By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 82 Bilag 1
Offentligt
1426200_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
Dok id:
8. oktober 2014
Boliglov
2014-1615
PML/NIH
466043
Høringsnotat vedrørende
Forslag
til
Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme af energirenovering i
erhvervslejemål)
1. Indledning
Lovforslaget har i perioden fra den 8. september 2014 til den 6. oktober 2014 været i høring hos en
række organisationer m.v., jf. nedenfor under pkt. 4.
Der er modtaget høringssvar fra følgende:
Advokatsamfundet, BAT-kartellet, Bygherreforeningen i
Danmark, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Den Danske Dommerforening, DI,
Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Forsikring og Pension, Grundejernes
Investeringsfond, Københavns Byret, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Realkreditforeningen
samt
TEKNIQ.
Advokatsamfundet, Den Danske Dommerforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Forsikring og
Pension, Grundejernes Investeringsfond, Københavns Byret, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret
samt
Realkreditforeningen
har ikke bemærkninger til lovforslaget.
2. Generelle bemærkninger til lovforslaget
BAT-kartellet, Bygherreforeningen i Danmark, Lejernes Landsorganisation i Danmark
og
TEKNIQ
støtter lovforslaget.
BAT-kartellet
kvitterer for forslagets indsats for at løse paradoksproblemet og
vurderer, at forslaget kan have en positiv effekt på energirenovering og energieffektivisering i
erhvervslejemål.
Bygherreforeningen i Danmark
vurderer, at forslaget vil virke positivt ved at være
med til at sikre, at enkelte lejere ikke kan hindre, at der gennemføres energiforbedringer i
erhvervsejendomme.
TEKNIQ
anfører, at det nu bliver fordelagtigt for såvel udlejer som lejere at
energirenovere.
Ejendomsforeningen Danmark
støtter, at der bliver indført bedre incitamenter til, at udlejerne ensidigt
eller sammen med erhvervslejerne kan gennemføre energirenoveringer, men konstaterer samtidig, at
de foreslåede regler ikke skaber særlig stort incitament for udlejerne.
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426200_0002.png
Dansk Byggeri
bakker op om formålet med lovforslaget og håber på en opfølgning/undersøgelse af, i
hvor høj grad lovens mulighed for lejeforhøjelse til energibesparelser vil blive udnyttet i praksis.
Kommentar:
Lovforslaget udmønter initiativ 3.4 i Strategi for energirenovering af bygninger og har til formål at
skabe et forbedret incitament til gennemførelse af energibesparelser i rene erhvervsejendomme og
dermed løse paradoksproblemet.
Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter vil løbende følge, hvordan de nye regler bliver anvendt i
praksis.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3. Totaløkonomisk rentable energiforbedringer
3.1. Generelle bemærkninger
1. Ejendomsforeningen Danmark
mener, at energieffektiviseringsdirektivets artikel 4 og 19 om
opstilling af en langsigtet strategi, som omfatter politikker og foranstaltninger til fremme af
omkostningseffektive renoveringer af bygninger, herunder ved imødekommelse af paradoksproblemet
i udlejningsejendomme, ikke er tilstrækkeligt implementeret i lovforslaget.
Kommentar:
Lovforslaget sikrer, at der i forhold til den gældende retstilstand sker en ændret fordeling af
gevinsterne ved at foretage energiforbedringer i rene erhvervsudlejningsejendomme mellem udlejere
og lejere. Herved bliver det mere attraktivt for udlejerne at energiforbedre, uden at erhvervslejernes
samlede udgifter til driften af lejemålene ændres. Hermed løses paradoksproblemet.
Forslaget udmønter initiativ 3.4 i Strategi for energirenovering af bygninger, som bygger på forslag fra
det netværk, som bl.a. Ejendomsforeningen Danmark deltog i forud for udarbejdelsen af strategien.
Forslaget er i vid udstrækning en pendant til forslaget om totaløkonomisk rentable energiforbedringer i
energisparepakken for private udlejningsejendomme.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. Lejernes Landsorganisation i Danmark
mener, at private beboelseslejere ikke efter
energisparepakkens bestemmelse om totaløkonomisk rentable energiforbedringer stilles lige så
gunstigt som erhvervslejere.
Lejernes Landsorganisation i Danmark
anbefaler, at erhvervslejerne skal
have krav på partsrådgivning.
Kommentar:
Lovforslaget vedrører alene erhvervslejere.
2
af
5
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426200_0003.png
Lovforslaget sikrer ved bemyndigelsesbestemmelsen i § 1, nr. 2, at udlejeren skal indhente en
vurdering fra et certificeret energimærkningsfirma af, om de energimæssige forudsætninger for
projektet i henseende til såvel anlæg som drift er holdbare. Herudover kan flertallet af lejerne vælge,
hvilket af de certificerede energimærkningsfirmaer, som udlejeren foreslår, der skal stå for
vurderingen. Herved sikres erhvervslejerne, at energimærkningsfirmaets vurdering har en høj grad af
uvildighed.
Der skønnes derfor ikke at være behov for at yde erhvervslejerne partsrådgivning i forbindelse med
projekter om totaløkonomisk rentable energiforbedringer, hvilket beboelseslejere heller ikke har efter
energisparepakkens bestemmelser om totaløkonomisk rentable energiforbedringer.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.2. Krav om totaløkonomisk rentable energiforbedringer
1. Ejendomsforeningen Danmark
anfører, at begrænsningen af reglernes anvendelsesområde til
totaløkonomisk rentable energiforbedringer vil reducere forøgelsen af incitamentet for udlejerne, og at
begrænsningen ikke er i overensstemmelse med det forslag om øget incitament til energirenovering,
som Netværket for energirenovering under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet foreslog i 2013.
Kommentar:
Regeringens Strategi for energirenovering af bygninger indeholder et initiativ 3.4 om fremme af
energirenovering af erhvervslejemål. Initiativet omfatter, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
fremlægger et lovforslag om ændring af erhvervslejeloven, der skal gøre det lettere for udlejere af
erhvervsejendomme, der udelukkende er udlejet til erhverv, at indgå aftaler med lejerne om
energirenovering af ejendomme og om lejeforhøjelser, der er knyttet dertil.
Det fremgår af initiativet, at udlejere får mulighed for at gennemføre en lejeforhøjelse for alle lejere,
hvis energiforbedringen er rentabel for lejerne ud fra en totaløkonomisk vurdering.
Lovforslaget er en udmøntning af dette initiativ.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører, at det forhold, at lejeforhøjelsen i henhold til den
foreslåede § 31, stk. 3, ikke kan opkræves ud over markedslejen, betyder, at udlejers incitament til at
udføre de pågældende energiforbedringer reduceres.
Kommentar:
Lovforslaget giver udlejeren et yderligere værktøj, som kan anvendes ved gennemførelse af
energirenoveringer i erhvervsejendomme som supplement til de gældende regler i erhvervslejeloven
om forbedringsforhøjelser og regulering af lejen.
Erhvervslejelovens bestemmelse om regulering af lejen til markedsleje er udtryk for, at lejen kan
reguleres til et niveau, som en kyndig erhvervslejer vil betale for lejemålet. Det giver ingen mening at
3
af
5
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1426200_0004.png
fastsætte regler, der giver mulighed for at opkræve en leje, der overstiger det lejeniveau, markedet vil
kunne bære.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.3. Kravet om tilslutning fra 2/3 af lejerne
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører, at kravet om tilslutning fra 2/3 af lejerne vil bevirke, at det i
praksis bliver svært for udlejer at gennemføre totaløkonomiske rentable energirenoveringer, selvom
udlejer måtte være interesseret heri. Foreningen anbefaler derfor, at det overvejes om grænsen for
tilslutning bør være lavere, eller hvorvidt der overhovedet bør være en grænse.
Kommentar:
Det fremgår af initiativ 3.4 i Strategi for energirenovering af bygninger, at forslaget vil give udlejere
mulighed for at gennemføre lejeforhøjelser for alle lejere, hvis energirenoveringen er rentabel for
lejerne ud fra en totaløkonomisk vurdering, og der er indgået aftaler om gennemførelse og
lejeforhøjelser herfor med et antal lejere, hvis lejemål tilsammen omfatter mindst 2/3 af ejendommen
bruttoetageareal.
Lovforslaget udmønter dette initiativ i strategien.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.4. Erhvervslejemål i blandede ejendomme
Dansk Ejendomsmæglerforening
og
Ejendomsforeningen Danmark
anbefaler, at den foreslåede
bestemmelse om totaløkonomisk rentable energiforbedringer i erhvervslejelovens § 31, stk. 3, også
finder anvendelse for erhvervslejemål beliggende i blandede ejendomme.
Kommentar:
Lovforslaget udmønter initiativ 3.4 i strategien for energirenovering af bygninger. Det fremgår heraf
bl.a., at reglerne om totaløkonomisk rentable energirenoveringer med heraf følgende adgang for
udlejeren til at kræve lejeforhøjelse af alle lejere, der berøres af energirenoveringen, kun skal kunne
anvendes i ejendomme, der kun udlejes til andet end beboelse, dvs. rene
erhvervsudlejningsejendomme.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
3.5. Den kommende bekendtgørelse om totaløkonomisk rentable energiforbedringer
Bygherreforeningen i Danmark
finder det meget vigtigt, at der ved udmøntningen af de nærmere regler
undgås unødigt bureaukratiske procedurer omkring beregningen af totaløkonomisk rentable
energiforbedringsarbejder og beregningen af lejeforhøjelsen.
Ejendomsforeningen Danmark
anfører, at de beskrevne krav til dokumentation og beregning af
energibesparelse i den varslede bekendtgørelsen virker unødigt komplicerede og administrativt tunge.
4
af
5
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Ejendomsmæglerforening
ser frem til at modtage udkast til bekendtgørelsen i høring.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten at fastsætte præcise krav til
dokumentationen af totaløkonomien. Der vil bl.a. blive stillet krav om, at udlejeren skal indhente en
vurdering fra et certificeret energimærkningsfirma af, om de energimæssige forudsætninger for
projektet i henseende til såvel anlæg som drift er holdbare. Det er endvidere hensigten at stille krav
om, at udlejeren skal foreslå to certificerede energimærkningsselskaber, hvorefter flertallet af lejerne
kan vælge, hvilket af de certificerede energimærkningsfirmaer, som udlejeren foreslår, der skal stå for
vurderingen. Herved sikres erhvervslejerne, at energimærkningsfirmaets vurdering har en høj grad af
uvildighed.
Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at beregningen af totaløkonomien skal tage
udgangspunkt i bygningens karakteristika før gennemførelse af projektet.
Det er således hensigten at fastsætte regler i bekendtgørelsen, der i et vist omfang vil svare til
reglerne i bekendtgørelsen om totaløkonomisk rentable energiforbedringer i private
boligudlejningsejendomme.
Bekendtgørelsen vil blive sendt i høring hos høringsparterne for dette lovforslag inden udstedelsen.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, Boligselskabernes
Landsforening, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger,
Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Handel og Service, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner,
Danske Udlejere, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, DI,
Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejerne Landsorganisation,
Finansrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring og Pension, Grundejernes
Investeringsfond, HK Handel, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug &
Fødevarer, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg
Universitet og TEKNIQ.
5
af
5
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk