PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 83 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

14. novenovember2014

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven og lov om an-

svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

(Undtagelse af frivilligt arbejde fra kravene om AMO og APV, forebyggel-

se af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden

for arbejdstid Arbejdstilsynets adgang til at indhente oplysninger fra

eksterne registre m.v.)

J.nr. 20140029070

1., 4. og 7. kontor/AMF

Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en række hørings-

svar vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om an-

svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (undtagelse af frivilligt ar-

bejde fra kravene om AMO og APV, forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og

anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, Arbejdstilsynets adgang til at indhente

oplysninger fra eksterne registre m.v.).

Følgende myndigheder og organisationer er hørt:

Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet,

Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Akademikerne (AC), Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Moderniseringssty-

relsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgi-

ver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiver-

forening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,

Det faglige Hus, Producentforeningen og Datatilsynet.

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer (kursiv = ingen bemærknin-

ger):

Advokatrådet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Kristelig Fagbevæ-

gelse (KRIFA), Akademikerne (AC),

Arbejdsmiljørådet (AMR),

Arbejdsmiljøklage-

nævnet

, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Danske Regioner, KL, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-

råd (FTF), Landbrug og Fødevarer, Datatilsynet, Moderniseringsstyrelsen, Oplys-

ningsforbundenes Fællesråd (OF), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), IT-politisk

Forening, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI.

Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lovforsla-

get.

1. Generelle bemærkninger

oplyser, at man grundlæggende kan tilslutte sig de foreslåede ændringer

af arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til svarene fra de enkelte organisa-

tioner, der er repræsenteret i henholdsvis nævnet og rådet. Arbejdsmiljøklagenævnet har des-

uden en enkelt konkret bemærkning, jf. afsnit 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA, FA

Lederne

bemærker, at man finder processen forud for den eksterne hø-

ring af lovforslaget kritisabel.

1.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne og kan oplyse, at fristen

for at afgive eksterne høringssvar er blevet forlænget fra den 3. september til den 24.

september 2014, hvilket har givet mulighed for yderligere drøftelser af lovforslaget.

2. Undtagelse af frivilligt arbejde fra APV-krav og AMO-reglerne.

finder som udgangspunkt ikke, at der er behov for forslaget, og hvis det fasthol-

des, skal det ændres således, at der i vurderingen af, om det frivillige arbejde skal

undtages fra arbejdsmiljøloven, skal tilføjes et kriterium der hedder: ”alvorlige fysi-

ske og psykiske risici forbundet med det frivillige arbejde”, således at det ikke kun er

kriterier som varighed, arbejdets forpligtende karakter samt evt. løn, der lægges vægt

på. I non-profit foreninger og foreninger med et almennyttet formål kan der være ar-

bejdsopgaver, som er så farlige for sikkerhed og sundhed, at det er helt afgørende, at

risiciene forebygges, og at der er et tydeligt arbejdsgiveransvar.

ønsker endvidere at sikre, at foreninger ikke kan vælge at anvende frivillig ar-

bejdskraft på bekostning af egentlig ansatte, for herigennem at slippe for de udgifter

og arbejdsopgaver, der naturligt er forbundet med at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø.

Der er i samfundet en stigende tendens til at anvende frivillige, der ofte arbejder

sammen med almindeligt ansatte. Det medfører en reel risiko for, at sikkerheden og

sundheden for de ansatte påvirkes i en negativ retning, fordi de frivillige ikke instrue-

res i arbejdets udførelse, og fordi der ikke skal føres tilsyn med de frivilliges arbejde.

FTF

er positiv i forhold til, at det frivillige arbejde fritages for unødvendige retskrav

og kan positivt bakke op om denne indsats, men finder, at det fremsatte forslag ikke i

tilstrækkelig grad tager højde for andre hensyn.

FTF

foreslår, at det i bemærkningerne præciseres, at forslaget ikke omfatter Ældre-

sagen, Røde Kors, samt det frivillige arbejde på det kommunale og regionale område.

Fritagelsen skal ikke omfatte frivilligt arbejde uden for foreningens primære formål,

og må ikke indebære, at der anvendes frivillige i stedet for ansatte med den bevæg-

grund at blive fritaget for de opgaver og udgifter, der er i forbindelse med at sikre et

godt arbejdsmiljø, som fx instruktion i brug af maskiner og andre tekniske hjælpe-

midler, adgang til personlige værnemidler samt krav til forsvarlig indretning af ar-

bejdsstedet. Ellers kan det medføre, at de frivillige udsættes for en større risiko for

helbredsskade end i dag. Frivillige over 18 år kan også mangle rutine og erfaring

med de aktiviteter, de deltager i og derved være udsat for større risiko for fx ulykker.

Endvidere finder

FTF,

at forslaget kan føre til, at foreningerne vil være meget forbe-

holdne i forhold til at ansætte folk i et begrænset antal timer, hvis de dermed som en

direkte konsekvens skal følge regelsættet om arbejdsstedets indretning, og at dette

kan virke mod intentionerne i den aktive beskæftigelses- og fastholdelsesindsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er generelt positiv i forhold til forslaget, der forenkler og afbureaukratiserer om-

rådet, men bemærker samtidig, at omfanget af frivilligt arbejde er langt mere omfat-

tende end, hvad man får indtryk af i lovforslagets bemærkninger.

anfører, at der p.t. er parallelitet mellem arbejdsmiljølovens og arbejdsskadefor-

sikringslovens fortolkning af, hvad der er arbejde for en arbejdsgiver, og at det bør

fremgå klart af lovforslagets bemærkninger, om undtagelsen har konsekvenser i for-

hold til pligten til at tegne arbejdsskadeforsikring.

tilslutter sig forslaget for så vidt angår unge under 18 år og påpeger, at forslaget

er præcist formuleret i forhold til indhold og rækkevidde.

kan principielt tilslutte sig forslaget, men finder ikke, at det tilstrækkeligt klart

beskriver grænsefladerne mellem frivillige foreninger med et non-profit eller almen-

nyttigt formål og foreninger der udøver mere erhvervsrettede aktiviteter i konkurren-

ce med private virksomheder. FA peger på, at det er vigtigt, at lovforslaget ikke ska-

ber mulighed for konkurrenceforvridning.

finder, at når der er forskellige undtagelser for personer over og under 18 år, så

efterlader det et uklart billede af, hvornår undtagelsesbestemmelsen vil gælde og

hvornår ikke.

Tilsvarende finder

KL,

at afgrænsningen til ”almindeligt arbejde” og til arbejdsska-

delovgivningen er uklar. KL vurderer, at der kan forekomme situationer, hvor et ar-

bejde er undtaget fra arbejdsmiljøloven men omfattet af arbejdsgiverens pligter iht.

arbejdsskadeloven.

Endvidere finder

KL,

at forslagets undtagelsesbestemmelser også bør gælde for fri-

villigt arbejde, der foregår ved kommunens foranstaltning/i kommunalt regi.

Lederne

har forståelse for formålet med lovændringen, men finder ikke, at det frem-

går klart af lovforslaget, hvem der falder inden for den anden kategori dvs. frivilligt

arbejde der har lighed med almindeligt arbejde. Dermed bliver rækkevidden af lov-

ændringen uklar.

Krifa

er positiv i forhold til forslaget, herunder at det afbureaukratiserer det admini-

strative arbejde i forhold til det frivillige arbejde. Krifa finder dog, at forslaget er for

vidtgående i forhold til de former for arbejde og aktiviteter, der er omfattet af undta-

gelsen, herunder undtagelse fra kravene til instruktion og tilsyn og kravene til ar-

bejdsstedets indretning Forslaget bør ændres, så det kun omfatter formelle krav om

AMO og APV.

Danske Regioner

har ingen bemærkninger til den del af lovforslaget.

Arbejdsmiljøklagenævnet

henviser til høringssvar fra de i nævnet repræsenterede

organisationer samt henleder opmærksomheden på, at undtagelsen af hele lovens ka-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pitel 2 for unge under 18 år medfører, at reglerne om brug af autoriserede rådgiver-

virksomheder ikke finder anvendelse.

Oplysningsforbundenes Fællesråd

kan støtte intentionerne i forslaget, og er i øvrigt

af den opfattelse, at det folkeoplysende undervisningsarbejde bør undtages fra de

samme dele af arbejdsmiljølovgivningen som det frivillige arbejde, der har karakter

af fritidsaktiviteter.

DUF

er positiv i forhold til forslaget, og ønsker, at der også undtages fra ”den fulde

undtagelse” i forhold til unge under 18 år. DUF ønsker, at begrebet ”frivillige for-

eninger” tilføjes i bemærkningerne til lovforslaget.

DGI og DIF

kan støtte lovforslaget, herunder særligt at det frivillige arbejde undta-

ges fra kravene om APV og AMO, og finder generelt afgrænsningen i lovforslaget

god, dækkende og fornuftig, men ønsker dog, at der skal gælde de samme vilkår for

unge under år 18 år som for personer over 18 år, eller alternativt at det udover § 2,

stk. 3, alene er kravene til tilsyn og instruktion, der skal gælde for de unge under 18

år.

DGI og DIF

foreslår, at det tilføjes,

opgavens art og omfang også indgår i vurde-

ringen af, om der er tale om beskæftigelse af frivillige

det anføres, at modtagelse

af skattefri omkostningsgodtgørelse taler for, at der er tale om fritidsaktivitet samt

det præciseres i bemærkningerne, at ”gennemsnitligt 1-2 dage” om ugen er gennem-

snitligt 1-2 hele arbejdsdage om ugen.

DGI og DIF

er ikke enige i, at ledervirke som bestyrelses- og udvalgsmedlem eller

holdleder er arbejde, der har lighed med almindeligt arbejde, og håber på en dialog

med Arbejdstilsynet, så reglerne kan fortolkes og forvaltes fleksibelt og enkelt.

2.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Flere af høringssvarene udtrykker betænkelighed ved den brede undtagelse fra lo-

vens bestemmelser, men der peges også på det hensigtsmæssige i at undtage det fri-

villige arbejde for de formelle krav om arbejdsmiljøorganisation (AMO) og arbejds-

pladsvurdering (APV). Der er desuden enighed om, at lovforslaget er uklart mht. af-

grænsning og præcisering af, hvilke typer af foreninger samt hvilke former for arbej-

de, herunder omfanget af arbejdet, der vil blive omfattet af lovforslagets undtagel-

sesbestemmelser.

Et tredje mere gennemgående tema i høringssvarene er risikoen for ulighed herun-

der konkurrenceforvridning. Herudover er der i høringssvarere en række modsatret-

tede ønsker om at indskrænke henholdsvis udvide kredsen af virksomheder og frivil-

ligt arbejde, der bør være omfattet af lovforslaget.

Forslagets brede afgrænsning af, hvilke foreninger og hvilke typer frivilligt arbejde

der er omfattet af undtagelsen, indebærer en risiko for, at der vil være foreninger og

arbejde, der utilsigtet falder inden for forslagets undtagelser. Dermed vil Arbejdstil-

synet være afskåret fra at give påbud, hvis arbejdet er risikofyldt og udføres uden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødvendig instruktion og oplæring, uden de nødvendige personlige værnemidler eller

uden et effektivt tilsyn.

På den baggrund har Beskæftigelsesministeriet justeret lovforslaget, så det frivillige

arbejde alene undtages fra AMO- og APV-kravet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at den store mangfoldighed af foreninger og ak-

tiviteter, der udføres i foreningerne, samt det forhold, at der hele tiden opstår nye

konstellationer og former for foreninger og aktiviteter, som det er svært at forudse,

gør det vanskeligt og uhensigtsmæssigt at fastsætte en udtømmende afgrænsning af,

hvilke foreninger og hvilke typer frivilligt arbejde der er omfattet af undtagelsen.

Fritagelse for at inddrage de frivillige i forhold til AMO vil ikke fritage foreningerne

for at sikre, at de frivilliges arbejde planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Fritagelse for udarbejdelse af skriftlig APV vil ikke fritage foreningerne for at sikre,

at de frivilliges arbejde udføres forsvarligt, herunder at der gives dem fornøden in-

struktion og føres tilsyn med deres arbejde. Fritagelse fra reglerne om APV vil alene

medføre, at der ikke længere vil være krav til en skriftlig APV i forhold til de frivilli-

ges arbejde. Foreningerne vil stadig have pligt til at planlægge og tilrettelægge de

frivilliges arbejde, så det kan udføres forsvarligt, men der vil ikke være pligt til en

skriftlig behandlingsmåde.

Foreningerne vil stadig skulle etablere AMO og udarbejde APV for det arbejde, som

egentlig ansatte udfører. I det omfang ansatte og frivillige udfører samme typer af

arbejdsopgaver, så vil reglerne om AMO og APV reelt også være iagttaget i forhold

til det frivillige arbejde.

Lovforslaget er justeret således, at både reglerne om arbejdsgivers tilsyns- og in-

struktionsforpligtelse og reglerne om arbejdsstedets indretning, reglerne om person-

lige værnemidler og reglerne om hviletid vil gælde.

Forsalget er endvidere justeret sådan at Arbejdstilsynets tilgang til det frivillige ar-

bejde er ens, uanset om det udføres af en person over eller under 18 år.

3. Arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted

uden for arbejdstid

3.1. Generelle bemærkninger

anerkender, at der – navnlig i forhold til særlige brancher på det offentlige ar-

bejdsmarked – kan være situationer, hvor medarbejdere oplever chikane, vold eller

trussel om vold uden for arbejdstiden, som kan relateres til arbejdet. En sådan adfærd

fra en borgers side er uacceptabel og en generel samfundsmæssig problemstilling.

Regulering af denne adfærd er imidlertid ikke et område, som en arbejdsgiver har di-

rekte indflydelse på.

finder, at effekten vil være meget større, hvis man i stedet for lovforslaget fort-

satte det samarbejde om forebyggelse af vold på arbejdspladsen, som der allerede er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mellem Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter, bl.a. i regi af Arbejdsmiljørådet

og branchearbejdsmiljørådene.

kan ikke acceptere lovforslaget, som det er formuleret. Det er DA’s vurdering, at

arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid ikke er egnet til regulering i arbejdsmiljølo-

ven, da arbejdsgiverne reelt vil have yderst begrænset indflydelse på medarbejdernes

sikkerhed uden for arbejdstiden.

finder, at der er behov for en større klarhed i selve loven fremfor en hjemmelsbe-

stemmelse til senere udfyldning. Som minimum bør der i lovforslaget indsættes en

revisionsbestemmelse, således at der efter en periode på f.eks. tre år skal ske en eva-

luering af, i hvilken udstrækning lovforslaget har haft effekt.

Danske Regioner

finder, at hensigten med at beskytte de ansatte mod arbejdsrelate-

ret vold er anerkendelsesværdigt.

Danske Regioner

bemærker, at alle regioner i det øverste samarbejdssystem, i for-

længelse af implementeringen af den europæiske aftale om vold, mobning og chika-

ne, har aftalt retningslinjer for den samlede indsats på området, suppleret med adgang

til lokalt at tilpasse og udforme den relevante tilgang til at identificere, forebygge og

håndtere vold, mobning og chikane.

Danske Regioner

finder, at gennemførelsen af lovforslaget forudsætter ændringer

særligt ved registrering, analyse og forebyggelsesindsatser, og at det på indeværende

tidspunkt er vanskeligt at vurdere ressourceforbruget i den forbindelse. Lovforslaget

medvirker derved ikke til den aktuelle proces med at nedbringe omfanget af bureau-

kratiet i den offentlige sektor.

Moderniseringsstyrelsen

oplyser, at der efter samarbejdsaftalen på det statslige om-

råde, som blandt andet implementerer den europæiske aftale, er pligt for samarbejds-

udvalget på den enkelte arbejdsplads til at drøfte arbejdspladsens indsats for at

fremme et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne ikke udsættes for mobning,

(sex)chikane eller vold fra kolleger, ledere eller tredje person.

Moderniseringsstyrelsen

bemærker, at man lægger til grund, at fastsættelsen af

nærmere regler kommer til at ske i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

bemærker, at en række kommuner i deres retningslinjer enten har inddraget ar-

bejdsrelateret vold m.v. uden for arbejdstiden eller ikke skelner mellem i og uden for

arbejdstiden.

finder, at problemet vedrørende vold uden for arbejdstid er meget alvorligt. KL

mener imidlertid ikke, at lovforslaget er det rette svar på problemet, men at der er be-

hov for mere effektive tiltag, som retter sig direkte mod borgere, der udøver vold

over for ansatte, hvad enten det sker i eller uden for arbejdstid. KL foreslår, at dette

gøres til genstand for nærmere vurdering, inden regeringen går videre med denne del

af lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finder det desuden uklart, hvor langt den nye pligt vil række i forhold til ar-

bejdsmiljølovens øvrige pligter for en arbejdsgiver.

Lederne

oplyser, at der allerede er flere aftaler om arbejdsrelateret vold på især det

offentlige område. Lederne finder, at arbejdsgiverne principielt hverken kan eller

skal have ansvaret for medarbejderne udenfor arbejdstiden og, at lovgivning som

virkemiddel i forhold til at løse disse problemer ikke er hensigtsmæssigt.

Lederne

oplyser, at vold og trusler er uacceptable, uanset om det forekommer

på arbejdspladsen eller udenfor, men at man ikke kan tilslutte sig forslaget om, at ar-

bejdsmiljøloven også skal gælde for arbejdsrelateret vold, der finder sted uden for

arbejdstid.

kan heller ikke tilslutte sig forslaget om, at beskæftigelsesministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom.

bemærker i øvrigt, at lovudkastet savner en belysning og overvejelse af, om man

ved andre og mere hensigtsmæssige virkemidler end lovgivning kan opnå samme fo-

rebyggelseseffekt og dermed undgå de administrative og økonomiske konsekvenser

for virksomhederne.

KRIFA, FTF, AC

støtter lovforslaget om arbejdsrelateret vold uden for Ar-

bejdstid.

3.2. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Formålet med denne del af lovforslaget er, at arbejdsgivere får et lovfæstet ansvar

for at forebygge risikoen for vold uden for arbejdstid, hvis risikoen er arbejdsrelate-

ret.

Beskæftigelsesministeriet anerkender de forskellige tiltag mod vold, mobning og chi-

kane, som allerede er sat i værk. Sådanne tiltag er et godt udgangspunkt for arbejds-

givernes muligheder for at efterleve de regler, som foreslås, og for at udbrede eksi-

sterende tiltag til de virksomheder, der ikke i dag har fokus på forebyggelse af ar-

bejdsrelateret vold uden for arbejdstid.

Der gøres desuden opmærksom på, at den europæiske aftale om vold, mobning og

chikane ikke omfatter arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.

Beskæftigelsesministeriet har uddybet og tilpasset lovforslagets bemærkninger om

arbejdsgiverens pligter, så det står klart, at lovforslaget alene omfatter pligter, som

arbejdsgiveren kan løfte på virksomheden i forbindelse med planlægningen, tilrette-

læggelsen og udførelsen af arbejdet, ligesom pligterne alene vil omhandle forhold,

som arbejdsgiveren har rådighed over.

Efter sædvanlig praksis vil arbejdsmarkedet parter gennem Arbejdsmiljørådet skulle

medvirke i forbindelse med udarbejdelsen af de nærmere regler til udmøntning af

lovforslaget. I den forbindelse vil parterne få mulighed for at bidrage til en nærmere

præcisering af de kommende regler.

Beskæftigelsesministeriet vil følge de nye regler nøje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Afgrænsning af arbejdsgiverens pligter

finder, at der med lovforslaget er tale om en principiel nyskabelse, som pålægger

arbejdsgiveren pligter i forhold til et område (uden for arbejdstiden), hvor arbejdsgi-

veren ikke har nogen ledelsesret eller instruktionsbeføjelse.

finder, at lovforslaget rører ved nogle grundlæggende sondringer mellem ar-

bejdsliv og fritid. Hvis lovforslaget fastholdes, anbefaler DA, at det tilpasses således,

at arbejdsgiveren kun får en generel vejledningsforpligtelse (i modsætning til instruk-

tionsforpligtelse) på arbejdspladser, hvor der kan være risiko for arbejdsrelateret vold

uden for arbejdstiden. Herved bliver evt. forslag om nye pligter for arbejdsgivere

målrettet de relevante virksomheder.

finder videre, at rækkevidden af forslaget er uklart, og at det bør fremgå tydelige-

re af bemærkningerne, hvilke forpligtelser arbejdsgiverne fremover bliver pålagt. DA

finder, at Arbejdstilsynets påbud, efter udstedelse af bekendtgørelse, ikke vil have

nogen effekt på problemet, fordi det er umuligt for arbejdsgivere reelt at få indflydel-

se på forhold i den ansattes fritid.

finder, at det, man i realiteten forsøger, er at påvirke er tredje persons adfærd, og

det giver efter DA’s opfattelse ikke mening at pålægge arbejdsgiveren forpligtelser i

den anledning, da det ikke vil have en effekt i forhold til udadreagerende borgere.

finder desuden, at lovforslaget udvider kravene til udarbejdelse af APV’en til og-

så at omfatte forhold uden for arbejdstiden i relation til risiko for vold, trusler og chi-

kane. Et sådant krav bør være tydeligt med de administrative og økonomiske konse-

kvenser, det måtte have i forhold til såvel private som offentlige virksomheder.

anfører, at arbejdsgiverens forpligtelse til at følge op på arbejdsrelateret vold

uden for arbejdstiden må forudsætte, at den forurettede eller en repræsentant for den-

ne, orienterer arbejdsgiveren om begivenheden.

Danske Regioner, FA

Lederne

finder også, at forslaget pålægger arbejdsgiverne

nye forpligtelser om forhold, som arbejdsgiverne ikke har indflydelse på og rådighed

over, og som de i realiteten ikke eller kun meget vanskeligt er i stand til at opfylde.

mener, at dette bryder med det fundamentale retsprincip om, at virksomhederne

alene skal kunne have ansvar for forhold, som de selv har indflydelse på, og at det

ikke er ønskeligt at føre opsyn med, hvad der sker i medarbejdernes fritid.

Danske Regioner

Lederne

finder, at arbejdsgiverens pligt ikke kan stå alene, og

at pligterne i visse situationer vil være umulige at efterleve, hvis arbejdsgiveren ikke

har kompetencerne til at påbyde særlige forholdsregler eller særlige forpligtelser for

medarbejderne.

Danske Regioner

finder desuden, at arbejdstagernes medvirken er relevant både ved

den konkrete risikovurdering og i håndteringen af vold udenfor arbejdstid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lederne

henviser til, at arbejdsmiljøloven ikke regulerer medarbejdernes fritid, og

stiller sig derfor spørgende overfor, om arbejdsgiveren skal til at bestemme over for-

hold i de ansattes fritid.

FTF

oplyser, at man er enig i, at der skal være en sammenhæng i forhold til ofrets

arbejdssituation, for at kunne pålægge arbejdsgiveren pligter i forhold til forebyggel-

se af vold uden for arbejdstid. FTF finder det imidlertid uklart, hvem der afgør, om

sammenhængen er sandsynliggjort og ud fra hvilke kriterier. Dette bør præciseres i

lovforslaget. FTF finder desuden, at ofrets egen vurdering af en sådan sammenhæng

bør indgå.

3.4.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Efter forslaget vil arbejdsgiveren skulle sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges

og udføres således, at risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden

for arbejdstid forebygges. For at leve op til dette vil arbejdsgiveren skulle følge de

samme generelle forebyggelsesprincipper, som i dag gælder inden for arbejdstid.

Det nye er, at arbejdsgiveren skal forholde sig til, om der er risiko for, at ansatte kan

blive udsat for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, og hvordan en eventuel risi-

ko forebygges. Arbejdsgiveren får kun pligter, som vil kunne løftes på virksomheden.

Dette er præciseret i lovforslaget.

Risikoen for vold uden for arbejdstid vil typisk forekomme i virksomheder, hvor der i

forvejen er risiko for vold i arbejdet. Det er således langt fra alle virksomheder, der

vil blive berørt af forslaget. Hvis der ikke er risiko for arbejdsrelateret vold uden for

arbejdstid, skal arbejdsgiveren ikke foretage sig noget som følge af lovforslaget.

Vurderingen af, om der er en risiko, vil tage udgangspunkt i det arbejde, der udføres

i virksomheden, og ikke i den enkelte ansattes private forhold. Det betyder, at vurde-

ringen af risikoen er nært beslægtet med vurderingen af risiko for vold i arbejdet.

Dette er præciseret i lovforslaget.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsgiveren har indflydelse på,

hvor stor risiko der er for at blive udsat for arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for

arbejdstid. Det hænger bl.a. sammen med, at voldsrisikoen i og uden for arbejdstid

skyldes de samme forhold på arbejdspladsen og et langt stykke hen ad vejen kan fo-

rebygges på den samme måde.

Det er normalt ved voldsforebyggelse, at man forsøger at påvirke tredjemands ad-

færd. Selv om arbejdsgiverens muligheder for at påvirke tredjemands adfærd er min-

dre, når det gælder vold uden for arbejdstid end i arbejdstiden, vil forebyggelsen

stadig have en effekt i forhold til at påvirke adfærden hos fx truende eller udadreage-

rende klienter og kunder i og uden for arbejdstiden.

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at det generelt er vigtigt, at ansatte medvirker til,

at arbejdsgiveren kan overholde arbejdsmiljølovgivningen – dette er også allerede

fastsat i gældende regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsgiveren får ikke pligter i forhold til de ansattes private forhold eller ageren i

fritiden, fx hvilken vej de ansatte kører hjem, hvor de ansatte handler, hvilken hobby,

de ansatte dyrker, de ansattes familieforhold, boligforhold m.v. Det skyldes, at ar-

bejdsgiveren ikke har råderet over de ansattes fritid. Dette er tydeliggjort i lovbe-

mærkningerne.

Arbejdsgiveren vil skulle sørge for, at de ansatte vejledes i, hvordan de mest hen-

sigtsmæssigt kan håndtere potentielle voldsepsisoder uden for arbejdstid. Til brug

for vejledningen vil arbejdsgiveren skulle fastsætte retningslinjer for hensigtsmæssig

håndtering. Retningslinjerne vil være generelle, dvs. fælles for de ansatte, som de er

relevante for.

Der vil alene være tale om en vejledningspligt for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren får

således ikke instruktionspligt i forhold til de ansattes ageren i deres fritid, og hverken

arbejdsgiveren eller den ansatte vil kunne blive straffet iht. arbejdsmiljølovgivnin-

gen, hvis de ansatte ikke følger arbejdsgiverens vejledning i deres fritid. Dette er

præciseret i lovforslaget.

For så vidt angår arbejdsgiverens pligter til at følge op på episoder med arbejdsrela-

teret vold uden for arbejdstid vil det blive præciseret i lovforslaget, at opfyldelse af

disse pligter forudsætter, at arbejdsgiveren får kendskab til de konkrete episoder.

En pligt for arbejdsgiveren til at bistå den ansatte, der udsættes for arbejdsrelateret

vold uden for arbejdstid, med at foretage en politianmeldelse, vil forudsætte, at den

ansatte ønsker hjælp til det.

I virksomheder, hvor der kan være risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejds-

tid, er denne risiko en del af det samlede arbejdsmiljø, der skal vurderes i forbindelse

med arbejdspladsvurderingen (APV), og indgår i den almindelige dialog om ar-

bejdsmiljø på arbejdspladsen. De gældende krav til elementer, udformning e.l. af

APV’en vil ikke blive ændret.

Vurderingen af, om en risiko for vold uden for arbejdstid eller en konkret voldepiso-

de uden for arbejdstid er arbejdsrelateret, bør også indgå i dialogen om arbejdsmiljø

på virksomheden, som bl.a. sker i forbindelse med APV-arbejdet, i arbejdsmiljøor-

ganisationen og i den daglige dialog på virksomheden.

For at klarificere rækkevidden af lovforslaget, vil det blive præciseret i både lovtek-

sten og i bemærkningerne, hvilke regler der skal gælde for arbejdsrelateret vold

uden for arbejdstid.

3.5. Anden afgrænsning

FTF

bemærker, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at trusler og krænkende

adfærd på internettet er omfattet af bestemmelsen.

FTF

bemærker endvidere, at vold rettet mod den ansattes nærmeste, må opfattes som

hørende under trusler og anden krænkende adfærd rettet mod den ansatte og relateret

til dennes arbejdssituation, da det uvægerligt vil påvirke den ansattes livssituation, og

derfor bør være omfattet af forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FTF

og g

gør opmærksom på, at det ikke alene er de i lovforslaget nævnte

jobgrupper, der udsættes for vold, men også andre, fx ansatte i sundhedsvæsnet og i

finanssektoren, brandfolk, brandassistenter, billetkontrollører og parkeringsvagter.

Både

Moderniseringsstyrelsen

forslår, at det overvejes at afgrænse de nye

arbejdsgiverpligter til de relevante brancher og jobtyper, hvor risikoen vurderes at

være til stede, og hvor en indsats dermed vil kunne gøres målrettet og med størst mu-

lig effekt.

3.6.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at trusler og anden krænkende adfærd, der

fremsættes over internettet, også er omfattet af forslaget.

Arbejdsgiverens pligter vedrørende vold uden for arbejdstid vil vedrøre de ansatte,

uanset hvor og hvordan volden udøves, og uanset om volden er rettet direkte mod de

ansatte eller indirekte gennem vold mod de ansattes nærmeste. Pligterne vil kun om-

fatte tiltag, som arbejdsgiveren kan foretage på virksomheden.

Ovenstående bemærkninger er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.

Der kan ikke tages højde for den fremtidige udvikling i alle brancher. Derfor er det

ikke muligt og hensigtsmæssigt at begrænse reglerne til at omfatte bestemte brancher

og jobtyper.

3.7. Afgrænsning til anden lovgivning

oplyser, at flere kommuner har givet udtryk for, at de savner mere effektive

værktøjer til at kunne bremse vold, trusler og anden krænkende adfærd, der rammer

ansatte uden for arbejdstid. Det gælder også chikane m.v. via de sociale medier (”net

chikane”). KL nævner, at det f.eks. kunne være effektive tilholdsinstrumenter og

navnlig en effektiv håndhævelse af tilhold også i forhold til net chikane af enhver art.

finder det uklart, hvilken betydning den forslående nye pligt vil have i forhold til

arbejdsskadelovgivningens område, og KL vurderer umiddelbart, at forslaget vil in-

debære en udvidelse af arbejdsgiverens ansvarsområde i forhold arbejdsskadeloven.

bemærker, at arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid i dag er omfattet af ar-

bejdsskadeloven, men at det ikke som udgangspunkt vil være omfattet af erstatnings-

ansvarsloven.

bemærker videre, at et lovkrav om retningslinjer m.v. for forhold uden for ar-

bejdstid vil kunne betyde, at arbejdsgiveren pålægges et erstatningsansvar for skader

i den sammenhæng. DA finder, at det bør fremgå tydeligere af bemærkningerne,

hvad grænsedragningen til arbejdsskadelovgivningen og erstatningsansvarsloven

m.v. er.

Moderniseringsstyrelsen

foreslår, at man i den videre proces inddrager en nærmere

vurdering og beskrivelse af regelændringernes konsekvenser i relation til andre ar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejdsmiljømæssige aspekter, herunder arbejdsskadesystemet og Arbejdstilsynets rol-

le.

Danske Regioner

bemærker vedrørende ulykkesbegrebet, at det må antages, at det

er de kriterier, som anvendes aktuelt, som fortsat finder anvendelse ved vurdering af

arbejdsulykker, nu ”arbejdsulykker i fritiden”, herunder egnethedskriterier.

3.8.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet skal i anledning af ønsket om effektive tilholdsinstrumenter

o.l. henlede opmærksomheden på Justitsministeriets lov om tilhold m.v., hvis formål

er at styrke indsatsen for at beskytte personer mod at blive udsat for fredskrænkelse,

forfølgelse og chikaner, herunder stalking. Den personkreds, der er beskyttet af lov

om tilhold m.v., er bl.a. offentligt ansatte, der bliver krænket af personer, som de

kommer i kontakt med i kraft af deres arbejde. Loven omfatter også krænkelser i fri-

tiden, jf. Justitsministeriets svar til Retsudvalget af 20. maj 2014.

For så vidt angår lovforslagets konsekvenser for arbejdsskadesystemet fremgår det

af bemærkningerne til lovforslaget, at skader på ansatte som følge af vold uden for

arbejdstid allerede i dag kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis der er

sammenhæng mellem arbejdet og skaden.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på forholdet mellem arbejdsmiljø-

lovgivningen og den almindelige erstatningsret.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.9. Administrative og økonomiske konsekvenser

finder, at lovforslaget med sin nuværende formulering vil skabe en høj grad af

usikkerhed på den enkelte arbejdsplads med hensyn til rækkevidden af arbejdsgive-

rens pligter, som vil bidrage til yderligere administrative byrder for arbejdsgiveren

for at få denne usikkerhed inddæmmet. DA er derfor ikke enig i bemærkningerne

om, at lovforslaget ikke vil have administrative eller økonomiske konsekvenser for

de private arbejdsgivere.

Danske Regioner, FA, KL

Moderniseringsstyrelsen

bemærker, at gennemfø-

relsen af lovforslaget vil have både administrative og økonomiske byrder for virk-

somhederne, fordi lovudkastet rummer en række nye pligter for arbejdsgiveren.

Det er

Danske Regioners

opfattelse, at forslaget, hvis det vedtages, vil medføre øge-

de udgifter for Danske Regioner, og at Danske Regioner skal kompenseres for samt-

lige af de dermed forbundne udgifter i medfør af DUT-reglerne.

Moderniseringsstyrelsen

foreslår, at det undersøges og nærmere beskrives i

lovforslaget, hvilke administrative og økonomiske konsekvenser lovbestemmelsen

samt den forudsatte bekendtgørelse vil få for private virksomheder.

Moderniseringsstyrelsen

finder desuden, at der bør foretages en konkret vurdering

af, om de økonomiske og administrative byrder står i rimeligt forhold til eventuelle

gevinster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.10. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslaget ikke har nævneværdige

økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige eller erhvervslivet.

Det skal ses i lyset af, at arbejdsgivernes nye pligter i vidt omfang kan håndteres i

forlængelse af de opgaver og vurderinger mv. som arbejdsgiverne allerede er pålagt

som led i forebyggelse af vold i arbejdstiden.

4. Frist for undersøgelsespåbud

Lederne, DA

har ingen bemærkninger til forslaget om ændring af § 21 om

undersøgelsespåbud, hvor der gives mulighed for at fastsætte en frist for gennemførs-

len af undersøgelsen.

bemærker dog, at det forekommer en anelse teoretisk, at

der også skal gives hjemmel til, at en undersøgelse skal gennemføres ”straks”. Efter

DAs opfattelse må ”Inden for en frist” (som jo kan være kort) være tilstrækkeligt.

forudsætter, at der gives rimelig frister for at efterkomme undersøgelsespåbud,

og at det præciseres i bemærkningerne til forslaget.

Danske Regioner

bemærker, at der ved fastsættelse af fristen bør tages hensyn til det

samlede forløb med ekstern rådgiver, idet forløbet kan være af langvarig karakter.

tilslutter sig forslaget, men gør opmærksom på, at påbud inden for psykisk ar-

bejdsmiljø typisk vil omfatte mere komplekse problemstillinger og derfor i praksis

ikke kan ske ”straks”. Det vil som udgangspunkt være mere tidskrævende for virk-

somhederne at efterkomme et sådant påbud end et påbud om undersøgelse af et fy-

sisk arbejdsmiljøproblem.

FTF

støtter forslaget om fastsættelse af frist for efterkommelse af påbud efter

§ 21 om undersøgelsespåbud.

4.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at fristerne for efterkommelse af under-

søgelsespåbud efter § 21 skal fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 77, som bl.a. om-

handler frister for efterkommelse af Arbejdstilsynets afgørelser. Det er således alle-

rede fastsat, at fristen skal være lang nok til at sikre, at virksomheden får den for-

nødne tid til at finde en holdbar løsning på problemet under hensynstagen til pro-

blemets karakter.

Beskæftigelsesministeriet har derfor ikke fundet anledning til at ændre lovforslaget.

5. Ophævelse af arbejdsgiverens underretningspligt over for kommunen

DA, LO, FA

FTF

har tilkendegivet, at man kan tilslutte sig den foreslåede ophæ-

velse af arbejdsgiverens underretningspligt over for kommunen ved fuldtidsbeskæf-

tigelse af unge under 18 år.

5.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Adgang til oplysninger i indkomstregistret, i sygedagpengeregistret og i

CPR-registret

6.1 Generelle bemærkninger

FTF

støtter lovforslaget om Arbejdstilsynets adgang til eksterne registerdata.

finder det afgørende at styrke Arbejdstilsynets indsats mod social dumping og at

målrette Arbejdstilsynets tilsynsindsats mod virksomheder med de største arbejds-

miljøproblemer.

bemærker dog, at det lægges til grund at sigtet med forslaget ik-

ke er at give Arbejdstilsynet beføjelser, der er retssikkerhedsmæssigt tvivlsomme.

DA, FA, Landbrug og Fødevarer og Lederne

er enige i, at Arbejdstilsynets tilsyn

bør målrettes yderligere.

DA og Landbrug og Fødevarer og Lederne

mener, at det kan gøres ved at inddra-

ge data fra arbejdsskadesystemet, og – tilføjer Lederne – data fra Arbejdstilsynets

egen tilsynsvirksomhed.

bemærker, at offentlige myndigheders tilsynsindsats skal være så effektiv og

målrettet som muligt. KL finder, at det primært er et retspolitisk spørgsmål, om der

skal skabes yderligere hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan indhente og samkøre eks-

terne data.

kan principielt tilslutte sig forslaget, men finder dog, at forslaget er for vidtgåen-

de.

Lederne

finder i øvrigt forslaget unødvendigt og uproportionalt.

6.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Arbejdstilsynet har i dag adgang til oplysninger fra egne registre, Danmarks Statistik

og det Centrale Virksomheds Register (CVR) til målretning af tilsynet:



Fra Arbejdstilsynets egne registre er der adgang til oplysninger om, hvilke virk-

somheder der er besøgt og hvor mange afgørelser, der er givet på de pågældende

virksomheder. Fra Arbejdstilsynets egne registre er der også adgang til oplysnin-

ger om anmeldte arbejdsulykker, som indgår i udvælgelsen af virksomheder. En-

delig er der fra Arbejdstilsynets egne registre adgang til oplysninger om anmeldte

erhvervssygdomme, der – hvis anmeldelsen kan knyttes til en specifik virksomhed

og vurderes fortsat at være aktuel – også indgår i det forebyggende arbejdsmiljø-

arbejde.

Fra Danmarks Statistik er der adgang om oplysninger om antal ansatte og års-

værk på virksomheden.

Fra CVR-registeret har Arbejdstilsynet bl.a. adgang til oplysninger om adresse

på den enkelte virksomhed, hvilken branche virksomheden tilhører, startdato for

registreringen af virksomheden mv.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget skal bidrage til, at Arbejdstilsynets tilsynsindsats i endnu højere grad

kan målrettes derhen, hvor der er flest arbejdsmiljøproblemer.

Ifølge lovforslaget får Arbejdstilsynet adgang til at indhente eksterne registerdata

om:



Sygedagpenge



Oplysninger om alder, ansættelsesperiode og timeantal mv.



Statsborgerskab og indrejsedato

De eksterne registerdata om ansatte skal udelukkende bruges til at vurdere, hvor stor

risikoen er for, at den enkelte virksomhed har arbejdsmiljøproblemer og derfor skal

udpeges til tilsynsbesøg.

Oplysningerne om de enkelte lønmodtagere aggregeres op til virksomhedsniveau, så

det kun er oplysninger på virksomhedsniveau, der indgår som risikofaktor i udpeg-

ningen. Oplysninger på individniveau anvendes ikke.

De registerdata, som Arbejdstilsynet modtager, vil blive behandlet fortroligt og be-

grænses til få udvalgte medarbejdere i Arbejdstilsynets analyse afdeling, der arbej-

der med databehandling.

På tilsynsbesøget har den tilsynsførende ingen oplysninger om den enkelte lønmod-

tager.

6.3 Oplysninger om lønindkomst

bemærker, at det lægges til grund, at sigtet med forslaget ikke er, at Arbejdstil-

synet skal fungere som ”lønpoliti” i forhold til overholdelses af overenskomster.

bemærker generelt, at der ikke findes saglige begrundelser for, at Arbejdstilsynet

skal have adgang til oplysninger om løn, og at lovforslaget giver Arbejdstilsynet me-

get vidtgående kompetencer til at anvende data, der er indsamlet til et andet formål,

hvorfor DA anbefaler, at denne del af forslaget trækkes tilbage.

bemærker, at forslaget bryder med helt centrale elementer i den danske arbejds-

markedsmodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der håndterer spørgsmål om løn

på arbejdsmarkedet – også selvom Arbejdstilsynet ikke med det fremsatte lovforslag

er tiltænkt en rolle som lønkontrollant.

påpeger i den sammenhæng, at virksomheder der aflønner medarbejdere i den

lavere ende inden for overenskomstens niveau, vil risikere et tilsynsbesøg af Arbejds-

tilsynet alene af den årsag. På den måde vil Arbejdstilsynet som offentlig myndighed

kunne øve indflydelse på de årlige lønforhandlinger på virksomheden.

Lederne

bemærker, at Arbejdstilsynet ikke har nogen rolle i forhold til at kontrollere

løn og arbejdsvilkår, og at oplysninger om lønindkomst ikke er en fornuftig indikator

på dårligt arbejdsmiljø.

Landbrug og Fødevarer

savner argumentation for, at oplysninger om medarbejder-

nes løn og ansættelsesvilkår kædes direkte sammen med dårligt arbejdsmiljø, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dermed gøres til grundlag for øget tilsyn. Landbrug og Fødevarer finder, at det er en

betydelig indgriben i personlige oplysninger, hvis Arbejdstilsynet får hjemmel til at

indsamle lønoplysninger for samtlige danskere. Landbrug og Fødevarer bemærker

endvidere, at forslaget ikke indeholder en tilstrækkelig sikring af, at oplysninger om

lønindkomst ikke vil blive anvendt individuelt eller til andet formål end Arbejdstil-

synets opgaveportefølje.

IT-Politisk Forening

bemærker at oplysninger om lønniveau i en virksomhed ikke

som sådan er et anliggende for Arbejdstilsynet, men bemærker i øvrigt at der natur-

ligvis kan være en indirekte sammenhæng mellem et lavt lønniveau og arbejdsmiljø-

problemer.

6.4 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

På baggrund af kritikken har Beskæftigelsesministeriet besluttet, at hjemlen til, at

Arbejdstilsynet kan få adgang til lønoplysninger udgår af lovforslaget.

6.5 Oplysninger om statsborgerskab, indrejsedato m.v.

bemærker, at der ikke ses at være en saglig begrundelse for forholdet mellem ar-

bejdsmiljøforhold og statsborgerskab, hvorfor dette element bør udgå af lovforslaget.

bemærker i den forbindelse, at der ikke er en tilstrækkelig dokumentation for en

generel sammenhæng mellem dårligt arbejdsmiljø og udenlandske ansatte. DA anfø-

rer, at myndighedernes brug af en persons data som udlænding i tilsynsøjemed er be-

tænkelig og vil være i strid med EU-retten.

Landbrug og Fødevarer

efterlyser en klar definition og afgrænsning af be-

grebet ”social dumping” og Arbejdstilsynets rolle i den forbindelse.

Landbrug og

Fødevarer

bemærker, at forslaget bør nuanceres i forhold til antagelsen om, at virk-

somheder og brancher med mange udenlandske medarbejdere og korte ansættelser

har et dårligt arbejdsmiljø og er i risiko for social dumping. Landbrug og Fødevarer

bemærker, at forslaget i stedet bør henvise til konkrete data om social dumping.

6.6 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Oplysninger om statsborgerskab, indrejsedato m.v. skal sammen med de øvrige op-

lysninger, som det foreslås Arbejdstilsynet får adgang til, bidrage til, at Arbejdstilsy-

nets indsats kan målrettes derhen, hvor der er størst risiko for arbejdsmiljøproble-

mer.

Oplysningerne vil blive brugt til at målrette Arbejdstilsynets indsats mod social dum-

ping i relation til arbejdsmiljøet. På baggrund af Arbejdstilsynets indsats mod social

dumping i relation til arbejdsmiljøet, der har været etableret siden 2012 og hvor Ar-

bejdstilsynet har besøgt mere end 12.500 arbejdssteder, er det Arbejdstilsynets erfa-

ring, at det i en række brancher er almindelig praksis, at udenlandske medarbejdere

i RUT-anmeldepligtige virksomheder udfører arbejde under dansk arbejdsmiljøstan-

dard.

Det er endvidere Arbejdstilsynets erfaring, at nogle virksomheder i en række bran-

cher, som opretter sig i CVR-registret, har samme udfordringer med arbejdsmiljøet

som de udenlandske tjenesteydere, som ikke overholder anmeldepligten til RUT. Op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysningerne skal bidrage til at fremsøge disse CVR-virksomheder, der ellers kan væ-

re vanskelige at finde.

På baggrund af høringssvarene er det tydeliggjort i lovbemærkningerne, at oplys-

ningerne kun vil blive indhentet for relevante brancher, som fx bygge-

anlægsbranchen, servicebranchen (hotel, restauration og rengøring) og det grønne

område (landbrug, skovbrug og gartneri), hvor der er forhøjet risiko for nedslidning

og ulykker.

I forhold til synspunktet om konflikt med EU-retten, er formålet med forslaget, at Ar-

bejdstilsynet kan målrette sin tilsynsindsats med henblik på en ensartet håndhævelse

af arbejdsmiljøreglerne i forhold til alle CVR-registrerede virksomheder i Danmark.

Muligheden for at indhente de nævnte oplysninger til brug for Arbejdstilsynets sags-

behandling står således i forhold til det mål, der ønskes opnået, og det vurderes ikke

at være muligt at udsøge de pågældende virksomheder med mindre indgribende mid-

ler. Indhentning af oplysninger om ansattes statsborgerskab og indrejsedato kan be-

grundes sagligt i et hensyn om at sikre alle ansatte i Danmark et godt og sikkert ar-

bejdsmiljø via den bedst mulige håndhævelse af arbejdsmiljøreglerne.

På baggrund af høringssvarene vil beskrivelsen af, hvad der arbejdsmiljømæssigt

ligger i begrebet social dumping i relation til arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets tilsyn

blive beskrevet yderligere i lovbemærkningerne.

6.7 Oplysninger om sygedagpenge og personer med ret til jobafklaringsforløb

finder, at der generelt ikke er en sammenhæng mellem al sygefravær og dårligt

arbejdsmiljø. DA bemærker, at store mængder af sygefraværet kan tilskrives fx gra-

viditet, kronisk sygdom, fritidsulykker, medarbejdere i fleksjob m.v., hvorfor syge-

fravær der skyldes arbejdsmiljøet har marginal betydning.

anbefaler derfor, at forslaget bør præciseres således, at der i de indhentede op-

lysninger om sygefravær sker en frasortering af det sygefravær, der ikke er arbejds-

miljørelateret, således at det kun er disse oplysninger, der indgår i Arbejdstilsynets

målretning af tilsyn.

bemærker, at virksomheder med medarbejdere, der har et længere sygefravær

påtager sig et socialt ansvar ved at inkludere medarbejdere på kanten af arbejdsmar-

kedet og ved at arbejde med fastholdelse af medarbejderen. Når virksomheder mødes

med ekstra tilsyn på baggrund af andelen af medarbejdere med sygefravær, kan det

ikke udelukkes, at virksomhederne vil være tilbageholdende med at fastholde medar-

bejdere med fravær. DA finder derfor, at forslaget vil undergrave intentionerne bag

beskæftigelsesindsatsen og i den aftalte sygedagpengereform om at få flere tilknyttet

arbejdsmarkedet.

FTF

bemærker, at det er af afgørende betydning, at følsomme persondata alene an-

vendes til at genere oplysninger på virksomhedsniveau.

bemærker, at hjemlen til for Arbejdstilsynet at indhente og samkøre oplysninger

om ansattes cpr-numre, statsborgerskab, indrejsedato, ansættelsessted, ansættelsespe-

riode, lønindkomst samt oplysninger om sygedagpenge og ressourceforløbsydelse er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for vidtgående i forhold til målretningen af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn med

virksomhederne.

Lederne

Landbrug og Fødevarer

finder, at oplysninger om sygefravær ikke er

en fornuftig indikator på dårligt arbejdsmiljø, og at virksomhederne med ansatte der

modtager sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse ikke på forhånd kan antages at

have arbejdsmiljøproblemer. Virksomheder med mange medarbejdere med højt sy-

gefravær påtager sig et socialt ansvar ved netop at fastholde disse medarbejdere, der

modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb.

IT-Politisk Forening

finder, at ved videregivelse af oplysninger om sygedagpenge

til Arbejdstilsynet bruges oplysningerne til et andet formål end det, som de oprinde-

ligt er indsamlet til (skattekontrol og behandling af ansøgninger om sygedagpenge).

Risikoen for at der sker misbrug af disse oplysninger øges ved, at oplysningerne om

borgerne spredes til flere systemer og myndigheder, og herved bliver statens indgreb

i borgernes ret til privatliv større.

6.8 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Et relativt højt niveau af langvarigt sygefravær i forhold til sammenlignelige virk-

somheder er en indikation på dårligt arbejdsmiljø, og er en relevant risikoparameter,

der kan indgå i en samlet vurdering af, hvilke virksomheder der skal udtages til til-

syn.

Flere undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og

langvarigt sygefravær. Eksempelvis estimerede Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø i 2010, at omkring en femtedel af det langvarige sygefravær var relate-

ret til det psykosociale arbejdsmiljø. Tilsvarende for muskelskeletpåvirkninger blev

det estimeret, at knap en femtedel af det langvarige sygefravær var relateret til disse

arbejdsbelastninger.

Derudover viser analyser af 45.000 besøg foretaget af AT, at jo flere sygedagpenge-

forløb i forhold til antallet af ansatte, der er på arbejdspladsen, desto større er risi-

koen for at få en afgørelse eller vejledning inden for psykiske arbejdsmiljøproblemer

i forbindelse med et risikobaseret tilsyn. Dette gælder særligt inden for den offentlige

sektor.

Sygedagpenge fx i forbindelse med graviditet, fleksjob-ordning og kronisk sygdom vil

ikke indgå som risikoparameter.

Den risikofaktor, der skal indgå, er hvis en virksomhed har et højere niveau for sy-

gedagpenge end sammenlignelige virksomheder, når der er renset for fx fleksjob-

ordning, kronisk syge, graviditet mv. Denne risikofaktor vil kun indgå som en af flere

indikatorer til udpegning af virksomheder til tilsyn. Niveauet for sygedagpenge vil

ikke indgå som element i selve tilsynsbesøget, og vil ingen betydning have for den til-

synsførendes tilgang til virksomheden. Oplysningen indgår altså udelukkende i ud-

pegningen, men ikke på selve tilsynsbesøget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af høringssvarene er det i lovbemærkningerne tydeliggjort, at oplys-

ningen vil blive brugt som en af flere parametre i udpegningen af virksomheder til

tilsyn. Bl.a. vil det fremgå, at sygedagpenge i forbindelse med fleksjob-ordningen og

sygedagpenge til kronisk syge ikke indgår. Endvidere vil ressourceafklaringsforløb

blive taget ud af bestemmelsen.

6.9 Proportionalitet

bemærker, at forslaget om Arbejdstilsynets adgang til oplysninger om lønoplys-

ninger og andre private forhold går klart ud over, hvad der er nødvendigt for at øge

muligheden for kontrol og tilsyn med virksomheder, der ikke kan eller vil overholde

reglerne på området.

Lederne

finder, at der er en risiko for borgernes retssikkerhed ved at sprede følsom-

me personoplysninger, og at denne risiko ikke er proportional med Arbejdstilsynets

eventuelle gevinst ved indsamlingen af oplysningerne.

Landbrug og Fødevarer

bemærker, at der i forslaget savnes en tydeligere godtgø-

relse af, at indsamlingen af oplysninger af følsom karakter er proportional med for-

målet.

bemærker, at det bør overvejes nøje, om forslaget indeholder den fornødne pro-

portionalitet mellem den ønskede indsamling af personoplysninger og formålet her-

med.

IT-Politisk Forening

finder, at forslaget slet ikke indeholder nogen proportionali-

tetsvurdering mellem de resultater som, Arbejdstilsynet med rimelighed kan opnå

ved at indsamle eksterne data, og det indgreb i borgernes ret til privatliv, som videre-

givelse af oplysninger om indkomst og (især) sygedagpenge udgør.

IT-Politisk Forening

opfordrer til, at det overvejes, at formålene med lovforslaget

kan opnås ved en mindre indgribende behandling af personoplysninger om de danske

borgere. IT-Politisk Forening bemærker i den forbindelse, at det vil være langt min-

dre indgribende i borgernes privatliv og stå i proportion med formålet, hvis Arbejds-

tilsynet udelukkende modtager aggregerede oplysninger fra den dataansvarlige myn-

dighed (herunder SKAT og STAR) og ikke oplysninger på individniveau.

Datatilsynet

stiller sig tvivlende overfor, hvorvidt der er den fornødne proportionali-

tet mellem den ønskede indsamling af personoplysninger og opfyldelsen af de for-

mål, der er beskrevet i lovforslaget, og dermed om proportionalitetsprincippet i per-

sondatalovens § 5, stk. 3 er opfyldt. Datatilsynet henstiller i den forbindelse til, at

Arbejdstilsynet overvejer om målet kan nås med mindre indgribende midler end be-

skrevet i forslaget for at undgå, at Arbejdstilsynet ikke registrerer unødvendige op-

lysninger om lønmodtagere, herunder om Arbejdstilsynet kan få adgang til oplysnin-

ger om ansatte på en mindre indgribende måde.

Datatilsynet

bemærker herudover, at det i sidste ende må bero på en politisk vurde-

ring, om de samfundsmæssige hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage, har en

sådan helt særlig karakter, at det skal gennemføres i sin nuværende form.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.10 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Lovforslagets specielle bemærkninger indeholder en proportionalitetsvurdering af

den ønskede indsamling af personoplysninger og opfyldelsen af de formål, der er be-

skrevet i lovforslaget.

Det er Beskæftigelsesministeriets overordnede vurdering, at lovforslaget er proporti-

onalt i forhold til persondatalovens regler. Omfanget af indsamlingen af de ønskede

oplysninger om sygedagpenge, CPR-nr. statsborgerskab, ansættelsessted og længden

af ansættelsesforløbet vurderes at være både relevante og tilstrækkelige til at kunne

opfylde Arbejdstilsynets ønske om yderligere at finde virksomheder med forhøjet ri-

siko for arbejdsmiljøproblemer til brug for Arbejdstilsynets tilsynsindsats.

Arbejdstilsynet har således alene til hensigt at anvende oplysningerne i en samlet ri-

sikovurdering af de virksomheder, der udtages til tilsyn, og oplysningerne vil ikke

blive brugt til andre formål.

Indsamlingen af oplysninger går således ikke videre end, hvad der kræves til opfyl-

delse af de formål, som Arbejdstilsynet som myndighed har til opgave at varetage.

Der vil således heller ikke på den baggrund være risiko for, at Arbejdstilsynet i frem-

tiden vil være i besiddelse af eller ophobe oplysninger, som er unødvendige for Ar-

bejdstilsynet. Oplysningerne vil blive slettet efter gældende regler herom, når oplys-

ningerne ikke længere er nødvendige for Arbejdstilsynet.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at formålet ikke kan opnås med mindre

indgribende midler. Oplysninger i aggregeret form kan ikke indgå tilstrækkeligt flek-

sibelt og dynamisk til den løbende tilsynsplanlægning. Den løbende tilsynsplanlæg-

ning vil derfor ikke kunne optimeres i lige så høj grad med aggregeret data, som ad-

gangen til registerdata giver mulighed for.

På baggrund af høringssvarerne vil Beskæftigelsesministeriet tydeliggøre proportio-

nalitetsvurderingen i lovbemærkningerne.

6.11 Oplysninger i indkomstregistret

Datatilsynet

bemærker, at forslaget forstås således, at der med forslaget ikke påtæn-

kes en fravigelse af persondataloven, og på den baggrund anbefaler Datatilsynet, at

det anføres, at den nye bestemmelse i arbejdsmiljøloven giver Arbejdstilsynet ud-

trykkelig lovhjemmel til at indhente oplysninger i indkomstregistret i overensstem-

melse med indkomstregisterlovens § 7 (Lov nr. 403 af 8. maj 2006 om Lov om et

indkomstregister med senere ændringer), men at persondatalovens og CPR-loven i

øvrigt finder anvendelse.

Datatilsynet

opfordrer herudover til, at lovforslagets bemærkninger kommer til at

indeholde en stillingtagen til, hvorvidt den ønskede adgang til oplysninger i ind-

komstregistret er saglig og nødvendig samt i hvilket omfang, der er en teknisk be-

grænsning eller filtrering i adgangen til oplysningerne. Datatilsynet påpeger i den

forbindelse, at det fremgår af bemærkningerne til § 7 i indkomstregisterloven, at det

er et krav for at få terminaladgang til oplysningerne i indkomstregistret, at den på-

gældende myndighed, der ønsker terminaladgangen, har udtrykkelig lovhjemmel her-

til, og at indsamlingen sker til udtrykkeligt angivne og saglige og nødvendige formål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.12. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslaget opfylder kravet i ind-

komstregisterlovens § 7 om udtrykkelig lovhjemmel til, at Arbejdstilsynet kan få ad-

gang til enkelte oplysninger i indkomstregistret.

Det er også Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de ønskede oplysninger fra ind-

komstregistret både er nødvendige og saglige for Arbejdstilsynet at indhente og sam-

køre med oplysninger fra andre registre samt samkøre med allerede eksisterende op-

lysninger om bl.a. branche og arbejdsmiljøproblemer i branchen. Vurderingen er

baseret på, at oplysningerne anvendes til at finde yderligere virksomheder med for-

højet risiko for arbejdsmiljøproblemer til brug for Arbejdstilsynets tilsyn, og at det

ligger inden for Arbejdstilsynets område som myndighed at varetage dette formål.

Disse vurderinger er tydeliggjort i lovforslaget.

Som det fremgår af lovforslaget, vil Arbejdstilsynet indgå en aftale med SKAT og

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om indhentningen af de ønskede oplys-

ninger fra indkomstregistret. Aftalen vil indeholde en teknisk begrænsning og filtre-

ring for at sikre, at Arbejdstilsynet kun modtager de oplysninger, som tilsynet har

hjemmel til at modtage i forbindelse med Arbejdstilsynets konkrete myndighedsudø-

velse.

Disse bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

6.13 Samkøring af oplysninger i kontroløjemed

Datatilsynet

bemærker, at det ikke fremgår klart af forslaget, hvorvidt den samkø-

ring, der lægges op til i forslaget, skal ske i kontroløjemed i persondatalovens for-

stand. Datatilsynet understreger i den sammenhæng, at det er den dataansvarlige, der

har ansvaret for, at der er et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de

personer, der berøres af kontrolordningen, får forudgående information om kontrol-

ordningen.

6.14 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det er formålet med lovforslaget at skabe hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan indhen-

te oplysninger på individniveau om bl.a. sygedagpenge, statsborgerskab og ansættel-

sessted for så at aggregere disse oplysninger op til virksomhedsniveau, for herefter

at samkøre oplysningerne med allerede eksisterende oplysninger om branche og ar-

bejdsmiljøproblemer i branchen. Der er således tale om, at oplysningerne vil blive

benyttet til registersamkøring i kontroløjemed.

Oplysningerne vil alene indgå i en samlet risikovurdering med henblik på at udpege

de virksomheder, der skal udtages til tilsyn, og vil ikke blive brugt til andre formål

end en samlet risikovurdering af virksomheder. Samkøringen af oplysningerne vil så-

ledes kvalificere Arbejdstilsynets adgang til at udpege virksomheder med indikatio-

ner på forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer. Det er arbejdsmiljøet og ikke de

enkelte indhentede oplysninger på individniveau, der kontrolleres, når Arbejdstilsy-

net fører tilsyn med virksomhederne, og Arbejdstilsynets tilsynsførende vil ikke have

adgang til oplysninger om sygefravær, statsborgerskab e.l.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af høringssvaret et det præciseret i forslaget til lovbestemmelsen, at der

er tale om, at Arbejdstilsynet vil benytte oplysningerne til registersamkøring i kon-

troløjemed, således at der skabes udtrykkelig lovhjemmel hertil. Herudover præcise-

res det ligeledes i bemærkningerne til loven.

7. Digital offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for

risikovirksomheder

kan i princippet tilslutte sig forslaget, men finder, at det mere tydeligt af selve

lovteksten bør fremgå, at det er den særligt afgrænsede type af virksomheder, som er

nævnt i bemærkningerne, der tænkes på.

Landbrug & Fødevarer

finder det meget væsentligt, at det specifikt fremgår af lov-

bemærkningerne, at offentliggørelsesforpligtelsen udelukkende følger Seveso III-

direktivets krav, og at det ikke er tanken at gå videre end direktivets bestemmelser.

7.2. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Den nuværende formulering af forslag til ny § 78 a, stk. 3, vurderes i sammenhæng

med bemærkningerne til lovforslaget i tilstrækkelig grad at angive, at de nærmere

regler og offentliggørelse af sikkerhedsoplysninger alene gælder for en særligt af-

grænset type virksomheder.

Seveso III-direktivet indeholder krav om information af offentligheden om sikker-

hedsforanstaltninger for de såkaldte risikovirksomheder. Det vil sige virksomheder,

hvor der er risiko for større uheld med farlige stoffer.

Det fremgår af forslaget til ny § 78 a, stk. 3, herunder lovbemærkningerne, at be-

skæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler er begrænset til

sikkerhedsoplysninger for virksomheder, hvor der er risiko for større uheld med far-

lige stoffer, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for så-

danne virksomheder.

Idet anvendelsesområdet for bestemmelsen allerede anses for klart afgrænset, og ik-

ke rækker ud over, hvad der følger af Seveso III-direktivet, giver høringssvaret ikke

anledning til ændringer i lovforslaget på dette punkt.