PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 81 Bilag 4
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat vedrørende L 81 - Forslag til lov om

ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om indivi-

duel boligstøtte og kildeskatteloven

27. november 2014

J.nr. 2014-0034708

Arbejdsmarkedsydelser/mgw

Indledning

Høringsnotatet angår L 81 - Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,

lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgel-

sespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til un-

ge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra

logerende i egen bolig m.v.)

Lovforslaget udmønter delaftale vedrørende finansloven for 2015 om Bedre vilkår for

kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

På grund af tidsnød er lovforslaget blevet sendt i høring samtidig med fremsættelsen

den 19. november 2014 med frist for svar den 26. november 2014.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet,

Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det

Centrale Handicapråd, FOA – Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kom-

munale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Stats-

forvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Frivilligrådet, Institut

for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsfor-

ening, Kommunernes Revision, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatri-

brugere (LAP), Produktionsskoleforeningen, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-

fonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte og Udbetaling Danmark.

Følgende har afgivet høringssvar:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Datatilsynet, FOA – Foreningen af Offentligt Ansatte, FTF, Institut for Menne-

skerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, her-

under KOMBIT, LO, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte

og Udbetaling Danmark.

Foreningen af Statsforvaltningsdirektører og Foreningen af Statsforvaltningsjurister er

- uanset at dette er anført i lovforslaget - ikke hørt, idet Ankestyrelsen Beskæftigelses-

udvalg nu er klageinstans på kontanthjælpsområdet.

Høringssvarene vedlægges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle bemærkninger til lovforslaget:

FOA finder det glædeligt, at der nu rettes op på nogle af de forringelser, som kontant-

hjælpsreformen har medført for både samlevende par og især for de unge under 30 år.

FOA pointerer, at det er stærkt kritisabelt, at man endnu engang vælger at lave småre-

parationer med nye særregler for enkelte grupper, hvilket efter FOA's opfattelse kun

bidrager til at gøre lovgivningen endnu mere uoverskuelig end før. FOA anfører, at det

Retssikkerhedsmæssigt fortsat er et alvorligt problem, at uddannelseshjælps- og kon-

tanthjælpsmodtagere ikke har en reel mulighed for at gennemskue, hvad de kan få af

hjælp. Der er 22 forskellige satser for hjælp, hertil kommer § 34 tillæg, fradragsmulig-

heder, enkeltydelser, boligsikring, aktivitetstillæg mv. Dermed bliver opgaven også

endnu vanskeligere for de ansatte i landets kommuner, som skal beregne og forklare

reglerne.

Kommentar:

Med kontanthjælpsreformen blev der indført uddannelseshjælp og ungesats på kon-

tanthjælp for unge under 30 år og ret til aktivitetstillæg efter 3 måneder. Uddannel-

seshjælp er herefter indrettet, så der er parallelitet med SU-systemet, og unge, der er

uddannelsesparate, får en ydelse svarende til SU. Unge, der ikke er uddannelsespara-

te, får et aktivitetstillæg, således at den samlede ydelse svarer til den hidtidigt gæl-

dende før reformen. Derudover har unge mulighed for at modtage særlig støtte og

hjælp i særlige tilfælde (enkeltydelser), idet det bemærkes, at lovforslaget medfører, at

også unge under 25 kan modtage særlig støtte og at den midlertidige huslejehjælp af-

skaffes.

FOA foreslår, at de lave ungesatser forhøjes, ikke kun for forsørgere, men for hele

gruppen af de under 30-årige. De, der bor alene, har også en stor udfordring. Dels er

det dyrere at bo alene, dels har de ikke adgang til alle forsørgergruppens tillæg, og de-

res rådighedsbeløb er derfor meget lavt og ufleksibelt.

Kommentar:

En yderligere forhøjelse af ungesatserne er ikke en del af aftalen om Bedre vilkår for

kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

FTF glæder sig over, at regeringen, SF og Enhedslisten forbedrer de socialøkonomiske

vilkår for de særligt udsatte i samfundet. De højere ydelser vil også medføre større

chance for, at de unge gennemfører en uddannelse, når de skal bekymre sig mindre for

deres økonomi og vil klart bidrage til at forebygge fattigdom i Danmark, herunder at

børn af fattige forældre vokser op under uacceptable økonomiske vilkår, hvilket FTF

fuldt ud kvitterer for.

KOMBIT har henledt opmærksomheden på, at henvisning til gensidig forsørgelses-

pligt tilsyneladende ikke fjernes i § 30, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 2, 2. pkt. og § 69 j, stk.

1, 2. pkt.

Kommentar:

KOMBIT's bidrag giver anledning til et ændringsforslag.

Rådet for Socialt Udsatte finder det positivt, at regeringen og aftaleparterne med lov-

forslaget imødekommer en del af den kritik af de negative konsekvenser af reformen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af kontanthjælp, som Rådet for Socialt Udsatte og mange andre aktører på området har

rejst over længere tid – herunder ikke mindst de betydeligt økonomiske udfordringer,

som den lave uddannelseshjælp har medført for mange unge under 30 år.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer:

1. Ophævelse af reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende og forlængel-

se af overgangsordning (halv virkning) for den gensidige forsørgelsespligt i 2015

Dansk Arbejdsgiverforening oplyser, at forslaget årligt vil koste det danske samfund

600 mio. kr., og 1.100 færre danskere vil have et job som konsekvens af ændringen.

Alene af disse grunde er Dansk Arbejdsgiverforening modstandere af forslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at Danmark har brug for at lave omfattende re-

former, der løfter væksten, bringer flere danskere i arbejde og som sikrer, at de offent-

lige finanser ikke i en lang årrække vil have meget store underskud. Det konkrete for-

slag bringer Danmark længere væk fra en løsning af landets udfordringer, hvilket i sig

selv gør forslaget uhensigtsmæssigt. Danmark har brug for flere reformer – ikke at

vedtagne reformer rulles baglæns, som det er tilfældet med forslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening oplyser, at forslaget indebærer, at personer, der har en

samlever, som tjener penge nok til at forsørge både sig selv og samleveren, nu ikke

længere er forpligtet til dette. Selv om parret kunne forsørge sig selv, skal disse men-

nesker nu have adgang til offentlige ydelser. Det indebærer, at der bliver flyttet midler

til personer, som kunne klare sig selv. Det er uforståeligt, at midlerne ikke i stedet an-

vendes på personer, der ikke kan klare sig selv og på at gøre Danmark mere konkur-

rencedygtigt, så der kan skabes flere arbejdspladser til danskerne.

Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at forslaget har karakter af borgerløn og indebæ-

rer, at alene personer, der er gift, skal forsørge hinanden. Sondringen mellem samliv i

form af ægteskab og samliv uden ægteskab forekommer arbitrær i et moderne sam-

fund.

Kommentar:

Forslaget skønnes, jf. almindelige bemærkninger punkt 3.1., samlet set at medføre en

offentlig årlig merudgift på 677,4 mio. kr. fra 2016 og frem. Heraf skønnes merudgif-

ten til staten at blive 238 mio. kr., mens kommunernes årlige merudgift skønnes til

439,4 mio. kr. fra 2016 og frem. Forslaget skønnes at berøre ca. 7.000 helårsperso-

ner.

FOA foreslår, at kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende afskaffes allere-

de fra 1. januar 2015. Ordningen har kørt på halv kraft i 2014, og alligevel har den al-

lerede gjort store skader for de implicerede parter. Det har haft konsekvenser, ikke kun

for de, som skal forsørges, men også for deres samliv og ikke mindst for forholdene

for deres børn. Gruppen, der er blevet ramt, skal også ses i sammenhæng med den af-

kortede dagpengeperiode. Denne gruppe skønnes i lovforslaget at udgøre ca. 7.000

personer. Der er altså 7.000 personer, der skal leve endnu et år med usikkerhed om-

kring deres økonomi og deres samliv. Det er efter FOA's opfattelse ikke rimeligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommentar:

Lovforslaget udmønter aftalen om Bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælps-

modtagere. Det er en del af aftalen, at den gensidige forsørgelsespligt afskaffes, såle-

des at ordningen i stedet vil få halv virkning i 2015 og være fuldt afskaffet fra og med

1. januar 2016.

Jobrådgivernes Brancheforening oplyser videre, at den beskæftigelsesfremmende ef-

fekt af den gensidige forsørgelsespligt ikke er dokumenteret ordentligt, da den kun har

haft halv virkning i 2014. Foreningen får dog det indtryk, at den har modsatrettede be-

skæftigelseseffekter. Ved samlevende, hvor den ene har indtægt og således skal for-

sørge den anden ved ledighed, vil der være et stort økonomisk incitament til, at perso-

nen uden beskæftigelse finder arbejde, herunder lavtlønsarbejde og deltidsarbejde. Det

har en positiv beskæftigelseseffekt. Ved samlevende, hvor begge er på offentlig for-

sørgelse i form af kontanthjælp, vil det økonomiske incitament til, at den ene tager ar-

bejde, være begrænset, idet vedkommende derved opnår forsørgelsespligt for den an-

den. Det vil især være tilfældet ved lavtlønsarbejde og deltidsarbejde. Det har således

en negativ beskæftigelseseffekt

Jobrådgivernes Brancheforening mener, at det har været prisværdigt, at 2014 har været

tiltænkt som et år, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende blev indfaset

med halv virkning, fordi de samlevende derved har haft tid til at omstille sig til en

mindre husstandsindtægt. 2015 er ifølge lovforslaget tiltænkt som et år, hvor den gen-

sidige forsørgerpligt for samlevende bliver udfaset med halv virkning. Det virker i

henhold til Jobrådgivernes Brancheforening uklart, hvorfor den ikke slet og ret ophæ-

ves med øjeblikkelig virkning.

Kommentar:

Lovforslaget udmønter aftalen om Bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælps-

modtagere. Det er en del af aftalen, at den gensidige forsørgelsespligt afskaffes, såle-

des at ordningen i stedet vil få halv virkning i 2015 og være fuldt afskaffet fra og med

1. januar 2016.

KL oplyser, at det i forbindelse med indførslen af den gensidige forsørgelsespligt for

samlevende var intentionen, at bl.a. personer, som til ATP have oplyst, at de var sam-

levende, skulle betragtes som samlevende. Denne del af reglerne har i praksis vist ikke

at kunne bidrage væsentligt til afgørelser om samliv i aktivlovens forstand. Det skyl-

des bl.a.



At det endnu ikke har været muligt at etablere den nødvendige udveksling af op-

lysninger mellem ATP’s og kommunernes it-systemer, og det vurderes først kun-

ne ske medio 2016.



At en lovændring betyder, at udbetaling af ATP(ydelsen) til samlever ikke længe-

re er betinget af registrering hos ATP. Derfor har borgere ikke længere incitament

til at lade sig registre, hvilket betyder, at samlivsoplysningerne ikke længere er

aktuelle, og der heller ikke har nogen nævneværdig værdi i forhold til at afgøre

samliv i kontanthjælpssager.

KL foreslår derfor at afskaffe betingelsen om at være noteret som samlevende hos

ATP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommentar:

Aftalen om Bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere udfaser den

gensidige forsørgelsespligt, men indeholder ikke initiativer, der ændrer i vilkårene for

vurderingen af, om personer anses for samlevende. Der er endvidere i den konkrete

bestemmelse ikke formkrav i forhold til, hvorledes oplysningerne skal indhentes.

Der er på den baggrund ikke anledning til at ændre indholdet af samleverreglen.

LO og Retspolitisk Forening bakker op om, at reglen om gensidig forsørgelsespligt for

samlevende ophæves. LO mener, at ophævelsen bør ske allerede pr. den 1. januar

2015. Retspolitisk Forening så gerne, at den foreslåede ophævelse kunne træde i kraft

betydeligt hurtigere end 1. januar 2016, fx 1. april eller 1. juli 2015.

Retspolitisk Forening oplyser desuden, at foreningens kritik af den hidtidige/gældende

ordning gik især på, at ordningen var kritisabel i henseende til de involverede borgeres

retssikkerhed i form af manglende forudsigelighed, idet ordningen lagde op til nær-

mest skønsmæssige afgørelser om, hvem ordningen angik, ligesom der var uklarhed

om flere kriterier (grad af samliv, bofællesskab mv.). Hertil kom, at ordningen på for-

skellige punkter var til ugunst for de omfattede personer i forhold til regler for gifte

samlevende, fx vedrørende visse skattemæssige regler.

Kommentar:

Lovforslaget udmønter aftalen om Bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælps-

modtagere. Det er en del af aftalen, at den gensidige forsørgelsespligt afskaffes, såle-

des at ordningen i stedet vil få halv virkning i 2015 og være fuldt afskaffet fra og med

1. januar 2016.

Rådet for Socialt Udsatte bakker fuldt ud op om forslaget. Den gensidige forsørgel-

sespligt betød ganske vist en harmonisering af reglerne for gifte og ikke-gifte par, men

efter den laveste fællesnævner. Skævheden mellem gifte og ikkegifte par bør afskaf-

fes, men vejen frem må være at gøre forholdene bedre for gifte kontanthjælpsmodta-

gere.

2. Afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp

Jobrådgivernes Brancheforening mener, at hvis de foreslåede ydelsesændringer for

målgrupperne har den tilsigtede virkning, nemlig at forbedre de områder i nuværende

lovgivning, som er uhensigtsmæssige, så er det fornuftige ændringer, som kan under-

støtte unges mulighed for at få beskæftigelse og gennemføre uddannelse. Det virker i

henhold til foreningen uklart, hvilken virkning lovændringen vil have fra 2016, når

reglerne for gensidig forsørgelsespligt for samlevende er helt udfaset.

Kommentar:

Ophævelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende vil medføre, at kravet

om, at enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sin

samlever, bortfalder. Beregningen af hjælpen til en samlevende vil herefter alene skul-

le foretages på baggrund af en ansøgers egne indtægter og formueforhold. Ligeledes

vil retten til hjælp for en person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rå-

dighed.

Afskaffelsen af laveste forsørgersats betyder, at alle personer, der forsørger eget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

barn i hjemmet, og som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetil-

skudsloven, modtager kontanthjælp efter samme sats. Det fremgår af SU-loven, at til-

læg til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager eks-

tra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordi-

nært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet

hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.

3. Højere boligsikring til par under 30 år med hjemmeboende børn

Udbetaling Danmark bemærker, at lovforlaget indebærer en ændring af boligstøttelo-

vens § 22, således at indkomstgrænsen hæves for modtagere i hustande med to voksne

under 30 år samt et, to eller tre børn. Ved den foreslåede ændring hæves indkomst-

grænsen med 37.300 kr. for hvert barn i husstanden til og med det tredje barn.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forhøjelsen for det første barn op-

hører ved udgangen af den måned, hvor en af de voksne fylder 30 år. Efter lovforsla-

get bliver § 22 i boligstøtteloven ændret, således at indkomstgrænsen ændres i de til-

fælde, hvor der er to husstandsmedlemmer, der er under 30 år. Efter § 46 i boligstøtte-

loven vil boligstøtten blive omberegnet måneden efter, der er sket en ændring, der har

betydning for nedsættelse af boligstøtten. Ifølge stk. 7 skal en ændring, der indtræder

den 1. i måneden anses for at være sket i den foregående måned. Set i lyset heraf er det

i henhold til Udbetaling Danmark uklart, om en 30 års fødselsdag den 1. i måneden

skal anses for at være sket i den foregående måned, eller være sket i den måned, hvor

fødselsdagen har fundet sted.

Udbetaling Danmark oplyser videre, at den systemmæssige implementering af den fo-

reslåede ændring af boligstøtteloven ikke vil kunne gennemføres til den 1. januar

2015. Udbetaling Danmark vil naturligvis sikre, at boligstøttemodtagere, der er omfat-

tet af den nye bestemmelse, vil få deres forhøjede boligsikring med virkning tilbage

fra den 1. januar 2015.

Kommentar:

Udbetaling Danmark har efterfølgende oplyst, at de forventer at kunne implementere

de nye regler om boligstøtte den 1. februar 2015 eller senest den 1. marts 2015.

Det skal bemærkes, at implementeringen forudsættes at ske så hurtigt som muligt og

ændrer ikke ved ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget. Borgere, der opfylder be-

tingelserne, vil derfor være berettiget til den højere boligsikring tilbage fra den 1. ja-

nuar 2015.

I forhold til fortolkningen af den nye bestemmelse om højere boligstøtte skal det be-

mærkes, at forhøjelsen for det første barn ophører ved udgangen af den måned, hvor

en af de voksne fylder 30 år, uanset om datoen, for at en af de voksne fylder 30 års, er

den 1. i måneden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Genindførelse af særlig støtte til 25-29 årige uddannelsesparate uddannelses-

hjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder og indførelse

af særlig støtte for unge under 25 år

Rådet for Socialt Udsatte har tidligere anbefalet netop ændringen, som indebærer, at

unge under 30 år, som er på uddannelseshjælp, kan modtage særlig støtte til høje bo-

ligudgifter. Derfor kan Rådet for Socialt Udsatte naturligvis tilslutte sig, at ændringen

med lovforslaget bliver til virkelighed. Rådet påpeger dog, at Rådet fortsat er af den

overbevisning, at den lave kontanthjælpsydelse til unge under 30 år helt burde afskaf-

fes.

Kommentar:

Lovforslaget udmønter aftalen om Bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælps-

modtagere. En yderligere forhøjelse af ungesatserne er ikke en del af aftalen.