Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 81 Bilag 2
Offentligt
LIGESTILLLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpoli-
tik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven
(Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samle-
vende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere bo-
ligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge
under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra loge-
rende i egen bolig m.v.)
J.nr. 2014-0034708
AYD/mgw
Myndighed/Afsender
Lovens ikrafttrædelsesdato
Kontaktperson
Telefon
E-mail
Beskæftigelsesministeriet/STAR
1. januar 2015
Morten Gatzwiller
72 14 21 30
Baggrund for loven
Lovforslaget udmønter finanslovsaftalen for 2015 mellem Regeringen, Enhedsli-
sten og Socialistisk Folkeparti hvad angår ændringer af lov om aktiv socialpolitik.
Lovforslagets formål
Hovedformålet med lovforslaget er at afskaffe kravet om gensidig forsørgelsespligt
for samlevende i kontanthjælpssystemet med virkning fra 1. januar 2016. 2015 bli-
ver et overgangsår, hvor afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt har halv
virkning, svarende til 2014.
Forslaget indeholder endvidere en række mindre justeringer af reglerne for blandt
andre unge uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere samt en præcisering
hvad angår behandling af lejeindtægter fra logerende i kontanthjælpssystemet.
De primære målgrupper for lovforslaget
Lovforslaget består af seks dele, og der er seks primære målgrupper. Der er sam-
menfald mellem flere af de seks grupper.
Den første gruppe er samlevende uddannelseshjælp- og kontanthjælpsmodtagere
fyldt 25 år, mens den anden gruppe er forsørgere under 30 år, der modtager uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp og er samlevende eller gift med en person, der hver-
ken modtager SU eller uddannelses-/ kontanthjælp. Den tredje gruppe er par, hvor
begge er under 30 år, der modtager boligsikring og har børn i hustanden, mens den
fjerde gruppe består af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, jobparate
kontanthjælpsmodtagere og unge under 25 år. Den femte gruppe er modtagere af
midlertidig huslejehjælp, mens den sjette gruppe er uddannelseshjælpsmodtagere
og kontanthjælpsmodtagere, der har lejeindtægter fra logerende.