Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Enlig forsørger-sats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter op til 24.000 kr. årligt uden fradrag for unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 19.11.2014).

Forhandlingen er åbnet. Det er Hans Andersen, Venstre, som første ordfører. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, L 80, er led i udmøntningen af aftalen om satspuljen for 2015 på beskæftigelsesområdet. I lovforslaget foreslås det, at en enlig forsørger under 30 år med barn anbragt uden for hjemmet fremover skal kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp eller et enlig forsørger-tillæg i SU-systemet. Med andre ord vil der ske ændringer i uddannelses- og kontanthjælpsreglernes definition af en enlig forsørger, således at de fremover opfylder kravene.

Med forslaget indføres en undtagelse om, at unge enlige forsørgere fremover ikke behøver at erhverve sig ret til ekstra børnetilskud for at kunne modtage uddannelses- og kontanthjælp med satsen som enlig forsørger. Der afsættes med denne aftale, med det her lovforslag 15 mio. kr. årligt til dette tiltag, som kan hjælpe omkring 500 enlige forsørgere til at få en rimelig økonomisk situation.

Ydermere foreslås det i lovforslaget, at unge, som deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, også kaldet STU, fremover skal have mulighed for at tjene op til 24.000 kr. før skat pr. år, uden at der foretages fradrag i den unges uddannelseshjælp. Det giver et større incitament for de unge til at gøre en ekstra indsats, og det her forslag vil koste 5 mio. kr. årligt. Det foreslås, at det her lovforslag træder i kraft den 1. januar 2015.

I Venstre støtter vi lovforslaget. Særlig er jeg tilfreds med, at unge mennesker på en særligt tilrettelagt uddannelse nu vil kunne tage et fritidsjob, uden at de oplever, at der sker voldsom modregning i det, de tjener. Jeg er overbevist om, at det kan være med til at give tilskyndelse til, at flere unge får en fod ind på arbejdsmarkedet.

Det er jo utrolig vigtigt, at vi skaber incitamenter for, at de unge kommer i beskæftigelse, hvad enten det er i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Derfor glæder jeg mig også over, at vi med det her lovforslag tager et skridt i den rigtige retning. På den baggrund støtter Venstre det her lovforslag. Tak skal I have.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Vi behandler i dag et lovforslag, der er en del af den satspuljeaftale, som alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten er blevet enige om. Med den aftale er vi enige om at støtte de borgere i vores samfund, som har det allersværest og er mest udsatte. Det er borgere, som står uden for arbejdsfællesskabet, men som vi ikke må opgive. Derfor er det overordnet nogle gode initiativer, vi skal behandle i salen her i dag.

Vi afsætter penge, så unge på STU får mulighed for at have fritidsjob uden modregning, og så sikrer vi en økonomisk ligestilling af enlige forsørgere, der har et barn, som er anbragt uden for hjemmet. Det giver god mening, og det ligger i tråd med intentionerne i kontanthjælpsreformen, nemlig at det først og fremmest handler om at sikre, at kontanthjælpen aldrig bliver en varig tilstand, men blot en midlertidig hjælp, når alle andre muligheder er udtømt, og naturligvis også at få folk i varig beskæftigelse eller uddannelse så hurtigt som muligt.

Med kontanthjælpsreformen ønsker vi at møde forskellige mennesker med forskellige krav. Det gør vi, fordi vi tror på, at det er den bedste løsning og den bedste vej til at få folk i arbejde. Unge kontanthjælpsmodtagere bliver mødt med et krav om uddannelse, mens voksne kontanthjælpsmodtagere mødes med et krav om at finde arbejde. Det betyder, at unge uddannelsesparate i stedet for nu får en ydelse, den såkaldte uddannelseshjælp, som er det samme som en SU. Det er helt rimeligt, at disse unge sidestilles med andre unge under uddannelse. Men det skal naturligvis ske under hensyntagen til den enkelte unges forudsætninger; hvis man er parat til uddannelse, skal man i uddannelse, ellers skal man have den hjælp, der er nødvendig. For at nå disse målsætninger bedst muligt er der et par småting, som det er vigtigt at få justeret.

For Socialdemokraterne er arbejde og uddannelse begge vigtige elementer i et meningsfyldt liv. Det fungerer naturligvis særlig godt, når de to supplerer hinanden. Hos Socialdemokratiet synes vi, at de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser er et rigtig godt tiltag, hvor unge mennesker med et handicap eller andre vanskeligheder får mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og deltage i voksenlivet. Derfor finder vi det helt rimeligt, at disse unge mennesker bliver ligestillet med andre unge under uddannelse og kan tjene op til 24.000 kr. årligt sideløbende med uddannelsen, uden at det skal medføre fradrag i deres uddannelseshjælp. Det giver et større råderum, samtidig med at det fastholder de unge på det rigtige spor.

Socialdemokraterne vil også gerne være med til at sikre, at unge enlige forsørgere under 30 år med et anbragt barn i fremtiden vil opnå ret til enlig forsørger-tillæg, hvad enten der er tale om en uddannelseshjælp eller SU. Vi tror helt grundlæggende på, at uddannelse er en af de vigtigste kilder til et godt og stabilt arbejdsliv, og at alle som udgangspunkt skal have mulighed for at gennemføre en uddannelse. Også unge mennesker med et barn, hvad enten det er anbragt eller ej, fortjener at få den mulighed.

Socialdemokraterne kan derfor støtte forslaget.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning – det skulle lige ind på min skærm. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, værsgo.

Tak. Nu handler det forslag, vi behandler her i dag, jo ikke om at stille krav. Det handler om at sætte nogle hårdt tiltrængte lapper på fejl og mangler i den kontanthjælpsreform, som ordføreren selv er politisk medansvarlig for sammen med alle de andre partier her i Folketinget. Og det er selvfølgelig glædeligt, at man retter op på nogle af fejl og forsømmelser, der var i kontanthjælpsreformen. Det kan Enhedslisten kun støtte, hvilket også vil fremgå af vores ordførertale.

Det, der undrer mig, er finansieringen. Hvordan kan det være, at finansieringen skal hentes i satspuljen? Det vil altså sige, at alle overførselsindkomsterne bliver alene om at finansiere det her. Det vil sige: Alle dem, der er i beskæftigelse, og ikke mindst de højtlønnede og dem, der tjener mange penge, bidrager ikke med så meget som en bøjet femøre til det her udmærkede projekt. Hvordan kan man overhovedet få den tanke?

Tak. Ordføreren.

Det, der ligger bag det her forslag, er jo et ønske om, som spørgeren også siger, at sætte en lap på de steder, hvor det måske kunne have været gjort lidt bedre. Det vil jeg godt indrømme. Det er også det, der har været drivkraften i de forhandlinger, der har været om det her. Og for at sikre, at det kunne lade sig gøre, var der enighed blandt partierne i forligskredsen om, at det her var en måde at gøre det på.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Ja, det har jeg jo kunnet se i lovforslaget. Det er den måde, man har fundet frem til at det skal gøres på. Jeg efterlyser bare begrundelsen – og vil lige gøre opmærksom på, at hverken ordføreren eller regeringen jo har henvendt sig til Enhedslisten i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvor der ellers nok havde været mulighed for at løse det her problem også, ligesom de andre gode ting, vi lige om lidt skal tale om. Og det er da alt andet lige – det håber jeg ordføreren er enig i – en langt mere solidarisk finansiering.

Jeg ved godt, det ikke er mange penge, vi taler om, og hvis man skal til at regne ud, hvor meget den enkelte kommer til at betale ved den ene model og den anden model, er der nok ikke mange basører til forskel. Men det handler da om principper. Hvorfor er det de grupper i samfundet, der har mindst, nemlig dem, der er på overførselsindkomst, der alene skal bære finansieringen af de her gode forslag? Altså, hvad er begrundelsen for det? Det er den, jeg efterlyser. Og det har jeg så ikke fået noget svar på endnu; jeg håber, det kommer i anden runde så.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg tror næsten kun, jeg kan gentage det, jeg sagde før. Her sagde jeg, at da vi i forligskredsen kiggede hinanden i øjnene, åbnede der sig en mulighed for at få ordnet det her på en god og hurtig måde, og derfor var vi enige om, at det skulle foregå på den måde.

Tak for det. Så er det den næste ordfører, og det er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det her lovforslag udmønter dele af satspuljen, og i den forbindelse er vi blevet enige om, at vi skal se på, hvordan vi kan hjælpe unge, der er på ungdomsuddannelsen STU, særligt tilrettelagt uddannelse. De har igennem lang tid, når de har været på uddannelse, ikke haft mulighed for at tjene noget ved siden af, hvad andre SU-modtagere, der er i gang med en uddannelse, har haft.

For at hjælpe unge, der har lidt problemer, har vi lavet det sådan i en aftale i satspuljen, at man kan tjene op til 24.000 kr. før skat om året, uden at der foretages fradrag i personens uddannelseshjælp. Det er en rigtig god ordning, og vi må selvfølgelig håbe, at der er en hel del af de unge, der kan få et lille job, så de kan tjene lidt mere. Der er i hvert fald lagt op til, at nu er det ikke det, at de bliver modregnet, der er til hinder for, at de tager et job. I den forbindelse skal der jo så ses på, når satspuljen udløber, at der skal tages fornyet stilling til initiativets videreførelse, og der håber jeg selvfølgelig, at det går over til finansloven på det tidspunkt, fordi det jo ikke sådan lige er en uddannelse, der udløber og forsvinder med det samme.

Så er der yderligere afsat penge til initiativer til unge enlige forsørgere under 30 år, der har et anbragt barn. De skal have ret til at få enlig forsørger-satsen på uddannelses- eller kontanthjælp eller i SU-systemet. Det begrundes med, at selv om de har deres børn anbragt, er der jo en del gange, hvor de har barnet hjemme, og derfor skal de selvfølgelig også have det sådan, at de har overskud til at tage sig af det barn, når de har barnet hjemme, og gøre noget for barnet. Der kan være mange årsager til, at man har et barn, der er anbragt uden for hjemmet. Det er jo ikke ensbetydende med, at man er helt afskåret fra at have noget med barnet at gøre. Så det er en god ordning.

Det er vi blevet enige om i satspuljen, og som vi ser det i Dansk Folkeparti, var det et stort ønske fra regeringen, at det problem skulle løses. Det var jo noget, der måske blev overset i forbindelse med kontanthjælpsreformen, og den løsning kommer så ind i satspuljen. Dansk Folkeparti havde egentlig ønsket, at vi skulle have fundet pengene i finansloven, men vi støtter selvfølgelig op om den aftale, vi har lavet, og vi er blevet enige om, at vi fandt pengene i satspuljen.

Men Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig lovforslaget, da vi er en del af aftalen om satspuljen.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu kan jeg forstå, at ordføreren foregreb mit spørgsmål og kom ind på spørgsmålet om den her satspulje. Altså, jeg kan forstå på det, at Dansk Folkeparti har stået stejlt, men åbenbart helt alene, i kampen for, at det skulle finansieres på en mere solidarisk og ordentlig måde, end det, som er blevet resultatet, nemlig at det er de fattige selv, der får lov at betale det her. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Jamen det kan man godt sige. Vi har fremført ønske om, at det skulle finansieres på en anden måde, men vi accepterer selvfølgelig også, at det er den måde, som man har fundet frem til det kunne finansieres på. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor regeringen kan finde pengene. Det ved hr. Finn Sørensen sikkert mere om end mig, da hr. Finn Sørensen har været med til at forhandle om finansloven, hvor der kunne have været mulighed for at finde nogle penge i den forbindelse. Det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Men når man sidder i satspuljeforhandlinger og der kommer et ønske om, at noget skal igennem, og det bliver fremlagt, at det kan finansieres på en bestemt måde, og vi ikke lige umiddelbart kan blive enige om at finde finansiering et andet sted, så accepterer Dansk Folkeparti selvfølgelig det. Det er ikke sådan, at man helt kan blokere for de ting, der foregår i satspuljen. Men vi står klart bag den aftale, som vi har indgået.

Hr. Finn Sørensen.

Men skal jeg forstå det sådan, at Dansk Folkeparti bekræfter, at man er det eneste parti, der har sloges for en mere solidarisk finansiering, og at det er på den baggrund, at man så har opgivet sin principielle holdning om, at sådan nogle ting ikke bør finansieres via satspuljen?

Ordføreren.

Altså, hvad andre partiers synspunkter er i den her forbindelse, må hr. Finn Sørensen egentlig spørge partiernes ordførere om. Jeg kan kun udtale mig om Dansk Folkepartis synspunkt på det.

Men som sagt accepterede Dansk Folkeparti, at finansieringen i satspuljen blev på den måde, som den er. Og det står vi selvfølgelig ved. Det var den måde, det kunne finansieres på.

Det er sådan, at når der forhandles satspulje, er der nogle partier, der ønsker noget, og andre partier har så ønsker om nogle andre ting, og så skal man nå til enighed. Man må give noget for at få noget andet, og det er det spil, der foregår omkring satspuljen – sådan er politik.

Hvis man står stejlt og ikke vil være med til noget som helst, får man heller ikke selv noget igennem. Sådan er spillets regler. Det kan være, hr. Finn Sørensen finder ud af det på tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Nadeem Farooq, Radikale Venstre, værsgo.

Tak for det. Som min socialdemokratiske ordførerkollega udmærket udtrykte det, handler det her forslag om at vise socialt ansvar over for nogle af vores mest udsatte borgere. Det gør vi over for f.eks. unge enlige forsørgere under 30 år, hvis barn er blevet anbragt uden for hjemmet, og over for de unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som så får lov til at tjene op til 24.000 kr. før skat om året ved at arbejde, uden at de bliver modregnet.

Jeg mener, at det er god socialpolitik, og det kan vi i Radikale Venstres støtte.

Tak for det. Tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører, hr. Eigil Andersen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Hvis man er et ungt menneske, som har haft meget vanskelige betingelser i sit liv, viser alle undersøgelser, at det at få et fritidsjob er meget, meget konstruktivt. Det medfører simpelt hen, at risikoen for, at man havner i kriminalitet, bliver mindre, og risikoen for, at man dropper ud af sin uddannelse, bliver også mindre. Derfor er det en rigtig god og rimelig idé, at når man er ung på STU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvor den indtægt, man får, ikke er særlig høj, får man nu lov til at have et fritidsjob, hvor man kan have en vis løn, uden at der skal modregnes i den ydelse, man får, i kraft af at man går på STU, altså uddannelseshjælp. Det var den ene halvdel af forslaget.

Den anden halvdel af forslaget handler så om enlige forsørgere på uddannelseshjælp, hvis barn eller børn er anbragt uden for hjemmet i en periode. Det har så været en utilsigtet ting i kontanthjælpsreformen, at det hidtil har været sådan, at med det samme børnene var væk, selv om det var for en midlertidig periode, forsvandt forsørgertillægget til moderen. Det er selvfølgelig urimeligt, for ideen i det hele er jo, at børnene gerne skulle kunne vende tilbage på et tidspunkt, og så duer det ikke, at moderen ikke længere har råd til at have den lejlighed, som hun har haft hidtil, for der skal også være plads til børnene. Det kan jo også komme på tale med samvær undervejs, og derfor er det også her både socialt retfærdigt og på den måde rigtig godt, at enlige forsørgere på uddannelseshjælp fremover også vil få forsørgertillæg, også når børnene er anbragt uden for hjemmet.

SF kan derfor stemme for det her lovforslag.

Tak. Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg er jo enig med ordføreren i, at det er nogle rigtig gode ting, der ligger her. Jeg skal bare spørge ordføreren: Hvordan har ordføreren det med, at det finansieres via satspuljen?

Tak. Ordføreren.

Altså, SF's syn på satspuljen er, at det ikke er den mest retfærdige finansiering, der findes her i samfundet, absolut ikke. Det er da besynderligt, at mange af de projekter, der bliver finansieret der, skal f.eks. jeg ikke være med til at betale for gennem min skat. Det gælder tilsvarende for en masse andre mennesker, som er i arbejde.

Så hvis SF var det eneste parti, ville der være blevet skaffet en anden finansiering, men nu er vi så ikke så store, som man kunne ønske sig, og derfor indgår vi i det her satspuljeforlig og medvirker derfor også til den her finansiering. Når det er sagt, må man jo sige, at det er allervigtigst for os, at de sociale skævheder, der er tale om i det her tilfælde, bliver løst, og det sker så på den her måde, om end man ideelt set kunne ønske sig finansieringen indrettet anderledes.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Så er det bare, jeg spørger: Er der slet ingen grænser for, hvad den satspulje kan bruges til? Her har vi jo at gøre med nogle ting, i forbindelse med hvilke den ene ordfører efter den anden går på talerstolen og indrømmer, at der var nogle fejl og mangler i den der kontanthjælpsreform. Dem vil vi gerne rette op på med det her lovforslag. Så tager vi bare pengene fra de fattige, og så kan de få lov til at finansiere det. Altså, er der ikke nogen grænser for, hvad den der satspulje kan bruges til?

Tak. Ordføreren.

Jo, det vil jeg da mene at der er. Men altså, dengang man gennemførte satspuljereformen – det var før min tid i Folketinget; jeg tror, det var omkring 2003 – skete der jo en stor forøgelse af satsen for førtidspension. Da gjorde man altså også det, at man tog en del af finansieringen fra satspuljemidler. Så man kan konstatere, at den måde, det bliver administreret på, er en blanding af enkeltstående projekter og noget, som har et længere sigte.

Tak for det. Og så er det faktisk hr. Finn Sørensen. Er der et spørgsmål til? Der er ikke noget? Fint.

Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

(Finn Sørensen (EL): Er det som ordfører?) Ja. Jamen så er det hr. Finn Sørensen som ordfører. Jeg synes heller ikke, at Enhedslisten plejer at forsømme en lejlighed.

Det må formanden undskylde. Jeg hørte det, som om formanden spurgte mig, om jeg havde flere spørgsmål, og jeg havde jo brugt de to, jeg havde ret til at stille, så det var derfor.

Det her lovforslag indeholder to positive forbedringer, som vi kun kan støtte. Det er godt, at de unge forsørgere, som er hårdt ramt, når deres børn bliver anbragt, får nogle flere penge at leve af. Så er der nemlig bedre råd til, at de kan have samvær med børnene. Som flere ordførere har gjort rede for, var det sådan set en forglemmelse eller en ting, der smuttede i forbindelse med kontanthjælpsreformen, så det er jo rigtig godt og på høje tid, at der bliver rettet op på det.

Det er også godt, at de unge på STU, som i forvejen har mange vanskeligheder at slås med, får lov til at tjene nogle ekstra penge, som de så kan få lov at beholde.

Så Enhedslisten støtter forslagene.

Men vi synes simpelt hen, det er for dårligt, at disse hårdt tiltrængte forbedringer for nogle af de mennesker i vores samfund, der har allermindst, skal finansieres gennem satspuljen. For det betyder jo, at disse forbedringer udelukkende finansieres af mennesker, som i forvejen har meget lidt at leve for – det gælder ikke mindst de mennesker, der bliver hjulpet af forslagene – mens alle vi vellønnede slipper for at betale til det. Så derfor burde disse forbedringer jo have været en del af finansloven, og jeg synes faktisk, at forligspartierne burde skamme sig over, at de synker så dybt. Det er jo nemt nok at lege julemand for de fattiges egne penge, og jeg synes, det er vigtigt, at vi får nogle diskussioner om, hvad den satspulje bliver brugt til fremover, men selvfølgelig støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen.

Det her lovforslag er en udmøntning af satspuljeaftalen på beskæftigelsesområdet. Vi kan vel sige, at der her rettes op på nogle fejl, som i hvert fald regeringen mente at man havde begået, i kontanthjælpsreformen.

Jeg vil sige, at jeg som udgangspunkt synes, det er problematisk at rette på fejl, som man mener der er begået i en reform, i satspuljeregi; helt principielt synes vi, det er problematisk. Men sådan er det nu. Satspuljen har jo den opbygning, at alle skal nå til en eller anden form for enighed, og da det her var et centralt element i regeringens oplæg til en satspuljeaftale på beskæftigelsesområdet, er det landet sådan her.

Der er to hovedelementer. Den ene del synes vi sådan set er en god idé, for det sikrer, at unge på særlig uddannelseshjælp kan tjene 24.000 kr. før skat, uden at de bliver trukket i deres uddannelseshjælp. Det synes vi sådan set er et fornuftigt element, der sidestiller dem med andre, der er i uddannelsessystemet; det er fornuftigt, at der er et incitament til at tage et fritidsarbejde.

Den anden del handler om, at enlige forsørgere på kontanthjælp under 30 år med dette lovforslag får ret til kontanthjælp og uddannelseshjælp på forsørgersats, hvis deres børn er anbragt uden for hjemmet. Baggrunden for det lovforslag er, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke ville gå med til frivillige anbringelser, når det gik op for dem, at de mistede penge på det. Det kan man jo så synes om, hvad man vil, men vi havde nok helst set, at der havde været en eller anden form for graduering i det her, for det er jo ikke alle, der får anbragt deres børn, som skal have samvær med dem. Og i de tilfælde må jeg sige at jeg ikke kan forstå, at man skal have kontanthjælp på forsørgerpligt.

Men nu er det landet sådan her, og det er en del af satspuljen, og vi stemmer ja til forslaget.

Så vil jeg dog lige sige til allersidst, at Enhedslisten nu flere gange har sagt, at det er dem på overførselsindkomst, der finansierer det her, og det er jo selvfølgelig noget sludder fra ende til anden. For ikke en eneste krone i satspuljen kommer jo fra folk på offentlig forsørgelse; de kommer jo fra folk i arbejde. Det er jo sådan med satspuljen, at man regulerer overførselsindkomsterne mindre, og da overførselsindkomsterne kommer fra folk i arbejde, er der her tale om, at man giver lidt mindre til folk på overførselsindkomst, men det er jo ikke et udtryk for, at det er dem, der betaler. Det er jo logik for burhøns. Tak.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu skal jeg jo ikke udtale mig om burhøns' intelligens, men bare have ordføreren til at forholde sig til, om det er rigtigt, at satspuljen finansieres, ved at der – afhængigt af lønudviklingen og nogle procentsatser; nu tager vi bare princippet – bliver foretaget et fradrag i reguleringen af overførselsindkomsterne, og at det altså er derfra, pengene kommer til satspuljen. Er vi enige om, at det sådan, det er skruet sammen?

Ordføreren, værsgo.

Det er vi fuldstændig enige om. Det er sådan, at når man er på overførselsindkomst, modtager man noget skat betalt af nogle andre mennesker. Reguleringen gør så, at man modtager lidt mindre skat, men det er jo ikke ensbetydende med, at man er med til at finansiere det. Det er stadig væk dem, der går på arbejde, der finansierer det. Sådan er det jo.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Kan ordføreren også bekræfte, at selv mennesker på overførselsindkomst betaler skat?

Tak. Ordføreren.

Ja, det er rigtigt, at de modtager noget skat, og af den skat betaler de så noget tilbage. Hvis man nu gjorde det sådan, at de ikke betalte skat, og reducerede det beløb, de fik, med det samme, som de betaler i skat, ville det ikke gøre nogen som helst forskel på statens finanser. Så det er egentlig noget fjolleri, at de betaler skat, for det gør ikke nogen forskel, det gør hverken fra eller til.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning. Værsgo.

Det er jo nogle noget interessante betragtninger, der kommer frem her, om Liberal Alliances samfundssyn og de mekanismer, vi har i samfundet. Når jeg tager ordet, er det, fordi jeg ikke er enig i den måde, det bliver sagt på. Men jeg vil da jeg gerne spørge hr. Joachim B. Olsen, om vi er enige om, at vi som folketingsmedlemmer modtager en løn, som stammer fra skatteborgerne i Danmark. Der bliver nikket oppe på talerstolen. Er vi så også enige om, at folketingsmedlemmer også er på overførselsindkomst?

Hr. Joachim B. Olsen.

Det er rigtigt, at vores vederlag er finansieret på samme måde som en overførselsindkomst, altså ved at vi modtager skat fra nogle, der har været produktive ude på arbejdsmarkedet og har betalt skat til os. Det er rigtigt. Det er også rigtigt, at reducerede man vores udbetaling eller vores løn med det, som vi betaler i skat, altså at man sagde, at vi ikke betalte skat og så fik de færre penge, så ville det heller ikke gøre nogen som helst forskel samlet set.

Det er jo faktisk ret usædvanligt, at man af sin overførselsindkomst betaler skat. Jeg mener ikke, at man gør det i ret mange lande faktisk. Det er en måde, vi har valgt at indrette os på. Det handler sikkert om, at man har haft et eller andet politisk ønske om, at man skal føle , når man er på overførselsindkomst, at man er med til at bidrage. Men det er bare en følelse; det er ikke noget, der gør nogen konkret forskel.

Som sagt kunne man reducere overførselsindkomsterne med det, som man betaler i skat af dem, så man ikke betalte skat, og så ville det ikke gøre nogen som helst forskel. Det er bare et faktum, sådan er det.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg forstod svaret som et ja til, at folketingsmedlemmer også er på overførselsindkomst. Så er spørgsmålet vel, om den indkomst ikke er for høj.

Hr. Joachim B. Olsen.

Nej, det er ikke sådan – nu bliver det lidt teknisk – at man er på overførselsindkomst, når man sidder i Folketinget. En overførselsindkomst er noget, man har ret til under bestemte omstændigheder, altså der er nogle objektive kriterier, der ligger til grund for, at man kan være berettiget til kontanthjælp eller dagpenge eller førtidspension. Der er en håndbog over ydelser – »Sociale ydelser« tror jeg den hedder – og der står folketingsvederlag ikke i som en overførselsindkomst. Det kræver, at man opfylder nogle objektive kriterier; det er noget, man har ret til under nogle helt objektive omstændigheder. Man har jo ikke ret til at sidde i Folketinget, og derfor er vederlaget selvfølgelig ikke en overførselsindkomst. Det tror jeg egentlig heller ikke ordføreren selv mener det er.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Altså, det er jo en meget interessant diskussion. Jeg synes bare lige, at jeg har behov for – nu hørte jeg hr. Joachim B. Olsens sidste bemærkning – at få præciseret, at dagpenge ikke er en overførselsindkomst. Det er en forsikringsordning, som man betaler til. Så kan vi altid snakke om de andre ordninger. Bare lige for at få ordføreren til at præcisere det også. Dagpenge er ikke en overførselsindkomst; det er en forsikringsordning, som man betaler til.

Tak. Ordføreren.

Nej, det er ikke korrekt. Dagpenge er en overførselsindkomst. Den tæller også med, når man ser på listen over overførselsindkomster, altså hvor mange, der er på overførselsindkomst, så tæller dagpengemodtagere med – det ved ordføreren også godt. Og ordføreren er også godt bekendt med, at forsikringsdelen af dagpengesystemet langtfra finansierer hele dagpengesystemet. Det er jo derfor, vi bl.a. diskuterer det herinde.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Ja, det er jo en voldsom diskussion, vi kan få om det her. Jeg ved godt, at det er noget langt fra emnet, men det må vi jo tage en anden dag. Jeg synes, at ordføreren skal gå hjem og læse op på, hvad der er overførsler, og hvad der er forsikringer. Dagpenge er ikke en overførsel; dagpenge er en ret, man får, når man har optjent dagpengeret. Det har intet med overførselsindkomst at gøre.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror nu, at det er hr. Lennart Damsbo-Andersen, der skal læse op på, hvilke overførsler i Danmark der hører under overførselsindkomster. Det kan han gøre med en meget hurtig googlesøgning. Og så vil han se, når man ser på, hvem der er på overførselsindkomst i Danmark i den arbejdsdygtige alder, at så tæller dagpengemodtagere med der. Det er fuldstændig ukontroversielt at sige det.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Brian Mikkelsen. Værsgo.

Da den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose, ikke kan være til stede, har jeg lovet at læse hendes tale op:

Som aftalepart i satspuljen kan vi Konservative naturligvis støtte forslaget. Særlig er vi glade for den del, der giver unge på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, altså STU'en, lov til at tjene noget mere ved siden af deres uddannelsehjælp. Unge på STU er jo unge med fysiske og/eller psykiske udfordringer, som netop får en uddannelse tilpasset deres evner og behov. De unge har ligesom alle andre stor glæde af at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, også mens de studerer, hvis det overhovedet er muligt. Formålet med STU er jo netop at forberede de unge til det liv, der følger efter uddannelsen. Og en tidlig introduktion til et ellers så normalt arbejdsliv som overhovedet muligt er derfor helt naturligt en kæmpe fordel for de unge.

Andre unge har i dag også mulighed for at tjene penge ved siden af deres SU, uden at de modregnes fra første krone, og det bør de her unge naturligvis også have mulighed for. Det vil give de unge et langt bedre afsæt til at komme i arbejde efter endt uddannelse, så det er glædeligt, at vi nu gennemfører forslaget.

Den anden del af forslaget har et noget mindre glædeligt afsæt. Forslaget er fremsat for at sikre, at forældre ikke kæmper imod en nødvendig anbringelse af deres børn af økonomiske årsager. Naturligvis er der udgifter forbundet med at skulle se sit anbragte barn, men helt grundlæggende er det trist, at økonomien skal spille en rolle og kan få nogle til at modsætte sig at gøre, hvad der er bedst for barnet. Men børn, som udsættes for svigt i hjemmet, er så åbenlyst vores allersvageste borgere, og derfor bør vi gøre alt for, at de får de bedst mulige opvækstbetingelser. Og en frivillig anbringelse med et fornuftigt samarbejde med forældrene er nu engang at foretrække frem for en masse tvangsforanstaltninger.

Derfor er det her et pragmatisk forslag, som ikke nødvendigvis er rimeligt, men som til gengæld kan gøre livet bare lidt lettere for de mest udsatte børn i vores samfund. Af den grund er forslaget godt, og det er også nødvendigt, så Det Konservative Folkeparti kan stemme for L 80.

Tak til ordføreren. Og så er det beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan sådan set gøre det kort, for jeg synes, alle ordførere har været meget præcise med at forklare, hvad intentionerne har været med det her lovforslag. Derfor behøver jeg ikke gentage det, man måske bare sige, at vi her taler om et mindre lovforslag, som dog har ganske stor betydning for de mennesker, det berører. Og det er jo ikke så dårligt, at Folketinget kan medvirke til det, i øvrigt – kan jeg forstå – i meget bred enighed.

Så jeg vil tilskrive udvalget, at jeg vil hjælpe, så godt jeg kan, med de spørgsmål, der måtte være, så vi får så hurtig en udvalgsbehandling som muligt.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. Jeg tror da på en hurtig udvalgsbehandling, men vi skal jo ikke jaske tingene igennem her i salen. Derfor har jeg jo – og jeg tror, ministeren havde gættet, at det ville komme – de samme spørgsmål om finansieringen: Hvordan har ministeren det egentlig med, at man lader satspuljen finansiere sådan et forslag? Det er jo faktisk en – hvad skal man sige, ikke nødvendigvis en erkendelse af, at man tog fejl som sådan i kontanthjælpsreformen – men en erkendelse af, at der var nogle uhensigtsmæssigheder, som vi godt kan rette op på, og det gør man så. Men hvorfor er det mennesker på overførselsindkomst, at der skal finansiere det? For det vil jeg altså fastholde at de gør, uanset hvad hr. Joachim B. Olsen påstår. Det forstår jeg ikke, og jeg håber, ministeren kan forklare mig det.

Når jeg spørger, er det jo også af en anden grund. For er grunden til, at man gør det på den måde, det faktum, at de besparelser, der også kom ud af kontanthjælpsreformen, alle sammen er blevet brugt til skattelettelser? Så man har brugt pengene til skattelettelser, og derfor havde man kun én udvej, nemlig at dykke ned i den såkaldte de fattiges finanslov – som er en misvisende betegnelse – nemlig satspuljen for at finde sølle 15 mio. kr. om året til at realisere det her.

Tak, ministeren.

Jeg kan sagtens forklare det, men om forklaringen også tilfredsstiller hr. Finn Sørensen, må jo så komme an på en prøve. Jeg har jo, og det er måske vigtigt at starte med, en anden indgangsvinkel til satspuljen, end hr. Finn Sørensen og Enhedslisten har. Jeg synes, man også skal huske, hvad den historiske begrundelse for, at vi har en satspulje, egentlig er.

Det er jo sådan, at før vi fik satspuljen, var det sådan, at hvis man var på overførselsindkomst, var man nødt til hvert år ligesom at holde vejret, for hvad ville der ske i forbindelse med finanslovsforhandlingerne? Hvordan ville reguleringen for ens overførsler blive? Der lavede vi en mekanisme med satspuljen, som jeg synes har været med til at skabe stor tryghed for de mennesker, der er på overførselsindkomst, nemlig at der her er en udvikling som den almindelige samfundsudvikling i øvrigt. Så var man fri for at se, hvad det så var, der ville ske i det års finanslov; det kom man på den anden side af. Og ud af det kom så den regulering, som også er beskrevet her, og der er så midler i overskud, som går til modtagerne af satspuljemidlerne.

Der vil jeg bare sige at jeg synes vi havde et problem, og alle har erkendt, at det var der. Vi havde mulighed for at løse det i satspuljen, og dermed kunne vi skabe en løsning. Og jeg har det sådan, hr. Finn Sørensen, at jeg hellere vil have en fugl i hånden end ti fugle på taget.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu var der ingen, der kunne vide, hvad der ville være sket, hvis man havde taget sagen ind i finanslovsforhandlingerne. Det er vel ikke helt urealistisk at forestille sig, at vi undervejs i de forhandlinger nok kunne have fundet 15 mio. kr. til at løse det her på en mere solidarisk måde.

Jeg fik jo ikke svar på mit spørgsmål: Altså, når man dykker ned i den her satspulje, er det så, fordi man faktisk har brugt de besparelser, der var inden for kontanthjælpssystemet, på lettelser i selskabsskatten? Er det derfor, og synes man så, at man lige måtte lade de fattige selv betale for det her? Det vil jeg da gerne høre en kommentar til; jeg fik den jo ikke.

Så vil jeg gerne sige, at jeg er glad for, at ministeren dykker ned i fortiden. Det vil jeg så også gøre. Jeg vil bare ikke dykke langt ned. Jeg vil kun gå tilbage til 2008, hvor Socialdemokraternes kongres besluttede, at det her med satspuljen var en uretfærdig mekanisme, som skulle afskaffes. Men nu står ministeren og siger, at det er en vældig god mekanisme. Er den socialdemokratiske minister så i overensstemmelse med sit eget bagland?

Tak. Ministeren.

Jeg er ikke i uoverensstemmelse med nogen overhovedet. Jeg påpeger bare det faktum, at hvis man ikke erstatter den satspuljeordning, som vi har i dag, med noget andet, som er mindst lige så holdbart, er det jo dem, der er på overførselsindkomst, som kan komme til at betale prisen. Jeg tror ikke, der ville være solidarisk udvikling i det danske samfund, hvis det var sådan, at det var noget, vi skulle afgøre fra finanslov til finanslov, hvor der kunne være andre ting, som – ligesom i dette års finanslov – var vigtigere. Dermed har vi med den mekanisme, der er nu, sikret, at de, der er på overførselsindkomst, får en regulering, der svarer til alle andres i samfundet.

Så må jeg sige, at man godt kan lave den kobling mellem kontanthjælp og skattelettelser og kontanthjælp og vækstpakker og førtidspension. Det, der er det afgørende, hr. Finn Sørensen, er at se, hvad det er for et samlet billede, der står tilbage, og det er, at med de reformer, som regeringen har gennemført, de vækstpakker, som vi har gennemført, ja, så har vi skabt en bedre og mere stabil situation i Danmark. Og den har også den meget vigtige ting i sig, at vi har fået flere i arbejde – og det er også nogle af dem, som vi taler om her i dag at vi egentlig gerne skulle have endnu tættere på arbejdsmarkedet. Så jeg står gerne på mål for det hele.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget