PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 80 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 80

Folketinget 2014-15

Fremsat den 19. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Enlig-forsørgersats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter på op til 24.000 kr. årligt uden fradrag for

unge på særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse)

§1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

1193 af 13. november 2014, foretages følgende ændringer:

§ 23, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har

erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er

anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5,

stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag.«

§ 25, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har

erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er

anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5,

stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag.«

§ 31, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »pr. udført arbejdsti-

me«: », jf. dog stk. 3.«

§ 31

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov, fradrages indtægter fra arbejde på

op til 24.000 kr. pr. år ikke i hjælpen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

BE005994

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j. nr. 2014-0034709

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af aftalen, som er indgået

mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative

Folkeparti og Liberal Alliance om satspuljen for 2015 på be-

skæftigelsesområdet.

Aftalekredsen er enig om at afsætte 5 mio. kr. årligt i

2015-2018 til at sikre, at unge på uddannelseshjælp, som

deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

kan tjene op til 24.000 kr. (før skat) pr. år, uden at der fore-

tages fradrag i personens uddannelseshjælp. Ved satspulje-

bevillingens udløb skal der tages fornyet stilling til initiati-

vets videreførelse.

Endvidere er aftalekredsen enig om at afsætte 15 mio. kr.

årligt i 2015-2018 (ved bevillingens udløb skal der tages

fornyet stilling til initiativet) til at sikre, at unge enlige for-

sørgere under 30 år med et anbragt barn fremover får ret til

enlig-forsørgersatsen på uddannelses- og kontanthjælp eller

enlig-forsørgertillæg i SU-systemet. Dette lovforslag ud-

mønter de dele af aftalen, der vedrører Beskæftigelsesmini-

steriets område.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Bevarelse af enlig-forsørgersatsen selvom barnet

anbringes uden for hjemmet

2.1.1. Gældende ret

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft ved lov nr.

894 af 4. juli 2013 den 1. januar 2014, blev kontanthjælpen

for alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende

uddannelse afskaffet, og i stedet fik de ret til uddannelses-

hjælp. Grundydelsen for uddannelseshjælp blev fastsat på

niveau med SU-satsen. Unge under 30 år med en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse fik ret til kontanthjælp med

en ungesats. Samtidig blev SU-systemets definition af en

enlig forsørger under 30 år indført i kontanthjælpssystemet.

En enlig forsørger i kontanthjælpssystemet er herefter en

person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har

erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven.

En person, hvis barn er anbragt uden for hjemmet, har ik-

ke barnet hos sig og modtager ikke ekstra børnetilskud, når

barnet er anbragt. En enlig forsørger under 30 år, der modta-

ger uddannelses- eller kontanthjælp, og hvis barn bliver an-

bragt uden for hjemmet efter lov om social service, opfylder

derfor ikke længere uddannelses- og kontanthjælpsreglernes

definition af en enlig forsørger.

I kontanthjælpssystemet i øvrigt - det vil sige såvel enlige

forsørgere, der er fyldt 30 år, som alle samlevende/gifte for-

sørgere under 30 år - er en forsørger alene defineret på bag-

grund af, om en person har forsørgelsespligt for et hjemme-

boende barn efter de familieretlige (privatretlige) regler. Det

bliver betragtet som forsørgelse af eget barn i hjemmet, hvis

en person har fået anbragt et barn uden for hjemmet, hvis

barnet ellers skulle have opholdt sig hos den pågældende.

Det indebærer, at disse modtagere af uddannelseshjælp og

kontanthjælp også modtager forsørgersats i de tilfælde, hvor

et barn er anbragt uden for hjemmet.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en ung enlig forsørger under 30 år, hvis

barn bliver anbragt uden for hjemmet, fremover skal kunne

modtage uddannelses- eller kontanthjælp som enlig forsør-

ger, selvom forælderen under anbringelsen ikke modtager

ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Reglerne æn-

dres alene for den relevante målgruppe, således at børnetil-

skuddet bortfalder ved anbringelsen, mens personen bevarer

forsørgersatsen ved modtagelse af uddannelses- og kontant-

hjælp. Reglerne for modtagelse af tillæg som enlig forsøger

i SU-systemet ændres tilsvarende.

Personer under 30 år, der får et barn anbragt uden for

hjemmet, vil dermed ikke opleve en ydelsesnedgang ved

overgang fra uddannelseshjælp til SU, og hensigten med

kontanthjælpsreformens parallelisering af ydelsesniveauerne

fastholdes. Forslaget regulerer alene hovedforsørgelses-

grundlaget og ændrer ikke ved betingelserne for ret til øvri-

ge sociale ydelser som enlig forsørger.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

2.2. Mulighed for arbejde i forbindelse med særligt

tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik §§

30-33 fratrækkes indtægter, som ansøgeren eller en eventuel

ægtefælle/samlever har, i uddannelses- eller kontanthjælpen

som hovedregel krone for krone. Dette er en konsekvens af,

at uddannelses- eller kontanthjælp udgør det underste øko-

nomiske sikkerhedsnet for enhver, som ikke har anden for-

sørgelsesmulighed. Det betyder, at egne og eventuel ægte-

fælles/samlevers indtægter skal anvendes, før det offentlige

kan træde til med hjælp. Dette gælder som udgangspunkt

uanset, hvor indtægten hidrører fra.

Efter de gældende regler i lovens § 31 ses der dog ved be-

regningen af uddannelses- eller kontanthjælp bort fra 25 kr.

pr. udført arbejdstime, hvis ansøgeren eller dennes eventuel-

le ægtefælle/samlever har arbejdsindtægter eller indtægter

som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrations-

loven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på

grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Gældende regler indeholder en udtømmende opgørelse af,

hvilke indtægter, der ikke foretages fradrag i hjælpen for.

Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse og er-

statning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personskade efter lov om erstatningsansvar, jf. lov om aktiv

socialpolitik § 33.

Ud over de indtægter, der udtrykkeligt er nævnt i loven,

har kommunen ikke mulighed for at se bort fra andre ind-

tægter ved udmåling af hjælpen.

Det indebærer, at de indtægter, som unge, der deltager i en

særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov (STU), har fra et arbejde, medfører fradrag i hjælpen,

idet der dog ses bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime.

Det fremgår af § 1 i lov om ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov, at formålet med en særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse er, at unge udviklingshæmmede og an-

dre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og

faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse

i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse

og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen for unge med særli-

ge behov retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at

gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

2.2.2. Den foreslåede ordning

For de udsatte unge, der deltager i en særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), kan

et arbejde i form af et fritidsjob - udover den praktikperiode,

der indgår i uddannelsen - bidrage til den unges personlige,

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser

Mio. kr. 2015-priser

Samlede direkte konsekvenser af lovforslaget

Lovforslagets økonomiske konsekvenser efter

skat og tilbageløb

Der er foretaget afrundinger.

2015

31,7

15,0

sociale og faglige udvikling ved at give den unge yderligere

nyttige erfaringer fra arbejdsmarkedet, som den unge kan

bruge ved jobsøgning efter endt uddannelse.

Det foreslås derfor, at unge, der deltager i en særligt tilret-

telagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse

for unge med særlige behov, får mulighed for at tjene op til

24.000 kr. (før skat) om året ved arbejde, uden at indtægten

fra arbejdet medfører fradrag i hjælpen.

For indtægter fra arbejde, der overstiger 24.000 kr. om år-

et, finder reglerne i lov om aktiv socialpolitik § 31, stk. 1,

om fradrag af arbejdsindtægter m.v., herunder reglerne om,

at der ses bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime, anvendelse.

Fra det tidspunkt, hvor den unge afslutter eller afbryder en

særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), vil den unges

indtægter fra arbejde blive omfattet af de almindelige regler

om helt eller delvist fradrag for indtægter i loven.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018.

Tabellen viser de direkte konsekvenser af lovforslaget og in-

deholder ikke de øgede udgifter til SU.

2016

31,7

15,0

2017

31,7

15,0

2018

31,7

15,0

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne

er omfattet af budgetgarantien og skal forhandles med de

kommunale parter.

3.1. Bevarelse af enlig-forsørgersatsen når barnet anbringes

uden for hjemmet

Det foreslås, at en ung enlig forsørger under 30 år, hvis

barn bliver anbragt uden for hjemmet, fortsat skal kunne

modtage uddannelses- eller kontanthjælp som enlig forsør-

ger. Forslaget medfører øgede udgifter til kontant- og ud-

dannelseshjælp.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-

ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

Tabel 2. Bevarelse af enlig-forsørgersatsen når barnet anbringes uden for hjemmet

Mio. kr. 2015-priser

Stat

Kontant- og uddannelseshjælp

Kommune

Kontant- og uddannelseshjælp (Budgetgaranti)

I alt, før skat og tilbageløb

Der er foretaget afrundinger.

2015

7,1

14,9

22,0

2016

7,1

14,9

22,0

2017

7,1

14,9

22,0

2018

7,1

14,9

22,0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Mulighed for arbejde i forbindelse med særligt

tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Det foreslås, at unge, der deltager i en særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for

unge med særlige behov, får mulighed for at tjene op til

24.000 kr. (før skat) om året ved et arbejde, uden at indtæg-

ten fra arbejdet medfører fradrag i hjælpen. Forslaget med-

fører øgede udgifter til uddannelseshjælp.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-

ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

Tabel 3. Mulighed for arbejde i forbindelse med særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Mio. kr. 2015-priser

Stat

Uddannelseshjælp

Kommune

Uddannelseshjælp (Budgetgaranti)

I alt, før skat og tilbageløb

Der er foretaget afrundinger.

2015

2,9

6,8

9,7

2016

2,9

6,8

9,7

2017

2,9

6,8

9,7

2018

2,9

6,8

9,7

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har ikke inden fremsættelse været

sendt i høring, da det ikke har været muligt af hensyn til lov-

9. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

forslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Lovforslaget vil blive

sendt i høring samtidig med fremsættelsen med frist for be-

mærkninger onsdag den 26. november 2014 hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Danske

Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgi-

verforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, FOA –

Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale

social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-

eningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Stats-

forvaltningsjurister, Frivilligrådet, Institut for Menneskeret-

tigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes

Landsforening, Kommunernes Revision, Landsforeningen

Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Produk-

tionsskoleforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisio-

nen, Rådet for Socialt Udsatte og Udbetaling Danmark.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Ingen

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Staten:

2015: 10,0 mio. kr.

2016: 10,0 mio. kr.

2017: 10,0 mio. kr.

2018: 10,0 mio. kr.

Kommunerne:

2015: 21,7 mio. kr.

2016: 21,7 mio. kr.

2017: 21,7 mio. kr.

2018: 21,7 mio. kr.

Ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende bestemmelser i lovens § 23, stk. 2, nr.

1, og § 25, stk. 3, nr. 1, er det en betingelse for at modtage

uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30

år med satsen som enlig forsørger, at personen har erhvervet

ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og for-

skudsvis udbetaling af børnebidrag, med undtagelse af de

enlige forsørgere der ikke har erhvervet ret til ekstra børne-

tilskud som følge af, at betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller

§ 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag ikke er opfyldt, jf. lovens § 23, stk. 5 og § 25, stk.

Med forslaget indføres endnu en undtagelse til betingelsen

om, at enlige forsørgere skal have erhvervet ret til ekstra

børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-

taling af børnebidrag, idet enlige forsørgere, der ikke opfyl-

der betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, efter forslagets ind-

hold skal modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp for

personer under 30 år med satsen for enlige forsørgere, såle-

des at de har mulighed for at opretholde en egnet bolig til

samvær og evt. senere hjemgivelse af barnet.

Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, at børnetilskud kun

kan udbetales, hvis barnet ikke er anbragt uden for hjemmet

efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver

af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning

efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentli-

ge midler.

De foreslåede bestemmelser vedrører alene modtagelse af

uddannelses- eller kontanthjælp som enlig forsørger, selvom

barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om sociale ser-

vice. Barnets anbringelse i en døgnforanstaltning sammen

med forældremyndighedsindehaveren samt barnets forsør-

gelse af øvrige offentlige midler er dermed ikke situationer,

der er omfattet af de foreslåede bestemmelser.

Til nr. 3

I hovedreglen om fradrag af arbejdsindtægter, indsættes

der en henvisning til den foreslåede bestemmelse om mulig-

hed for arbejdsindtægter op til 24.000 kr. årligt for deltagere

i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, således at det frem-

går, at den foreslåede bestemmelse er en undtagelse til den-

ne hovedregel.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende regel i lov om aktiv social-

politik § 30, stk. 1, at har ansøgeren og ægtefællen/samleve-

ren indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog lovens §§

31-33.

Det fremgår af lovens § 31, stk. 1, at har ansøgeren eller

dennes ægtefælle/samlever arbejdsindtægter eller indtægter

som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrations-

loven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger,

ses der ved beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp

efter §§ 23-25 bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime. Det be-

løb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grund-

lag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Som en undtagelse fra hovedreglen om, at arbejdsindtæg-

ter fradrages i hjælpen, foreslås det, at personer, der deltager

i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter lov

om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, ikke

får fradraget indtægter fra arbejde på op til 24.000 kr. (før

skat) pr. år i hjælpen, da et fritidsjob kan give den unge erfa-

ringer, som den unge kan bruge ved jobsøgning efter endt

uddannelse.

Med forslaget får unge, der deltager i en særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse, dermed mulighed for at beholde et vist

beløb om året af lønindtægt fra et arbejde, før der skal ske

fradrag i hjælpen. Forslaget indebærer, at indtægter fra ar-

bejde, der overstiger 24.000 kr. om året, medfører fradrag

efter lovens §§ 30 og 31 i den unges hjælp.

De 24.000 kr. opgøres pr. kalenderår. Ved fradrag regnes

med bruttoindtægter, dvs. indtægten før der betales skat og

arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Unge enlige forsørgere, der har barnet anbragt uden for

hjemmet, vil efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2015 få

ret til uddannelses- eller kontanthjælpssats som enlig forsør-

ger, jf. lovens § 23, stk. 2, nr. 1, og § 25, stk. 3, nr. 1.

Unge, der deltager i en særlig tilrettelagt ungdomsuddan-

nelse (STU), vil fra den 1. januar 2015 ikke længere få fra-

drag for arbejdsindtægter, der ikke overstiger 24.000 kr. om

året før skat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193

af 13. november 2014, foretages følgende ændringer:

§ 23.

Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under

30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse mod-

tager uddannelseshjælp.

Stk. 2-4....

Stk. 5.

For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til

ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr.

1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som

den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i

lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

var opfyldt.

§ 25.

Personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivi-

tetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetence-

givende uddannelse modtager kontanthjælp. Personer, som er

omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven,

modtager kontanthjælp.

Stk. 2-5....

Stk. 6.

For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til

ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr.

1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag, ydes kontanthjælpen med den sats, som den

enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var

opfyldt.

Stk. 7....

§ 31.

Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller

indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter

integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foran-

staltninger, ses der ved beregningen af uddannelses- eller

kontanthjælp efter §§ 23-25 bort fra 25 kr. pr. udført arbejds-

time. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke bereg-

nes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for samlevende, jf.

§§ 2 a og 2 b.

Stk. 2.

For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, be-

regnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omreg-

ningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for om-

regningen.

§ 23, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har er-

hvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er

anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5,

stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag.«

§ 25, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har er-

hvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at barnet er

anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5,

stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag.«

§ 31, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »pr. udført arbejdsti-

me«: », jf. dog stk. 3«

§ 31

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for un-

ge med særlige behov, fradrages indtægter fra arbejde på op

til 24.000 kr. pr. år ikke i hjælpen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.