Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 84 Bilag 1
Offentligt
1426155_0001.png
LIGESTILLLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
14. november 2014
Forslag til ændring af funktionærloven (forenkling ved-
rørende fratrædelsesgodtgørelse)
J.nr. 2014-5790
CAL/Mari Louise Bro Larsen
Myndighed/Afsender
Lovens ikrafttrædelsesdato
Kontaktperson
Telefon
E-mail
Beskæftigelsesministeriet
1. februar 2015
Mari Louise Bro Larsen
7220 5055
[email protected]
Baggrund
Med lovforslaget ændres den eksisterende bestemmelse i funktionærlovens § 2 a
om retten til fratrædelsesgodtgørelse for funktionærer, som bliver afskediget, såle-
des at bestemmelsen kommer i overensstemmelse med EU-retten. Efter den gæl-
dende bestemmelse har en funktionær, der opsiges, og som har været beskæftiget
på en arbejdsplads i 12, 15 eller 18 år, ret til en fratrædelsesgodtgørelse svarende til
henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Har funktionæren ved fratrædelsen ret til en
arbejdsgiverbetalt pension og er vedkommende indtrådt i pensionsordningen før
det fyldte 50. år, så bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen, jf. § 2 a, stk. 3.
EU-Domstolen fandt i den såkaldte Ole Andersen-sag (C-499/08), at formålet med
bestemmelsen om at lette overgangen til anden beskæftigelse er legitimt, men at
undtagelsen hertil i stk. 3, ikke kunne anses for proportional henset til det EU-
retlige forbud mod aldersdiskrimination.
Bestemmelsen har herefter givet anledning til en række nationale retssager.
På baggrund af EU-Domstolens afgørelse har Beskæftigelsesministeriet i regi af
ministeriets Implementeringsudvalg, hvor arbejdsmarkedets hovedorganisationer er
repræsenteret, arbejdet på at finde en løsning på at bringe funktionærlovens § 2 a i
overensstemmelse med EU-retten. I sommeren 2014 blev arbejdsmarkedets parter i
Implementeringsudvalget enige om at foreslå en ny affattelse af bestemmelsen om
fratrædelsesgodtgørelse til beskæftigelsesministeren. Lovforslaget afspejler parter-
nes aftale fra Implementeringsudvalget.
Med lovforslaget vil en funktionær, som har været ansat i samme virksomhed i 12
år eller mere få ret til en fratrædelsesgodtgørelse på 1 måneds løn. Har en funktio-
nær, som bliver afskediget, været ansat i 17 år eller mere, får funktionæren ret til 3
måneders løn. Rettigheden bliver ubetinget og udgør en forenkling af den eksiste-
rende bestemmelse. Formålet med den nye ret til fratrædelsesgodtgørelse bliver en
anerkendelse for lang og tro tjeneste eller en kompenserende foranstaltning i en si-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tuation, hvor funktionæren afskediges efter at have arbejdet i samme virksomhed
gennem mange år.
.
Formål
Konkret bliver formålet med den nye ret til fratrædelsesgodtgørelse en anerkendel-
se for funktionærers lange og tro tjeneste eller en kompenserende foranstaltning i
en situation, hvor funktionæren afskediges efter at have arbejdet i samme virksom-
hed gennem mange år.
Den nye ret til fratrædelsesgodtgørelse bliver klar og tydelig i sin formulering og
uden undtagelser med henblik på, at den skal være let at administrere og ikke giver
anledning til tvivl.
Den primære målgruppe for lovforslaget
Lovforslaget retter sig mod primært mod funktionærer og deres arbejdsgivere. En
undersøgelse af Steen Scheuer, Professor ved Institut for Ledelse og Virksomheds-
strategi fra marts 2000 viser, at ca. 50 pct. af samtlige lønmodtagere er omfattet af
funktionærloven. Det er muligt at aftale sig ind i funktionærlovens regler ved indi-
viduel kontrakt og via kollektive overenskomster. Arbejdsmarkedets parter har så-
ledes enten ved kollektiv overenskomst eller i kraft af individuelle kontrakter aftalt,
at funktionærloven skal gælde for ca. yderligere 10 pct. af den samlede lønmodta-
gergruppe. Loven gælder således for omkring 60 pct. af den samlede lønmodtager-
gruppe.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets seneste publikation
Kvinder og Mænd på ar-
bejdsmarkedet,
2013, fremgår det, at arbejdsstyrken i 2012 var på i alt 2,8 millioner
personer, hvoraf mænd udgjorde godt 52 pct. Generelt har kvinder en lavere er-
hvervsfrekvens end mænd for alle aldersgrupper, med undtagelse af de yngste.
Der er ikke nogen opgørelser af, hvad kønsfordelingen er for funktionærer.
Det er dog vigtigt at bemærke, at retten til fratrædelsesgodtgørelse alene angår
funktionæransatte, som bliver afskediget, og som har en anciennitet på 12 år eller
mere. En afskediget medarbejder, der har været ansat på samme arbejdsplads i 12
eller 17 år, kan med forslaget få en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1 eller 3
måneders løn.
De sekundære målgrupper for lovforslaget
Loven retter sig ligeledes mod arbejdsmarkedets parter, arbejdsgiverorganisationer
og lønmodtagerforeninger som varetager interesser på arbejdsmarkedet.
Samlet vurdering
Lovforslaget er i sin formulering og hensigt kønsneutralt. Det vurderes ikke, at lov-
forslaget vil få betydning for, hvordan kvinder og mænd som grupper agerer på ar-
bejdsmarkedet eller trækker sig tilbage.
2