Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 83
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
5. januar 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (L 83), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. december 2014 fra Foreningen
Rejsearbejdere.dk, jf. L 83 - bilag 4.”
Endeligt svar:
Jeg har bedt Arbejdstilsynet om en udtalelse. Arbejdstilsynet oplyser følgende:
”Lovforslaget indeholdt tidligere en bestemmelse om, at Arbejdstilsynet også skul-
le have adgang til lønoplysninger. På baggrund af høringssvarene er denne be-
stemmelse taget ud, så Arbejdstilsynet ikke får adgang til lønoplysninger.
Det bemærkes i øvrigt, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at kontrollere lønvil-
kår, ferieloven eller feriepenge, hvilket heller ikke var sigtet med det tidligere for-
slag om, at Arbejdstilsynet skulle have adgang til lønoplysninger.
CVR-registerets oplysninger er ikke Arbejdstilsynets eneste kilde til at lokalisere
arbejdssteder med henblik på tilsyn. Arbejdstilsynet har flere kilder til informatio-
ner om ikke-faste arbejdssteder, herunder byggepladser. Det gælder både danske og
udenlandske virksomheder.
Når Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejde på ikke-faste arbejdssteder, sker det
bl.a. ved, at Arbejdstilsynet kontakter virksomhedens hjemmeadresse og spørger
til, hvor virksomheden udfører arbejde i den kommende periode. Herefter gennem-
fører Arbejdstilsynet tilsyn med arbejdsmiljøet på et eller flere af de oplyste ar-
bejdssteder
Arbejdstilsynet fører også tilsyn med arbejde, der bliver anmeldt via Registret for
Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Arbejde, der bliver anmeldt i RUT, vil ganske
ofte blive udført på ikke-faste arbejdssteder, fx bygge- og anlægsarbejde.
Endvidere fører Arbejdstilsynet tilsyn på arbejdssteder, som Arbejdstilsynet bliver
bekendt med via henvendelser til Arbejdstilsynets hotline eller klager.
Endelig får Arbejdstilsynet viden om byggepladser gennem byggepladsanmeldel-
ser, som Arbejdstilsynet modtager, når arbejdet varer over 30 arbejdsdage, hvis der