Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 26.11.2014).

Hr. Peter Juel Jensen som Venstres ordfører.

Tak for det, formand. Da Venstres ordfører på det her forslag, Hans Andersen, ikke har mulighed for at være til stede i salen, har jeg lovet at læse hans ordførertale op.

Lovforslaget handler helt konkret om de undtagelsesbestemmelser, der findes i funktionærlovens § 2 a, stk. 2-4, vedrørende pension. Med lovforslaget foreslås der en ændring i funktionærlovens § 2 a, der betyder, at § 2 a, stk. 2-4, ikke længere er gældende og ikke længere indgår i funktionærloven. Med andre ord vil det efter lovens ikrafttræden ikke længere have betydning, om den pågældende funktionær går på pension eller forfølger en erhvervsmæssig karriere. Retten til fratrædelsesgodtgørelse er den samme, uanset hvad den pågældende funktionær beslutter.

Kravene for at få fratrædelsesgodtgørelse er de samme, altså at man opfylder grundbetingelserne. De går ud på, at man skal have været i beskæftigelse uafbrudt i samme virksomhed i 12 år eller mere for at optjene 1-3 måneders løn.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner skønnes at være meget begrænset. Derimod forventes lovforslaget at give en administrativ lettelse for stat, kommuner, erhvervsliv og borgere. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2015.

I Venstre støtter vi lovforslaget, og det gør vi på baggrund af en række argumenter. For det første ændres den danske lov nu endelig, så den også passer ind i EU-retten. Det medfører, at man fremover undgår den usikkerhed, som loven har medført. For det andet vil der ved en lovændring være tale om en kraftig forenkling af funktionærlovens § 2 a. Man slipper fremover for at bedømme, om en opsagt funktionær fortsat vil forfølge en erhvervsmæssig karriere, eller om den pågældende vil gå på pension. Og for det tredje er arbejdsmarkedets parter enige og støtter op om lovændringen.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Bjarne Laustsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand. Det er en rigtig god sag for de lidt ældre, og det er også en rigtig god sag, fordi EU har været inde over. Derfor er det faktisk et udmærket forslag. I bemærkningerne til det her forslag er der gjort fyldigt rede for baggrunden, nemlig den såkaldte Ole Andersen-sag, hvor en funktionær blev nægtet en fratrædelsesgodtgørelse, blot fordi han havde nået pensionsalderen. Jeg behøver ikke trække behandlingen her i langdrag, for Socialdemokratiet finder det simpelt hen naturligt, at vi retter en åbenbar fejl og stopper den aldersdiskrimination.

Jeg skal så beklage, at lovteksten ikke tidligere er blevet formuleret så tydeligt, at enhver tvivl var udelukket. Tidligere har det nemlig været således, at en funktionær kunne nægtes sin eventuelle fratrædelsesgodtgørelse, hvis personen blev sagt op på det tidspunkt, hvor funktionæren teknisk set var berettiget til at modtage alderspension. De funktionærer, som så havde tænkt sig at arbejde videre og ikke gå på pension, har måttet vinke farvel til deres godtgørelse. Men efter EU-retten er det nu ikke lovligt længere, derfor skal vi ændre det, og det er vi selvfølgelig parate til.

Generelt er høringssvarene meget positive over for ændringerne, og det er så forhåbentlig et tegn på, at vi kan vedtage det her forslag med et meget stort flertal. Socialdemokratiet vil således stemme for forslaget, som det er fremsat, og jeg skal hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de agter at gøre det samme.

Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, formand. Jeg synes, at det jo egentlig er dejligt, at hr. Bjarne Laustsen siger, at også Socialdemokratiet som regeringsparti kan stemme for forslaget. Så det er godt nok. Men jeg skal overbringe et tillykke, for det er hr. Bjarne Laustsens fødselsdag i dag. Det er jo nok ikke så tit, det bliver sagt fra talerstolen til hr. Bjarne Laustsen, men nu blev det sagt.

Når man kigger på det her forslag, handler det om at ændre på reglerne for funktionærer, når de fratræder deres stilling, så de kan få lov til at få den fratrædelsesgodtgørelse, som de ikke kan modtage nu, hvis de starter på andet arbejde, og det kan Dansk Folkeparti godt støtte. Det er fair nok, også i betragtning af at man snakker om, at vi skal være så lang tid på arbejdsmarkedet, også efter de 70 år. Så skal funktionærer også have mulighed for, hvis de fratræder en stilling, at bruge fratrædelsesgodtgørelsen til at starte op på det, som det blev nævnt tidligere også.

Vi synes i Dansk Folkeparti, at det er et udmærket forslag, som vi kan støtte. Vi håber selvfølgelig også, at det får den virkning, som det er tiltænkt, nemlig at der er nogle, der måske vil satse på at lave noget andet, når de er færdige med det job, de har. Men vi håber også, at vi kan slippe for den konflikt, der er, ved at vi egentlig tvinger nogle til at forholde sig passivt, fordi de ikke vil miste den fratrædelsesgodtgørelse, hvis de f.eks. tænkte på at starte på et andet job. Det slipper vi for nu, og det tror jeg vil komme til at give en lidt mere glidende overgang. Så Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

Det her er efter min mening et eksempel på noget, som EU slet ikke burde beskæftige sig med. Det er simpelt hen for detaljeret.

Efter vores opfattelse har man haft et ganske glimrende system i den danske funktionærlov, nemlig at hvis en funktionær, der har været ansat i 12,15 eller 18 år bliver fyret, så skal vedkommende have en fratrædelsesgodtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Så har man haft den regel, at det dog ikke gjaldt, hvis lønmodtageren ved fratrædelsen var nået til folkepensionsalderen, eller hvis vedkommende ved fratrædelsen havde ret til at modtage alderspension fra arbejdsgiveren.

Grunden til, at man har haft den regel og meningen med den, er jo, at man ville mildne overgangen til et andet job, som jo godt kan være svær, og den kan da ikke mindst være svær, hvis man har været ansat mange år det samme sted og haft den samme arbejdsfunktion. Det er årsagen til, at vi har haft den her regel.

Det er så det, som EU-Domstolen har underkendt. Så siger man i en dom, at man har ret til fratrædelsesgodtgørelse, også selv om man ved fratræden kan få udbetalt en arbejdsgiverbetalt pension. Som sagt: Det mener jeg ikke er et emne, som EU burde have magt til at bestemme. Jeg mener, at det burde Folketinget bestemme, fordi vi er nede i en detaljeringsgrad, hvor det er naturligt, at det burde være et nationalt anliggende. Det er det så ikke.

Regeringen ønsker så ikke at belaste arbejdsgiverne økonomisk, og det er så grunden til, at man ændrer på systemet, sådan at man får 1 måneds løn fremover efter 12 års ansættelse og 3 måneders løn efter 17 års ansættelse. Og som det også står nævnt i lovbemærkningerne, betyder det, at den her fratrædelsesgodtgørelse i funktionærloven ændrer karakter, fra at det var hjælp til at mildne overgangen til et andet job, til at det nu bliver en belønning for lang og tro tjeneste. Det er sådan set det, som så er resultatet af EU's indgriben i det her.

Ja, jeg har givet udtryk for min frustration over det, og jeg vil sige det på den måde, at SF nødtvungen stemmer for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Juhl. Nej, der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Jamen jeg har bare lige et enkelt spørgsmål, og jeg tror, jeg har 2 minutter og 30 sekunder til at stille det, og det er dejligt, det er fint, og dem vil jeg bruge. Det, der får mig til at stille det her spørgsmål, er jo det her med, at hr. Eigil Andersen siger, at han nødtvungent går med til forslaget, og at EU der blander sig i for meget. Jeg vil bare lige høre, om hr. Eigil Andersen dermed mener, det er forkert, at der har været rejst den sag ved EU-Domstolen, der har ført til, at det her forslag skal gennemføres. For det er da egentlig lidt interessant, hvis SF nu siger, at der ikke må rejses sager ved EU-Domstolen om noget, der vedrører arbejdsmarkedet, og det er jo det, der er blevet gjort i den her sag. Det er egentlig bare lige det, jeg vil høre, altså om hr. Eigil Andersen mener, det er forkert, at den er blevet rejst ved EU-Domstolen.

Ordføreren.

Nej, det er naturligvis ikke forkert, at der er blevet rejst en sag ved EU-Domstolen, for det er en mulighed, man har. Så på den måde er alt jo gået efter bogen. Men når man sådan filosoferer over samfundets indretning og man også filosoferer over den danske placering i EU, så kan man, selv om vi i SF er varme tilhængere af EU-medlemskabet, for det er vi, jo engang imellem godt spørge sig selv, om det nu er rigtigt, at EU skal have kompetencen på et så detaljeret område. Og det er det, jeg er kritisk over for.

Bent Bøgsted.

Det er netop det, de får, ved at der bliver rejst en sag i EU, som Danmark så skal efterleve. For mig lyder det så, som om hr. Eigil Andersen nu har bekræftet, at SF er varme tilhængere af EU-systemet, men at det er forkert, at man rejser en sag, som skal få konsekvenser i den danske lovgivning, og det er det, jeg synes er interessant. For i Dansk Folkeparti mener vi også, at EU har for meget indflydelse, sådan er det. Men nu siger hr. Eigil Andersen, at her skal EU skal blande sig i danske forhold, og derfor kan det ikke hjælpe, at der bliver rejst en sag, der får konsekvenser for dansk lovgivning. Det er egentlig det, hr. Eigil Andersen mere eller mindre står og siger han synes er forkert.

Ordføreren.

Så må jeg sige, at der ikke bliver hørt ordentligt efter. Altså, jeg siger, at det er helt i orden, at der er blevet rejst en sag ved EU-Domstolen, for det er en eksisterende mulighed, og vi kunne ikke finde på at mene noget andet end at det har man som borger selvfølgelig ret til at gøre, naturligvis har man det. Men derfor kan man jo som sagt godt, selv om man i øvrigt er tilhænger af det danske EU-medlemskab, spørge sig selv, om der er områder, hvor det, som EU beskæftiger sig med, er for detaljeret. Og der tror jeg da at EU indimellem bevæger sig ind på nogle områder, hvor det var klogest at man havde ladet det ligge.

Tak til SF's ordfører. Og så er det Enhedslistens ordfører, hr. Christian Juhl.

Jamen jeg vil da gerne som indledning bidrage med at erklære mig enig med hr. Eigil Andersen. Jeg synes bestemt, at EU blander sig i alt, alt for meget og i alt, alt for mange detaljer, og det her er et område, som bør reguleres i hver nation. Men nu er det sådan, at vi er medlem af EU, og folketingsflertallet har efterhånden vedtaget temmelig mange tillæg til vores EU-medlemskab, sådan at EU kan blande sig.

I det her tilfælde må jeg jo sige, at EU har blandet sig på en positiv måde, nemlig ved at ophæve den diskrimination af ældre mennesker, der måtte være, når de går pension. Det er vi tilhængere af bliver fjernet fra funktionærloven. Det er sådan set en fordel, vil jeg sige. Det er en forbedring at fjerne begrænsningen om frafald af pension ved overgang til folkepension og alderspension.

Det, regeringen så af eget initiativ gør, er også en forbedring, nemlig at tilkende et beløb svarende til 3 måneders løn efter 17 år, hvor det før var efter 18 år.

Men så forstår jeg ikke regeringen længere. Hvorfor i alverden skal vi se, at regeringen så benytter lejligheden til at lave en forringelse, nemlig for de mennesker, der har været ansat i 15 og 16 år? De får kun 1 måneds godtgørelse, hvor de før fik 2 måneders godtgørelse. Det vil sige, at hvis man lige er så uheldig at være i den gruppe, når man blive afskediget eller fratræder, mister man en månedsløn.

Det kan Enhedslisten ikke gå med til, og derfor vil vi stille et ændringsforslag, for vi synes ikke, man skal forringe folks vilkår. Det virker jo dobbelt grotesk, at EU kommer og forbedrer vores regler, og så siger regeringen: Det kan godt ske, at EU gør det, men så vil vi i øvrigt forringe dem på et andet område.

Jeg tror godt, jeg kan se, hvad det skyldes. Man vil selvfølgelig tilgodese arbejdsgiverne. Og det er der, hr. arbejdsminister, overhovedet ingen grund til i den her situation. Det er arbejdsgiverens pligt at betale de der ting, og derfor skal man selvfølgelig ikke forringe vilkårene for funktionærerne, når man nu skal lave om på loven.

Derfor stiller vi et ændringsforslag, og i den nuværende form kan vi ikke støtte lovforslaget, for der er forringelser i det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen.

Vi kan i hvert fald være enige med de foregående ordførere i, at EU på mange områder blander sig i for meget. Vi synes nu også, at Folketinget blander sig i for meget. I det hele taget er vi af den opfattelse, at det er underligt, at en bestemt lønmodtagergruppes lønvilkår skal være reguleret i lovgivning. Vi synes, at den her funktionærlov er uddateret, og vi så den faktisk helst afskaffet.

Men det her lovforslag kan vi godt støtte, fordi det først og fremmest er et resultat af en forhandling mellem arbejdsmarkedets parter, et kompromis mellem de parter, og derfor kan vi godt støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Charlotte Dyremose for De Konservative.

Også fra konservativ side synes vi, at der er fundet en fornuftig og mindelig løsning på den her sag, som har fået bragt overensstemmelse mellem dansk lovgivning og EU-retten. På den baggrund kan vi støtte forslaget.

Og til sidst takker beskæftigelsesministeren.

Det er lige præcis det, beskæftigelsesministeren gør. Som jeg forstår det, er der meget, meget bred tilslutning til det her. Det er måske alle partier, der stemmer for det her lovforslag. Vi får bragt orden i nogle forhold, og det er jeg selvfølgelig godt tilfreds med. Så jeg takker for Folketingets behandling og vil gøre mit til, at udvalgsarbejdet bliver nemt og smidigt.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.