Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 82:

Forslag til lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Fremme af energirenovering i erhvervslejemål).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 26.11.2014).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karen Jespersen som Venstres ordfører. Værsgo.

Lovforslaget skal gøre det mere fordelagtigt at gennemføre energibesparende foranstaltninger i erhvervsejendomme. Og på den måde kan man sige at det er et forslag, der ligger i forlængelse af den store energiaftale fra 2012, hvor en vigtig del af forbedringerne af energiforbruget jo bygger på, at man skal blive bedre til at spare på energien. Der er allerede vedtaget et tilsvarende lovforslag, når det gælder de private udlejere, og nu drejer det her forslag sig altså om udlejere af erhvervslejemål.

Det, der nu bliver mulighed for, er at gennemføre energibesparende foranstaltninger, der kan betyde forhøjet husleje for alle lejere, også selv om der er et vist antal, der er imod det. Det skal være sådan, at to tredjedele af lejerne går ind for de ændringer, der er på tale, og det er også sådan, at der er nogle bestemte regler for, hvor meget huslejen må sættes i vejret set i forhold til de besparelser, det også giver for lejerne.

Vi synes, det er et godt forslag, som vi støtter. Man kan sige, at det måske bare er et lille skridt på vejen, for en af de helt store udfordringer bliver jo netop at gennemføre energibesparende foranstaltninger, men vi er positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jens Joel som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Det er rigtigt, at det lovforslag, vi her behandler, er en del af den, kan man sige, strategi for energirenovering af boliger, som regeringen helt generelt har fremlagt, og nu tager vi så fat på erhvervslejemål.

Det er jo sådan, at 40 pct. af vores energiforbrug i dag faktisk går til boliger, og derfor er det et meget, meget centralt område at tage fat på. Vi har haft det problem, at selv om alle kunne have en interesse i at lave en renovering– sådan set både dem, der fik en billigere forbrugsregning, en billigere energiregning, dem, der fik et bedre hus, samfundet, udlejerne, alle – var det ikke sikkert, at man kunne blive enige om det, bl.a. fordi dem, der skulle afholde udgiften til at renovere, ikke fik gevinsten på den sparede varmeregning, om man så må sige. Og derfor er det et vigtigt skridt, at man med det her forslag sikrer, at udlejerne kan gennemføre en renovering, også selv om der måtte være et lille mindretal, som er imod, under forudsætning af at energiforbedringen er rentabel i en totaløkonomisk vurdering, altså at det, man investerer i at gøre bygningen mere energivenlig, mere end opvejes af besparelsen på varme- og elregningen, og at der er indgået en aftale med kvalificeret flertal af lejerne, som skal omfatte mindst to tredjedele af ejendommens bruttoetageareal.

Så nu har man fået nedbrudt den barriere, der kunne være, hvor en enkelt lejer kunne være en stopklods i forhold til noget, som for både udlejer, de andre lejere og samfundet ville give mening. Og derfor støtter vi selvfølgelig også op om det her forslag. Det er et skridt på vejen i forhold til at indfri vores grønne ambitioner; det er et skridt på vejen til at få sat effektivt skub i energirenoveringerne, og erhvervslejemålene skal selvfølgelig også med. Vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det, formand. Det her lovforslag skal ses i forlængelse af loven om energisparepakken for lejeboliger i private udlejningsejendomme. Hensigten er at skabe et væsentligt forbedret incitament til gennemførelse af energibesparelser i ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, og herved løse det såkaldte paradoksproblem. Med forslaget gøres det muligt for udlejer af erhvervslejemål i ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, at gennemføre energiforbedringer på ejendommen efter aftale med et kvalificeret flertal af lejerne. Herefter kan man så forlange lejeforhøjelse af samtlige lejere i ejendommen – det vil altså også sige det mindretal af lejerne, der ikke har ønsket at indgå aftalen.

Det er en betingelse for udlejerens mulighed for at varsle lejeforhøjelser for alle lejemål i ejendommen, at der kan nås en aftale om lejeforhøjelsen med et antal lejere, hvis lejemål tilsammen udgør mindst to tredjedele af ejendommens bruttoetageareal. Med det her lovforslag får udlejeren, i modsætning til i dag, dermed mulighed for at varsle og gennemføre en lejeforhøjelse på både forbedrings- og vedligeholdelsesdelen. Dog vil lejeforhøjelsens størrelse ikke kunne overstige et beløb, der svarer til besparelsen i forbrugsudgifterne for lejerne ved gennemførelse af energiarbejderne. Der skal således være tale om en totaløkonomisk rentabel energiforbedring.

Forslaget indebærer så, at gevinsten ved energibesparende arbejder fordeles mellem parterne i stedet for primært at komme lejerne til gode. Totaløkonomikravet indebærer samtidig, at lejernes samlede betalinger til leje og energi ikke forøges ved gennemførelsen af totaløkonomisk rentable energiforbedringer.

Det er jo en del af en aftale, vi er med i. Vi ser også frem til udvalgsbehandlingen, og vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak for det. Vi giver med dette lovforslag udlejerne af erhvervsudlejningsejendomme mulighed for at indkræve en forhøjelse af lejen på baggrund af energieffektiviseringsinvesteringer, så længe denne forhøjelse af lejen ikke ligger ud over lejerens egen besparelse ved energieffektiviseringen. På den måde får udlejeren et økonomisk overskud ved at energieffektivisere, og lejerne får ikke stigende bruttoudgifter. Samtidig mindskes vores generelle energiforbrug, og det er jo en god ting, det kan vi godt lide, og det bringer os tættere på realiseringen af vores grønne ambitioner. Så i mere end en forstand er det en god løsning.

Kernen i lovforslaget tager således udgangspunkt i energiaftalen, hvorefter den danske energiforsyning i 2050 bliver dækket af vedvarende energi. Desuden skal varme- og elforsyningen være uafhængig af fossile brændsler i 2035. Det er mål, vi kun kan nå ved at handle, bl.a. netop ved, at vi foretager effektiviseringer af energiforbruget i vores bygninger og boliger – der er et stort potentiale.

I juli kom nogle af de tiltag igennem i Folketinget i forhold til de private lejeboliger, og formålet med dette lovforslag er så at sikre energiforbedringer i bygninger og boliger i erhvervsejendomme. Det er således baggrunden for forslaget, som vi i Radikale Venstre mener er et godt forslag, og som vi fuldt ud kan støtte.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. Jeg taler i dag på vegne af hr. Eigil Andersen, der er SF's boligordfører, men har jo i hvert fald den aktie i den her sag, at det er en udmøntning af en opfølgning på den samlede energiaftale, så jeg genkender grundlæggende tankegangen i forslaget.

Vi er som de andre ordførere positive over for forslaget, opfatter det som et fremskridt, og som andre har sagt, lægges der i forslaget vægt på, at vi faktisk får gennemført det, der er et økonomisk rationale for at få gennemført, og at der ikke er nogen, der kan sætte en fod i døren for gennemførelsen af de effektiviseringstiltag. Jeg synes også, at det med, at man får det certificeret af en tredjepart, er rigtigt, og at det er en vigtig del, og jeg er sådan set også med på, at det indgår i finansieringen, som det er foreslået her.

Det vil sige, at selv om der måtte være nogen, der ville sige, at det har de egentlig ikke rigtig lyst til at være med til, kan vi jo så i hvert fald sige, når vi nu vedtager det her, at selv når det bliver gennemført, vil det faktisk også være til fordel for dem, der måtte have lyst til at sætte foden i døren. Så jeg synes kun, at det er win-win, også for miljøet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen repræsentant for Enhedslisten. Er det mig, der har overset noget? Det er det ikke. Så er det hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Forslaget udgør en mindre liberalisering af lejemarkedet for erhvervsejendomme, og vi støtter alle liberaliseringer af boligmarkedet og erhvervsejendomsmarkedet i Danmark, så derfor bakker vi op om lovforslaget. Men det er kun en meget lille liberalisering.

Udlejerne påpeger, at det stadig ikke kan betale sig at lave en masse energirenoveringer, når det her lovforslag er blevet gennemført, fordi det nemlig kun er i tilfælde af, at det er totaløkonomisk rentabelt at gennemføre energirenoveringen, at udlejere kan gøre det under det her regelsæt, og det vil sige, at der altså skal være en besparelse. Efter huslejeforhøjelsen skal der være en besparelse for erhvervslejerne, for at det kan gennemføres under det her regelsæt, og det mener vi ikke går langt nok. Der skal være større mulighed for at gennemføre også energirenoveringer.

Det, der er princippet for os ved al udlejning, også af erhvervsejendomme, er, at udlejer og lejer bør kunne aftale med hinanden, hvilke regler der gælder, når lejemålet er indgået, for huslejeforhøjelser i fremtiden. Det bør ikke være noget, som Folketinget blander sig i. Hvis en virksomhed gerne vil leje et kontorlokale, og virksomheden gerne med udlejeren vil aftale, at der kan ske huslejeforhøjelser under bestemte vilkår, så bør det ikke være sådan, at Folketinget siger, at den aftale må ikke indgås – vi ved bedre.

Derfor er det her ikke en liberalisering, der er stor nok, men det er en lille liberalisering, og vi støtter jo ethvert skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi også dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Fru Charlotte Dyremose som konservativ ordfører.

Jamen også fra konservativ side støtter vi det her lille forslag, der trods alt går et skridt i den rigtige retning. Vi har rigtig, rigtig mange bygninger i det her land, hvori der kan gøres utrolig meget for at spare rigtig, rigtig meget energi. Det bør der gøres rigtig meget ved. Mange af de steder, hvor det er helt åbenlyst, at det burde gøres, er det ikke blevet gjort.

Det her forslag kan så i et eller andet omfang være med til at sikre, at noget af den renovering bliver foretaget, men det er virkelig et forslag, der går med livrem og seler. Altså virkelig. Ikke bare skal det være totaløkonomisk rentabelt, det skal gå op i forhold til den efterfølgende huslejestigning, men det er også sådan med det her forslag, at et mindretal af lejerne stadig væk vil kunne blokere for fuldstændig almindelig sund fornuft, som i øvrigt ville spare rigtig meget energi og ikke ville koste de pågældende lejere noget. Det mener vi sådan set fortsat er problematisk. Det er dog bedre, end det har været, og derfor støtter vi forslaget.

Vi håber også i den efterfølgende bekendtgørelse, at ministeren sikrer meget klare regler for det her med, hvad der er totaløkonomisk rentabelt – det glæder mig, at ministeren nikker – så det ikke bliver et væld af bureaukrati, men det bliver nogenlunde til at have med at gøre for de pågældende udlejere. Der er rigtig mange regler, også for mange regler, der gør det svært at energirenovere, men forslaget er et skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi det.

Så kan jeg ikke lade være lige at komme med den lille munterhed, at der i høringsnotatet i svaret fra ministeriet står, at det ikke giver nogen mening at tillade en leje over markedsleje. Nej, men se, hvis nu lejen kunne være højere, så ville en højere leje jo være markedslejen. Altså, hvis der er to parter, der er enige om at betale noget mere end det, der er tilladt, så er det jo det, der pr. definition må være markedslejen. Det er det, der er definitionen på markedsleje. Så altså, ja, jeg ved ikke rigtig. Men det er jo bare udtryk for, at der på det her område er ualmindelig mange regler, som gør det ualmindelig svært at gøre gode og fornuftige ting. Nu gør vi det så en lille smule nemmere at gøre gode og fornuftige ting og sparer miljøet for en hel masse. Det glæder vi os over og støtter det.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil godt starte med at takke for den utrolig positive modtagelse af lovforslaget og de bemærkninger, som der jo er kommet fra de forskellige ordførere. Det er interessant at se, at der også var adskillige energiordførere med; det gør, at differentieringen rækker bredere end kun til boligordførerne. Det er jo dejligt.

Lovforslaget udspringer jo af vores energiaftale 2012-2020, der skal omstille hele det danske energisystem, så energiforsyningen i Danmark fra 2050 dækkes af vedvarende energi og varmeforsyningen er uafhængig af fossile brændstoffer fra 2035. Jeg tror, det var hr. Jens Joel, der sagde, at 40 pct. af vores CO 2 -udslip kommer fra vores bygninger, og derfor er hele erhvervsdelen jo rigtig vigtig. Et vigtigt middel til at opnå det er at tage fat i de eksisterende boliger og bygninger.

I maj måned præsenterede vi i regeringen vores energirenoveringsstrategi, der indeholder en række initiativer, der skal føre til, at bygninger i fremtidens Danmark bliver mere energieffektive. I juli måned blev en række af initiativerne udmøntet i lovgivning for de private lejeboliger med et stort bredt forlig. Med det her lovforslag vil vi i forlængelse af det sikre, at rene erhvervsudlejningsejendomme også bidrager til en reduktion af energiforbruget i den samlede bygningsmasse. Så jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi med lovforslaget får løst det såkaldte paradoksproblem for erhvervsudlejning.

Det er det problem, der er med, at man jo faktisk ikke har kunnet hæve huslejen med det, der var besparelsen for de lejere, der måtte være. Det er et forslag, som udlejerne længe og vedvarende har peget på som en barriere for at investere og gennemføre energiforbedringer i private udlejningsejendomme. Problemet består i, at både lejere og udlejere og samfundet kunne have gavn af, at der blev gennemført endnu flere energirenoveringer med deraf følgende økonomiske besparelser og miljømæssige forbedringer, men de foretages ikke, som jeg siger, fordi der ikke har været et tilstrækkelig økonomisk incitament til at foretage dem, og det retter det her lovforslag efter min mening op på. Der er jeg glad for den støtte, der har været.

Udlejerne får nemlig mulighed for at kræve lejeforhøjelser på grundlag af den hele og rimelige investering i energiforbedringer, hvis lejeforhøjelsen ikke overstiger lejernes besparelser på energiudgifterne. Lejerne får derfor ikke forøget – og det er jo vigtigt at sige – bruttoudgifter til at bruge lokalerne, men udlejerne får mulighed for et bedre afkast til deres investeringer i energiforbedringer, og samfundet får en mindre miljøbelastning. Som hr. Steen Gade sagde, er det det, man siger ovre i Jylland, nemlig en win-win-situation. Ét forslag – tre vindere, kunne man også sige.

Som opfølgning på lovforslaget vil der blive udarbejdet en bekendtgørelse, og det var det, fru Charlotte Dyremose var inde på, om totaløkonomi. Vi vil bestræbe os på at gøre den så klar og entydig som muligt i lighed med det, vi har set for de private lejeboliger, og her vil vi fastlægge de nærmere regler for, hvordan ordningen skal fungere i praksis.

Jeg takker for tilslutningen og ser frem til et rigtig godt udvalgsarbejde.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.