Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 8
Offentligt
1424238_0001.png
21. november 2014
J.nr. 10-0214295
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 8 - Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mel-
lem Danmark og Ghana.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 19. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Frank Aaen (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Benny Engelbrecht
/ Ivar Nordland
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424238_0002.png
Spørgsmål
Af svaret på spørgsmål 2 fremgår det, at det danske udkast til overenskomsten baserer sig
på OECD’s model, men at der er foretaget forskellige tilpasninger efter særlige danske
forhold. Hvilke forhold er der tale om? Og hvilke eventuelle interesser har været i spil?
Svar
Et eksempel er bestemmelserne om beskatning af pensioner (OECD-modellens artikel
18).
Efter OECD-modellen kan pensioner kun beskattes i den stat, hvor modtageren er
hjemmehørende (bopælsstaten). Danmark lægger stor vægt på at kunne beskatte pensio-
ner, der betales til en modtager i udlandet, når der er givet fradrag for indbetalingerne i
Danmark og/eller hvis eventuelle bidrag fra arbejdsgiver ikke er blevet beskattet. Ligele-
des lægger Danmark vægt på at kunne beskatte sociale pensioner, da disse er fastsat på et
sådant niveau, at de vil kunne ”rumme” en almindelig dansk beskatning.
Et andet eksempel er artiklen om beskatning af renter, som efter OECD-modellen kan
beskattes med indtil 10 pct. (OECD-modellens artikel 11).
Danmark ønsker ikke kildestatsbeskatning af renter. Hvis Danmark beskatter en rentebe-
taling til en udenlandsk långiver, må den udenlandske långiver alt andet lige formodes at
sætte rentesatsen tilsvarende op. Renteskatten ville herved reelt blive betalt af den danske
låntager.
Det danske forhandlingsudspil vil på disse punkter være det samme uanset hvilket land,
der forhandles med.
Side 2 af 2