelsesloven kan pålægge grundejere

betale et passende bidrag til løsningen.

Miljøministeriets bemærkninger:

Miljøministeriet kan oplyse, at forslaget ikke ændrer på de eksisterende regler i

kystbeskyttelseslovens kap. 1 a, hvorefter det er muligt for en kommune at træffe

beslutning om, at der skal etableres kystbeskyttelse af flere ejendomme. Ligeledes

er det muligt for en kommune at pålægge grundejere at være medlem af et af

kommunen oprettet kystbeskyttelseslag, samt konkret at vurdere, hvilket bidrag

hvert enkelt medlem skal betale.

Kommunen er ikke afhængig af at grundejerne er enige i beslutningen.

10) Havstrategiloven

Danske Akvakultur

foreslår i deres høringssvar, at der som et stk. 5 i § 14

indsættes ” Ved revisionen af indsatsprogrammerne m.m. finder det i § 10, stk. 3,

og § 11 stk. 1, anførte ligeledes anvendelse”.

Miljøministeriets bemærkninger:

Henvisningerne som ønsket af Dansk Akvakultur findes ikke i den bestemmelse i

direktivet (art. 5, stk. 3), som § 14, herunder de foreslåede nye stykker 3 og 4,

gennemfører, og Miljøministeriet finder allerede af den grund ikke, at der skal

indsættes sådanne henvisninger.